En jerseykjole fundet i Hendes Verden tidligere på året. Stoffet har ligget i en del år, så det er bare en prøve på om modellen kan bruges. Det kan den godt.
Ved godt, at vandrette striber i en buet underkant på en kjole ikke er det kønneste.
Nogle gange bringer de i det blad symodeller, som skal tegnes op på kvadratnet. Og det tager riiigtiiig lang tid. Lige så lang tid som at sy kjolen.
Dette er sidste indlæg fra designkurset i uge 12. Den sidste dag hed opgaven UPS. Endnu en designarbejdsmåde. Dette var en rammeopgave, hvor hver gruppe fik en pose indeholdende få beklædningsdele fra genbrugen. Design et dress:
Min makker og jeg fik dette indhold:
Herrejakken var meget stor. Den fik ærmerne klippet af et stykke inde på skulderen. Samt blev syet en del ind i siderne. Derudover lavet yderligere indsnit. Skjorten blev til flæser i ærmegab og underkant samt antydningen af en top under dresset. Det meste er samlet med knappenåle. Halskæden er en snor, der er bundet knuder på.
Og sådan blev det så.
Fra bagsiden er der også en lille detalje bag kraven. Den ene sok.
Opgaven var rigtig sjov. En af den slags hvor det netop udførte ligesom fortæller hvad det næste skal være. Helt klart en opgave, der er bedst til samarbejde, da man inspirerer hinanden.
Og med mere tid til rådighed kunne det godt udføres til et mere holdbart dress.
På føromtalte designkursus indgik et lille loddekursus. Det var en del af filtelampeopgaven. I mit lampedesign indgik ikke loddebehov. Jeg skulle ikke bruge et metalstativ til skærmen eller fatningen. For alligevel at prøve loddeteknikken, lavede jeg min egen ”lille hjælper”.
Den har fået en plads i vindueskarmen hvorfra den følger godt med og bidrager med ideer til kommende projekter og opgavers løsninger.
Hænderne ‘serverer’ løsningen.
På det tidligere omtalte kursus i design, hvor “uretfærdighedslampen” blev lavet i papir, lød opgaven nu på en rigtig lampe og ikke kun en model. (Der er tale om en ny opgave)
Kravet til lampen var, at det skulle være en hyggelampe. Der skulle indgå såvel hårde som bløde materialer. Det skulle tilstræbes, at de hårde materialer ikke kun var støttematerialer, men at de indgik i produktets udtryk. Det bløde materiale var filt – filteprocessen. Det hårde materiale kunne være metal, til lampestativ m.m.
Jeg valgte en løsning, hvor det hårde materiale var et træmateriale, peddigrør. Dette skulle flettes til en form for kurv/stativ/skærm. Herover skulle der filtes med nålefilt både indvendigt og udvendigt. Ideen var, at når lampen var tændt, skulle lysvirkningen gennem flettet og filten afsløre flettet. Nederst skulle kunne anes lidt peddigrørsflet. Jeg har tilstræbt en ligeværdighed mellem det hårde og det bløde materiale. Inspirationen kom bl. a. fra en lampe lavet af asietter fundet her: http://www.tinavalentin.dk/kreativ_Genbrug.html.
Produktet står ikke helt mål med anstrengelserne. Til gengæld har det været en lærerig proces. Selvom jeg selv synes jeg er en habil filter, lærte jeg endnu engang noget om filtens mysterier.
Processen:
Fletningen af lampeskærmen med krusedulleflet
Der flettes udenom en spand.
Skærmen er flettet færdig.
Instruktøren gav mig det råd, at arbejde med en malle. Dvs. at lave en flad form først, som senere filtes i rund facon. Denne kunne så trækkes ud over flettet. På den måde ville det indvendige af skærmen være synlig flet. Min ide var, at flettet også skulle være dækkes af filt indvendig. For at afprøve ideen, måtte jeg lave et lille forsøg. En krusedulleflet, der blev filtet om:
En krusedulleflet til afprøvning af filteideen.
Nålefilt trukkes lidt fra hinanden og lagt på begge sider af peddigrørsflettet.
Prøven filtet.
Afprøvning af lysgennemskinneligheden. Solen skinnede godt den dag.
