• 20maj
    Categories: Diverse Kommentarer lukket til Emalje

    Så har jeg prøvet at lege med emalje. Det skete i forbindelse med et kursus i den lokale forening af “Den faglige forening Håndværk&Design”.

    Vi arbejdede med glasemalje, som skal have en temperatur på ca. 800 grader for at smelte. Det foregik i en lille emaljeovn. Underlaget er kobberplade. Denne klippes til og kanter og hjørner rettes af så de ikke er skarpe mere.  Så er der lige noget med at det tilvirkede element skal ligge et stykke tid i eddikeopløsning og derefter raspes/matteres overfalden, så den bliver ru. Endelig lægges det ønskede emaljepulver på og så en tur i den lille emaljeovn. Tiden i ovnen er ikke lang. Derefter afkøling og resultatet vurderes.

    Det første stykke er blevet til et lille vedhæng. Det kunne godt have fået lidt mere tid i ovnen, så glaselementet i midten var smeltet mere ned. Den er mere “tredimentionel” end billedet giver indtryk af.

    Den erfaring rigere, så fik det næste længere tid i ovnen og nedsmeltningen lykkedes fint.

    De tre elementer er ikke nøjagtigt ens. De er samlet med små ringe. Egentlig var idéen, at de skulle samles med en større ring mellem hver emaljeplade, men nu blev det lige sådan her. Derefter monteret i en kæde.

    Perfekt nedsmeltning af de små glaselementer i midten. Den længste diameter på hver plade er ca. 2 cm.

    Led lavet på denne måde kunne også omsættes til et armbånd.

    Til sidst kunne jeg lige nå at lave en lille knap. Den er ikke tiltænkt noget konkret endnu, så farven blev rester fra første stykke tilført en grøn stribe.

    Knappen er ca. 2,5 cm på den længste led. Den bærer præg af at være hurtigt lavet til sidst, men sådan blev det.

    Alle delene har fået klar neglelak på bagsiden, således at kobberbagsiden på smykkedelene ikke kommer i direkte kontakt med huden.

    Emalje er bestemt en sjov teknik, som har rødder langt tilbage i historien. Dette korte kursus var kun en lille smagsprøve. Netop det at snuse til en ukendt håndværk højner respekten for det pågældende håndværk.

  • 14maj
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Matematiklærerens T-shirt

    I en stofbutik i Flensborg fandt jeg et stykke tynd jersey med print – formler fra matematikkens og fysikkens verden. Formler langt over folkeskoles y=a*x+b niveau.
    Et stykke måtte med hjem og omsættes til en langærmet T-shirt.

    Mønstret er fra Onion og efterhånden brugt en del gange.

     

  • 01maj
    Categories: at filte Comments: 1

    Så har jeg atter været på kursus i Den faglige forening Håndværk&Design på deres årlige konference her i foråret. Jeg arbejdede med filtning, hvor instruktøren var Mette Østman. Vi arbejdede ud fra hendes bog “Filt dig klog”.

    En af opgaverne lød på at filte en hul form. En lille skål. Alle deltagerne fik hvid uld, så vi ikke samtidig med vi lærte teknikken skulle forholde os til farve- og dekorationsvalg. Det kunne komme senere. Den hule form er filtet over en malle.

    Som de andre år på konferencen, var der også denne gang en Designarena. Temaet for designopgaven var “Uro/bevægelse”. Efter et oplæg bestående af mange inspirerende billeder, valgte min filtegruppe, at det skulle være noget med gobler. Og de hvide skåle vi havde lært teknikken på, kunne sagtens forvandles til gobler. De skulle bare vendes på hovedet og have en snor til ophæng. Så blev der frit slag for farver og dekorationer samt andre størrelser på skålene.

    Mit tredje skålforsøg, som blev forvandlet til en gople, er denne her.

    Skålen består mest af sort uld med ganske lidt orange lagt ovenpå. De gule “stritter” er små filtede snore, som er trukket ind og ud af skålen tilfældige steder.

    Mine tre skåle, som det blev til ialt.

    Og endelig et lille indtryk af hele filtegruppens goblere.

    Der sneg sig en fisk ind i flokken af goplere. Både fordi en af deltagerne havde lyst til at filte en fisk efter samme princip som de filtede skåle, og fordi en enlig fisk i en flok goplere måske kunne vække til undring. Hvad laver den fisk her i dette rolige goplerselskab? Det på beskueren afgøre.

