Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
Categories: at syKommentarer lukket til Etui til tegnebestik
Tegnebetikket består i dette tilfælde af en lineal, en passer og en retvinklet tegnetrekant med en vinkelmåler. Remedier, som bør findes i enhver matematikelevs basismaterialer. Er der ikke samling på disse, har de det med at forputte sig alle mulige mærkelige steder.
Tegnebestik er redskaber, der skal bruges for at kunne tage bestik. Et maritimt udtryk, hvor der skal tages bestik af positionen af skibet på havet og tages bestik af kursen, der skal sejles. Kort sagt hjælpemidler til at finde ud af hvor skibets position er og beregne hvordan der skal styres, for at komme til det ønskede mål. Dette arbejde er henlagt til et bestiklukaf (navigationsrum). Så tegnebestik er altså tegneredskaber.
Jeg er så heldig at have en nevø, som netop er i skolealderen, og hvor geometrisk tegning er en del af matematikindholdet. Derfor har han i julegave fået et etui med tegnebestik.
Først tegnede jeg et mønster til etuiet. På tegningen herunder er der indtegnet sømmerum på 1 cm.
Modtageren kan godt lide at spise ostepops, så derfor er etuiet syet i poser fra ostepops lagt mellem to lag bogbinderplast. Poserne er klippet op og stykket sammen, så de passer til størrelse og form på etuiet. Der er syet en lynlås i som lukning af etuiet.
Og med indhold. Passeren og blyanten er smuttet ned i etuiet.
Så skulle der være samling på det og det gemmer sig ikke i bunden af skoletasken.
Som matematiklærer ved jeg hvor godt det er, at eleverne bare er klar med tegnebestikket.
Til vores valgholdselever på 7. årgang har jeg planlagt et forløb med at sy en hættetrøje.
Målet med forløbet er at lære syteknikker i strækstof. Samtidig erfarer de, at når man selv syr sit tøj, er det muligt med individuelle tilpasninger som f. eks. længde på trøje og ærmer. Hvorvidt der skal afsluttes med ribkanter, eller de i stedet skal bukkes om mod vrangsiden. Det er et todelt forløb, idet de først har syet en skihue.
Jeg syede en “model”, så de kan se hvad det drejer sig om.
Imens eleverne skal have de enkelte trin i processen gennemgået, vil jeg sy endnu en hættetrøje så de kan se de enkelte trin i processen. Desuden får de adgang til en arbejdsseddel – en noget udvidet syvejledning, som ligger herunder.
Jeg har valgt at dekorere min hættetrøje med snorebroderi syet på symaskine. Det har jeg gjort både for at vise hvordan der kan tilføres personligt præg til tøjet og fordi jeg havde lyst. Det er en specialtrykfod til påsyning af snor/garn, der er brugt. Trykfoden sørger for snoren ligger rigtigt, så det er bare at sy derudaf. Det er ragsokkegarn, der er brugt og der er rivevlies under stoffet.
Der skulle selvfølgelig en snor i hætten. Denne flettede jeg i bomuldsgarn med teknikken kumihimo. Så kunne snoren bestå af de farver, som der er i den påsyede snor.
For mange år siden havde jeg en etagenederdel i flæser. Den er for længst klippet op og endt i et vævet kludetæppe.
I dugeskuffen lå denne dug og blev ikke brugt. Måske fordi der var kommet nogle fastgroede pletter på, som ikke lod sig fjerne i vask.
Jeg tog udgangspunkt i mit nederdelsgrundmønster. Klippede det igennem lodret nogle steder, lagde mere vidde ind. Rettede sidesømmen til så den blev lineær og rundede underkanten lidt i sidesømmen. Fandt en passende længde. Dette blev mønstret på den øverste del af nederdelen.
Flæsen er syet af borten yderst på dugen. Ret praktisk, da der så allerede var lagt op for neden. Omkredsen af flæsen er ca. en halv gang mere end omkredsen af underkanten på øverste stykke. Øverst en smal linning. Så var nederdelen sådan set syet
Tilbage stod så de fastgroede pletter. Disse er camoufleret med broderi af varierende størrelse.
Flæsenederdel for
Der er broderet flere steder end der var pletter. Dette for at få mere spredning på broderistederne. Og så var det ret hyggeligt at sidde og brodere.
Flæsenederdel bag
Broderierne er i udgangspunkt cirkelformede. De består primært af Y-sting, tungesting og masser af franske knuder. Garnfarverne til broderiet er med udgangspunkt i farverne i den øverste del af nederdelen.
