• 16feb

    Barnebarnet på 10 ville gerne være skovalf til fastelavn. Farverne skulle være lysegrøn og mørkegrøn. Hun havde fundet tegninger på nettet som illustrerede, hvad hun havde tænkt sig. Kostumet skulle bestå af en corsagelignende overdel, en lang nederdel og en kappe. I en stofbutik fandt jeg to restestykker på hver 1,5 m. Blankt stof, som faldt i hendes smag.

    Første trin var at få lavet et mønster. Jeg havde ikke et børnemønster til overdele, som passede hendes størrelse, så en mindre størrelse blev klippet op og forøget. En prøvemodel blev syet af en gardinrest og derefter foretaget relevante tilretninger. Så var det tid at klippe den endelige overdel.

    Undervejs i processen har der været mange beslutninger, som pigen har været inde over. Ærmelængde og vidde m.m. For at opnå en corsagevirkning er der klippet op i ryggens indsnit. Foran er der lavet et tilsvarende opklip, hvor et evt. taljeindsnit ville have været. I disse opklip er isyet smalle stykker med knaphuller til snøring.

    Den færdige overdel med snøringen. Halskanten er ordnet med et satinskråbånd.

    Overdelen fra ryggen med tilsvarende snøring.

    Så langt så godt. Kappen var næste opgave. Den skulle laves af det lysegrønne stof og gerne så lang som muligt. Ideen til kappen var disse kapper. Samme fremgangsmåde er anvendt. En rundskåret kappe som en halv sol.

    For at få et overblik over størrelse i forhold til den tilrådighed værende stofmængde, blev der lavet en modeltegning.

    Udgangspunktet var en halv sol. Beregninger til kappens størrelse: r1=11,5 cm og r2=100cm, hvor r1 er den lille radius øverst på kappen, den bortklippede halvcirkel, og r2 er radius fra centrum til kappens længde. Ovenfor ses modellen i 1:10 samt en tilsvarende tegning af stofstykket. Halvcirklen blev opdelt i otte dele. Dette for at opnå så meget længde på kappen som muligt. Dette kunne lade sig gøre fordi der ikke var tydelig op-ned på stoffet.

    Så var det bare at se, om det overhovedet kunne være der.

    Der kunne være seks baner på det lysegrønne stykke og de to sidste stykker kunne være på det overskydende stof fra dragtens overdel. Med denne erfaring, blev der tegnet et mønsterstykke på mønsterpapir. Som passer blev brugt en blyant bundet på en snor.

    Tanken var, at de to mørkegrønne stykker skulle halveres. Det viste sig at passe bedre til stofresten, at de blev klippet som to brede stykker.

    Efter klipningen blev alle dele lagt ud på gulvet og flyttet rundt indtil alt lå bedst muligt.

    Symmetri i kappen ville se bedst ud. Dette opnået ved, at en lysegrøn bane blev delt.

    Så var det bare i gang med at sy sammen.

    Udtrykket i kappen måtte gerne være lidt flagrende, så derfor er der syet fra skulder og til ca. lidt før håndled. Resten af de enkelte stykker er zigzagget.

    Den færdige kappe. Satinbånd i halsen og tyndere bånd syet i som bindebånd.

    Pigen ønskede sig også håndledspynt. Det skulle laves af skind.

    Der blev taget mål af håndled og armen og derefter tegnet et mønster. Efter korrektion blev det tegnet på to stykker skind. Dette var rester fra en kasseret skindjakke.

    Nederdelen til kostumet var en jeg havde haft liggende i lang tid i stoflageret til en evt. omsyning til noget andet. Den kunne bruges, som den var.

    Til sidst kunne de enkelte dele prøves i sin helhed.

    Klar til fastelavnsfest.

  • 08feb

    Med den kulde, og ikke mindst blæst, der har været på det seneste, var strikvanterne lige tynde nok. Så frem med rester af bævernylon og teddybear. Modellen er hentet i bogen: Tøj du selv kan sy. En gammel sag fra 1984, men stadig anvendelig.

    Foeret i vanterne skulle være teddybear. Da det fylder godt, valgte jeg at tegne mønsteret i to størrelser, så ydervanten er en størrelse større end indervanten. Derefter klippet i stoffet.

