• 05jul
    Categories: at sy Comments: 2

    Velkommen til et lille barnebarn.

    Bodystockings i str. 63 cl og 70 cl. Så passer de nok til vinter. Samt to suttesnore.

  • 07maj
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Rundskåret nederdel

    Jeg havde noget sommerligt blomstret stof liggende, som ville passe godt til en nederdel med en del vidde. Det opnåede jeg bedst ved at lave den rundskåret. Der kunne blive til en rundskåret 3/4 sol. Dvs. 3/4 af en cirkel eller et cirkeludsnit på 270o. Det havde dog den omkostning, at trådretningen måtte lægges lodret i hver mønsterdel.

    Det optimale til en rundskåret nederdel er at lægge trådretningen 45o. Så vil nederdelen falde blødt og jævnt ned fra taljen. Med den lodrette trådretning ser det nu mere ”søjleagtigt” ud. Måske bliver helhedsindtrykket mere lodret og illuderer mere længde, end der egentlig er? Nederdelens længde er 66 cm og vidden i underkanten er ca. 360 cm.

    Oplægningen er foretaget med et smalt skråbånd af samme stof som nederdelen.

    En blomstret nederdel kan kun have en blomsterknap.

  • 18mar
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Nederdel med bånd

    Denne nederdel er opstået på baggrund af to rester. Den ene er købt som en rest i Selfmade, tidligere Stof og Stil. Den anden rest er også derfra og er rest fra et andet syprojekt. Begge rester var samme kvalitet og farve. Ingen af resterne var store nok til den nederdel, som jeg havde i tankerne. Da de var anskaffet på to forskellige tidspunkter, var der ingen garanti for, at de var fra samme rulle og dermed samme indfarvning. Der er altså en potentiel risiko for, at de i brug vil skifte farve lidt forskelligt. Dette har jeg prøvet at tage højde for ved at lade alle sømme være dækket af et bånd. Så bliver evt. farveforskel med tiden måske knap så tydeligt. Samtidig måtte udtrykket gerne være anderledes.

    Udgangspunktet blev denne nederdel i A-facon. Mønsteret blev kopieret og forlænget til den nye ønskede længde, som er midt læggen. Og der blev tegnet ideskitser.

    Dernæst blev mønsterdelene kopieret og tapet sammen til et helt mønster. På billedet herunder ligger forstykkerne i midten.

    Ved samlingen af forstykke og bagstykke, fremkom et lille indsnit øverst i hver side hvor hoftebuerne er. Næste trin i processen var at indtegne overskæringslinjer i det sammentapede mønster. De endte med at ligge lidt anderledes end på billedet herunder. Jeg var ikke interesseret i sømme, der fulgte de traditionelle midt for, midt, bag samt sidesømme. Dog bortset fra lidt af midt bag, for at sætte lynlås i. De to fremkomne indsnit, som følge af hoftebuerne blev flyttet, så de lå i forlængelse af en overskæringslinje. De blå linjer på billedet herunder viser de oprindelige sidesømslinjer. De nye “hoftebueindsnit” er åbningerne i papiret øverst.

    Da overskæringslinjerne var tilfredsstillende, blev mønsteret klippet fra hinanden. Jeg foretog en løselig vurdering af forløbet af disse linjer, ved at svøbe mønstret rundt om kroppen og se i spejlet. For at holde styr på det hele, blev der sat samlemærker ved alle overskæringer samt skrevet bogstaver, så jeg senere ville kunne se, hvad der hørte sammen med hvad. Ved klipningen af de enkelte dele, blev der klippet små hak ved samlemærkerne. På papirmønsteret blev ligeledes markeret luvretningen på alle dele. På billedet herunder er alle dele klippet i fløjl.

    Trådretningen på de to yderste og nederste stykker blev ændret. Disse stykker bestod af dele fra både for- og bagstykket. Inden fraklipningen blev de to trådretninger parallelforslkudt ind på hver af de to dele for sig. Derefter blev der tegnet en ny trådretning i midten af de to oprindelige. Denne trådretningsændring ville understrege det sammenstykkede udtryk.

