Så fik jeg min debut udi pelssyning.
På Danmarks Håndarbejdslærerforenings jubilæumskonference var en af de udbudte workshop i pels.
Første opgave var at sy en pompon. Syet ret mod ret.
Den er syet i hånden. Og er her ved at blive vendt.
Det var et meget lettere materiale at sy i en jeg havde forventet. Materialet er indfarvet kaninpels.
Til den årlige skolekomedie på 5. årgang, var der bl.a. brug for nogle kapper til vagter/soldater i eventyret.
Sammen med en af eleverne, som fik lært at lægge mønster på stof, klippe efter møsntret samt spore indsnit op, syede jeg nogle kapper af nervøs velour.
Mønstret blev lavet ved at tegne to koncentriske halvcirkler:
Skulderindsnittet er ca. 12 cm langt.
Bindebåndene er skråbånd, ca. 130 cm, syet midt på halsudskæringen. Forinden er halsudskæringen syet med overlockeren med stor differentialtransport p.g.a. stoffets elasticitet.
Ialt blev det til 5 soldaterkapper samt en troldmandskappe i sort, som var ca. 30 cm længere og dekoreret med stjerner af guldstof, syet efter samme princip.
Eleverne spillede skolekomedien i dag, og kapperne fungerede perfekt.
Denne uges vinterferie startede med en tur til den lokale stofbutik efter en lynlås. Og hvad sker? På tilbudsstativet fandt jeg flere egnede rester. Det er bl. a blevet til nogle T-shirts med lange ærmer. Syet efter et Onion-mønster nr. 5003. Samme model som den stribede T-shirt med rosebroderier og den lilla. Eneste ændring i forhold til mønstret er, at jeg har udringet halskanten. Den første model kørte på skinner. Halskant klippet af stoffet. Som en lille detalje, har jeg fået lavet nogle mærker. Et af disse er syet på nederst på forstykket.
Måske en tilsnigelse, når der syes efter et færdigt snitmønster.
Det næste restestykke så der ud til at kunne blive to T-shirts ud af. Det kunne der også. Men så var der ikke noget tilbage, som der kunne klippes halskanter af med mindre de skulle stykkes sammen af flere dele. Problemet var dog ikke større end jeg kunne klippe kanter af noget sort ribstof. Som sagt så gjort. Så viste det sig, at stoffet til T-shirtene ikke var helt sort men meget meget mørkt blåt. Farvenuancen er dog ikke større end det kan gå.
Min sædvanlige måde at påsy kanter er, at klippe en passende strimmel af stoffet. Sy det sammen til en ring og lægge det dobbelt på retsiden af halsåbningen, efter skuldersømmene er syet. Når kanten er syet på, presses den på plads og til sidst sys der en stikning med en smal dobbeltnål.
Tit er det begrænsningerne, der åbner for andre ideer og løsningsmuligheder. Når nu den sorte rib ikke var helt perfekt i farve som halskant, var der måske andre måder at gøre det på. I lageret var en stump flæseelastik/blondeelastik. Der var naturligvis ikke nok til hele vejen rundt i halskanten.
Først blev halskanten udringet yderligere 6 mm, hvilket ca. er bredden på flæsens synlige del. Så blev den lagt ret mod ret på halskanten.
Syet fast.
Vendt på plads og kantstukket med smal dobbeltnål.
For at få både forstykket og bagstykket til at fremstå nogenlunde ensartede, blev der efter samme princip syet en sort elastik ret mod ret på bagstykkets halskant. Også det er stukket på plads med tvillingnål. På bagstykket er elastikken ikke synlig. Så er skuldersømmene syet og til sidst er sømmerummet fra skuldersømmen lige stukket lidt ind på skulderen for at det ikke skulle stikke frem i halskanten.
Sådan er resultatet blevet.
Selvom flæseelastikken også er sort og ikke mørk blå, synes jeg det virker som en god løsning.
Tre skihuer syet efter et mønster fra en huebog fra Borgens forlag, som desværre ikke kan skaffes mere. Denne skihuemodel er også god til brug i håndarbejdsundervisningen, da eleverne ret let kan sy den.
Her syet i en kraftig isoli.
Mønstret på kjolen er fra stof 2000. Der var forskellige forslag til halskanter, ærmelængde m.m. Da jeg ville bruge to forskellige stykker stof, blev det den mest enkle model jeg valgte. Syet i jersey. Det grå er måske lige tyndt nok. Det må testes i brug.
For 
Bag
Den opmærksomme vil bemærke, at mønstret på for og bag ikke stemmer fuldstændig i mønsterrapporten. Sådan bliver det nogle gange, når der kun lige er stof nok. Da rapporten er så stor, tror jeg ikke det vil betyde noget.
Jeg fik en bestilling på et sædeovertræk til en elscooter.
Jeg valgte at sy i et vandafvisende stykke stof. Det er lyst, så sædet ikke bliver så varmt at sidde på om sommeren.
