| M | Ti | O | To | F | L | S |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | 2 | 3 | 4 | |||
| 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 |
| 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 |
| 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 |
| 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | |
Strikkede figurer i refleksgarn.
De kan måske ikke helt erstatte den traditionelle refleksbrik. De kan være et supplement.
Modellerne er udviklet, mens jeg strikkede.
Skulle du selv få lyst til at lave nogle, så værsågod: Strikkede refleksfigurer – strikkeopskrift
Et tørklæde strikket i magisk garn. Overspundne garner, der er glatte når det købes, og der strikkes af det. Efter en tur i vand, begynder fibrene at finde rette plads og materialet arbejder. Dog strikkes arbejdet først.
Til dette tørklæde skulle tungen holdes lige i munden. Ikke fordi mønstret var svært. Mere fordi garnet bestod af tråde, som gerne alle skulle med i masken. Så som der stod i vejledningen: Godt arbejdslys en forudsætning.
Færdigt strik klar til en tur i vand:
Så har det været en tur i vand. “Dutterne” er blevet meget tydeligere:
I vejledningen skulle det våde tørklæde spændes op med knappenåle. Jeg valgte denne løsning i stedet:
Så er det tørt og klar til brug:
Tørklædet er ca. 120 cm langt. Der gik ca. 80 g garn til det.
Modellen er fra en strikkebog omhandlende magiske garner.
Så er væven færdigopsat, prøvevævningen foretaget og det første kludetæppe i gang.
En kant af alm. bomuldsgarn i lærredsbinding efterfulgt af en vandret spidskipper.
Ideen med at udbygge væven til de otte skafter er jo, at der kan bindes om på skafterne til andre bindinger. Tiden til at væve kludetæpper i andet end alm. lærredsbinding er kommet – for mit vedkommende.
Detalje af bindingen.
Hvor bred denne røde del skal være, inden der sker mere, er ikke afgjort endnu. Det må komme.
Indslagene er dobbelte klude fra et gammelt dynebetræk. Effekten med den tofarvede trend bliver vist også god.
Så fik jeg bommet trend. Den bliver sat op på otte skafter. Søllet lige over.
I forbindelse med denne opsætning, bliver min gamle væv udbygget til otte skafter. Om det har betydning, at alle otte skafter ikke er lige lange, vil vise sig. Det er de korte skafter, der er bagerst. Måske nogle har erfaringer?
Huen er strikket efter samme princip som uglehuen. Først er den nederste kant strikket som et langt bånd, tilpasset hovedvidden, der er samlet til en ring. Dernæst er der samlet masker op i kanten og strikket rundt og op mod toppen.
Blomstermønstret er lavet ved, at jeg på et kvadreret papir, med frihånd, tegnede en blomst. Formen blev så rettet til så det passede til tern.
Jeg har været på kursus i håndværk og design, arrangeret af min fagforening, Danmarks Lærerforening. Kurset blev afholdt på dhe i Skjern, med undervisere fra læreruddannelsen.
I en workshop på kurset var opgaven, at tage udgangspunkt i en tur til Zoo i Odense, foretaget af et barn i 0. kl. (børnehaveklasse), og omsætte barnets indtryk fra turen til en knage tiltænkt samme barn. Dette var selvfølgelig på forestillingsplanet, da der ikke var børn tilstede på kurset. Internettet, zoo’s hjemmeside, måtte hjælpe os med at få ideer. Ligesom en idefase i grupper var befordrende for forskellige vinkler på ens egen ide.
Til at udføre arbejdet fik vi hver udleveret et stykke krydsfiner, 18 mm tykt og ca. 8 x 18 cm i størrelse. Hertil et tilsvarende stykke i masonit, til at afprøve den ide til knage man var kommet frem til. Supplerende materialer var dyvler og trælim samt maling til slutbehandling af produktet.
Af maskiner var det den elektriske dekupørsav, der skulle bruges.
