| M | Ti | O | To | F | L | S |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | 2 | |||||
| 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 |
| 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 |
| 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 |
| 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 |
| 31 | ||||||
Mønstret er en STOF2000 model (Marina).
Modellen er sådan set udmærket. Jeg har nok bare fået valgt noget stof, der er lidt for kraftigt til designet. Og så tror jeg hældningen af skulderlinjen lige skal tjekkes, hvis mønstret skal bruges igen.
Stroppen, der kan ændre på ærmelængde som enten hellang eller næsten lang, er rigtig god.
Jeg har længe været på udkig efter en lille notesbog med kvadrerede sider. Så til sidst blev løsningen selv lave et hæfte og så bruge et omslag fra en anden lille notesbog. Hæftet er lavet af kvadreret papir, der er syet sammen hvor hæftet skal foldes, da jeg ikke har en hæfteklammer, der kan nå så langt ind. Herunder er også medtaget billeder, der viser omslaget inden noteshæftet er lagt ind.
To stykker kraftig karton samlet med lærredstape. Der er lidt afstand mellem de to kartonstykker.
Betrækket færdigsyet.
Kartonstykkerne lagt ind i det syede omslaget
Fremgangsmåden til stofomslaget er syet som dette bogomslag. På den side henvises ti
Papirarkene syet sammen til hæfte. Stinglængde 4.
Ydersiden af hæftet er omslaget af et gammelt skolehæfte.
Notesbogen foldet ud.
Den færdige notesbog.
Omslaget til notesbogen er lavet med forskellige trykteknikker. Først det mørk grønbrune. Et stykke plast, hvor stoffarver var blandet og derefter lagt over på stoffet og farven trykt igennem på stoffet, som først var afdækket nogle steder med malertape. En monotrykketeknik. Der kan kun laves et tryk af hver.
Resultatet af det tryk var ikke særlig godt. Derfor blev der klippet “gækkebrev”, en stencil, som blev trykt med orange.
Det hele er så bundet samen med noget sølvfolietryk, forsting med sølvtråd hvor der samtidig påsyet sølvpailletter og endenlig felter med broderede forsting.
Notesbogen er tænkt til at skulle bruges til alle forskellige ideer, der lige skal fastholdes. Den skal være med ternet papir, fordi jeg tit tegner småmønstre i tern.
En ternet, ærmeløs kjole syet af et uldlignende stof. Kjolen er foret.
Anden opgave på workshoppen, pels, på Danmarks håndarbejdslærerforenings 50 års jubilæum, var lagt op til at være et par pulsvarmere. Da pelsarbejde for mig var ukendt land, valgte jeg at følge denne opgave.
Her kom vi rundt om hvordan pels skæres ud uden at beskadige pelshårene på pelsens forside. Samt at tage hensyn til pelsretningen når møsnteret skal lægges på.
Emnet indeholdt overføring af dekoration på bagsiden af pelssiden/skindsiden. Et motiv kopieret på en kopimaskine og overført v. h. a. acetone. (Det fungerer bedst udenfor.) Mit motiv er fra en serviet, hvor jeg synes dekorationen var spændende.
Hvor startopgaven, pompon, var håndsyet, valgte jeg at sy pulsvarmerne sammen på symaskinen, for at få erfaring og vejledning i denne syteknik.
Det var forbavsende let at sy sammen på maskinen. Syet sammen bagside mod bagside i dette tilfælde. Og en pincet ved hånden til at styre pelshårene imens. Bare huske længere stinglængde. Jeg brugte stinglængde 3.
Pulsvarmerne er dejligt varme, dog bliver det koldt for fingerspidserne, når man som jeg er vant til handsker. Jeg er nu spændt på hvor godt det overførte tryk kan holde? Pelssyningen har da givet mod på mere i retning af pels og tyndere skind.
Så fik jeg min debut udi pelssyning.
På Danmarks Håndarbejdslærerforenings jubilæumskonference var en af de udbudte workshop i pels.
Første opgave var at sy en pompon. Syet ret mod ret.
Den er syet i hånden. Og er her ved at blive vendt.
Det var et meget lettere materiale at sy i en jeg havde forventet. Materialet er indfarvet kaninpels.
Til den årlige skolekomedie på 5. årgang, var der bl.a. brug for nogle kapper til vagter/soldater i eventyret.
Sammen med en af eleverne, som fik lært at lægge mønster på stof, klippe efter møsntret samt spore indsnit op, syede jeg nogle kapper af nervøs velour.
Mønstret blev lavet ved at tegne to koncentriske halvcirkler:
Skulderindsnittet er ca. 12 cm langt.
Bindebåndene er skråbånd, ca. 130 cm, syet midt på halsudskæringen. Forinden er halsudskæringen syet med overlockeren med stor differentialtransport p.g.a. stoffets elasticitet.
Ialt blev det til 5 soldaterkapper samt en troldmandskappe i sort, som var ca. 30 cm længere og dekoreret med stjerner af guldstof, syet efter samme princip.
Eleverne spillede skolekomedien i dag, og kapperne fungerede perfekt.
Denne uges vinterferie startede med en tur til den lokale stofbutik efter en lynlås. Og hvad sker? På tilbudsstativet fandt jeg flere egnede rester. Det er bl. a blevet til nogle T-shirts med lange ærmer. Syet efter et Onion-mønster nr. 5003. Samme model som den stribede T-shirt med rosebroderier og den lilla. Eneste ændring i forhold til mønstret er, at jeg har udringet halskanten. Den første model kørte på skinner. Halskant klippet af stoffet. Som en lille detalje, har jeg fået lavet nogle mærker. Et af disse er syet på nederst på forstykket.