    Så var det i gang med at sy. Egentlig var det jo bare et puslespil med seks brikker, men tungen skulle holdes lige i munden. Ingen mønsterdele blev pillet af, før de skulle bruges. Samlemærkerne havde fået bogstaver inden mønsteret blev klippet fra hinanden. Disse bogstaver blev overført til stoffets bagside lige inden mønsterdelen blev taget af. Her er samlemærke A brugt. Senere skal samlemærke C bruges, så det er skrevet i samme omgang. Der er skrevet med stofkridt.

    For hele tiden at sikre jeg var på rette vej, blev mønsterdelene lagt på de sammensyede stykker. Herunder mangler kun det sidste stykke at blive syet på.

    Til slut skulle den sidste søm samles og der kom en nederdel ud af det. Spændende om det så ud som forventet. Det gjorde det.

    Nederdelen forfra
    Nederdelen bagfra

    Jeg var især spændt på hvordan de flyttede hoftebueindsnit ville virke. Det er blevet tilfredsstillende. De er kommet til at se ud, som om de snor sig om kroppen.

    Udtrykket i nederdelen er blevet folkloreagtigt, hvilket jeg godt kan lide. Dette udtryk har jeg valgt at understrege ved at sætte en tinknap i linningen midt bag.

    På de følgende billeder kan forløbet af de påsyede bånd bedre ses.

    Nederdel for
    Nederdel bag

    Jeg er meget tilfreds med eksperimentet og legen med mønsteropklipningen.

  • 24feb
    Categories: at sy, Diverse Kommentarer lukket til Kuffertmærker

    Når rejsen er lidt længere end togtur, hvor bagagen hele tiden er inden for øjesyn, ville kuffertmærker nok være en god ide. Så derfor lavede jeg lige et par stykker. Materialet er skind, bogbinderplast og navneskilte. Jeg har på et tidspunkt lavet labels til at sætte på julekort. Et sådant er sat på alm. hvidt papir og der er bogbinderplast på begge sider.

    Jeg tegnede en skabelon, som kan ses her.

    De enkelte dele til kuffertmærket er klargjort

    Karabinhagen til kuffertmærket er valgt, for at det skal være let at flytte mærket til en anden bagage en anden gang.

    For at forbedre syningen i skindet, lagde jeg et stykke mønsterpapir ovenover, så trykfoden gled bedre. Samtidig skiftede jeg symaskinenål til “jersey 100”. Der skulle jo sys gennem skind og bogbinderplast.

    Navne skiltet er syet under kuffertmærkets forsidestykke.
    Kuffertmærkets for- og bagside er syet sammen
    Karabinhagen er sat i og stroppen er bøjet om bagpå, hvor den er syet fast.
    De færdige kuffertmærker

    Kuffertmærkerne har naturligvis adresse. Ellers giver det nok ikke så megen mening. De holdt til rejsen uden problemer.

  • 11feb
    Categories: at sy, tasker Kommentarer lukket til Skal skindjakken lade livet?

    Dette var en workshopoverskrift på en nylig afholdt konference om bæredygtighed, arrangeret af Den faglige forening Håndværk og Design. Som titlen på dette indlæg siger, var udgangspunktet kasserede skindjakker. Instruktøren, Joan Eriksen, tilføjede andre materialer, der skulle indgå i arbejdet. Gamle broderier af dem, der fordums var at finde i mange hjem og som kan erhverves på genbrug for få penge. Hertil pelsrester.

    For at komme i gang med arbejdet og være rimelig sikker på at komme i mål, valgte jeg at starte med en mindre opgave. Jeg syede et etui til min saks. Den er ofte med på kursus, så et passende etui til dette, kunne jeg godt bruge.

    Jeg har dog ikke helt overholdt alle kravene i opgaven, idet der ikke indgår pels i dette arbejde.

    Etuiets forside
    Etuiets bagside.

    Etuiet er foret med alm. bomuldsstof. Nederst i etuiet, i spidsen, er syet et lille stykke skind på hver fordel. Dette er for at forhindre saksen i at bore sig igennem forstoffet. Etuiet måler 21 cm i længden og 10½ cm på det bredeste sted.

    Næste opgave blev en mindre taske. Det var en todages konference, så tasken påbegyndtes på dag to. Udgangspunktet var den samme røde skindjakke. Dejligt blødt skind. Det var så også skindets farve, der var udgangspunkt for at vælge hvilke broderielementer og pels, der skulle tilføres. På jakkens forside var der nederst en lomme, som blev styrende for taskens design og størrelse.

    Elementerne til taskens forside er samlet.