     

  • 22mar
    Categories: at strikke Comments: 1

    Jeg har her i vinters været på et kort kursus på Vestjyllands Højskole. Her var en af opgaverne at arbejde med mønstre. Den ene dag blev vi sendt på fotojagt på skolens område. Indtrykkene skulle bearbejdes til et mønster, der evt. kunne rapportere, men det behøvede det ikke. Mønstret kunne også opstå ved, at billedet blev forstørret og en detalje fra det forstørrede billede blev brugt som mønster. Mit blik faldt på en grønkålsstok. En del af bladene langs stokkens side var plukket af og der var mønstret. Hvide vinkler, der lyste i solen, med små knopper i midten hvor nye små blade måske ville komme frem.

    Som sagt var første opgave at tegne mønstret. Dette var en vanskelig opgave synes jeg, da jeg slet ikke kunne få tegningen til at ligne et mønster. Derimod gik det meget bedre, da jeg begyndte at tegne inspirationen som ternmønster. Det lød opgaven ganske vist ikke på. Men på den måde kunne jeg komme videre i processen.

    Ret hurtigt tænkte jeg, at jeg ville omsætte inspirationen til en strikket hue. Grønkålsstokken stod jo i jord, så det indtryk ville jeg gerne have med i min strikkede hue. Det er opnået ved at bruge forskellige grå garner og strikke helt tilfældigt med ret – og vrangmasker uden noget system overhovedet. Det ene af de grå garner var hjemmespundet, så det var ujævnt i strukturen. Et anden var gråmeleret.

    Jeg synes illusionen af en gravet havejord er lykkedes ganske godt.

    Efter kanten er strikket begyndte selve grønkålsstok-mønstret.

    X betyder der er strikket en lille knude: Strik fire retmasker i samme maske. Skiftevis forfra og bagfra. Maskerne talt fra venstre: 4-3-2-1. Træk maske 3 over maske 4. Træk maske 2 over maske 4 og træk endelig maske 1 over maske 4. Sørg for at strikke den næste maske meget stramt og hjælp knuden frem på forsiden af arbejdet. Dette fordi der er strikket rundt. Knuder strikket på en vrangpind vil lægge sig mere naturligt på arbejdets retside.

    Og det blev ikke en af de tre tegnede mønstre, der blev brugt men en videreudvikling, da det gav pænere knuder at lave to i stedet for kun en.

    Ud over det grå garn er der til huen brugt “Pernilla” fra Filcolana (100% peruvian highland wool). Det er det grønne garn, som er lidt mat i udtrykket. Det hvide, som er mere blankt i udtrykket er to-trådet mohair (65% Kid Mohair og 35% Merino). Jeg ville gerne have de hvide vinkler til at fremstå lysende/skinnende, som de gør på inspirationsbilledet. Hele huen er strikket på pind nr. 3.:

    Slå 130 masker op. Strik rundt i glat. 6 cm. Dette er inderkant i huen. Derefter en omgang vrang for at lave en ombukskant. Så følger “jordkanten”, som er det tilfældige ret- og vrangmaskestrik. Dette stykke strikkes lige så langt som det glatstrikkede. Saml masker op i opslagsrækken. Læg de to pinde sammen og strik samtidig en maske fra hver pind. På den måde lukkes ombukskanten og huens kant bliver dobbelt og varmer godt. Denne sammenstrikning med grøn garn.

    Efter sammenstrikningen, på anden pind, tages jævnt ud til 144 masker. Strik mønster efter diagrammet.

    Når arb. måler 16 cm og når mønstret er strikket 5 gange, begyndes aflukningen øverst på huen:

    1. indtagningsomgang: 2 ret drejet sammen, 19 ret, 2 ret sammen, 1 ret. Gentages  omgangen ud.  Der ligger skes indtagningssteder på omgangen.
    2. omgang strikkes uden intagninger og i mønster.

    Gentag disse to omgange med 1 maske mindre mellem de to indtagninger for hver gang. Fortsæt til der er 1 maske tilbage mellem de to indtagninger.

    Sidste indtagningsomgang: Løft første maske ret af. Strik de to næste ret sammen og træk den løse maske over. Gentag hele vejen rundt. Strik en omgang over de resterende masker. Bryd garnet og træk det igennem alle masker. Hæft ender.