Jeg var tilfreds med resultatet af den lille prøve, så nu var det i gang med nålefilt på den flettede skærm. Dog ville jeg godt have lidt mere “hårdt” materiale med. Det kunne være i form af en kobbertråd, der blev flettet ind i skærmens underkant. Jeg prøvede med en lille rest tynd tråd. Ideen som sådan var god nok, men tråden skulle være tykkere.
tynd kobbertråd flettet ind i skærmen.
En anden mulighed var at lade kobbertråden være mere synlig. Det kunne lade sig gøre ved at flette den ind i peddigrørsflettet efter der var filtet. Afprøvede det på den lille fletteprøve.
Kobbertråden flettet ind efter der er filtet.
I sidste løsning kom kobberet mere til sin ret.
Så kom det store filtearbejde.
Nålefilt lagt indeni skærmen.
Endnu et lag nålefilt udenpå skærmen.
De to lag nålefilt nåles sammen nogle steder.
Så i gang med sæbevandet. Jeg startede på toppen både udvendigt og indvendigt og gjorde efterhånden mere og mere vådt. Hele tiden arbejdede med filten både udefra og indefra. Overskydende uld forneden på lampen er plukket væk efterhånden.
Filtningen.
Erfaringer: Selvom de to lag nålefilt var nålet sammen nogle steder, kunne det slet ikke holde lagene sammen på hver sin side af peddigrørsflettet. Det blev nødvendigt at hæfte nålefilten fast med et stykke sytråd en del steder. Jeg tror filten bedre havde kunnet hæfte sig til hinanden, hvis afstanden i krusedulleflettet havde været mere åbent. Ulden hæfter ikke direkte på peddigrøret, men skal gribe fat i fibrene fra nålefiltlaget på den anden side af flettet. En forbedring, som ikke er afprøvet, da jeg kom i tanker om det undervejs, var, at have flettet tynde ‘bånd’ af nålefilt ind i peddigrørsflettet inden de to lag nålefilt blev lagt på. Så ville ulden have haft bedre mulighed for at gribe fat.
Filten ligger ikke jævnt glat på lampen. Jeg skulle have fjernet noget af filten der hvor det lagde sig som folder udenom og indeni skærmen. Det blev gjort nogle steder. I stedet er disse folder visse steder filtet ned så det ligger som sjuskede klumper i filten. Eller det er måske bare personligt udtryk?
Ovenstående proces tog to hele kursusdage.
Til slut er der flettet lidt kobbertråd, 0.8 mm i underkanten, monteret en fatning og en 15 W pære. Og så er der hyggelys.
Den færdige lampe.
Jeg synes det er lykkedes at ramme et udtryk, hvor de to materialer er ligeværdige. Kobbertråden forneden burde nok være en andelse tykkere for at det harmonerer med peddigrørsflettet.
Det har været en lærerig og spændende proces.
Et lille udsnit af elevarbejder fra Tekstilværkstedet i denne sæson. På det modul jeg underviste på, arbejdede vi med bl. a. bælter i læder, syning i valkede sweatre samt armbåndene i fletteled. Eleverne kendte teknikken i forvejen fra bælterne.
Huerne er syet af en valket sweater.
Nogle små materialeprøver blev brugt til mobiletuier.
Som underviser er det godt at opleve elever, der afprøver andre løsninger på en stillet opgave. I stedet for at flette bæltet af led, valgte et par stykker denne løsning:
Hjertebælte
I år har vi også arbejdet med beklædningsssyning. Det blev til nogle søde nederdele. En rektangel med påsyet bredt flæseelastik.
At sætte elastikken på krævede samarbejde. 
Jeg har været på et inspirerende ugekursus med titlen: Design – proces og metode. Et kursus, henvendt til håndarbejds- og sløjdlærere. Målet med kurset var design og designprocessens betydning for læreprocesserne i sløjd, håndarbejde og håndværk og design. På kurset blev vi præsenteret for flere forskellige tilgange til emnet. Den åbne ring er et af resultaterne.
Her vil jeg præsentere resultatet af den første designmetode vi prøvede. Det gik kort fortalt ud på, at vi fik et ord. Dette ord gav associationer. Et af associationsordene skulle i tomandsgrupper viderebearbejdes til et lampeudtryk. Tilgængelige materialer var papir, pap, tynde bambuspinde, tape m.m. Til denne opgave således hverken tekstile eller traditionelle sløjdmaterialer.