Først blev sædet målt op og et papirmønster blev tegnet og rettet til. Så blev der syet en prøve i et gammelt lagen, så evt. småjusteringer kunne foretages.
Overtrækket er med en kant hele vejen rundt langs sædets side. Nederst i denne kant er der en løbegang med et elastik. Monteringen af overtrækket er de elastikker, der ses på billedet herunder. To stykker elastik, hvor der er syet en knap i det ene stykke. De knappes sammen under sædet når overtrækket er sat på.
Et stykke stribet jersey til en T-shirt. Dekoreret med nogle broderede roser på broderimaskinen.
Inspirationen til broderiet er denne lille rose, broderet på aidastof, som ses til højre.
Det startede med jeg tegnede nogle roser på papir.
Disse blev tegnet ind i et tegneprogram på pc’en og derefter indsat i boriderisoftwarens korsstingsprogram. Her rettedes stingene til indtil jeg synes det så harmonisk ud.
Første broderiprøve:
Stingstørrelsen skulle være som i retning af øverste rose. Men selve rosen var for spinkel. Det skulle snarere være som den nederste rose.
Jeg fandt frem til, at en stingstørrelse på korsstingene skulle være 2,8 m.m. og en “fylde” i de enkelte rosenblade på tre til fire sting. Dette afprøvet i anden broderiprøve:
Så gik jeg i gang med at tegne roser ud fra vurderingerne af broderiprøve 2.
De valgte rosemotiver blev skrevet ud, klippet ud og fordelt på T-shirten.
Så var det ellers bare i gang med at brodere og derefter sy T-shirten sammen.
Under maskinbroderingen er der afstivet med solvy både under og over stoffet.
Det er måske så meget sagt. Der er just ikke tale om en ny bluse, men om en bluse, der er blevet lavet lidt om. Den var med flipkrave. En kravetype, jeg ikke bruger ret meget.
Nu er den lavet om til en kinaflip. Den yderste kravedel er pillet af. Det var lidt mere omstændeligt end jeg lige havde regnet med. Den oprindelige krave var syet som en krave med stand, hvor hele kraven var gjort færdig inden påsyningen på blusen. Det er standen, der er blevet til kinaflippen.
Jeg pillede ikke hele kraven af, men pillede kantstikningen på standens øverste kant op. Derefter kunne jeg komme til at sprætte selve flipdelen af. Til sidst var det bare at lukke sømmen på standen og så havde jeg den ønskede kinaflip.
Det ses tydeligere i nærbillederne.
før
efter
Klik evt. på billederne for at se dem større.
Grydelapper – et forløb med fokus på at lære en designmetode samt lære at betjene symaskinen.
Hvad skal eleverne lære med forløbet?
Det håndværksfaglige mål var at lære symaskinen at kende. At klargøre den. At kunne skifte tråd; både over- og undertråd, at kunne hæfte ved start og slut af syarbejdet samt at lære såvel zig-zag som ligeud (stikkesting). Herunder de variationer der kan opnås ved at ændre på stinglængde og/eller –bredde. Og så skulle de kunne pakke maskinen væk efter endt brug. Nogle lærte også at spole en undertråd.
Som produkt havde jeg valgt de skulle sy en grydelap. Mit oplæg til opgaven kan ses her.
Eleverne skulle også lære et eksempel på en designmetode. Her havde jeg valgt metoden ‘ordassociationer ud fra stikord’. Dette stikord var naturligvis – mad.
Hver elev skulle skrive et ord på en seddel og måtte skrive lige så mange ord på lige så mange sedler de kunne komme i tanker om. Alle sedler blev lagt frem og dubletter blev frasorteret.
Derefter blev bunken med sedler vendt om og sedlerne blev grundigt blandet. Hver elev skulle så trække to sedler hver. Disse to ord skulle indgå i deres dekoration på grydelappen. Eller nogle valgte at dekorere begge sider, så hvert ord fik sin egen side.
Eleverne måtte ikke bytte sedler!
Efter de havde trukket ord, gav de sig til at tegne forskellige forslag til deres dekoration. Det bedste forslag blev tegnet i den ønskede størrelse. Forskellige inspirationer blev brugt. F. eks. spurgte en elev hvor ørerne sad på en gryde. Et smut ind på internettet og se billeder af gryder. Så tegnede hun ørerne på gryden hvor hun synes de skulle være.
Så kom turen til at lave selve grydelappen. Vi havde i startfasen talt om hvad grydelapper er, hvad de skal bruges til og hvilke krav det stiller til selve grydelappens form, størrelse m.m. Vi havde også talt lidt om hvad grydelapper er lavet af; krav til materialet.
Eleverne skulle bruge af det quiltede stof vi have i rigelige mængder. I nogle af grydelapperne blev indsat et varmeskyende materiale.
