| M | Ti | O | To | F | L | S |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | ||
| 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 |
| 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 |
| 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 |
| 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | ||
Et nyt penalhus i slikpapir. Mit første af slagsen syede jeg for ca. 6 år siden. Som det ses på billedet lever det stadig i bedste velgående.
På billedet er det nye forrest. Det gamle er ved at være mærket lidt af tidens tand. Det er bestemt heller ikke blevet skånet i brug. Så det nye er foræret væk.
Tiden til større projekter er ikke til stede, så hvad stiller man op med en masse ivrige piger den sidste undervisningsgang?
I tekstilværkstedet, Bramming, præsenterede vi dem for et lille armbånd i læderrester, der flettes sammen af led.
De blev et kæmpehit.
Lukningen er en trykknap. Denne montage tog jeg mig af. På et tidspunkt følte jeg mig som samlebåndsarbejder: Hultang – trykknaptang – hultang – trykknaptang. Og holde styr på øverste og nederste del af trykknapperne. Bedst som jeg var færdig, kom der lige et par stykker mere, der skulle have trykknapper monteret. Herligt.
Materialet er læderprøver fra skoindustrien.
Med billedet af de flotte armbånd, vil jeg gøre opmærksom på tekstilværkstedets udstilling på Bramming Bibliotek, som kan ses i perioden 7. marts til 21. marts.
Det er ingen sag at sy en quiltet vest, når stoffet er quiltet i forvejen.
Vesten er dekoreret med blomster frit broderet på symaskinen og den er foret med bomuldsstof.
Mønstret er i str. 11 år og er fra en gammel bog: Gynther & Solberg: Børnetøj du selv kan sy, 5 – 12 år. I forhold til modellen i bogen, er der ikke knapoverspænd. Længden er afkortet til en kort taljelængde.
Kumihimo er en snorefletteteknik. Der arbejdes på en plade med et hul i midten og hakker fordelt langs kanten til trådene.
Kumihimoarbejde
Der er mange forskellige teknikker med varierende trådantal. Alle eksemplerne her er med syv tråde.
Her vil jeg vise fremgangsmåde og resultater til en meget simpel kumihimo:
Armbånd lavet af 1 mm lædersnøre. Hver snor klippes ca. 40 cm.
Monteret med klemmeduper og lille magnetlås
Monteret med pålimet magnetlås.
Monteret med klemmedupper og magnetlås
Et smykkeled monteret på to kumihimostykker og monteret med endedupper med øje og karabinlås.
Monteret med pålimet magnetlås.
Et armbånd lavet af nylonsnor:
Pyntet med et par perler og lukket med pålimet magnetlås.
Et hurtigt projekt.
Samtidig afprøvning af model og fremgangsmåde.
Mønstret er fra en cd med T-shirtsmodeller fra www.pppp.dk. Ideen er, at man tager nogle mål, disse tastes ind i programmet og et mønster på den valgte model bliver udskrevet på A-4 papir. Da de enkelte mønsterdele fylder flere ark, tapes disse sammen efterfølgende. Klip ud og i gang. Det fungerer. Og pasformen er god.
Da der her er tale om en afprøvning, er T-shirten syet op i nogle kasserede let brugte T-shirts.
Hvem siger egentlig at tøjmærker skal sidde i nakken?
Det ene mærke blev klippet af og syet på det ene ærme. (Og så behøver jeg ikke fortælle, at det var fordi jeg opdagede et lille hul i stoffet!)
Sædvanen tro har jeg ændret lidt på modellen. Forlænget den lidt.
Denne gang er det mit arbejde, der har været igangsættende for et kreativt projekt. Sagen er, at jeg har været så heldig at få lov at starte op med 10 kl. valghold i håndarbejde. Samtidig har vi på skolen fået doneret en masse stofruller med quiltet stof fra en fabrik i byen. Jeg definerede således en startopgave til pigerne, hvor opgaven var at de skulle lave noget, som kan opbevare og/eller transportere noget. Samtidig skulle der indgå både stof fra de omtalte stofruller samt en personlig ting. For at illustrere et bud på en løsning, syede jeg denne taske:
Den skal rumme pung og telefon. Der er brugt mørk blå quiltet stof som underlag. Som personlig ting er den grønne sommerfugl, som er fra borddekoration m.m. fra sølvbryllupsfesten vi holdt for et par år siden. Det sorte blomstertyl er klippet af ærmerne på en kjole min datter har. Desuden er der lys syrenfarvede bånd, som er fra en nieces konfirmation.
Processen:
Først bestuttede jeg mål på tasken ud fra den beskrevne funktion. Modellen blev lavet i fuld str. i papir. Dernæst klippet i quilet stof.
Jeg havde i gemmerne nogle ruller med organzabånd, diverse små stumper silkebånd, blonder og en stump hvid tyl. Umiddelbart egnede dele blev lagt ovenpå det blå bundstof for at se hvordan det ville tage sig ud. 
Dernæst startede påsyning af bånd, blonde m.m. 
Da begge stykker var belagt med bånd, blonder, tyl, blev der lagt et stykke sort blomstertyl ovenpå. 
Tylsstykkets formål var at skabe sammenhæng i hele fladen. 
Lagene blev fæstet sammen ved at der blev broderet frit på symaskinen rundt om nogle af blomsterbladene i tyllet. 
Derefter skulle den grønne sommerfugl sættes på. Jeg havde også en ide om, at der skulle være både blå blomsterpailletter og nogle sommerfuglepailletter. 