    Sådan ser den færdige hue så ud.

    Og et kig ind i huen til den glatstrikkede del af ombukskanten.

    Instruktøren på mønsterworkshoppen var Birgit Løkke. Ud over øjnene, der skulle finde mønstre, arbejdede vi også med mønstre i musik. Det er en helt anden historie, som ikke skal bringes her.

    Det skal imidlertid den sidste krølle, der var på arbejdet med at se mønstre. Vi skulle skrive et Haikudigt. Kriteriet for denne type digt er tre linjer med henholdsvis fem, syv og fem stavelser fordelt på de tre linjer i nævnte rækkefølge:

    Fattigmandsspise

    Og vintervitaminer

    Overlevelse

    Mit digt er en hyldest til grønkålen gennem tiderne. Den har hjulpet mange gennem vinteren i fordums dage.

  • 11feb
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Småmønstret hue

    Denne hue er strikket i to etaper. Først et bånd i samme længde som hovedvidden. Strikket dobbelt så bredt som det skal være på huen, da det skal foldes op og ligge dobbelt. Dernæst samlet masker op og strikket puld.

    Inspirationen er fra en todelt strikdragt jeg så en dame med i juleferien. Den havde dette lille fine mønster. Farverne var nogle helt andre, men det komme ikke denne sag ved. Blot et eksempel på, at inspirationen kommer mange steder fra.

    Garnet er noget tyndt uldgarn og der er strikket på pind nr. 3.

    Først pandebåndet:

    Jeg valgte at slå op ved først at hækle en luftmaskerække. Længere end det maskeantal jeg ville strikke med. Det er den hvide lænkerække, der ses på billedet herunder. På “bagsiden” af luftmaskerækken er samlet masker op med sort garn til at strikke pandebåndet/huens nederste kant. Med denne opslagningsmetode kan luftmaskerækken trævles op og tilbage står en række åbne masker, der kan strikkes videre med. Jeg vil bruge disse masker til en sammenstrikket aflukning af pandebåndet. 31 m slået op med sort garn.

    Så strikket ret på alle pinde. Den ene side af strikketøjet har knudekant; højre side. Den anden side har en dekorativ kant, der ser ud som to lodrette rækker lænker; venstre kant på billedet herunder.

    Så er pandebåndet/huekanten strikket lang nok. Luftmaskerækken er trævlet op og maskerne er sat på pinden.

    Til slut er de to pinde lagt sammen og lukket af sammen. Jeg valgte at lægge dem vrang mod vrang, så der kommer en lænkekant hvor aflukningen er på retsiden.

    Pandebåndskanten måler 10,5 cm.

    Derefter blev der samlet masker op hele vejen rundt i den side hvor knudekanten er. Og taget ud til ialt 156 m. Så var det tid til mønsterstrik.

    Da mønsterstrikket målte 11 cm, påbegyndtes aflukningen øverst. Strik 11 m og de to næste masker ret sammen. Derefter en omg. uden indtagning. Og så videre med disse to omgange, men med en maske mindre inden de to masker strikkes sammen.

    Det gav denne fine puld, der næsten ligner en stjerne.

    Strikkefasthed i mønsterstrikket er ca. 28 m op 10 cm. Og hovedvidden er 56 cm.

  • 07feb
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Sjal med løftemasker

    På den årlige juletur med personaleforening på arbejdet, tilbage i december 2018, fandt jeg en bog om sjaler. Alle modeller i bogen var tofarvede. Strikket i ret og med en farve på pinden ad gange. Langs de to korte sider i det trekantede sjal var der mønstre, som opstod ved at masker fra rækken under blev løftet op. I noget strikkelitteratur beskrives teknikken som vævestrik. Juleturen gik til Flensborg, så bogen var på tysk. Men mit middelmådige tysk slog til at tyde hvordan arbejdsgangen og afkodningen af mønsterdiagrammer skulle være. Bogens titel: “Mosaik Dreieckstücher stricken” af Sylvie Rasch.

    Jeg valgte at strikke denne model.

    Den bølgede overkant skyldes udelukkende, at da sjalet var vasket, spændte jeg det op på tørrestativet med tøjklemmer. Og det blev ikke lige. Men det ser man nok ikke “når musikken spiller”. Sjalet var sjovt at strikke.

