• 05apr
    Categories: at sy, at trykke, Diverse Kommentarer lukket til Pulsvarmere

    Anden opgave på workshoppen, pels, på Danmarks håndarbejdslærerforenings 50 års jubilæum, var lagt op til at være et par pulsvarmere. Da pelsarbejde for mig var ukendt land, valgte jeg at følge denne opgave.

    Her kom vi rundt om hvordan pels skæres ud uden at beskadige pelshårene på pelsens forside. Samt at tage hensyn til pelsretningen når møsnteret skal lægges på.

    Emnet indeholdt overføring af dekoration på bagsiden af pelssiden/skindsiden. Et motiv kopieret på en kopimaskine og overført v. h. a. acetone. (Det fungerer bedst udenfor.) Mit motiv er fra en serviet, hvor jeg synes dekorationen var spændende.

    Hvor startopgaven, pompon, var håndsyet, valgte jeg at sy pulsvarmerne sammen på symaskinen, for at få erfaring og vejledning i denne syteknik.

    Pulsvarmere kanin håndryg

    Det var forbavsende let at sy sammen på maskinen. Syet sammen bagside mod bagside i dette tilfælde. Og en pincet ved hånden til at styre pelshårene imens. Bare huske længere stinglængde. Jeg brugte stinglængde 3.

    Pulsvarmere kanin håndflade

    Pulsvarmerne er dejligt varme, dog bliver det koldt for fingerspidserne, når man som jeg er vant til handsker. Jeg er nu spændt på hvor godt det overførte tryk kan holde? Pelssyningen har da givet mod på mere i retning af pels og tyndere skind.

  • 27feb
    Categories: at hækle Kommentarer lukket til Halvvanter

    Hækling hører egentlig ikke til mine favoritter.

    Disse halvvanter så dog så spændende ud, at de måtte prøves og det kan da vist godt gå an.

    De var i Hendes Verden lige inden jul.

  • 05jan

    I december måned var der hver dag i den lokale avis noget gør-det-selv. En af dagene var det denne hue. Modellen var vistnok lavet af Lotte Dandanell. I avisen var huen syet i kogt uld eller en gammel sweater, der var blevet filtet.

    Jeg tænkte den måske kunne være en ide til 5. kl, så den kom med i serien af huer, da vi startede i håndarbejde i 5. kl. efter juleferien. Begejstringen var begrænset.

    Min hue blev syet af en rest fleece. De udvendige sømme er syet med den simple overlock, som skolens maskiner også har og blomsten er frit borderi i ramme med rivevlies på bagsiden og et lag solvi øverst, for at broderiet skal ligge pænere på den ujævne fleece.

    Udspændt i ramme med solvi øverst

    Færdigt broderi inden solvi udvaskes

     Dertil et par meget simple pulsvarmere.

    Som det fremgår syet af fleecestrimler, med overlocksømmene udvendigt. Dekoreret med et maskinbroderimotiv.

    Fremgangsmåden er yderst simpel: et stykke fleece i den længde pulsvarmerne skal have og så bredt, at det kan nå rundt om hånden. Sy sammen og lad et hul stå til tommelfingeren. Tag den på hånden og tegn op hvor der skal sys ned til de enkelte fingre. Det er stikninger gennem for- og bagstykket, der danner fingrene.

  • 30sep
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Håndledsvarmere

    Pind nr. 9. Tyk uldgarn fra lageret – uden banderole.

    20 masker. Rib 2r, 2 vr. 20 cm.

    Tommelfingerhul: Strik 9m luk tor 2 m, strik 9 m.

    På næste pind slå 2 masker op over de aflukkede masker. Strik ialt 26m.

    Luk af i rib.

    Sy sammen.

  • 15feb
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Pulsvarmere

    Min datter kom hjem og skulle strikke pulsvarmere. Inden længe blev det til, at hun bagte fastalavnsboller mens jeg strikkede pulsvarmere.
    Garnet er cocoon, Løve garn på pind nr. 9. Garnforbrug: Et nøgle – hverken mere eller mindre.
    18 masker. De to første pinde ret. Dernæst glatstrikning 24 rækker. lav tommerfingerhul: Strik 9 m., luk 2 m., strik de resterende 7 m. På næste pind slås 2 m. op over de aflukkede. Strik 5 rækker efter tommerfingerhullet og luk af.
    Den næste strikkes ligeså, blot strikkes tommelfinderrækken i modsat rækkefølge. Om tommelfingerhullet er syet en omgang kastesting.
    Sy sammen.