Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
På et tidspunkt vævede jeg nogle stykke stof til tasker. Trenden er jute og opsætningen er 40/10 på seks skafter og søllet lige over. Trendbredde er knap 30 cm. Islættet og bindingen varierede for hvert stykke.
På dette stykke var islætsgarnet 100% polyester, fremstillet af plasticflasker. Ifølge banderolen er der medgået mellem 2½ og 3 flasker pr 50 g garn. Løbelængde: 50 g = 100 m.
Bindingen er en kippervariation.
Skindet til tasken er klippet ud af kasserede skindjakker.
Tasken er syet som en gave. Derfor havde jeg ikke konkret viden om, hvor lang en rem, der var ideel til modtageren. Remmens længde skulle kunne reguleres, hvilket blev med D-ringe. Samtidig er der karabinhager med drejeled i hver ende af remmen. For at få både kararbinhage og D-ringe til at fungere, måtte der et mellemstykke af skind til.
Den færdige taske.
Indeni tasken er syet navn på modtageren, for at gøre tasken mere personlig.
Categories: at sy, taskerKommentarer lukket til Taske – materialekombination og konstruktionsudfordring
Disse to ord: materialekombination og konstruktionsudfordring var afsættet for denne taske.
Materialekombinationen består af kraftig bomuldsstof syet sammen med skind.
Konstruktionsudfordringen, eller snarere den deraf følgende sytekniske udfordring, er taskens formgivning. Bunden er en oval og sidestykket er et rektangel. Udfordringen er således sammensyningen af noget buet med noget lineært. En udfordring, det er godt at mestre, idet dette forekommer mange steder indenfor maskinsyning; om der er tale om beklædningssyning eller andre syopgaver. Alle steder, hvor de to dele ikke har samme formforløb.
Jeg startede med at fastlægge bundens form og størrelse og tegnede dette over på et stykke karton.
Sømmerum er lagt til på kartonstykket, da dette er brugt til at tegne over på skindstykket, som er tasken bund.
Størrelsen på sidestykket er beregnet ud fra bundens omkreds, uden sømmerum, samt en vurdering af passende højde. Avispapir er udmærket til at lave denne afprøvning og vurdering. Tasken er tænkt til at rumme nødvendige ting, når jeg skal ud af huset. Dog er der i denne taske ikke plads til større strikketøjer.
Sidestykket består både af stof og skind. Det er syet sammen og stukket først. Dernæst er det samlet med bunden. For at forstærke og stabilisere formen på bunden, er der strøget et stykke viledon på.
Når to forskellige former skal sys sammen, er det en fordel at opdele i lige store stykker først. På bunden er sat et mærke midt på hver langside samt midt imellem disse i hver cirkelbue. Tilsvarende er sidestykket opdelt i fire lige store dele. Disse mærker skal passe overfor hinanden ved sammensyningen.
Bunden syet på sidestykket.
Tasken er foret. Både fordi det er pænt, når man kigger ned i tasken og fordi det giver tasken et mere færdigt udtryk. Aller øverst på foret er der syet en ca. 5 cm, bred skindstrimmel. Dette for at foret ikke er så tydeligt, når tasken er lukket. Skal der sys i skind, er knappenåle en dårlig ide, da de efterlader huller i skindet. Derfor klemmer. Også når skind sys sammen med stof.
Hanken er syet af skindet og er stabiliseret ved at sy et stykke skoningsbånd indeni, så den ikke giver sig i brug. Hanken er syet på udvendigt.
Lukningen af tasken består i at folde det øverste stykke ned og lukke med en karabinhage. Dertil er brugt foldede skindstrimler, som er syet ind i taskens dele undervejs.
Skindstrimlerne og hanken består af tre lag skind, der er stukket sammen.
Skindet til tasken er klippet ud af en aflagt skindjakke. Det var noget medtaget, men en gang lædervoks til slut, livede gevaldigt op på det.
Tasken er afprøvet og lever til fulde op til det formål, den er tænkt til.
Categories: at sy, taskerKommentarer lukket til Skal skindjakken lade livet?
Dette var en workshopoverskrift på en nylig afholdt konference om bæredygtighed, arrangeret af Den faglige forening Håndværk og Design. Som titlen på dette indlæg siger, var udgangspunktet kasserede skindjakker. Instruktøren, Joan Eriksen, tilføjede andre materialer, der skulle indgå i arbejdet. Gamle broderier af dem, der fordums var at finde i mange hjem og som kan erhverves på genbrug for få penge. Hertil pelsrester.