    På jakken var der en brystlomme, som kunne indgå i taskens bagside. Jakken var meget figursyet, så der var mange gennemskæringer. Det begrænsede i noget omfang hvor store de enkelte elementer kunne klippes. Samtidig tilstræbtes harmoni i udtrykket. Den ene brystlomme blev klippet ud og sammensyet med andre dele. Der blev også lavet en ekstra, udvendig lomme. Ikke af hensyn til en bestemt funktion. Mere for at få balance. Det mest harmoniske ville have været at bytte om på placeringen af de to lommer, men da tasken er tænkt til at skal have syet en bund, ville lommen komme til nærmest at kravle om på siden.

    Elementerne til taskens bagside er samlet.

    På dette tidspunkt i processen blev syet to små skindstrimler, foldet dobbelt, i hver side på bagstykket øverst, ca 3 cm fra overkanten. Det er til senere at sætte taskens rem fast i.

    Så langt, så godt. Tasken skulle have for. Da jakkens for ikke var videre slidt og samtidig virkede til at være af en god kvalitet, valgte jeg at klippe foret til tasken af jakkens for. Jeg ønskede en indvendig lomme i tasken. Lukket med en lynlås. Lommen i foret går ikke helt ud til siden, fordi tasken skal have syet bund. Lynlåsens farve matcher ikke helt forets farve, men da det er indvendigt, kan det godt gå. Lynlåsen er også genbrug.

    Forstykkerne til tasken

    I en taske er det praktisk, at det er let at finde nøgler. De ligger tit og rasler rundt i bunden. For at tage højde for dette, er der isyet en karabin i foerets sidesøm. Det er den strop, der var i nakken af jakken til at hænge den på knage med, der er brugt til dette formål.

    Karabin isyet. En genbrugskarabin.

    Så var tiden kommet til at samle det hele til en taske. Først klargjorde jeg lynlåsen, der var lidt længere end tasken, med to små skindstykker i hver ende til at tage fat i, når der skal lynes op og i. De ses på billedet herunder. Lynlåsen blev syet i, så lynlåsbændelen ligger skjult mellem skindstykke og forstykke, når tasken åbnes. Derefter blev de enkelte dele lagt ret mod ret. Skind mod skind og for mod for. Syet sammen og med en åbning i siden af foret. Så blev bunden formet ved at lægge side- og bundsøm mod hinanden og sy en bund, der er 5 cm bred. De to fremkomne trekanter er syet sammen for mod skind for at hindre foeret i at kravle ud af tasken i brug. Sørg for at få disse trekanter til at ligge ned mod bunden. Så var tasken klar til at blive vendt ud gennem åbningen i siden af foret.

    Taskens forside
    Taskens bagside

    Hanken til tasken lå også i materialebunken på workshoppen og kom måske fra en anden taske? Den er blevet samlet omkring en karabin i hver side, som er hægtet ind i de isyede sidestropper.

    Tasken måler ca. 27 cm i bredden og 20 cm i højden.

    Når der tales bæredygtighed og materialer, tales der bl. a. om upcycling og downcycling. Her vil jeg vove at påstå, at der er tale om upcycling. Skindjakken var kasseret, broderiet var der ingen, der ville have hængende mere, den indvendige lynlås samt karabinhage har tidligere været brugt i andre sammenhænge og pelsen er rest fra tidligere produkter.

  • 29dec
    Categories: at sy, Diverse Kommentarer lukket til Sekskantede æsker

    Igennem temmelig mange år har jeg haft et sæt sekskantede æsker liggende. Dvs. to stykker karton, hvorpå æskeskabelonerne var påtrykt. Nu er de blevet syet. De er i tre størrelser. Tværmål på længste diagonal er henholdsvis 8 cm, 10 cm og 12 cm. De er betrukket med stof udvendigt og indvendigt.

    Jeg startede med den mindste størrelse. Fulgte ikke den medfølgende vejledning, hvilket senere gav nogle udfordringer. Der stod noget om at lime stoffet fast og derefter sy hjørnerne i hånden. Jeg syede hjørnerne på maskinen på alle tre størrelser. På den mindste æske blev kanten bukket ind og limet fast med limstift. Det betød så, at jeg ikke kunne gå videre, før det var tørt.