    Lidt kulør måtte der godt komme på, så vanterne har fået nogle broderede roser udført på broderimaskinen. Der er valgt en tråd, der skifter lidt i farvenuancer.

    Derefter er yder- og foervanter syet sammen hver for sig.

    Foeret er ret tykt, så selvom det er en størrelse mindre end ydervanten, blev sømmerummet alligevel klippet ned. Dernæst er det bare at få foret placeret i yndervanten. Ydervanten blev klippet lidt længere end foeret, så der til sidst er lavet et ombuk, som, er stukket fast.

    Klar til en tur i vinterkulde og sne. Så må det vise sig hvor godt de holder væde ude.

  • 06feb
    Categories: at sy Comments: 0

    På en tur til Finland forrige år købte jeg et stykke stof med print af Mumitrolde. Disse trolde er fantasivæsener, der er skabt af den finske forfatter og tegner Tove Jansson.

    Op til jul blev stoffet anvendt til en kjole til den to-årige. Modellen er tidligere syet til et andet barnebarn i samme str.

    Det viste sig, at ærmerne var lidt for smalle i overarmen. Børn er jo forskellige. Der var heldigvis noget stof tilbage, så kjolen har fået pufærmer i stedet i håb om at det kan give mere bevægelighed.

    Ærmemønstret ændret til et pufærme

    Version to af kjolen, med pufærmer:

    Der var ikke helt stof nok til lange ærmer, så efter samråd med barnets mor blev det til så lange ærmer som muligt. Ca. 3/4-ærmer.

  • 23jan

    En god uldnederdel kan være godt om vinteren. På lageret lå et stykke uldstof og nederdelens længde blev delvist bestemt af stofmængden. Nogle havde klippet af det i forvejen til noget andet.

    Udgangspunktet for nederdelen blev en A-model, som jeg tidligere har syet i bomuldsstof.

    Uldnederdelens længde er til midt på læggen og underkantens vidde er ca. 2 meter.

    Linningen i uldstof blev ret kraftig, så i stedet for knaphul, som kunne komme til at se temmelig klodset ud, valgte jeg at lukke med en tinhægte.

    Tags: ,
  • 25nov
    Categories: at sy, Diverse, tasker Kommentarer lukket til Etui til nodestativ

    Jeg har to tasker til noder, da jeg spiller i to forskellige sammenhænge. Nodestativet flytter så fra taske til taske og selvfølgelig er denne flytning nogle gange glippet, så jeg er mødt frem uden nodestativ. Dette fungerer jo ikke. Jeg har således købt et ekstra. Til det har jeg syet et etui.

    Etuiet er syet i noget møbelstof. Stoffet er klippet 28 cm x 57 cm. Der er syet en bærerem på.

    Bæreremmen er 80 cm lang og 2½ cm. bred. Det er syet på 4 cm fra den korte side og 3 cm fra den lange side. Se billedet.

    Derefter er der syet en lynlås på langsiden. Lynlåsen går hele vejen igennem. Den er syet på ret mod ret og derefter kantstukket.

    Etuiet er dernæst syet sammen i enderne med lynlåsen midt for.

    Bunden er formet ved at lægge tværsømmen over den lodrette fold langs siderne og derefter sy på tværs.

    Tværsømmen er 6 cm fra side til side.

    Dette er gjort i begge ender. Når der sys etuier med lynlåslukning, skal man altid huske at åbne lynlåsen inden det hele sys færdigt. Ellers kan etuiet ikke vendes.

    Nodestativet er flyttet ind og etuiet er klar til brug.

    Tags: ,
  • 10okt
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Stjernebilleder

    Jeg har været på sykursus med ATTER. Hendes motto er “Et syunivers for utålmodige typer”. Jeg kender til utålmodighed, men ikke så meget i relation til syning – mere. Erfaringen siger mig, at en vis grundighed betaler sig i det lange løb og øger tilfredsheden med resultatet af arbejdet. Årsagen til min deltagelse på kurset var, at jeg deltog i et kursus i Den faglige forening Håndværk og Design, Lokalforening Sjælland. Her valgte jeg så syworkshoppen. Kursets titel var: “Sy tøj af charmerende gamle duge og aflagt sengetøj”. Jeg har engang købt et sengebetræk med stjernebilleder med tanke på noget beklædning. Nu var tiden inde til at bruge det.