Jeg valgte giraffen som udtryk for min knage. Var rundt om forskellige ideer så som at lave en giraf, hvor hoved og hals stod ud fra baggrunden, så selve halsen var knagen. Overvejede også, at det var benene af giraffen, der skulle laves. Det endte med, at selve knagefunktionen skulle være i form af giraffens horn og måske dens øre og at jeg ville lave giraffens hoved.
Jeg havde før prøvet at arbejde på den elektriske dekupørsav i forbindelse med noget hornarbejde. Derimod var samling vha. dyvler og lim ikke afprøvet af mig før.
Først skulle giraffen skitseres og størrelsen skulle tilpasses det udleverede materiales dimensioner. Når størrelse og form var tilfredsstillende, skulle ideen afprøves i masonitpladen. Det var et let materiale at save i. Der blev lavet flere skitser end det fremgår af billedet.
Så var det bare i gang med at overføre det hele til krydsfinerstykket. Og i gang med den elektriske dekupørsav. Det gav noget flere udfordringer. Ind i mellem var det nærmest som det røg ud af træstykket, når træet ikke blev fremført godt nok. Jeg valgte også at give mig selv den udfordring at save et hul i stykket. Først bore et lille hul, så montere savklingen igennem hullet og i gang med at save det ud efter opmærkningen.
Dyvlens længde skulle tilpasses. En, der skulle fungere som giraffens horn, og en til at samle øret til hovedet. Borevinklen af hullet på øredelen skulle der også tages højde for, så ørets vinkel blev rigtig. Ørets plane flade sat vinkelret i forhold til søjleboremaskinens bor.
I opgavens oplæg var, at arbejdet skulle efterbehandles vha. maling. Jeg kender mine begrænsninger indenfor maling og var ikke klar til at tage den udfordring. I stedet ville jeg gerne inddrage endnu et materiale i mit udtryk. Det lykkedes mig at opstøve noget garn, hvorefter jeg hæklede en manke og limede den på giraffen. (Hav altid en hæklenål i penalhuset.)
Læs evt. også indtryk fra kurset i dette blogindlæg på folkeskolen.dk, hvor flere af de andre deltageres knager også kan ses.
En gammel traver er blevet fornyet med bæltestropper. Det er denne nederdel. Det letteste ville jo være at tage et stykke jeansstof og så sy nogle bæltestropper. Det jeanstof jeg havde til rådighed, var meget lyst. Derfor blev det broderet med mørkere blå farver samt samme farve, som der er brugt til kantstikninger i nederdelen, for at få det til at spille sammen.
Ideen til dekorationen startede med denne lille skitse:
Den blev tegnet op i et simpelt tegneprogram på computeren.
Derefter bearbejdet til et broderimotiv, på computeren, til udførelse på broderimaskinen.
Selve broderimotivet er 44mm x 16 mm.
Efter nogle prøvebroderier, og efterfølgende tilretninger af detaljer i broderiet, var det bare at lave de seks bæltestropper, der skulle bruges.
Motivet kunne vist også gøre sig godt, sat tættere sammen, som en bort.
De enkelte trin i bæltestropperne.
Største udfordring var at få dem vendt.
Så skulle de bare sys i.
Og sådan blev det endelige resultat
Normalt viser jeg først arbejderne når de er færdige. Men engang imellem skal der være undtagelser.
Jeg har været så heldig at få en trend forærende. Det ligner fiskegarn 12/9. Trådantallet er 180 tråde. Og den er meget lang. Den er udnævnt som kludetæppetrend. Den sættes op med en trådtæthed på 22½ tråde pr. 10 cm. Tanken er, at der skal leges med forskellige islætsfarver i kludene samt med kombinationer af lærredsbinding og kipper i forskellige udformninger. Her er skelkæppene lagt i skellet.