    Belært af denne erfaring, blev de to næste størrelser ordnet v. h. a. tape og lidt mere tro mod vejledningen, hvor inderdelenes bund og sider blev betrukket hver for sig og syet sammen med kastesting i kanten. Yderstykkerne stadig ordnet som på den lille æske, dog sat fast med tape.

    Hver æske består af en yder- og inderbund. Tilsvarende med låget. De to dele er syet sammen i hånden. Hvis der sys med kastesting, er det lettest at sy i den kant, der er længst væk. Klemmerne er brugt i stedet for knappenåle og for at have lidt hold på de to stykker under sammensyningen.

    Sys der i stedet sammen med lige sømmesting, er dette lettest i den nærmeste kant.

    At få stingene usynlige, er ikke lykkedes.

    De tre færdige æsker med låg.

    Og uden låg.

    Stoffet til æskerne er bomuldsstof, som jeg har fået af en venlig kollega. Hvad æskernes funktion så bliver, finder jeg nok ud af.

  • 25dec
    Categories: at sy, tasker Kommentarer lukket til Etui i voksdug

    Til sportstasken i voksdug har jeg også syet et lille etui, også i voksdug, hvori der kan ligge en hårbørste. Etuiet er syet i et enkelt lag voksdug.

    Etuiets form er en rektangel. På langsiderne er syet lynlås. Lynlåsen er under påsyningen holdt på plads med en smal dobbeltklæbende tape. Denne tape er valgt, fordi brugen af klemmer gør syarbejdet af lynlåsen mere bøvlet. De er i vejen. Og knappenåle prikker blivende huller i voksdugen.

    Efter lynlåsen er syet på i begge sider, og sømmerummet evt. er stukket fast fra retsiden, er det tid til at lukke etuiet i hver ende. Dette gøres ved at folde det ret mod ret med lynlåsen placeret midt på. Klemmen har samme funktion som en knappenål ville have i alm. stof.

    Derefter foldes etuiet på den modsatte led og hjørnerne sys ind. Dette giver etuiet en “kasseform”.

    Det færdige etui.

    Erfaringer/gode råd ved syning i voksdug:

    • Sy med længere stinglængde
    • Som nævnt bruges klemmer i stedet for knappenåle
    • Dobbeltklæbende tape kan være en hjælp, hvor klemmerne bliver for klodsede
    • Ved stikninger på voksdugens retside, kan der med fordel anvendes en trykfod med glidesål. Har man ikke en sådan, kan der sættes et stykke malertape på undersiden af trykfoden.
  • 25dec
    Categories: at sy, tasker Kommentarer lukket til Lille sportstaske

    Lillepigen er begyndt til svømning og kunne godt bruge en taske til badetøj, håndklæde m.m. Da der nemt kan ligge vand på gulvet i et omklædningsrum til svømmehaller, og omklædningsrum i det hele taget, valgte jeg voksdug som materiale til tasken. Alle stykker er dobbelte, så det også indvendigt er en “voksoverflade”. Bagsiden af voksdugsmaterialet er stofagtigt og det er nok ikke så smart at lægge en våd badedragt og håndklæde direkte på dette. De dobbelte lag er samtidig med til at stabilisere tasken.

    I voksdug fungerer det ikke med knappenåle. Derfor har jeg brugt smal dobbeltklæbende tape på de mere kritiske steder. F. eks. på billedet herunder, hvor den hvide strimmel er et stykke dobbeltklæbende tape, som en hank sættes på.

    De to knappenåle markerer, hvor der skal sys en lille firkant med et kryds i, for at gøre hankepåsyningen på sidestykket mere holdbart. Klemmerne er for at holde de to lag voksdug sammen, mens hanken påsys.

    Hanken er vævet gjordbånd, 3 cm bred. Hver hank måler 1 m.

    Efter hanke er syet på, er sidestykkerne syet på og derefter bunden. Både sidestykker og bund er også to lag voksdug lagt vrang mod vrang. Det kan være en hjælp at holde de to lag sammen med dobbeltklæbende tape til det videre syarbejde. Alle sømmerum indvendigt er efterfølgende dækkede at et påsyet 2 cm. bredt bånd klippet af voksdug og stukket fast.

    Et kig ind i tasken. Den røde pil går til båndet syet om sømmerummet fra sidestykkets sammensyning med midterstykket og den orange pil peger på båndet, der omslutter sømmerummet hvor bunden er syet på tasken.