For at komme i gang med arbejdet og være rimelig sikker på at komme i mål, valgte jeg at starte med en mindre opgave. Jeg syede et etui til min saks. Den er ofte med på kursus, så et passende etui til dette, kunne jeg godt bruge.
Jeg har dog ikke helt overholdt alle kravene i opgaven, idet der ikke indgår pels i dette arbejde.
Etuiet er foret med alm. bomuldsstof. Nederst i etuiet, i spidsen, er syet et lille stykke skind på hver fordel. Dette er for at forhindre saksen i at bore sig igennem forstoffet. Etuiet måler 21 cm i længden og 10½ cm på det bredeste sted.
Næste opgave blev en mindre taske. Det var en todages konference, så tasken påbegyndtes på dag to. Udgangspunktet var den samme røde skindjakke. Dejligt blødt skind. Det var så også skindets farve, der var udgangspunkt for at vælge hvilke broderielementer og pels, der skulle tilføres. På jakkens forside var der nederst en lomme, som blev styrende for taskens design og størrelse.
På jakken var der en brystlomme, som kunne indgå i taskens bagside. Jakken var meget figursyet, så der var mange gennemskæringer. Det begrænsede i noget omfang hvor store de enkelte elementer kunne klippes. Samtidig tilstræbtes harmoni i udtrykket. Den ene brystlomme blev klippet ud og sammensyet med andre dele. Der blev også lavet en ekstra, udvendig lomme. Ikke af hensyn til en bestemt funktion. Mere for at få balance. Det mest harmoniske ville have været at bytte om på placeringen af de to lommer, men da tasken er tænkt til at skal have syet en bund, ville lommen komme til nærmest at kravle om på siden.
På dette tidspunkt i processen blev syet to små skindstrimler, foldet dobbelt, i hver side på bagstykket øverst, ca 3 cm fra overkanten. Det er til senere at sætte taskens rem fast i.
Så langt, så godt. Tasken skulle have for. Da jakkens for ikke var videre slidt og samtidig virkede til at være af en god kvalitet, valgte jeg at klippe foret til tasken af jakkens for. Jeg ønskede en indvendig lomme i tasken. Lukket med en lynlås. Lommen i foret går ikke helt ud til siden, fordi tasken skal have syet bund. Lynlåsens farve matcher ikke helt forets farve, men da det er indvendigt, kan det godt gå. Lynlåsen er også genbrug.
I en taske er det praktisk, at det er let at finde nøgler. De ligger tit og rasler rundt i bunden. For at tage højde for dette, er der isyet en karabin i foerets sidesøm. Det er den strop, der var i nakken af jakken til at hænge den på knage med, der er brugt til dette formål.
Så var tiden kommet til at samle det hele til en taske. Først klargjorde jeg lynlåsen, der var lidt længere end tasken, med to små skindstykker i hver ende til at tage fat i, når der skal lynes op og i. De ses på billedet herunder. Lynlåsen blev syet i, så lynlåsbændelen ligger skjult mellem skindstykke og forstykke, når tasken åbnes. Derefter blev de enkelte dele lagt ret mod ret. Skind mod skind og for mod for. Syet sammen og med en åbning i siden af foret. Så blev bunden formet ved at lægge side- og bundsøm mod hinanden og sy en bund, der er 5 cm bred. De to fremkomne trekanter er syet sammen for mod skind for at hindre foeret i at kravle ud af tasken i brug. Sørg for at få disse trekanter til at ligge ned mod bunden. Så var tasken klar til at blive vendt ud gennem åbningen i siden af foret.
Hanken til tasken lå også i materialebunken på workshoppen og kom måske fra en anden taske? Den er blevet samlet omkring en karabin i hver side, som er hægtet ind i de isyede sidestropper.
Tasken måler ca. 27 cm i bredden og 20 cm i højden.
Når der tales bæredygtighed og materialer, tales der bl. a. om upcycling og downcycling. Her vil jeg vove at påstå, at der er tale om upcycling. Skindjakken var kasseret, broderiet var der ingen, der ville have hængende mere, den indvendige lynlås samt karabinhage har tidligere været brugt i andre sammenhænge og pelsen er rest fra tidligere produkter.
Categories: at sy, taskerKommentarer lukket til Etui i voksdug
Til sportstasken i voksdug har jeg også syet et lille etui, også i voksdug, hvori der kan ligge en hårbørste. Etuiet er syet i et enkelt lag voksdug.
