Grydelapper – et forløb med fokus på at lære en designmetode samt lære at betjene symaskinen.
Hvad skal eleverne lære med forløbet?
Det håndværksfaglige mål var at lære symaskinen at kende. At klargøre den. At kunne skifte tråd; både over- og undertråd, at kunne hæfte ved start og slut af syarbejdet samt at lære såvel zig-zag som ligeud (stikkesting). Herunder de variationer der kan opnås ved at ændre på stinglængde og/eller –bredde. Og så skulle de kunne pakke maskinen væk efter endt brug. Nogle lærte også at spole en undertråd.
Som produkt havde jeg valgt de skulle sy en grydelap. Mit oplæg til opgaven kan ses her.
Eleverne skulle også lære et eksempel på en designmetode. Her havde jeg valgt metoden ‘ordassociationer ud fra stikord’. Dette stikord var naturligvis – mad.
Hver elev skulle skrive et ord på en seddel og måtte skrive lige så mange ord på lige så mange sedler de kunne komme i tanker om. Alle sedler blev lagt frem og dubletter blev frasorteret.
Derefter blev bunken med sedler vendt om og sedlerne blev grundigt blandet. Hver elev skulle så trække to sedler hver. Disse to ord skulle indgå i deres dekoration på grydelappen. Eller nogle valgte at dekorere begge sider, så hvert ord fik sin egen side.
Eleverne måtte ikke bytte sedler!
Efter de havde trukket ord, gav de sig til at tegne forskellige forslag til deres dekoration. Det bedste forslag blev tegnet i den ønskede størrelse. Forskellige inspirationer blev brugt. F. eks. spurgte en elev hvor ørerne sad på en gryde. Et smut ind på internettet og se billeder af gryder. Så tegnede hun ørerne på gryden hvor hun synes de skulle være.
Så kom turen til at lave selve grydelappen. Vi havde i startfasen talt om hvad grydelapper er, hvad de skal bruges til og hvilke krav det stiller til selve grydelappens form, størrelse m.m. Vi havde også talt lidt om hvad grydelapper er lavet af; krav til materialet.
Eleverne skulle bruge af det quiltede stof vi have i rigelige mængder. I nogle af grydelapperne blev indsat et varmeskyende materiale.
Eleverne skulle i deres fremstilling prøve at bruge en arbejdsbeskrivelse. Selvom jeg undervejs viste dem hvordan det skrevne skulle forstås, og de kunne se i arbejdsbeskrivelsen, var det alligevel svært for dem at følge den. Men ting tager tid. Næste gang de møder en arbejdsbeskrivelse, vil de være bedre i stand til at forstå hvordan den læses.
Oplægget var, at grydelapperne skulle bruges i skolekøkkenet.
Flere elever ville gerne have dem med hjem som gave til deres mor. Så det blev hjemmet og ikke skolen, der blev modtagerne af produkterne. Der lå mest motivation for eleverne i denne løsning.