Eleverne skulle i deres fremstilling prøve at bruge en arbejdsbeskrivelse. Selvom jeg undervejs viste dem hvordan det skrevne skulle forstås, og de kunne se i arbejdsbeskrivelsen, var det alligevel svært for dem at følge den. Men ting tager tid. Næste gang de møder en arbejdsbeskrivelse, vil de være bedre i stand til at forstå hvordan den læses.
Oplægget var, at grydelapperne skulle bruges i skolekøkkenet.
Flere elever ville gerne have dem med hjem som gave til deres mor. Så det blev hjemmet og ikke skolen, der blev modtagerne af produkterne. Der lå mest motivation for eleverne i denne løsning.
En ternet skjorte i forårsoptimistiske farver.
Modellen er fundet på pppp.dk. En hjemmeside hvorfra der kan købes snitmønstre. Derudover er der nogle gratismønstre til download. Bl. a. dette skjortemønster. Der skal blot indtastes nogle personlige mål. Så mailes der et mønster til udskrivning på en masse A-4 ark. Disse tapes sammen hvorefter de enkelte mønsterdele klippes ud. Og så er det bare at gå i gang med stof, saks og symaskine.
Pasformen på skjorten er god.
Jeg har tidligere arbejdet med personlige mønstre fra pppp.dk. Det var til en T-shirt.
I vinterferien fik jeg fingrene i de seneste årgange af Sybladet. Det er foreløbigt blevet til denne sjælevarmer. Egentlig skulle ærmerne have været lidt længere, men der var ikke mere stof. Derfor blev ærmerne afsluttet med en rullesøm. Til sommerbrug er det vel også en fin nok ærmelængde.
Syet i ribstof.
Denne taske er lavet i forbindelse med denne sæsons tema i Tekstilværkstedet, det kommunale ungdomsskoletilbud for elever i 4.-6. kl. Eleverne har fået et stort stykke bomuldstwill, som de har beviklet og farvet. Jeg har været lidt foran for at gøre det lettere for eleverne at forstå batikprocessen. Da vi lægger op til eleverne kan bruge det farvede stofstykke til en taske, har jeg også valgt at sy taske af mit stykke twill. Taskemodellen er fra Bettina Andersens bog: “Tasker i sting og stof”.
Som vanligt med batik fra min side er der batikfarvet to gange.
Det er første gang jeg i den grad har dyrket runde former i batikken. Først en masse viklinger.
og så farvet i citrongul.
Derefter nye viklinger ud fra samme princip; en masse runde figurer. Der er ikke søgt at vikle de samme steder som første gang.
Anden farvning med rød.
Egentlig havde jeg forventet, at de hvide cirkler fra første farvning, som ikke var dækket med viklinger, ville blive mørkere røde i anden farvning. Det var ikke tilfældet. Der er stort set ikke spor af cirklerne fra første farvning. Kun de steder, hvor viklingerne har ramt samme sted to gange.
For at vise eleverne, at man sagtens kan arbejde videre med det batikfarvede stykke stof, har jeg valgt at brodere og dekorere med perler og pailletter og andre runde dimser (de grå plader med huller. De stammer vist fra noget elektronik, der er blevet skilt ad). Broderiet er udført på broderimaskinen, hvor jeg først har komponeret de forskellige cirkelmotiver på pc i det tilhørende broderiprogram. Man kunne i stedet tegne sylinjer og så bruge symaskinens pyntesømme.
Da batikdekorationen og den efterfølgende broderidekoration er meget “cirklet”, skulle taskens form være mere i retning af noget firkantet for at give modvægt til alle ringene.
Mønstret til tasken er som nævnt fra “Tasker i sting og stof“. Modellen er at finde på side 38-39. Jeg har valgt samme størrelse og næsten samme fremgangsmåde som beskrevet i bogen. Foret skulle sys i til sidst i hånden og så var der noget med hankens montering jeg også har gjort anderledes. Her beskrives ændringerne.
Lynlåsstykkerne, de to stykker stof på hver side af lynlåsen, er klippet dobbelt, foldet på langs vrang mod vrang og lynlåsen er syet under.
Taskestykket og foeret er syet sammen hver for sig, med en åbning i bunden af foerstykket. Foertaskestykkerne består kun af taskens sider. Ikke stykkerne på hver side af lynlåsen. Begge taskedele er vendt ret mod ret, foeret inderst.
Og vendes.
Inden hullet i bunden af foeret lukkes til, er bundens trekantstykker syet sammen. På billedet anes det røde foerstykke lige bag det batikfarvede.
Hanken er først syet dobbelt og vendt. Derefter er den syet på taskens sidestykke. Ret mod siden af tasken.
Derefter er hanken vendt/presset opad. Endestykkerne, som sidder i forlængelse af lynlåsstykkerne, er klippet ned til 3 cm.
Og de er bukket rundt om det resterende sømmerum og syet på tværs.
Inden taskens foer blev syet sammen, har jeg syet en lomme i foeret samt sat en karabinhage fast i sidesømmen indvendigt. De sidste er til at hægte nøgler på, så de ikke gemmer sig på bunden af tasken.