  • 27jan
    Categories: at brodere, at hækle, at strikke Kommentarer lukket til Strikke-hæklefest

    I denne weekend har jeg deltaget i strikke-hæklefest i Vester Vedsted arrangeret af Bettina Holmquist.

    En fantastisk inspirerende weekend, hvor jeg deltog i tre workshops. Hver workshop var á tre timers varighed, så der var tale om appetitvækkere indenfor hver af de tre emner.

    Jeg arbejdede med strik, der blev tilføjet hæklede kanter. Med Broderi på strik og endelig “De tre masker”. De to førstnævnte havde Lise Vaaben som instruktør.  Forberedelsen hjemmefra var at have strikket nogle små lapper til at arbejde videre på eller man kunne medbringe noget færdigt strik, som der kunne arbejdes videre med. Jeg valgte at strikke nogle lapper. De blev brugt både i hækle- og broderiworkshoppen.

    På denne prøve er der fire forskellige eksempler på afslutninger med hækling:

    Nr. 1 er en kant med tykke gruppestangmasker.

    Nr. 2 er reliefstangmasker hæklet forfra og bagfra. To forfra efterfulgt af to bagfra hele rækken hen. Efter to rækker er de forskudte, så det kommer til at se ternet ud. Denne teknik til stangmasker kendte jeg ikke i forvejen. Den rummer bestemt muligheder.

    Nr. 3 er en blonde hæklet direkte på kanten af det strikkede. Den er på prøven blevet for flanende. Der skulle have været justeret, så hver bue fyldte mere til siden/var bredere. På workshoppen blev dette mønster præsenteret både som tekst og som hæklediagram. Det sidste satte jeg mig for at lære at læse.

    Nr. 4 er en kant af kædemasker. En fin lille diskret kant.

    Prøven blev også brugt til workshoppen broderi på strik. Der er først broderet lange forsting. Derefter slynget sting igennem rækkerne af forsting. Den blev lidt hurtigt lavet, da tiden var ved at rinde ud.

    Den næste prøve er strikket i meleret garn, da jeg ville se hvilke dekorationsmuligheder det indbød til.

    Den hæklede kant for oven er også en hæklet blonde. Dem findes der et utal af. Garnet er blankt; vistnok viskose.

    Samme garn blev brugt til broderiet. Øverst til venstre et lille hjul broderet med knaphulssting omkring en ring af flere ‘runder’ af garnet viklet om en finger. Derefter syet på strikket så usynligt som muligt. Ved siden af en blomst bestående af lange kædesting. Derunder en edderkop. Lange sting syet i stjerneform og så sy rundt om ‘grenene’ som når man laver kastanjedyr. Jeg har ikke syet helt ud til enden af ‘grenene’. Ensfarvet pynt på flerfarvet strikkeflade kan fint fungere.

    Den sidste prøve på broderi på strik blev udført på en lap strikket i bomuldsgarn.

    Garnerne til broderiet er lidt forskellige. Blomsterhovederne er i uldbroderegarn og er broderet med spiralknuder. Disse er i familie med franske knuder. Dem skal man lige øve sig lidt på. Stilkene er kædesting i amagergarn og perlegarn. Bladene er strikkegarn i forskellige teknikker. Bladet nederst til højre er fritliggende og hænger således kun fast inde ved stilken. Teknikken er i følge”Sting og sømme” af Grete Petersen  en stor picot syet omkring en knappenål. Med et lille stykke papir under, mens man arbejder, undgår man lettere, at det hænger i underlaget mens picoten broderes. Det var en fri og legende tilgang til broderi på strik uden snærende maskesyningssting. Ideerne til anvendelse af såvel hækling som broderi i forbindelse med strik begynder at stå i kø.

    Den sidste workshop jeg deltog i var “De tre masker”. Instruktøren var Mette Larsen. En dame, der ikke går af vejen for farver.

    Der slås tre masker op på moderat tynde pinde og så strikkes der ellers derudaf. Tages ud, skiftes pinde, strikkes huller som når der laves knaphuller, strikkes hulstrik, indstrikkes øer, lange masker, vendestrik… Alle mulige strikketeknikker. Derudover alle mulige former for indstrikbart materiale. Garn i forskellige kvaliteter og materialer samt alt muligt andet som f. eks, stofstrimler, net fra appelsiner m.m. Kun fantasien sætter grænser. Jo vildere, jo bedre.