Etuiets form er en rektangel. På langsiderne er syet lynlås. Lynlåsen er under påsyningen holdt på plads med en smal dobbeltklæbende tape. Denne tape er valgt, fordi brugen af klemmer gør syarbejdet af lynlåsen mere bøvlet. De er i vejen. Og knappenåle prikker blivende huller i voksdugen.
Efter lynlåsen er syet på i begge sider, og sømmerummet evt. er stukket fast fra retsiden, er det tid til at lukke etuiet i hver ende. Dette gøres ved at folde det ret mod ret med lynlåsen placeret midt på. Klemmen har samme funktion som en knappenål ville have i alm. stof.
Derefter foldes etuiet på den modsatte led og hjørnerne sys ind. Dette giver etuiet en “kasseform”.
Det færdige etui.
Erfaringer/gode råd ved syning i voksdug:
Sy med længere stinglængde
Som nævnt bruges klemmer i stedet for knappenåle
Dobbeltklæbende tape kan være en hjælp, hvor klemmerne bliver for klodsede
Ved stikninger på voksdugens retside, kan der med fordel anvendes en trykfod med glidesål. Har man ikke en sådan, kan der sættes et stykke malertape på undersiden af trykfoden.
Categories: at sy, taskerKommentarer lukket til Lille sportstaske
Lillepigen er begyndt til svømning og kunne godt bruge en taske til badetøj, håndklæde m.m. Da der nemt kan ligge vand på gulvet i et omklædningsrum til svømmehaller, og omklædningsrum i det hele taget, valgte jeg voksdug som materiale til tasken. Alle stykker er dobbelte, så det også indvendigt er en “voksoverflade”. Bagsiden af voksdugsmaterialet er stofagtigt og det er nok ikke så smart at lægge en våd badedragt og håndklæde direkte på dette. De dobbelte lag er samtidig med til at stabilisere tasken.
I voksdug fungerer det ikke med knappenåle. Derfor har jeg brugt smal dobbeltklæbende tape på de mere kritiske steder. F. eks. på billedet herunder, hvor den hvide strimmel er et stykke dobbeltklæbende tape, som en hank sættes på.
De to knappenåle markerer, hvor der skal sys en lille firkant med et kryds i, for at gøre hankepåsyningen på sidestykket mere holdbart. Klemmerne er for at holde de to lag voksdug sammen, mens hanken påsys.
Hanken er vævet gjordbånd, 3 cm bred. Hver hank måler 1 m.
Efter hanke er syet på, er sidestykkerne syet på og derefter bunden. Både sidestykker og bund er også to lag voksdug lagt vrang mod vrang. Det kan være en hjælp at holde de to lag sammen med dobbeltklæbende tape til det videre syarbejde. Alle sømmerum indvendigt er efterfølgende dækkede at et påsyet 2 cm. bredt bånd klippet af voksdug og stukket fast.
Et kig ind i tasken. Den røde pil går til båndet syet om sømmerummet fra sidestykkets sammensyning med midterstykket og den orange pil peger på båndet, der omslutter sømmerummet hvor bunden er syet på tasken.
Tasken er ca. 30 cm lang, 20 cm bred og 20 cm høj.
Categories: at sy, taskerKommentarer lukket til Sy i voksdug
På skolen har vi været så heldige at få doneret nogle rester i voksdug. Det kaldte på en afprøvning af at sy i dette materiale, inden der var nogle elever, der fik materiale præsenteret. Jeg syede derfor et lille etui.
Først besluttede jeg mig for en form og tegnede et mønster til dette i papir. Det blev lagt på bagsiden af voksdugen, og der blev tegnet sømmerun til. Der er ikke sømmerum øverst, fordi lynlåsen, der skal lukke etuiet, skal støde direkte til kanten.
Dernæst blev der syet en lynlås i hver side af overstykket. Der er således syet fra retsiden, og i netop dette stykke voksdug fungerede det fint. Overfladen var ikke for glat. Arbejdet gled godt gennem symaskinen.
Så kunne det hele vendes om til retsiden og erklæres færdigt.
Konklusionen er, at det kan større elever, med nogen erfaring i betjening af symaskine, arbejde med. Ulempen er, at der ikke kan sættes knappenåle i og ej heller sys forkert, så der skal pilles op. Begge dele efterlader huller i voksdugen; og det ser ikke kønt ud. Hvordan denne udfordring løses, må fremgå af et kommende blogindlæg.