Her et bud på associationsordet: Uretfærdighed.
Uretfærdigheden er udtrykt i kuber i forskellig størrelse, udskæringerne/hullerne i forskellige former. Nogle strengt geometriske – andre klippet frit.
De enkelte kuber er samlet sådan som det ville tage sig bedst ud. Det allerede samlede ‘talte til os’ og ‘fortalte’ hvor den næste kube skulle sidde. Materialet er kraftigt papir, som er tapet sammen.
I denne uge er jeg så heldig at være på kursus. I dag lød opgaven på, at designe en fingerring. Ringen skulle være åben, den skulle saves ud af en sølvplade og den skulle efterbehandles evt. med en anden overflade end den blanke sølv, slibning samt polering.
Først skulle der tegnes flere forslag til ringens form. Det valgte design klippes i papir for at vurdere om form og str. kunne fungere
Skitsei til sølvring
Derefter skulle formen saves i en aluminiumsplade i samme tykkelse som sølvmaterialet. Dette også for at vurdere om form og funktion var som ønsket.
Så var det tid at udføre selve sølvarbejdet. Ringen er mindre end på billedet. Diameter ca. 2 cm.
Åben sølvring
Jeg valgte en overflade bestående af hamring samt opkradsning.
Denne proces var en øvelse i et håndværk kombineret med en lille overskuelig designopgave indenfor nogle givne rammer.
Ringen i funktion
Spændende at få et lille indblik i et helt andet fagområde end mit sædvanlige.
Denne kjole har været længe undervejs. Sådan går det nogle gange, når der undervejs skal justeres og rettes.
Modellen er fra et Burdablad. Dog har jeg syet “sidesømmene ” anderledes. I modellen var det lodrette stikninger et godt stykke ned. Resten stod åbent. I stedet valgte jeg at skråne disse syninger udad. Og stadig lade lidt stå åbent forneden. Denne ændring medførte, at vidden faldt mere jævnt og harmonisk. Samtidig blev ‘snipperne’ i siden mindre og knap så dominerende.
På billeder herunder ses underkantens forløb. Jeg kan godt lide den virkning det giver, at underkanten ikke er lige. Kjolen virker lettere.
Tiden må vise hvor meget den vil blive brugt. Den er behagelig at have på, og er som sagt også fin med underkantens forløb, så det er nok mere farven…. Måske den ender i et farvebad.
Og selvfølgelig er den dekoreret med maskinbroderi både foran og bagpå.
Denne jakke er kategoriset under elevarbejder. Eleven er i dette tilfælde min mand. Forhistorien er, at jeg for nogen tid siden fik en gammel symaskine af en kollega. Den justerede og smurte min mand, og da jeg ikke havde brug for den ville han gerne selv sy på den. Vores lokale stofdame foreslog ham at sy i fleece. Det blev til denne jakke.
Som i alle elevtilfælde må læreren nogle gange ind over og sy lidt sværere detaljer. Så her er resultatet af vores teamwork denne søndag:
Et nyt penalhus i slikpapir. Mit første af slagsen syede jeg for ca. 6 år siden. Som det ses på billedet lever det stadig i bedste velgående.
På billedet er det nye forrest. Det gamle er ved at være mærket lidt af tidens tand. Det er bestemt heller ikke blevet skånet i brug. Så det nye er foræret væk.
Tiden til større projekter er ikke til stede, så hvad stiller man op med en masse ivrige piger den sidste undervisningsgang?
I tekstilværkstedet, Bramming, præsenterede vi dem for et lille armbånd i læderrester, der flettes sammen af led.
De blev et kæmpehit.
Lukningen er en trykknap. Denne montage tog jeg mig af. På et tidspunkt følte jeg mig som samlebåndsarbejder: Hultang – trykknaptang – hultang – trykknaptang. Og holde styr på øverste og nederste del af trykknapperne. Bedst som jeg var færdig, kom der lige et par stykker mere, der skulle have trykknapper monteret. Herligt.
Materialet er læderprøver fra skoindustrien.
Med billedet af de flotte armbånd, vil jeg gøre opmærksom på tekstilværkstedets udstilling på Bramming Bibliotek, som kan ses i perioden 7. marts til 21. marts.