    Det var sjovt og udfordrende. I høj grad et ‘procesarbejde’. Det er den skabende proces, der er omdrejningspunktet. Kunsten er at afbalancere det med f. eks. farver, der går igen undervejs.

    Det er meningen, at strikket skal blive til et tørklæde. På et tidspunkt holdt jeg op med at tage ud. Da der stadig skiftes til større pinde, går det alligevel lidt ud. En af mine udfordringer var, at jeg strikker relativt stramt i forhold til tykke pinde og tyndt garn, så der skal jeg måske nok øve mig i en løsere hånd.

  • 22jan
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Mixed media

    Første forsøg i såkaldt “Mixed media”: Mere end en teknik eller materiale indgår i det færdige resultat. En kunstner vil nok sige i det færdige værk.

    Dette, mit første forsøg, er lavet i Ideforum. Det lokale samlingspunkt for kreative sysler. Vi havde en inspirator på besøg. Vores udgangspunkt var et billede printet på alm. kopipapir og, strøget på et stykke bomuldslærred med vlisofix. Og så var det ellers at gå i gang med broderigarn og -sting, samt tilføje alt muligt andet man havde lyst til. Opfordringen lød på at komme udenfor fotoets afgrænsning.

    Jeg broderede videre på elementer fra billedet. Mens jeg var i gang med det, fik jeg en kop te, så derfor kom bladet fra teposen med i billedet. Til slut en lille sommerfuglefigur i metal med grøn plastovertræk. Det var hvad jeg mixede sammen.

    Montering i en svæveramme 20×20 cm. Selve stofstykket var for lille til at det passede. Derfor blev det klippet til i en passende størrelse. Kanten bukket om og syet på noget fiberagtigt noget, som tidligere havde funktion som pose til firmajulegave. I forbindelse med monteringen, lagde jeg et tyndt stykke skumgummi under billedet. Herved fremtræder det mere blødt og tekstilt. Og endnu et materiale blev mixed med.

  • 16jan
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Sommerfugle på bistaderamme

    I lokalsamfundet er der et foreningstilbud, der hedder Ideforum. Mød op med hvad du lige er i gang med af forskellige sysler. Tekstile aktiviteter, tegning m.m.

    På et tidspunkt modtog Ideforum nogle kasserede rammer fra et bistade. De inspirerede mig til at maskinbrodere et par sommerfugle, som nu bor i rammen. Denne kan hænges på væggen eller i vinduet. De færdige sommerfugle består udelukkende af sytråd, der er frit broderet.

    Processen er som følger:

    1. Et stykke vandopløseligt materiale spændes op i broderirammen. Symaskinen indstilles til frit ført broderi. Også kaldet fri stopning. Sænket transportør og stoppefoden monteret på symaskinen.

    2) Det ønskede motiv tegnes op.

    3) Konturen broderes. Tre gange, så vidt muligt oveni samme streg.

    4) Støttenet broderes. Sørg for at få syet ud over kanten af motivet. Ellers hænger det ikke så godt sammen.

    5) Broder motivet som ønsket. Den retning hvor rammen føres er med til at give overfladen liv. Forskellige stingretninger reflekterer lyset forskelligt og giver overfladen mere liv.

    6) Det færdige motiv skal lægges i vand for at fjerne det vandopløselige plastmateriale. Klip først det overskydende plast af rundt om figuren.

    7) Når det vandopløselige materiale er vasket ud, skal motivet spændes op på et stykke flamingoplade og tørre. Hvis ikke alt vandopløseligt vaskes ud, er figuren samtidig afstivet og små figurer kan så bære sig selv.

    De færdige og tørre sommerfugle blev til slut monteret i rammen. Syet på de metaltværtråde, der er i rammen.

    Figurerne kunne også have været anvendt som de var med en ophængssnor. Med denne anvendelse af figurerne kan man overveje, at have samme trådfarve i såvel over- som undertråd, så de to sider har samme farve.

  • 29dec
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Nattøj til “stor og lille”

    Det vil sige nattøj til Louise på tre år og hendes elskede dukke.