Måske en tilsnigelse, når der syes efter et færdigt snitmønster.
Det næste restestykke så der ud til at kunne blive to T-shirts ud af. Det kunne der også. Men så var der ikke noget tilbage, som der kunne klippes halskanter af med mindre de skulle stykkes sammen af flere dele. Problemet var dog ikke større end jeg kunne klippe kanter af noget sort ribstof. Som sagt så gjort. Så viste det sig, at stoffet til T-shirtene ikke var helt sort men meget meget mørkt blåt. Farvenuancen er dog ikke større end det kan gå.
Min sædvanlige måde at påsy kanter er, at klippe en passende strimmel af stoffet. Sy det sammen til en ring og lægge det dobbelt på retsiden af halsåbningen, efter skuldersømmene er syet. Når kanten er syet på, presses den på plads og til sidst sys der en stikning med en smal dobbeltnål.
Tit er det begrænsningerne, der åbner for andre ideer og løsningsmuligheder. Når nu den sorte rib ikke var helt perfekt i farve som halskant, var der måske andre måder at gøre det på. I lageret var en stump flæseelastik/blondeelastik. Der var naturligvis ikke nok til hele vejen rundt i halskanten.
Først blev halskanten udringet yderligere 6 mm, hvilket ca. er bredden på flæsens synlige del. Så blev den lagt ret mod ret på halskanten.
Syet fast.
Vendt på plads og kantstukket med smal dobbeltnål.
For at få både forstykket og bagstykket til at fremstå nogenlunde ensartede, blev der efter samme princip syet en sort elastik ret mod ret på bagstykkets halskant. Også det er stukket på plads med tvillingnål. På bagstykket er elastikken ikke synlig. Så er skuldersømmene syet og til sidst er sømmerummet fra skuldersømmen lige stukket lidt ind på skulderen for at det ikke skulle stikke frem i halskanten.
Sådan er resultatet blevet.
Selvom flæseelastikken også er sort og ikke mørk blå, synes jeg det virker som en god løsning.
Tre skihuer syet efter et mønster fra en huebog fra Borgens forlag, som desværre ikke kan skaffes mere. Denne skihuemodel er også god til brug i håndarbejdsundervisningen, da eleverne ret let kan sy den.
Her syet i en kraftig isoli.
Mønstret på kjolen er fra stof 2000. Der var forskellige forslag til halskanter, ærmelængde m.m. Da jeg ville bruge to forskellige stykker stof, blev det den mest enkle model jeg valgte. Syet i jersey. Det grå er måske lige tyndt nok. Det må testes i brug.
For 
Bag
Den opmærksomme vil bemærke, at mønstret på for og bag ikke stemmer fuldstændig i mønsterrapporten. Sådan bliver det nogle gange, når der kun lige er stof nok. Da rapporten er så stor, tror jeg ikke det vil betyde noget.
Jeg fik en bestilling på et sædeovertræk til en elscooter.
Jeg valgte at sy i et vandafvisende stykke stof. Det er lyst, så sædet ikke bliver så varmt at sidde på om sommeren.
Først blev sædet målt op og et papirmønster blev tegnet og rettet til. Så blev der syet en prøve i et gammelt lagen, så evt. småjusteringer kunne foretages.
Overtrækket er med en kant hele vejen rundt langs sædets side. Nederst i denne kant er der en løbegang med et elastik. Monteringen af overtrækket er de elastikker, der ses på billedet herunder. To stykker elastik, hvor der er syet en knap i det ene stykke. De knappes sammen under sædet når overtrækket er sat på.
Et stykke stribet jersey til en T-shirt. Dekoreret med nogle broderede roser på broderimaskinen.
Inspirationen til broderiet er denne lille rose, broderet på aidastof, som ses til højre.
Det startede med jeg tegnede nogle roser på papir.
Disse blev tegnet ind i et tegneprogram på pc’en og derefter indsat i boriderisoftwarens korsstingsprogram. Her rettedes stingene til indtil jeg synes det så harmonisk ud.
Første broderiprøve:
Stingstørrelsen skulle være som i retning af øverste rose. Men selve rosen var for spinkel. Det skulle snarere være som den nederste rose.
Jeg fandt frem til, at en stingstørrelse på korsstingene skulle være 2,8 m.m. og en “fylde” i de enkelte rosenblade på tre til fire sting. Dette afprøvet i anden broderiprøve:
Så gik jeg i gang med at tegne roser ud fra vurderingerne af broderiprøve 2.
De valgte rosemotiver blev skrevet ud, klippet ud og fordelt på T-shirten.
Så var det ellers bare i gang med at brodere og derefter sy T-shirten sammen.
Under maskinbroderingen er der afstivet med solvy både under og over stoffet.
Det er måske så meget sagt. Der er just ikke tale om en ny bluse, men om en bluse, der er blevet lavet lidt om. Den var med flipkrave. En kravetype, jeg ikke bruger ret meget.
Nu er den lavet om til en kinaflip. Den yderste kravedel er pillet af. Det var lidt mere omstændeligt end jeg lige havde regnet med. Den oprindelige krave var syet som en krave med stand, hvor hele kraven var gjort færdig inden påsyningen på blusen. Det er standen, der er blevet til kinaflippen.
Jeg pillede ikke hele kraven af, men pillede kantstikningen på standens øverste kant op. Derefter kunne jeg komme til at sprætte selve flipdelen af. Til sidst var det bare at lukke sømmen på standen og så havde jeg den ønskede kinaflip.
Det ses tydeligere i nærbillederne.
før
efter
Klik evt. på billederne for at se dem større.