    På kurset arbejdede vi ud fra grundmønstre fra ATTER. Der var forskellige muligheder og jeg valgte overdelsmønstret.

    Det er helt enkelt og uden indsnit. Ærmet er et alm. tilsat ærme med ærmekuppel.

    Overdelens længde blev afkortet til ca. 1 cm over taljen.

    Underdelen består af et rektangel, der er rynket til.

    I underdelens sidesøm er skjulte lommer, som begynder ca. 2½ cm under taljesømmen.

    Øverst er overdelen ordnet med en indvendig belægning. Denne er kantstukket indvendigt. Dvs. sømmerummet er stukket til belægningen, for at der ikke bliver synlig stikning på forsiden.

    Da underdelen er rynket til overdelen ville jeg gerne have en lignende rynkeeffekt i håndleddet. Ærmet er derfor klippet 6-7 cm længere. Der er bukket 2 cm om til vrangen. Klippekanten skal dækkes af et påsyet elastik, der skal ligge som på billedet herunder.

    Elastikken er syet sammen til en ring, der er 1 cm kortere end håndledsmålet. Elatikken er inddelt i fire lige store dele og det samme er foretaget på ærmet.

    Elastikken sys på med en tre-stings-zigzag. Stinglængde 1. Der trækkes godt i elastikken imens.

    På billedet er ærmets underkant bøjet op, så påsyningen på vrangsiden er synlig.

    Det færdige ærme.

    Rynkeeffekten på ærmet er tilfredsstillende.

    Kjolen er ret rummelig, så forhåbentlig er de store kjolers tid ikke ovre.

  • 31aug
    Categories: at sy, Diverse Kommentarer lukket til Etui til tegnetrekant

    Barnebarnet er nu nået til 4. kl., hvor vinkelmåling begynder at fylde mere i matematikundervisningen. En god tegnetrekant er et godt hjælpemiddel til dette og til mange konstruktionsopgaver. For at forlænge holdbarheden på tegnetrekanten, syede jeg et etui.

    Tegnetrekanten i etuiet

    Etuiet er syet i rester fra produktion af presenning til lastbiler. Etuiet består af to dele. Den ene del er en ligebenet trekant. Den anden del er samme ligebenede trekant tilføjet en trekantet klap. Først tegnede jeg omridset af tegnetrekanten på papir. Derefter tillagde jeg 1½ cm sømmerum hele vejen rundt. For at tegne klappen, indtegnede jeg vinkelhalveringslinjerne til hver vinkelspids. Deres skæringspunkt blev spidsen af klappen, som blev spejlet om den tilhørende katete. Så var de to mønsterdele klar til at blive tegnet over på presenningen og klippet ud.

    Syprocessen:

    • Påsyning af et stykke velcro, krogdelen, på den ligebenede trekant
    • Påsyning af det andet stykke velcro
    • Sammensyning af etuiets to sider. Syet med trykfods afstand for at lette udtagning og isætning af tegnetrekanten
    Etuiet syet sammen og velcro syet på

    Til sidst blev der lavet et navneskilt, også i presenning, Dette blev syet ovenpå velcroen på klappen, på etuiets yderside. Derved er påsyningen af velcrostykket ikke synligt, nå etuiet er lukket.

    Det lukkede etui til tegnetrekanten

      Jeg har tidligere syet i presenning og har også brugt det i undervisningen. Eksempler kan ses her, her og her.

    • 04aug
      Categories: at sy, broderimaskine, tasker Kommentarer lukket til Små rygsække

      Mit store barnebarn har på et tidspunkt fået en lille rygsæk, da hun var dagpleje- og børnehavebarn.

      Samme model er brugt til de tre små. I alle tre tilfælde er stoffet en rest møbelstof. Dette er kraftigt og giver god stabilitet i tasken uden yderligere afstivning.

      Bæreselernes længde kan reguleres.

      Bæreselens forløb gennem “D-ring” og reguleringsspænde.

      Den del af selen, som er i billedets nederste venstre hjørne sys øverst på rygsækken. I “D-ringen” sys en strop og dette sys nederst i rygsækken. Det fremgår af billedet ovenfor.

      Tags:
    • 20jul
      Categories: at sy, broderimaskine, Uncategorized Kommentarer lukket til Babysengetøj

      Eller rettere et dynebetræk til det yngste barnebarn til at have i liggende i dagplejen. Det er syet af det nederste af et kasseret voksenbetræk. Klippet på tværs. Selv bændlerne til at binde med er genbrugt. Betrækket passer til en 70 cm x 100 cm dyne.

      I tidligere tider var der tradition for at brodere navnetræk på sengetøj. Således også på dette dynebetræk. Hvor der i tidligere tider blev broderet sirligt og flot i hånden, man skulle kunne se, hvad pigen duede til med en nål, har jeg valgt den hurtige; broderimaskinen.

    • 26jun
      Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Smækbukser til skolebarnet

      Den store af børnebørnene havde hele foråret talt om, at hun gerne ville have smækbukser. De skulle være lyseblå og i denim. I en stofbutik fandt vi noget stof, der levede op til kriterierne. Oven i købet var der glimmer på. Små glimmerpletter limet på stoffet.

      Udgangspunktet for modellen blev fra bogen: Børnetøj du selv kan sy, 5 – 12 år af Elsebeth Gynther og Bjarne Solberg. Jeg ville gerne give pigen lidt indblik i processen fra ide til færdig beklædning. Så først måltagning. Dernæst mønstertegning. Jeg syede så en prøvemodel i noget tilsvarende stof, som blev brugt til at tilrette, så bukserne blev gode. Dette affødte endnu en prøvemodel, som pigen skulle prøve.

      Da tilretningen var på plads og tegnet ind i mønstret, blev dette lagt på stoffet.

      Der indgår mange elementer i et par smækbukser.

      Undervejs i selve syningen, skulle der også prøvninger til. På et tidspunkt kunne jeg godt mærke, at hun synes, det var lidt træls med al den prøven. Jeg sagde til hende, at hun kunne spørge hendes mor om, hvordan det havde været, når jeg syede tøj til hende som barn. Dette undlod hun dog. Svaret hang i luften.

      Endelig var bukserne færdige.

      Smækbuker for

      Smækbukser bag.

    • 31maj
      Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Tre på stribe

      Overskriften henviser til tre af samme slags. Min nevø, som er høj og tynd har fået tre langærmede trøjer syet som sweatshirts. Der måtte lidt mønstertilretning til inden syarbejdet kunne igangsættes.

      Ud fra nevøens tætte kropsmål er der beregnet rørlig vidde, så tøjet er behageligt at have på. Udgangspunktet for mønsterarbejdet er en str. 164 i børnestørrelse. Der er lagt lidt til i vidde og der er lagt lidt til i højden på ærmegabet. Tilsvarende tilretning er foretaget i ærmekuplen. Desuden er skulderlinjen forlænget en anelse for at få lidt bredere skuldre. Øget længde på krop og ærmer er der taget højde for ved klipningen af de enkelte dele i stoffet.

      De to yderste er syet i isoli med ruet bagside. Den midterste er en tyndere jerseykvalitet.

    • 24maj
      Categories: at sy Kommentarer lukket til Poser til pusletaske

      Min svigerdatter spurgte, om jeg kunne sy nogle store “frugtposer” til pusletasken. Der er to blebørn i forskellig alder, og tanken var så en pose til hver, så det var let at holde orden i pusletasken og hurtigt at finde tøj og ble til det rette barn.

      Det blev til disse to poser.

      Poserne har flg. klippemål: 106 cm x 40 cm. De øverste 6 cm af sidesømmen sys ikke sammen, da det skal bruges til løbegang. Øverst et ombuk til løbegang på 2 – 2½ cm. Der er syet bund ved at lægge sidesøm og bund ovenpå hinanden og sy på tværs, så tværsømmen bliver 8 cm.

      Et kig ned i den pakkede pusletaske:

      Overbik og overskuelighed.