Et simpelt smykkesæt. Halskæde og armbånd.
En stor perle trukket på en “kæde” og med magnetlåse limet på enderne. “Kæden” er et netagtigt runddiagonalflettet materiale. Mærkes til at være nylon.
Endnu engang strik lige efter “bogen” = opskrift. Det er ikke videre kreativt at gøre det på den måde. Dog er strikningens meditative effekt stadig til stede.
Jeg har ikke fulgt opskriften slavisk. I følge den skulle alle snoninger ligge til samme side. Jeg synes det så pænere ud at lægge dem symmetrisk. Ligeså på ryggen.
Opskriften er fra “Mere feminin strik” af Lene Holme Samsøe. Opskriften er lidt sjov, idet den kun er i en størrelse. Så varieres garntykkelse og pindenr. for at få andre størrelser. Mit garn er rimelig kraftig tweedgarn.
Efter vesten var blevet vasket, blev den spændt op på en flamingoplade, der var beklædt med et viskestykke. Dette for at snoningsmønstret ikke skulle trække sig for meget sammen, mens den tørrede.
Farven på dette billede er mere nøjagtig.
I opskriften hed mønstret på dette tørklæde “Primula”. Et mønster, hvrod er er omslag og sammenstrikninger på både ret- og vrangpindene. Det har således ikke været et TV-venligt eller snakkevenligt strikketøj.
Garnet er kamgarn.
Aflukningen er ikke den traditionelle, men i stedet en sammenstrikning af to masker, masken er så sat tilbage på venstre pind og to masker strikket sammen, o.s.v. Dette for at på en mere luftig afslutning på tørklædet.
Strikket og valket i vaskemaskinen.
For en gangs skyld har jeg købt både garn og tilhørende opskrift. Fra Aagaard i Hurup, købt iKøbenhavn og strikket i det sydvestjyske.
Garnet er to-trådet shetlandsuld.
Den måtte valkes ad to gange, før str. passede. De 40 grader, der stod i opskriften, var ikke nok, så den kom med i en 60 grader vask. Dette skyldes sikkert, at jeg havde strikket den lidt fastere end opskriftens strikkefasthed angav. Derved kunne strikket ikke trække sig tilstrækkeligt sammen, dvs. krympe tilstrækkeligt. Det kom i anden valkning.
Frem med knappekassen og lade sig inspirere.
Datteren kom hjem og spurgte til to små røde (ens) knapper med to huller. Det var ikke på lager, så hun måtte tænke i nye baner. Hun ville lave ørestikker. Valget faldt på nogle andre knapper, som der var to ens af. De blev limet på en ørestik med stopper til at sætte på bagsiden. Knappen blev limet på den flade cirkulære plade på forsiden. Der er brugt små skjorteknapper.
Da hun havde hældt alle knapperne ud på bordet, blev jeg også inspireret.
Jeg havde på en udstilling/marked i sommer set en lang halskæde, der var lavet af knapper og nylonsnor. Denne ide blev mit udgangspunkt:
En lang nylonsnor blev først trukket gennem den ene del af låsetøjet. Valgte en bidsellås. Således er de to nylonsnore lige lange. Så var det skiftevis begge ender gennem en lille adskillelsesperle, klar glasperle, og gennem knappen. Gennem knappen foregik det på den måde, at venstre snor gik ind i knappen ene øje fra venstre side. Højre snor tilsvarende gennem samme hul på knappen – fra højre side. Så føres snorene ud af knappen i det diagonalt yderste hul på tilsvarende vis. De to snore bytter plads gennem de samme to huller i kanppen. På denne måde ligger knappen fast mellem de to nylonsnore. Se billederne. Og klik på dem for at få dem større. På billedet her til venstre ses en af snorene på vej ud af knappens modsatte hul. Den anden snor er kommet igennem.
Så skulle kæden prøves. Den fungerer både som en halskæde og som armbånd viklet flere gange om armen.
En anden type snor vil give et andet udtryk. Ligeledes knapper med to huller i stedet for fire. Det vilel i hvert fald være lettere at styre når snoren skal føres videre ud af knappen.En fastspænding af arbejdet er en absolut fordel.
Under oprydning i ferien fandt jeg atter engang det blå stykke stof, som var købt for længe siden, og som hele tiden har været bestemt til at skulle blive til et tørklæde. Det var allerede blevet kantet. Lå blot og ventede på den helt rigtige ide til dekoration. Det har også hele tiden været meningen, at dekorationen skulle være noget med påsyet garn. Det lå også i posen sammen med stoffet.
Jeg havde siddet og puslet lidt med korsstingsprogrammet til 5D. Altså at tegne et korsstingsmotiv på computeren, som skulle broderes på broderimaskinen. Det blev til et lille hjerte på knap 3,5 cm på hver led. Disse hjerter blev strøet ud over tørklædet.
Så kom turen til garnet. Her valgte jeg at sætte et tilbehør på maskinen, der fører garnet lige ned til nålen samtidig med stoffet føres frit. (Husk lige at holde øje med at garnet løber frit til uden modstand – hele tiden.) Arbejdet skulle spændes i ramme for at det kunne føres frit. Rammen kunne kun tage en lille del af stoffet ad gangen. Til gengæld kunne den let flyttes rundt på stoffet uden det var nødvenligt at tage arbejdet ud af maskinen.
Under arbejdet med både hjerterne og garnet, var der soluvlies på bagsiden. Soluvlies er vandopløselig. Et materiale jeg først lige har stiftet bekendskab med.