Da jeg havde ført trenden gennem kammen og var klar til at bomme, kontaktede jeg min “bomhjælper”, min store, stærke søn. Blot for at konstatere, at han først kan hjælpe om nogle uger.
Så tålmodighed.
Som regel ønsker man sig, at form, funktion og æstetik går op i en højere enhed. At noget er kønt st se på, øger glæden ved at bruge det.
Her har jeg forsøgt mig med at strikke en grydelap i teknikken, vævestrik. Det er en tæt strikketeknik.
For ikke at strikke to ens stykker og samle dem bagefter, har jeg strikket et rektangel, som når det blev foldet på midten, blev til et kvadrat. Til slut hæklet rundt om det hele. Så langt, så godt.
Opslagskanten fylder mere end selve strikket gør. Måske skal der slås op på tyndere pinde, eller der skal slås færre masker op og så tages ud når vævestrikmønstret påbegyndes? Et tilsvarende problem meldte sig ved aflukningen.
Dette forsøgte jeg at kompensere for, da der blev hæklet sammen med fastmasker. Helt kønt er det ikke blevet.
Grydelappen lever op til formen, et kvadrat, og delvis til funktionen, da jeg tror den er tyk nok til at isolere. Størrelsen er blevet for lille. Selve det vævestrikkede er kun 15 cm på hver led. Men det æstetiske “nåleøje” klarer den ikke. Den får ikke en makker.
Der er strikket i bomuldsgarn nr. 8 på p. nr. 3,5. Strikkefastheden er 38 m på 10 cm. Teknikken, vævestrik, er strikket efter beskrivelse i bogen “Masker og mønstre”.
Mønstret er en STOF2000 model (Marina).
Modellen er sådan set udmærket. Jeg har nok bare fået valgt noget stof, der er lidt for kraftigt til designet. Og så tror jeg hældningen af skulderlinjen lige skal tjekkes, hvis mønstret skal bruges igen.
Stroppen, der kan ændre på ærmelængde som enten hellang eller næsten lang, er rigtig god.
Jeg har fået renoveret mit arbejdsværelse.
Det startede beskedent med, at der skulle ny gulvbelægning. Så viste det sig, at væggene også skulle ordnes og så videre.
Reolerne blev noget helt andet end der var i forvejen.
Metalkabelbakker!
Firmaet, vi købte dem hos, havde ikke hørt om den anvende før, så der fulgte ingen samlevejledning med. Vi har selv måttet prøve os frem til. Her er resultatet:
Jeg købte en trend på et marked. Kendte ikke trendens materiale eller længde. Hvad mon den i sin tid var tiltænkt at skulle anvendes til? Trenden var stribet i grøn og orange.
Den var lang, så jeg besluttede at sætte den op på 6 skafter, der sølles lige over. Og med en kam 80/10 med en tråd i søl og rit.
Så var ideen, at der skulle leges med bindinger.
Mange forslag blev tegnet. Nogle på ternet papir, andre i et pc-væveprogram. Nogle, på papiret fine mønstre, måtte forkastes, da de ikke lod sig udføre med de 6 skafter og 6 tramper. Andre mønstre så finde ud på ternet papir,men fik et noget andet udtryk i væven. Nogle af bindingerne kan også findes i litteratur med vævebindinger. Jeg synes bare det var sjovere at tegne og se hvad der kom ud af det.
Samtidig har jeg brugt disse vævninger, som det rene terapi. Sidde ved væven og skyde skytten ind skiftevis fra venstre og fra højre, alt imens fødderne trampede lige over – 1-2-3-4-5-6. Sådan er de fleste af mønstrene bundet op. Også selvom de kunne laves med færre tramper. Kun en enkelt opbinding har krævet mere koncentration, hvor der skulle holdes styr både på trampenr. og antal indslag inden næste del af mønstret.
For detaljerede beskrivelser af de enkelte viskestykker, binding og indslagsmateriale: Noter vedr. viskestykkerne