De blev også syet på. Da de to taskestykker var syet sammen, var det bare for meget pynt, så af med det meste igen.
Egentlig var det tanken, at hankene skulle sys af det blå quilt med to organzabånd på. I stedet blev det sort satin afstivet med vliseline. Fokus skulle ikke være på hanken men på selve tasken.
Snoren, der er lukningen, er syet på inden foret er syet i. 
På billedet er foret syet i ret mod ret. Hankene sidder hvor knappenålene er. Hankene er lagt mellem de to taskestykker. 
Tasken er foret med et stykke blomstret lærred. Der er syet bund ved at lægge side- og bundsøm over hinanden og sy på tværs – 1½ cm på hver side af sømmen.
Tasken måler ca. 13 cm x 18 cm og har en bredde i bunden på 3 cm.
Eleverne er gået i gang med hver deres projekt. Spændende hvad det bliver.
Et rigtigt genbrugsprojekt og samtidig afprøvning af en huemodel i en bog.
Strikket har haft en fortid som et halstørklæde, der var strikket i brede sorte og hvide striber.
Efter en tur i vaskemaskinen ved for høj varme, med vilje, er det nu genopstået som en hue. Modellen er fra bogen: “Huer i filt, strik og hækling” af Lis Kruchov Sørensen. I bogen arbejdes med en filtet flade. Huens dele klippes derefter ud, delene kantes med knaphulssting og disse sting bruges til sammensyningen af de enkelte dele. Jeg ville i stedet afprøve at bruge valket strik. Og har syet sammen på maskine ved at støde klippekanterne mod hinanden. Kanten forneden er ikke fra det strikkede stykke, men i stedet et stykke fleece udmålt og påsyet som en ribkant.
I lighed med bogens modeller, er der også i min hue et foer af tynd stof.
Huen er afprøvet i det sydvestjyske regnfulde og blæsende vintervejr. Den virker.
Da datteren var på julebesøg flettede hun disse hjerter af slikpapir. Hver flettedel er mellem 4,5 og 5 cm lang, så de er små. Ophæng med sytråd er måske at foretrække frem for en hank af papiret.
Denne gang i stor størrelse. Skostr. 45 – 47.
Disse er strikket i strømpegarn fra Brugsen.
Nøgletal:
P. nr 3.
64 m.
Rib 35 omg. Derefter glatstr. 46 omg.
Efter hælen er der strikket 69 omg. inden tåindtagningen.
Her er der brugt strømpegarn, Nobile, købt i Fakta. Det er lidt tyndere end det ovenfor anvendte.
Nøgletal:
P. nr. 2½.
72 m.
Rib 52 omg. Derefter glatstr. 34 omg.
Efter hælen er der strikket 84 omg. inden tåindtagning.
Strømperne er strikket efter min sædvanlige fremgangsmåde, som kan ses her.
Med denne her trøje har jeg forsøgt mig udi kunsten at skrive en strikkeopskrift. Det kræver væsentlig mere disiplinering end de sædvanlige tal og kruseduller jeg plejer at lave for at holde styr på modellen undervejs i strikkeprocessen. Tak til min søster for korrekturlæsning.
Trøjen blev til ud fra en masse garn købt på tilbud i Netto for lang tid siden samt en beskrivelse af det lille hulmønster.
På billedet er det ene ærme er drejet, så det tydeligere fremgår, at en snoningsrække markerer ærmets “midtsøm”.
Der er strikket rundt, så sammensyningen til slut er minimeret.
“Ærmesømmen”
Nærbillede af mønstret
Nærmere oplysninger om snoningshulmønstret, garn og pinde kan ses i opskriften på Trøje med falske snoninger og huller. Det vil være sjovt at se resultatet, hvis nogle forsøger sig.
Købte stof og mønster på Fredericiamessen i oktober. Kogt uld. Mønster fra Stof 2000. Farven er mere blommefarvet og ikke så lilla som på billederne.
Modellen er i mønstret beskrevet i to variationer. Jeg har valgt den absolut letteste løsning. Rå kanter. Ærmerne var tænkt med ribkant forneden. Også her blev det til de rå kanter. Forlængede bare mønstret til passende længde.
Og sådan ser den ud når lynlåsen er helt lukket samt fra ryggen.
Lige nu er jeg optaget af fletteteknikken “kvadratplatting”. Jeg har udfordret teknikken i såvel uldgarn som andre materialer.
Først et eksempel på en snor flettet i uldgarn.
Dernæst en kvadratplatting i mokkasinsnor. Det er en vokset snor, der som ordet siger kan bruges i mokkasiner. Monteret med magnetlås som armbånd.
Jeg prøvede også i en tynd rund 1mm lædersnøre. Monteringen er først en pålimet endedup med øje. (Endeduppen lagde sig i et glimt fra efterårssolen.)
I øjet er monteret med en magnetlås og en perle blev sat på som pynt.
Endelig en kvadratplatting i en tynd lakeret kobbertråd, 0,3 mm. Fletningen er lukket ved, at trådenderne er puttet gennem ‘øjet’ fra da trådene blev lagt dobbelt i starten. Det hele har fået en klat lim og er dækket med en perle.
De tre andre perler er på som pynt. For ikke at slide lakken af metaltråden for hurtigt ved at perlerne rutsher rundt på armbåndet, er disse sat fast med en klat lim.
Dette armbånd er meget tyndt og bøjer let. Måske kan det fungere sammen med andre tynde metalarmbånd. Det må komme an på en prøve.
Teknikken kvadratplatting? Se her: Kvadratplatting – vejledning.