    Det var en del af julegaven til lillepigen. Dukken fik sit nattøj på med det samme. Lillepigen ville have det på da hun skulle i seng og gik i det en del af den flg. dag.

  • 27dec
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Silketweed cardigan

    Jeg købte noget silketweedgarn. Det er 100% silke og det er “forarbejdet af sarier og trendrester fra væveindustrien”, som er står på banderolen.

    Samtidig med havde jeg lige læst om de gamle danske strikkede trøjer, de såkaldte nattrøjer, der består af vrangmasker på glatstrikket bund og ofte med stjerner og diagonallinjer som mønster. Der blev lavet en strikkeprøve. P nr 6, da garnet er kraftigt.

    Diagonallinjerne kan ses, men jeg synes de var for utydelige.

    Næste strikkeprøve var forskellige snoningsmønstre. På prøven strikket frit.

    Der fremstod et tydeligere mønster, så det blev denne teknik, der blev valgt.

    Samtidig havde jeg sat en regel for arbejdet: Inden sammensyninger. Det er ikke min hoffavorit og med dette tykke garn, ville det heller ikke blive let at sy pænt sammen.

    Arbejdet er strikket i “moduler”. Oppefra og ned. Strikket i småbidder og samlet masker op og strikket i ny retning.

    Som det fremgår at skitsen, startede jeg med at strikke et lille stykke, som er nakken.

    Maskerne blev sat på maskeholder og der blev samlet masker op i siden og slået flere op, så jeg kunne strikke skulderstykket. De nyopslåede masker er halsudskæringen ud for skulderen. Herunder er begge skulderstykker strikket.

    Tredje modul var at strikke videre ned på ryggen. Der skulle samlet masker op i begge sider og maskerne i midten på holderen skulle strikkes med. Og det påbegyndte mønster på nakkestykket skulle fortsætte nedad. Nye mønsterelementer skulle findes på til begge sider af det allerede påbegyndte rygmønster. Fjerde modul var tilsvarende at samle masker op på siden af skulderstykket og forme en halsudskæring foran ved at tage lidt ud efterhånden som der strikkes forstykker. De nye stykker er strikket så bredden passer med ærmets omkreds.

    Modul 5 er ærmerne. Samle masker op på siden af det strikkede ryg- og forstykker. Strikke lidt frem og tilbage inden der blev strikket rundt. Dette for at få lidt bredde i siden mellem ryg- og forstykker.

    Der er ikke noget billede af at ærmerne er strikket på.  Den færdige skulder kom til at se således ud. Skuldermønstret fortsætter ned i ærmerne.

    Og set mere fra ryggen.

    På skitsen herunder er antydet, at resten af bullen er strikket efter ærmerne er færdige. Skitsen viser ryggen. Der er strikket nedad indtil ønsket længde.

    På et tidspunkt skulle der taget lidt ud for at få en anelse mere vidde over hoften. Det eneste sted det kunne gøres så diskret som muligt, var i det lange ‘bølgemønster’ i siderne.

    Ærmerne er afsluttet med en kant med perlestrik. Strikket på p nr 5.

    Tilsvarende er der strikket for- og halskanter på p nr 5 og i perlestrik. Alle forkanter er strikket ud i et. Startet nederst i den ene forkant, rundt i halskanten og ned ad den anden forkant. Undervejs er der strikket knaphuller. Knapperne er træknapper. En lille detalje i overgangen mellem forkant og halskant er et lille snoningsmønster.

    Den færdige trøje forfra. Længden er til midt på låret.

    Og bagfra.

    Jeg havde sat mig for ikke at sy sammen. Det princip holdt. Det var også rigeligt at hæfte ender. Trøjen har været sjov at strikke. Udfordringen har været at finde på nye snoningselementer, som passede til det allerede strikkede og til det masketal, der skulle bruges.

     

  • 23dec
    Categories: at filte, at strikke, Elevarbejder Kommentarer lukket til Fingerstrikket bordskåner

    Et par elever ville gerne fingerstrikke. De havde ugen forinden fået erfaringer med fingerstrik, der var blevet filtet. Så det samme ville de denne gang. Dog til et andet produkt.

    Resultatet blev fingerstrik i uldgarn.

    Dette blev syet sammen til en plade.

    Syet sammen med en af trådene, der også blev brugt i fingerstrikket.

    På billedet herunder er de endnu ikke filtet/valket.