Categories: at sy, taskerKommentarer lukket til Lille skindtaske
I november var jeg på kursus i skindsyning syet på maskine. Endnu et kursus arrangeret af Den faglige forening Håndværk og Design. Mit mål med at deltage på kurset var at få mere kendskab til skindsyning på symaskine, herunder fif og fiduser.
Emnet var en lille taske. Instruktøren medbragte materialer, som bestod af skindstykker i varierende størrelser. Der var mange rester imellem. Desuden fik hver deltager udleveret et stykke fiskeskind, som vi kunne vælge at lade indgå i tasken.
Vi enedes på holdet om, at det nok var en torsk. Dette er dog ikke helt verificeret.
Som nævnt bestod skindet af rester i varierende størrelse. Det skind, jeg synes passede bedst til fiskeskindet, var i små rester. Det gør jo ikke noget, bare der er nok af dem.
Efter at have tegnet en størrelse og form på tasken, blev tegningen opdelt i skrå strimler. Så kunne de enkelte dele klippes ud i skind og der blev strøget vliseline på bagsiden. En mellemkvalitet. Dette for at afstive skindet. Fisken var stiv nok og skulle ikke have noget. Den var nærmest lidt papagtig.
Så skulle delene til taskens forside sys sammen. For at holde på sømmerum, valgte jeg at kantstikke disse. Det giver også et andet finish, synes jeg.
Derefter kom turen til bagsiden af tasken. Her ville det letteste have været, at klippe den i et stykke. Men; det var jo rester af den lille størrelse. Så her byggede jeg bagstykket op som en slags crazy-patchwork. Også med kanststikning, for at få overensstemmelse med forsiden.
Hanken skulle være så lang, at tasken kan bæres over skrå fra den ene skulder og til modsat side. Så her skulle i hvert fald sys stykker sammen for at få den ønskede længde.
Jeg ville gerne arbejde videre med det skrå udtryk fra forsiden, hvor der veksledes mellem skind og fisk. Samtidig ville opbygningen af skrå stykker gøre sammensyningen af hanken på langs lettere, da sammensyningsstederne ville ligge forskudte og ikke lige overfor hinanden.
Vi skulle medbringe klemmer til kurset og her blev der brug for dem alle og mere til, for at styre den lange hank ved sammensyningen. Inde i hanken ligger et stykke skoningsbånd. Dette forhindrer hanken i at vokse sig længere.
Egentlig er skoningsbånd et bånd, der sys indvendigt i oplægningen på bukser, hvor længden går ud over skoen, næsten til gulvet. Båndet tager sliddet fra skoene når man går, så oplægningen holder længere. Samme trick blev også tidligere brugt i de uldne skørter landbokvinderne brugte i almuetiden. Her var der tale om en bred stofstrimmel, der blev syet i bunden af skørtet indvendigt. Det var meget lettere og billigere at udskifte dette bånd, end at skulle forarbejde et helt nyt uldskørt.
Et indtryk af sammenstykningerne til den lange hank
I siderne er der sat D-ringe på stropper og der er karabinhager i enden af den lange skulderrem.
I tasken blev små stykker skoningsbånd også brugt andre steder, hvor der var brug for forstærkning p.g.a. belastning ved brug. F. eks. isyningen af stropperne til D-ringe.
Tasken måler 15 cm i bredden og 18 cm i højden.
Tasken er foret med bomuldsstof. Vi prøvede også at sy lommer med lynlås i foret. Den ene lomme med usynlig lynlås. Den anden lomme paspoleret.
Mit mål med kursusdeltagelsen blev opfyldt, og min Janome symaskine “Easy Jeans” klarede opgaven fint.
Categories: at sy, taskerKommentarer lukket til Pose til spilopbevaring
Denne lille pose er tænkt til opbevaring af et spil udført i træ. Selve spillepladen i posen og brikkerne i den lille lomme.
Posen er syet som oplæg til en startopgave til nye valgholdselever i håndværk og design (7. kl), hvor vægten er lagt på at repetere brugen af håndværk og designgfagets maskiner. Symaskinen repeteres gennem at sy posen, herunder isyning af lynlås og knaphuller, evt. prøve det for første gang hvis ikke prøvet før. Spillet skal laves i træ, hvorved relevante maskiner til det brug repeteres. Herunder kan findes en grundig syvejledning i tekst og billeder:
Categories: at sy, taskerKommentarer lukket til Taske i reklamebanner
Jeg havde fået et facadereklamebanner fra et supermarked. Ugen tilbud på grillspyd, eller noget i den retning.