Overskriften dækker over hvordan stoffet til nederdelen er fremkommet. Nederdelen er syet af rester af gamle jeans. Det er rester fra tidligere projekter, så det var meget forskelligt hvad der var.
Inspirationen til nederdelen er kommet to steder fra. Det ene var en nederdel jeg så engang, hvor stoffet var bygget op af rektangler af jeansstof i nogle vandrette baner. Den anden inspiration er denne jakke i fløjl, som er syet for mange år siden. Da havde jeg lige fået en masse nye pyntesømme til symaskinen, som skulle afprøves.
Jakke syet af fløjl – crazypatchwork
I lighed med jakken, er nederdelens enkelte stykker bygget op som crazy-patchwork. De enkelte stofstykker er overlockede inden sammensyning, sømmerum er presset til hver side og derefter pyntesøm ovenpå med jeanstråd (en kraftig sytråd). Der er på ingen måde taget hensyn til stoffernes trådretning, da der er arbejdet med brugte jeans, som har været vasket indtil flere gange. Praksis må vise om det bliver et problem. Det har det ikke været med jakken, hvor samme princip var i anvendelse.
Mønsteret lægges på for at vurdere om stykkerne er blevet store nok. Denne fremgangsmåde betyder, at hver mønsterdel er tegnet to gange. Altså både en højre og en venstre mønsterdel til henholdsvis for- og bagstykke.
Jeg ønskede nederdelens indsnit integreret i syningen. Derfor er det syede stykke herunder mindre end mønsterpapiret. Den tegnede linje markerer det mønsterpapir, der skal klippes af for at integrere indsnittet. På resten af stykket er sømmerum tegnet op.
Derefter er indsnittet på mønsteret lukket.
Og et stykke til at klippe den pågældende mønsterdel er klar. De grønne mærker er sømmerum.
Så kan det syes på det nederste af stykket og et af bagstykkerne er nu klar til videre sammensyning af nederdelen.
På tilsvarende vis er det andet bagstykke samt forstykkerne bygget op.
Da linningen skulle klippes, var der selvfølgelig ikke et stykke stof, der var langt nok. Derfor er der øget midt bag. Ovenpå skal der syes en bæltestrop, og så ses det ikke.
Jeg valgte at sy linningen af stof et par jeans i stedet for at klippe den af et stykke crazy, som resten af nederdelen. Det er valgt for at linningen skal virke samlende på nederdelen.
Som nævnt er der bæltestropper. De er pillet af et af jeansparrene. Lommer blev også pillet af og måske kommer der en eller flere lommer på.
Og så til resultatet.
Crazy-nederdel forCrazy-nederdel bag
Man kunne godt indtegne de enkelte stofstykker på mønsterpapiret fra starten og klippe det fra hinanden, hvorefter delene samles ud fra planen. Det synes jeg var en for kedelig og planlagt fremgangsmåde. Jeg ville hellere se hvordan det udviklede sig. Det har så også medført, at der nogle steder er elementer fra samme par jeans, der støder op til hinanden. Men sådan må det så være.
Categories: at syKommentarer lukket til Hvad kan man få ud af en meter stof?
Når man bor på en gård og gerne vil med far ud på traktor, så skal der også være traktorer på tøjet. Og ikke en traktor i en hvilken som helst farve. Nej. Traktoren skal være rød. Barnebarnet havde selv valgt noget traktorstof til en kjole.
Af resterne blev der en T-shirt og en kjole til dukken.
T-shirten er skåret over både for og bag, for at der var stof nok. Det øverste af forstykket måtte også klippes i to stykker. Derfor blev der lavet en stolpelukning med knapper. Den er kun til pynt, da halskanten er syet hen over stolpen foroven.
Categories: at sy, taskerKommentarer lukket til Pose til spilopbevaring
Denne lille pose er tænkt til opbevaring af et spil udført i træ. Selve spillepladen i posen og brikkerne i den lille lomme.
Posen er syet som oplæg til en startopgave til nye valgholdselever i håndværk og design (7. kl), hvor vægten er lagt på at repetere brugen af håndværk og designgfagets maskiner. Symaskinen repeteres gennem at sy posen, herunder isyning af lynlås og knaphuller, evt. prøve det for første gang hvis ikke prøvet før. Spillet skal laves i træ, hvorved relevante maskiner til det brug repeteres. Herunder kan findes en grundig syvejledning i tekst og billeder:
Jeg har deltaget i et online nederdele kursus fra Skaberlyst. Et kursus, der “i al sin enkelthed” starter med måltagning af sig selv, tegning af grundform ud fra målene, opsyning af prøvemodel og dernæst tilretning af denne grundform, så den passer til kroppen.
