En gardinbog lavet som en sjov måde at give en pengegave til en rund fødselsdag. Modtageren skal snart flytte i anden bolig og kan måske bruge pengene som tilskud til nye gardiner.
Ideen var nogle vinduer med gardiner foran. Bag vinduerne ligger så pengegaven i form af sedler. På billederne herunder er der ikke fotograferet med pengene lagt ind bag “vinduerne” I stedet små sedler, der skal illudere pengesedler.
Først lavede jeg “vinduerne”. Materialer hertil:
“Vinduerne skåret ud i alm. kopipapir. Den gule baggrund for ikke at kigge direkte på afstivningen, som bestod af karton. Bagsider fra A-4-blokke. Og bagerst et hvidt stykke papir for at dække karton samt montagehuller til de forskellige gardintyper. Det hele i en plastlomme.
Jeg lavede fire vinduer.
Så kom turen til selve gardinerne.
Trækkegardin, eller hvad det nu hedder når et gardin trækkes for og fra.
Bagsiden er ordnet med rynkebånd og gardinkroge. Gardinstangen er et stykke tynd metaltråd bukket omkring to papirbindere. Derpå er krogene hægtede, så gardinet kan trækkes ud og ind. Yderste krog er låst ved papirbinderen for at gardinet ikke skal samle sig på midten. Et ordentligt gardin trækkes fra og bliver ude ved siden.
Monteret ser det således ud:
Gardin trukket for
Det ser skævt ud på billedet. Er lige nok.
Gardin trukket fra
Rullegardin, der ruller op på samme måde som de bambusrullegardiner, der var populære for nogle årtier siden.
Gardinets vrangside
Gardinets vrangside med bærestang, tynd metaltråd til højre, og en rundstok som tyngde i løbegang til venstre. Enderne på bærestangen blev bukket i 90 graders vinkel og stukket igennem plastlomme, “vindue” og karton. På bagsiden blev der sat brun pakketape, så metalenderne ikke gnavede sig ud gennem plastlommens bagside. Også selvom bagsiden blev dækket af hvid papir som ovenfor nævnt.
Bærestangen på vej gennem “vindue” og karton
Ingen denne montage blev sluttet helt af, blev der bundet et stykke hvid bomuldsgarn bag på metalstykket mellem gardin og “vindue”. Et i hver side.
Disse garnstykker fungerer som de snore, der får gardinet til at rulle op og ned. Øverst er syet to små ringe i, som snorene føres igennem Enderne er bundet sammen og en papirclips sat i, så snorene strammes op, når klipsen sættes fast i siden af plastlommen.
Rullegardin lukket
Denne clips flyttes så, når gardinet rulles op.
Rullegardin åbent
Liftgardin eller foldegardin skulle der også være. Der skulle jo være flere forskellige ideer til gardinvalg til fødslaren. Liftgardinet har fået påsyede små ringe på bagsiden, efter folderne er pressede. Ringene er små ringe, som hører til smykkefremstilling. De skulle have meget lille diameter for at fundere til gardinløsningerne.
Liftgardinets bagside med ringe og trækkesnore
Som tyngde nederst er sat en rundstok ind i løbegangen. Der skal være lidt vægt, som kan få gardinet til at folde ned igen, når det skal lukkes. Montage med tynd metalstang på samme måde som ved rullegardinet.
Liftgardin lukket
Liftgardin åbent
Også her er brugt en papirclips som “låseanordning” til gardinet.
Og hvordan kom den endelige gardinbog så til at se ud?
Gardinbogen
De enkelte plastlommer blev bundet sammen i siden. Der kan blades om i en rigtig bog. Da jeg gjorde det første gang, sprang de hvide venstresider lige i øjnene og tog alt for meget opmærksomhed på opslaget. Jeg havde fra starten tænkt jeg skulle bruge fire “vinduer”, hvor den fjerde skulle indeholde teksten til fødselaren og hvem gaven var fra. I stedet blev det integreret i selve gardingbogen som udfyld af venstresiderne. Andet opslag kom derfor til at se således ud:
Og sidste opslag:
Og det har bare været sjovt at lave.