Dette banner skal omsættes til tasker eller lignende.
Jeg lavede et forløb til valgholdseleverne med udgangspunkt i brug af et materiale, der ellers ville blive kasseret. Og samtidig vinklet således, at vi sætter spot på brugen af indkøbsplasticposer. Af fagligt område i håndværk og designforløbet satte jeg fokus på at lave modeller i rigtig størrelse først, inden den endelige taske bliver klippet og syet.
Reklamebanneret er i kraftig plastic, så det er hårdt at sy i. Husk længere sting på symaskinen og skifte til en kraftigere nål. Og brug klemmer i stedet for knappenple, da en nål i dette materiale efterlader et blivende hul.
Nogle billeder af processen:
Idéskitser:
Afprøvninger af modeller i fuld størrelse. Lavet i avispapir.
Jeg valgte at sy modellen til højre med oval bund.
De enkelte dele klippes ud i banneret. Sidestykket er syet sammen:
Syning af ombuk øverst på tasken. Ombukket er syet for at hankepåsætningen bliver mere stabilt:
Herefter blev den ovale bund syet på. Inden billeder af det. Det var meget besværligt, fordi klemmerne, der holdt bund og sidestykke sammen, skulle fjernes inden jeg kunne sy forbi. Så er det lettere med knappenåle, som bliver siddende når man syr forbi det aktuelle sted.
For at forstærke sømmerunnet i bunden af tasken, blev der syet en stikning i sømmerummet. Også vældig besværligt med en masse stiv plastmateriale, der ikke lige bøjer sig, så man kan komme til. Det lykkedes nogenlunde.
Til sidst blev de to hanke syet på. Forinden var de lagt dobbelt, vrang mod vrang og stukket på langsiden.
Categories: at sy, taskerKommentarer lukket til Ugler
Et par ugler, der skal fungere som oplæg til håndværk og design. Læringsfokus i denne opgave er hvordan eleverne får ugleudtrykket frem samt isyning af knapper til øjne. Det er en god ting at have lært at sy knapper i – i hånden.
Det er op til eleverne, at dekorere med øjne og næb. Der kan også sys filt eller skind på som fjer. Eller hvad eleverne ellers finder på .
Denne “ugle” er syet så den passer til en mobiltelefon. Det anes, at den er foret. Syet på den mest simple måde, hvor forside og foer syes sammen ret mod ret hele vejen rundt og vendes. Sidesømmen er syet fra retsiden med alm. sømmerum og derefter relativ tæt zig-zag om kanten. Øjnene er filt, der er holdt på plads ved at der er syet knapper på. Det ses ikke så tydeligt, at det røde stykke filt er klipppet op i hakker hele vejen rundt i kanten for at skulle ligne fjerkrans om øjet. Stoffet til denne ugle er fra et par gamle jeans.
Denne ugle er syet i størrelse mini Ipad. Også her er der anvendt filt under knapperne til øjnene. De store røde er syet på med en åben zig-zag. De gule holdes på plads af knappens isyning. Næbbet er et stykke skind, som er syet på til aller sidst. Under næbbet sidder der på denne “ugle” et lille stykke velcro. Her er sidesømmen syet ret mod ret og efterfølgende vendt. Stoffet er et stykke færdigquilt. Der er således i forvejen en bagside, så foring er ikke en nødvendighed. Ej heller for at stabilisere produktet. Skolen fik doneret nogle restruller færdigquilt fra et lokalt firma.
Begge “ugler” kan snildt varieres med eller uden hank, hankens længde, påsyning af “fjer” (filt, skind, …), formen på den nederste kant. Det er op til elevernes fantasi.
Så er elevernes ugler landet. Meget personlige og forskellige.
Disse to ugler er syet af to elever, som arbejdede tæt sammen.
En ny toilettaske.
Syet i quiltet bomuld og med inderfoer af frotté med gummibagside. Gummisiden vender ind i tasken.
Dekorationen er et 5-tal i kraftig filt, der er applikeret på samt et maskinbroderi udført med en tråd, der selv skifter farve.
Endestykket er svagt trapezformet, smallest foroven.
Som det ses på billedet, er alle sømme udvendige og gemt med et stykke skråbånd.