Da dette var på plads, og det tog en rum tid og krævede et par opsyninger af tilretningsprøver, var næste trin at sy en rigtig nederdel. Kurset indeholder også nogle nederdelstyper, hvor det forklares hvordan grundmønstret videreudvikles til et design.
Mit første valg faldt på en nederdel i A-facon. Den blev syet i bomuldsstof i en mellemkvalitet. Resultatet blev denne nederdel. Der er ikke foer i.
Næste modeludvikling var med udgangspunkt i beskrivelsen af et pencilskirt. Som det sig hør og bør, blev der syet prøvemodeller til begge nederdelsdesign, for at imødekomme finjusteringer. Prøvemodellen af pencilskørtet synes jeg ikke virkede særlig godt. Jeg var ikke tilfreds med nederdelens form og udseende. For at komme fra den lige nederdel, som grundmønstret i princippet er, til et pencilskørt, tegnes der 1 cm ind ved underkanten på hver mønsterdel. Så efter at have prøvet den opsyede prøvemodel, trak jeg sidesømmene ud på den oprindelige lodrette placering, og så fungerede det. Så det blev altså ikke et egentligt pencilskirt, men i stedet en lige nederdel. Jeg har sænket taljen 1½ cm og syet en lige linning i, som er 3 cm bred.
For at give mig selv flere sytekniske udfordringer, valgte jeg at helfore nederdelen. Jeg valgte også en linningsafslutning, hvor linningen indvendigt afsluttes med et skråbånd. Syvejledningen til den detalje fandt jeg her.
Foret er stafferet til i underkanten, så der ingen synlig oplægning er på retsiden af nederdelen.
Til sidst et par ord om stoffet til nederdelen. Den er syet i en blandingskvalitet, hvor 20% er uld. Det er en anelse løst i vævningen. Også derfor var det oplagt at lave helforing med sømmerummene skjulte. Og så er det et genbrugsprojekt. Stoffet var oprindeligt en storskjorte købt på genbrug for lang tid siden.
Lommen blev pillet af. Der blev klippet op langs sidesømmen. Ærmer blev klippet af og det samme gjaldt bærestykke og krave. Så blev skjortens ryg til nederdelens forstykke, da jeg derved kunne undgå en midtersøm på nederdelen. De to skjorteforstykker blev til bagstykker på nederdelen. For at der kunne klippes slidsbelægning i et med bagstykket nederst på nederdelen, måtte knapperne på skjorten klippes af og ombukket, hvor knapperne sad ned foran, måtte også sprættes op. Det ene ærme blev til linningen. Denne er syet sammen to steder. Skjortens ærmer var jo ikke så lange som linningen skulle være. De to sammensyninger ligger over nederdelens sidesømme.
Jeg synes stoffet var mere spændende på bagsiden end på forsiden, så den gamle vrangside er den nye retside. Det var især bindingsmønstret, som er tydeligt i de vandrette striber, jeg synes var fine. Det ligner små stjerner.
Opsprætningen tog temmelig lang tid. P g. a. stoffets beskaffenhed, måtte de gamle tråde fjernes en ad gangen. Og ikke noget med efterfølgende at klippe forkert. Der var jo kun det stof, der var. Og ej heller sy forkert. Det var for besværligt at rette.
Resultatet af alle anstrengelserne blev til denne nederdel. Farvegengivelsen på nærbilledet af stoffet ovenover er mere præcist end på billedet herunder.
Størrelse lille hest. Eller rettere sagt til en hund, som delvis er en broholmer. Det var ikke muligt at købe et dækken, der var stort nok. Hvad gør man så? Spørger en, der kan noget med en symaskine. Og det blev mig.
Dækkenet er syet med bævernylon yderst og quiltet bomuldsstof inderst. Kantet med skråbånd. Lukket med velcrolukning. Det hele kan gå en tur i vaskemaskinen.
Et kig ind i dækkenet. De lange strimler krydses over hundens ryg.Der blev også syet lidt reflekser på i tilfælde af at det skal bruges i mørketiden.