Nu med lange ærmer og kantet med flæseelastik i håndled og halsudskæringen. Elastikkanten i halsen gør, at blusen ‘lægger sig’ ind til kroppen.
Stoffet er en let bomuldskvalitet.
Modellen er den samme som den jeg syede på højskolen.
Eller hjemmesko.
Skoene er blevet forsynede med invidualitet. Ideen med at dekorere et par espadeiller er ikke ny. Det er også mest for sjov.
Det ene par fik pyntesømme på symaskinen.De er sat “omvendte” i symaskinen forstået på den måde, at den kulørte tråd er sat i spolen. Skoen er så sat under trykfoden, så indersiden er opad. Ellers ville det være umuligt at styre. Der er ikke mønster hele vejen rundt om hælen, da det ikke lod sig føre rundt.
Det næste par blev pyntet med knapper. Det er ikke så let at sy knapper på inde i skoen. Derfor er der ikke så mange knapper hen over forfoden. Og kun knapper på skoens yderside, for at de ikke under gang skulle gribe fat i hinanden.
Det sidste par fik en dekoration bestående af håndbroderi. Her har jeg øvet mig i at brodere mille flerurs. Selve blomsterhoverne er broderet med tre tråde i nålen og stilk og blade er med to tråde i nålen. DMC-garn. Det lader sig noget lettere udføre end skoen med knapper, idet nålen er på oversiden af skoen hele tiden. Blot skal man lige huske at komme ud i nærheden af kanten, når en endehæftning nærmer sig.
Jeg har været på sommerferie med min symaskine; et ugekursus på Rønde Højskole. Kursets titel var Design & Genbrug/redesign med Karen Marie Dehn som instruktør.
Emnet kan angribes på forskellige måder. En vinkel kan være, at tage et stykke beklædning, klippe det fra hinanden og bruge stoffet til at sy noget nyt. Det er tilfældet med første eksempel.
Denne folklorebluse har tidligere været en nederdel med læg i taljen og meget vidde ved underkanten. Nederdelen var gennemknappet foran. I blusen har knapperne kun dekorative formål. De sad der jo i forvejen. De knapper, der blev til overs, da blusen var klippet ud, blev syet på mellem nogle af de øvrige knapper. Modellen er fra Stof&Stil. Desværre glemte jeg at fotografere nederdelen inden jeg klippede i den.
En anden vinkel på begrebet redesing, er at tage et stykke beklædning og ændre eller tilføre noget, så udtrykket bliver anderledes. Det er hvad der skete med denne slå-om nederdel. Her ses et “før”-billede.
Bindebåndene blev fjernet. I stedet et knaphul og en knap.
Dernæst dekorationer på forstykket. Nederdelen havde desværre fået nogle små pletter, som ikke lod sig fjerne i vask. Derfor skulle de skjules med dekorationerne.
Først blev tegnet en skabelon på en ‘blomst’. Denne blev placeret, så pletterne blev dækket. Dernæst blev blomsterne lavet ved at sy forskellige garner på. Med snorpåsyningstrykfoden går det let. I stedet for alm. zig-zag har jeg anvendt vari-overlocksøm: Den giver det påsyede garn mere ‘liv’, hvor zig-zagsømmen maser garnet fladt.
Derefter blev der syet nogle små sten ( med huller) inde i blomsterne. Nogle steder også en lille knap. En enkelt af blomsterne har fået en stilk bestående af forskellige knapper og føromtalte sten.
Voila – Nederdelen har nu fået et nyt udtryk.
Undervejs i kurset fandt jeg et mønster på en tunika. Her er der hverken tale om genbrug eller redesign. I stedet er det en afprøvning af modellen; om den fungerer med de indtegnede ændringer (vidde- samt længderegulering). Ideen til en efterfølger er allerede på vej.Det er en Burdamodel. Stoffet har ligget i lageret længe. Det skulle efter sigende være importeret fra Rusland, oplyste stofhandleren i sin tid.
Det sidste produkt fra turen er et nyt bånd til min hat. Det gamle har i flere år stået for udskiftning.
Det gamle hattebånd var spjældvævet. Det var, som det antydes på billedet holdet sammen med en broche. Denne har form som en violin. Det er bl.a. min spillehat.
Det nye bånd er maskinbroderet. Stoffet er fra firmaet Kvadrat. Og designet hed Tangent. Det passede jo fint til en hat, der har været noget ved musikken. Violinen sidder der stadig. Nu kun som dekoration.
Herunder et nærbillede af maskinbroderiet. Stoffet er bygget op med indvævede rektangler og det er disse der er udgangspunktet for broderiet.Broderet med farver i de blå og grønne nuancer.
Det blev en fantastisk uge “på stoffer” i selskab med andre nørder. Og med kulturelle input af forskellig art.
Disse sokker er strikket i en andet garn end det vanlige. Det er “Mor Aase raggegarn” fra Sandnesgarn.
Pind nr. 4.
Strikkefasthed: 10×10 cm: 20m x 32rk.
Sko str. 46-47:
48 m slået op.
Rib over 30 omgange.
Dernæst glatstrik over 42 omgange.
Hæl over 24 m ialt 22 pinde.
55 omgange fra maskeopsamlingerne på hællappen til tåindtagning begynder.
Striben foroven skyldes ikke mangel på garn. Det blev k’bt i en pose med 20 ngl., hvilket kan blive til nogel par sokker. Den afvigende farve er for at sokkerne kan ‘holde sammen’ som et par.
Andre sokker kan ses her. og her er nærmere beskrivelse af strømpestrikningens ‘mysterium’.