    Den færdige sportstaske klar til en tur i svømmehallen.

    Tasken er ca. 30 cm lang, 20 cm bred og 20 cm høj.

  • 14dec
    Categories: at sy, tasker Kommentarer lukket til Sy i voksdug

    På skolen har vi været så heldige at få doneret nogle rester i voksdug. Det kaldte på en afprøvning af at sy i dette materiale, inden der var nogle elever, der fik materiale præsenteret. Jeg syede derfor et lille etui.

    Først besluttede jeg mig for en form og tegnede et mønster til dette i papir. Det blev lagt på bagsiden af voksdugen, og der blev tegnet sømmerun til. Der er ikke sømmerum øverst, fordi lynlåsen, der skal lukke etuiet, skal støde direkte til kanten.

    Dernæst blev der syet en lynlås i hver side af overstykket. Der er således syet fra retsiden, og i netop dette stykke voksdug fungerede det fint. Overfladen var ikke for glat. Arbejdet gled godt gennem symaskinen.

    Næste trin var sammensyning fra vrangsiden hele vejen rundt langs de tre sider.
    Derefter er bunden formet. Der er syet på tværs i begge sider. Se den røde streg til venstre på billedet herunder.

    Så kunne det hele vendes om til retsiden og erklæres færdigt.

    Konklusionen er, at det kan større elever, med nogen erfaring i betjening af symaskine, arbejde med. Ulempen er, at der ikke kan sættes knappenåle i og ej heller sys forkert, så der skal pilles op. Begge dele efterlader huller i voksdugen; og det ser ikke kønt ud. Hvordan denne udfordring løses, må fremgå af et kommende blogindlæg.

  • 07mar
    Categories: at brodere, at sy Kommentarer lukket til Etui med sashiko

    Jeg fik til opgave at anmelde en bog om sashikobroderi. Den japanske teknik, der udelukkende består af forsting syet i forskellige mønstre. For at kvalificere anmeldelsen, men nok mest fordi jeg blev inspireret af at læse i bogen, hvilket i sig selv er en kvalitet ved bogen, lavede jeg et lille sashikobroderi. Det blev monteret i et lille etui.

    Broderiets linjer blev tegnet op med skrædderkridt. Der er stadig et godt stykke vej til jeg kan kalde mig sashikobrodøse. Der skal vist øves endnu mere regelmæssighed i stingene.

    Etuiet måler 28 cm x 13 cm. Der er foer indvendigt og lukket med lynlås øverst.

    For at forhindre, at lynlåsen kører fast i foerstoffet, er der syet en række forsting i hånden lige indenfor stofkanten ved lynlåsen.

    Dette er håndsyet, fordi yderstof og foerstof er syet sammen i en arbejdsgang. Det var således ikke muligt at bruge symaskinen til denne holdestikning.

    Idéen med at sætte andet stof på hver side af broderiet, var også inspiration fra bogen. Og så var broderiets bundstof ikke bredere, så noget skulle der gøres.

    Det var ret meditativt at brodere sashiko. Det kan anbefales.

    Tags: ,
  • 23jan
    Categories: at brodere, at sy, Elevarbejder Kommentarer lukket til Pynte- og nyttesømme

    Når eleverne stifter bekendskab med symaskinen i håndværk og design, er det i min undervisning i første omgang stikkesting (ligeud) og zigzag, der anvendes. Men det klør voldsomt i fingrene hos eleverne for at afprøve nogle af de mange andre sømme, som maskinen indeholder.

    Denne kriblen og nysgerrighed på, hvad de andre sømme kan, er her kombineret med et krav om skift af trådfarve for hver gang, der vælges en ny søm på maskinen. Og det er både over- og undertråd, der skal skiftes. Træning, træning, træning. Og de bliver hurtigt sikre til det.

    Rammen for sømafprøvningerne er et stykke ensfarvet stof, ikke for tyndt og afstivet med vliseline. Størrelsen er ca. A-4. Så er der frit spil til at designe stofstykket. Der eksperimenteres med trådfarver og hvor de forskellige sømme skal ligge på stoffet. Dekorationen opbygges i en legende proces. De broderer på symaskinen.