Categories: at sy, beklædningKommentarer lukket til Vinterkjoler
Nu er det ikke første gang jeg præsenterer jerseykjoler her på bloggen. De to, det drejer sig om denne gang har det til fælles, at overdelen på begge kjoler stort set er indentisk. Ændringer på underdelen samt på halskantens afslutning.
Halskanten er ordnet med en strimmel klippet i samme stof som kjolen og påsyet med samme teknik som en ribkant. Halskanten er klippet med sømmerum. Underdelen er i seks baner med trådretning midt i hver bane.Her er halskanten ordnet med en strimmel af ribstof, som er syet ret mod ret til halskanten og derefter vendt ind på vrangsiden og stukket fra retsiden. Halsudskæringen er klippet uden sømmerum og udringet 1 cm ud på skulderen. Mønstret til underdelen er tegnet som en rektangel med bredde som den tilsvarende mønsterdel og derefter klippet op og spredt ud for at give mervidde til underkanten. Trådretning midt for/midtbag.
Voila: To næsten ens og alligevel forskellige kjoler. De er til vinterbrug, da stoffet er ret kraftigt. Det blå er bomuld med lidt stræk. Det grønne er lidt bomuld og mest kunststof. Begge stoffer har begrænset strækevne.
Den ene er syet af et stykke gardinprøvestof. Et hørlignende lidt kraftigt produkt. Der er broderet med forsting.
De to sider af puden har fået broderi. Dog ikke ens.
Den ene side
Det ene pudestykke blev lagt væk mens det andet blev broderet og der gik også nogen tid imellem de to stykker blev lavet. For ikke at de skulle blive alt for ens.
Den anden side
Så vend puden for et lidt andet indtryk.
Den anden pude er mere opstået fordi noget ikke rigtig fungerede. I sommers havde jeg broderet et lille stykke, der kom i en ramme. Det var ikke helt godt. Rammen for lille og udtrykket for fladt og kedeligt. Ideen blev i stedet at indfælde det i et pudestykke.
Stoffet er en rest fra firmaet Kvadrat.
Med indfældning mener jeg, at broderiet skulle fremtræde således, at det lå bag det røde stof, som skulle virke som en stor ramme. For at understrege denne virkning og for at indfældningen kan holde, er der syet en stikning helt tæt på kanten af den røde ramme.
Sådan blev resultatet. Broderiet enkelhed harmonerer bedre med det røde pudestof, så sådan kan arbejder tage en anden drejning
Categories: at sy, DiverseKommentarer lukket til Dåsekøler
En kollega har været sygemeldt og skulle have en “god bedring” hilsen. Mens jeg stod i undervisningen af valgholdet og deres påbegyndelse af emnet “Bøj og sammenføj”, fik jeg idéen til at give en dåseøl i en køler. Det kan det vel godt kaldes, når stoffet er vatteret.
Formen er en cylinder, som jo består af et rektangel med to ens cirkler i hver ende.
Det blev til denne proces:
Delene er klippet i vatteret stof. Cirklens diameter er 7,6 cm. De to rektangler er 26 cm x 13 cm og 26 cm x 4 cmLynlåsen forlænget med små stofstykkerLynlåsen klargjort til isyningCylinderens sidestykke klar til den videre forarbejdning
Dåsekøler lukket
Dåsekøler åben
Måske finishen godt kunne have været lidt bedre. Jeg tror funktionen er i orden.
Nu er det ikke fordi jeg akut står og mangler en brødkurv. Derimod er det oplæg til en elevopgave på valgholdet, hvor det er teknikken bag at få et lige og et buet stykke syet sammen så det passer.
Skitse med mål uden sømmerum
Emnet bliver “Bøj og sammenføj”. Så brødkurven er blot et ud af flere eksempler på en buet og en lige søm, der skal passe sammen.
Da eksemplet er en brødkurv, og det også lidt var en hyggeprojekt at lave, broderede jeg tekst på. Et udsnit ses herunder.
Alle synlige sømme er dækket med skråbånd. Eegentlig ville det have været pænere med sort, men det var ikke lige på lager. I stedet rød, da der også er rød i stoffet. Det ser ikke helt så skingert ud i virkeligheden.
Sådan blev den færdige kurv. Bundens diameter er knap 18 cm og siden er foldet ned, så den er dobbelt. Giver lidt stabilitet.
Stoffet er en rest møbelstof.
Spændende hvilket produkt eleverne vælger at lave under overskriften “Bøj og sammenføj”.