    Når resultatet er ved at være tilfredsstillende, er der forskellige muligheder for anvendelse af arbejdet. Det kan f. eks. klippes til og bruges som bogmærke; kantet med tæt zigzag. Eller som herunder, hvor det er sat ind som “vindue” i en lille notesbog. I begge tilfælde skal eleverne arbejde med søgeramme, for at finde den del af broderiet, der er bedst til formålet. Har eleverne andre forslag til anvendelse, så finder vi ud af det.

    Opgaven kan synes lille og simpel, men indeholder både en design- og håndværksproces, og produktet har en funktion.

    Bogmærke
    Små bogmærker lavet af rester fra bøgerne
    Bogmærke. Kantet med tæt zig zag.
    De små notesbøger med hul i midten slap op. I stedet er broderiet limet på forsiden af en spiralnotesbog.
  • 08jan
    Categories: at sy, tasker Kommentarer lukket til Lille skindtaske

    I november var jeg på kursus i skindsyning syet på maskine. Endnu et kursus arrangeret af Den faglige forening Håndværk og Design. Mit mål med at deltage på kurset var at få mere kendskab til skindsyning på symaskine, herunder fif og fiduser.

    Emnet var en lille taske. Instruktøren medbragte materialer, som bestod af skindstykker i varierende størrelser. Der var mange rester imellem. Desuden fik hver deltager udleveret et stykke fiskeskind, som vi kunne vælge at lade indgå i tasken.

    Vi enedes på holdet om, at det nok var en torsk. Dette er dog ikke helt verificeret.

    Som nævnt bestod skindet af rester i varierende størrelse. Det skind, jeg synes passede bedst til fiskeskindet, var i små rester. Det gør jo ikke noget, bare der er nok af dem.

    Efter at have tegnet en størrelse og form på tasken, blev tegningen opdelt i skrå strimler. Så kunne de enkelte dele klippes ud i skind og der blev strøget vliseline på bagsiden. En mellemkvalitet. Dette for at afstive skindet. Fisken var stiv nok og skulle ikke have noget. Den var nærmest lidt papagtig.

    Så skulle delene til taskens forside sys sammen. For at holde på sømmerum, valgte jeg at kantstikke disse. Det giver også et andet finish, synes jeg.

    Derefter kom turen til bagsiden af tasken. Her ville det letteste have været, at klippe den i et stykke. Men; det var jo rester af den lille størrelse. Så her byggede jeg bagstykket op som en slags crazy-patchwork. Også med kanststikning, for at få overensstemmelse med forsiden.

    Hanken skulle være så lang, at tasken kan bæres over skrå fra den ene skulder og til modsat side. Så her skulle i hvert fald sys stykker sammen for at få den ønskede længde.

    Jeg ville gerne arbejde videre med det skrå udtryk fra forsiden, hvor der veksledes mellem skind og fisk. Samtidig ville opbygningen af skrå stykker gøre sammensyningen af hanken på langs lettere, da sammensyningsstederne ville ligge forskudte og ikke lige overfor hinanden.

    Vi skulle medbringe klemmer til kurset og her blev der brug for dem alle og mere til, for at styre den lange hank ved sammensyningen. Inde i hanken ligger et stykke skoningsbånd. Dette forhindrer hanken i at vokse sig længere.

    Egentlig er skoningsbånd et bånd, der sys indvendigt i oplægningen på bukser, hvor længden går ud over skoen, næsten til gulvet. Båndet tager sliddet fra skoene når man går, så oplægningen holder længere. Samme trick blev også tidligere brugt i de uldne skørter landbokvinderne brugte i almuetiden. Her var der tale om en bred stofstrimmel, der blev syet i bunden af skørtet indvendigt. Det var meget lettere og billigere at udskifte dette bånd, end at skulle forarbejde et helt nyt uldskørt.

    Et indtryk af sammenstykningerne til den lange hank

    I siderne er der sat D-ringe på stropper og der er karabinhager i enden af den lange skulderrem.

    I tasken blev små stykker skoningsbånd også brugt andre steder, hvor der var brug for forstærkning p.g.a. belastning ved brug. F. eks. isyningen af stropperne til D-ringe.

    Tasken måler 15 cm i bredden og 18 cm i højden.

    Tasken er foret med bomuldsstof. Vi prøvede også at sy lommer med lynlås i foret. Den ene lomme med usynlig lynlås. Den anden lomme paspoleret.

    Mit mål med kursusdeltagelsen blev opfyldt, og min Janome symaskine “Easy Jeans” klarede opgaven fint.

    Tags: