Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
Categories: at sy, taskerKommentarer lukket til Lille sportstaske
Lillepigen er begyndt til svømning og kunne godt bruge en taske til badetøj, håndklæde m.m. Da der nemt kan ligge vand på gulvet i et omklædningsrum til svømmehaller, og omklædningsrum i det hele taget, valgte jeg voksdug som materiale til tasken. Alle stykker er dobbelte, så det også indvendigt er en “voksoverflade”. Bagsiden af voksdugsmaterialet er stofagtigt og det er nok ikke så smart at lægge en våd badedragt og håndklæde direkte på dette. De dobbelte lag er samtidig med til at stabilisere tasken.
I voksdug fungerer det ikke med knappenåle. Derfor har jeg brugt smal dobbeltklæbende tape på de mere kritiske steder. F. eks. på billedet herunder, hvor den hvide strimmel er et stykke dobbeltklæbende tape, som en hank sættes på.
De to knappenåle markerer, hvor der skal sys en lille firkant med et kryds i, for at gøre hankepåsyningen på sidestykket mere holdbart. Klemmerne er for at holde de to lag voksdug sammen, mens hanken påsys.
Hanken er vævet gjordbånd, 3 cm bred. Hver hank måler 1 m.
Efter hanke er syet på, er sidestykkerne syet på og derefter bunden. Både sidestykker og bund er også to lag voksdug lagt vrang mod vrang. Det kan være en hjælp at holde de to lag sammen med dobbeltklæbende tape til det videre syarbejde. Alle sømmerum indvendigt er efterfølgende dækkede at et påsyet 2 cm. bredt bånd klippet af voksdug og stukket fast.
Et kig ind i tasken. Den røde pil går til båndet syet om sømmerummet fra sidestykkets sammensyning med midterstykket og den orange pil peger på båndet, der omslutter sømmerummet hvor bunden er syet på tasken.
Den færdige sportstaske klar til en tur i svømmehallen.
Tasken er ca. 30 cm lang, 20 cm bred og 20 cm høj.
Categories: at sy, taskerKommentarer lukket til Sy i voksdug
På skolen har vi været så heldige at få doneret nogle rester i voksdug. Det kaldte på en afprøvning af at sy i dette materiale, inden der var nogle elever, der fik materiale præsenteret. Jeg syede derfor et lille etui.
Først besluttede jeg mig for en form og tegnede et mønster til dette i papir. Det blev lagt på bagsiden af voksdugen, og der blev tegnet sømmerun til. Der er ikke sømmerum øverst, fordi lynlåsen, der skal lukke etuiet, skal støde direkte til kanten.
Dernæst blev der syet en lynlås i hver side af overstykket. Der er således syet fra retsiden, og i netop dette stykke voksdug fungerede det fint. Overfladen var ikke for glat. Arbejdet gled godt gennem symaskinen.
Næste trin var sammensyning fra vrangsiden hele vejen rundt langs de tre sider.Derefter er bunden formet. Der er syet på tværs i begge sider. Se den røde streg til venstre på billedet herunder.
Så kunne det hele vendes om til retsiden og erklæres færdigt.
Konklusionen er, at det kan større elever, med nogen erfaring i betjening af symaskine, arbejde med. Ulempen er, at der ikke kan sættes knappenåle i og ej heller sys forkert, så der skal pilles op. Begge dele efterlader huller i voksdugen; og det ser ikke kønt ud. Hvordan denne udfordring løses, må fremgå af et kommende blogindlæg.
Categories: at brodere, at syKommentarer lukket til Etui med sashiko
Jeg fik til opgave at anmelde en bog om sashikobroderi. Den japanske teknik, der udelukkende består af forsting syet i forskellige mønstre. For at kvalificere anmeldelsen, men nok mest fordi jeg blev inspireret af at læse i bogen, hvilket i sig selv er en kvalitet ved bogen, lavede jeg et lille sashikobroderi. Det blev monteret i et lille etui.
Broderiets linjer blev tegnet op med skrædderkridt. Der er stadig et godt stykke vej til jeg kan kalde mig sashikobrodøse. Der skal vist øves endnu mere regelmæssighed i stingene.
Etuiet måler 28 cm x 13 cm. Der er foer indvendigt og lukket med lynlås øverst.
For at forhindre, at lynlåsen kører fast i foerstoffet, er der syet en række forsting i hånden lige indenfor stofkanten ved lynlåsen.
Dette er håndsyet, fordi yderstof og foerstof er syet sammen i en arbejdsgang. Det var således ikke muligt at bruge symaskinen til denne holdestikning.
Idéen med at sætte andet stof på hver side af broderiet, var også inspiration fra bogen. Og så var broderiets bundstof ikke bredere, så noget skulle der gøres.
Det var ret meditativt at brodere sashiko. Det kan anbefales.
Når eleverne stifter bekendskab med symaskinen i håndværk og design, er det i min undervisning i første omgang stikkesting (ligeud) og zigzag, der anvendes. Men det klør voldsomt i fingrene hos eleverne for at afprøve nogle af de mange andre sømme, som maskinen indeholder.
Denne kriblen og nysgerrighed på, hvad de andre sømme kan, er her kombineret med et krav om skift af trådfarve for hver gang, der vælges en ny søm på maskinen. Og det er både over- og undertråd, der skal skiftes. Træning, træning, træning. Og de bliver hurtigt sikre til det.
Rammen for sømafprøvningerne er et stykke ensfarvet stof, ikke for tyndt og afstivet med vliseline. Størrelsen er ca. A-4. Så er der frit spil til at designe stofstykket. Der eksperimenteres med trådfarver og hvor de forskellige sømme skal ligge på stoffet. Dekorationen opbygges i en legende proces. De broderer på symaskinen.
Når resultatet er ved at være tilfredsstillende, er der forskellige muligheder for anvendelse af arbejdet. Det kan f. eks. klippes til og bruges som bogmærke; kantet med tæt zigzag. Eller som herunder, hvor det er sat ind som “vindue” i en lille notesbog. I begge tilfælde skal eleverne arbejde med søgeramme, for at finde den del af broderiet, der er bedst til formålet. Har eleverne andre forslag til anvendelse, så finder vi ud af det.
Opgaven kan synes lille og simpel, men indeholder både en design- og håndværksproces, og produktet har en funktion.
BogmærkeSmå bogmærker lavet af rester fra bøgerneBogmærke. Kantet med tæt zig zag.De små notesbøger med hul i midten slap op. I stedet er broderiet limet på forsiden af en spiralnotesbog.
Categories: at sy, taskerKommentarer lukket til Lille skindtaske
I november var jeg på kursus i skindsyning syet på maskine. Endnu et kursus arrangeret af Den faglige forening Håndværk og Design. Mit mål med at deltage på kurset var at få mere kendskab til skindsyning på symaskine, herunder fif og fiduser.
Emnet var en lille taske. Instruktøren medbragte materialer, som bestod af skindstykker i varierende størrelser. Der var mange rester imellem. Desuden fik hver deltager udleveret et stykke fiskeskind, som vi kunne vælge at lade indgå i tasken.
Vi enedes på holdet om, at det nok var en torsk. Dette er dog ikke helt verificeret.
Som nævnt bestod skindet af rester i varierende størrelse. Det skind, jeg synes passede bedst til fiskeskindet, var i små rester. Det gør jo ikke noget, bare der er nok af dem.
Efter at have tegnet en størrelse og form på tasken, blev tegningen opdelt i skrå strimler. Så kunne de enkelte dele klippes ud i skind og der blev strøget vliseline på bagsiden. En mellemkvalitet. Dette for at afstive skindet. Fisken var stiv nok og skulle ikke have noget. Den var nærmest lidt papagtig.
Så skulle delene til taskens forside sys sammen. For at holde på sømmerum, valgte jeg at kantstikke disse. Det giver også et andet finish, synes jeg.
Derefter kom turen til bagsiden af tasken. Her ville det letteste have været, at klippe den i et stykke. Men; det var jo rester af den lille størrelse. Så her byggede jeg bagstykket op som en slags crazy-patchwork. Også med kanststikning, for at få overensstemmelse med forsiden.
Hanken skulle være så lang, at tasken kan bæres over skrå fra den ene skulder og til modsat side. Så her skulle i hvert fald sys stykker sammen for at få den ønskede længde.
Jeg ville gerne arbejde videre med det skrå udtryk fra forsiden, hvor der veksledes mellem skind og fisk. Samtidig ville opbygningen af skrå stykker gøre sammensyningen af hanken på langs lettere, da sammensyningsstederne ville ligge forskudte og ikke lige overfor hinanden.
Vi skulle medbringe klemmer til kurset og her blev der brug for dem alle og mere til, for at styre den lange hank ved sammensyningen. Inde i hanken ligger et stykke skoningsbånd. Dette forhindrer hanken i at vokse sig længere.
Egentlig er skoningsbånd et bånd, der sys indvendigt i oplægningen på bukser, hvor længden går ud over skoen, næsten til gulvet. Båndet tager sliddet fra skoene når man går, så oplægningen holder længere. Samme trick blev også tidligere brugt i de uldne skørter landbokvinderne brugte i almuetiden. Her var der tale om en bred stofstrimmel, der blev syet i bunden af skørtet indvendigt. Det var meget lettere og billigere at udskifte dette bånd, end at skulle forarbejde et helt nyt uldskørt.
Et indtryk af sammenstykningerne til den lange hank
I siderne er der sat D-ringe på stropper og der er karabinhager i enden af den lange skulderrem.
I tasken blev små stykker skoningsbånd også brugt andre steder, hvor der var brug for forstærkning p.g.a. belastning ved brug. F. eks. isyningen af stropperne til D-ringe.
Tasken måler 15 cm i bredden og 18 cm i højden.
Tasken er foret med bomuldsstof. Vi prøvede også at sy lommer med lynlås i foret. Den ene lomme med usynlig lynlås. Den anden lomme paspoleret.
Mit mål med kursusdeltagelsen blev opfyldt, og min Janome symaskine “Easy Jeans” klarede opgaven fint.
Categories: at syKommentarer lukket til Hjerter – hurtig symaskineopgave
Hjertet herunder er syet som inspiration til undervisning i håndværk og design, hvor målet er, at eleverne skal træne/repetere betjening af symaskinen.
Først klippes et hjerte i papir. Dernæst klippes to stykker stof og et stykke pladevat lidt større end papirhjertet.
Der sys om hjerteformen med stikkesting.
Til sidst klippes med takkesaksen lidt udenfor stikningen. Med en ophængssnor er hjertet nu klar til at bidrage til julestemningen.
Categories: at brodere, at syKommentarer lukket til Broderede hjemmesko
Jeg har efterhånden syet nogle hjemmesko. Stort set alle efter en gammel sybog: Tøj du selv kan sy af Elsebeth Gynther og Bjarne Solbjerg. En efterhånden bedaget bog fra 1984.
Denne gang havde jeg lyst til at brodere som udsmykning på skoene. Materialet er uldstof og broderiet er udført med amagergarn. To tråde i nålen.
Ideen startede med, der skulle broderes cirkler. Derfor blev der tegnet koncentriske cirkler på et mønsterpapir. Disse blev overført til stoffet ved at ri gennem cirklernes kontur med en ritråd.
Papiret blev forsigtigt pillet af.
Jeg begyndte at brodere cirkler i fladsyning, men ret hurtigt blev jeg klar over, at helt ens fladsyede cirkler nok ikke ville lykkes helt og de ville også blive lidt “døde” at se på. Derfor blev det til mere varierede stinglængder indenfor de koncentriske cirkler.
Efter alle cirkler/blomster var broderede, blev de forbundet med kædesting og bladene er broderede med tætte Y-sting. Indeni hver blomst er syet frie korssting.
Så forestod færdiggørelsen til hjemmesko. Sålerne er flere lag uldstof med et stykke kraftig bomuldsstof inderst. Disse lag er quiltet sammen på maskinen. For ikke at slide for meget på det broderede overstykke, er der indeni et stykke lidt kraftigt quiltet bomuldsstof. Til sidst er der syet skindsåler under bunden. Syet på i hånden.
Så er skoene klar til brug.
Som det fremgår er de to sko ikke broderet ens. Blomsterne er placeret symmetrisk. Resten har udfoldet sig undervejs i broderiarbejdet.
Mine andre hjemmesko, samt mere udførlig arbejdsgang, vil kunne ses her og her og her.
Det er længe siden jeg sidst har syet en skjorte. Helt traditionel er den dog ikke blevet, da jeg satte kinakrave på i stedet for en flip med kravespidser.
Mønstret er tegnet ud fra min personlige grundform. Der er lagt lidt mervidde ind. ½ cm på skuldrene og 1 cm i sidesømmen på for- og bag mønsterdele. Bunden af ærmegabet er ligeledes sænket 1 cm. Det medførte, at ærmekuplen skulle tegnes lavere og rettes til. Vejledningen til disse ændringer fandt jeg hos Skaberlyst. Ærmerne er udvidet ved håndleddet med 3 cm i hver side og der er tegnet en lille runding på ærmets bagerste del ved underkanten. Ærmelængden er ikke ændret. Der er blot sat en manchet på. Og endelig er underkanten kurvet 4 cm op ved sidesømmen.
Categories: at sy, patchworkKommentarer lukket til Juletræstæppe
Målet var et tæppe, som skulle signalere jul og samtidig være enkelt og tidløst i sit udtryk.
Designfasen
Temaet blev hjerter og stjerner. Første idé var flettehjerter og den ottetakkede stjerne. For at vurdere idéen, blev der klippet små hjerter og stjerner i papir som små brikker. Disse kunne flyttes rundt, indtil det så tilfredsstillende ud.
Det var nødvendigt at kunne vurdere og fastholde de indbyrdes størrelser, så derfor blev brikkerne tegnet over på et større stykke papir.
Formen på juletræstæppet skulle være ottekantet. På den måde ville der ikke være hjørner, som man risikerede at falde i. Den første idé ville ikke give en regulær ottekant. Så der blev udarbejdet et nyt designforslag. Denne gang med flettehjerter i hele kanten.
Et flettehjerte i stor størrelse blev tegnet og klippet ud, så størrelsen kunne vurderes. Størrelsesforhold 1:5.
Næste trin var at udarbejde en detaljeret arbejdstegning. Denne skulle bruges til at vurdere syrækkefølgen i projektet. Der er nu også tilføjet/antydet en stjerne i midten.
Tæppet er syet på maskine, så der skulle foretages en opdeling, så syarbejdet blev så rationelt som muligt. Den røde trekant på billedet herover viser den valgte blok, hvor flettehjertet udgjorde første delblok. Dette linjeforløb understreger stjerneformen og den regulære figur. Måske ville det ikke have betydning i det færdige arbejde, hvis tæppets top var blevet samlet i en anden rækkefølge. Samtidig blev tegningen udgangspunktet for at udmåle de enkelte stofstykker.
Syarbejdet
Først flettehjertet. Der er brugt otte forskellige småmønstrede røde patchworkstoffer. Hvert kvadrat i flettehjertet er skåret med en sidelængde på 7 cm. Af hvide stoffer er brugt fire forskellige småmønstrede. De er ikke helt hvide, men råhvide. Baggrunden er hørstof i naturfarve. Først blev de ni kvadrater syet sammen til flettehjertets midterfelt. Alt er syet med 6 mm. sømmerum, så størrelsesforholdet fra tegningen er nærmere blevet 1:5½. Dernæst blev den hvide strimmel i “buen” syet på. Og inden den tilsvarende røde strimmel blev syet på, blev der syet et hørkvadrat i den en ende af det. Dette stykke blev så samlet med det allerede syede.
Næste trin var de yderste stykker af “buerne” på hjerterne. Disse skulle have en trekant af hørstof i hver ende først. (Det er ikke samme figur, der er brugt i alle billeder.)
Hørstykket stryges ud på plads.
Trekanter yderst på hjertet og så mangler denne blok kun at blive skåret til øverst.
Så kom turen til den grønne stjerne i midten. Her er fire forskellige mønstrede grønne stoffer.
Her var en del vinkler at tage hensyn til. For at sikre korrekt sømmerum, blev der lavet mønstre til nogle af elementerne til og omkring stjernen i midten.
Så var det bare at samle delene. Her er et hjertesidestykke syet på øverst (til venstre på billedet herunder).
Undervejs er det altid spændende at se, hvordan det tager sig ud. Virker det som tiltænkt? Tiden til en sådan vurdering var nu inde.
Blokken syet sammen og skåret til.
Så skulle det bare samles. Med alle otte blokke klar, skulle de finde deres plads i tæppet. En fordeling af de grønne i midten og de røde hjerter yderst, så helheden ser godt ud.
Ganske vist kommer juletræet til at stå på den grønne stjerne, men derfor kan det jo godt være velovervejet alligevel. For at styre den valgte rækkefølge, blev der kun fjernet de to stykker, der skulle sys sammen og bagefter blev de lagt på plads. Så de næste, så der ikke gik uorden i planen. Hele vejen rundt er syet en strimmel af baggrundsstoffet. Denne er også skåret 7 cm bred.
Dernæst en indramning med de grønne. De er skåret i 7 cm brede stimler. Og er syet på, så de overlapper i enderne. Derved kommer der en anelse bevægelse ind i udtrykket.
Herunder detalje af kanten med overlap i enderne. Bagsiden af tæppet er også hørstof og som mellemfoer er valgt et lag volumenvlies. Yderst ses kantebåndet, som afslutter monteringen. Overlappene forstærker antydningen af bevægelighed.
Kantebåndet er syet på i hånden på bagsiden. Ca. 5,6 m håndsyning. Det kunne godt mærkes i hånden bagefter.
Tæppet er quiltet på maskine med brug af overtransportør. Der er quiltet rundt om hjerterne, samt ind i hjertet for at fremhæve fletteformen. Ligeledes er der quiltet rundt om stjernen. Desuden er der quiltet i ottekanten udenom stjernen. Stjernespidserne rører ottekanten midt på hver side. Og endelig er der quiltet rundt mellem den grønne kant og den lyse strimmel.
Tæppet er ikke til mig selv. Det er givet som bryllupsgave til min datter og svigersøn.
Categories: at sy, patchworkKommentarer lukket til En hønseflok
Kort før påske havde en kollega et mønster på små høns til at hænge op, med på arbejde.
Det blev der denne lille besætning af blandede hønseracer ud af.
Hønsene er syet på maskine. Dobbelt lag og vendt. Jeg valgte at sy knapper på som øjne. Og som noget ikke prøvet før, blev de syet på på symaskine. En relativ let måde at sy knapper på, men ikke så kønt, som når de syes på i hånden. Benene er diverse bånd og snor.
Categories: at brodere, at syKommentarer lukket til Broderet sommerfuglepude
En lille sommerfugl blev på et tidspunkt broderet.
Den er tegnet i frihånd, så den er hverken symmetrisk eller er landet trådlige på stoffet. Sådanne insekter er ikke lige at styre.
Sommerfugle skal have et sted at lægge deres æg, og derefter skal ungerne forpuppe sig. Det kan passende gøres på græsstrå. Derfor lander denne sommerfugl på et stykke stof, der er farvet v.h.a. sunprintmetoden og med græs som afdækningsmateriale.
Sunprintet af stoffet kan læses i dette blogindlæg. Det er faktisk stofprøven her, der inspirerede til at brodere sommerfuglen.
For at finde det bedste udsnit af broderiet, er anvendt søgerammer klippet af alm. papir foldet i en vinkel på 45 grader. De her søgerammer er 2 cm brede.
Derefter er kanterne klippet med sømmerum og på bagsiden er dette sømmerum ordnet med konvoluthjørner. Tænkte det vil se bedst ud, når det hele er færdigt.
Så er broderiet lagt ovenpå det sunprintede stykke og stukket fast hele vejen rundt i kanten. Derefter er der syet sorte strimler langs kanten af det sunprintede stykke, indtil det har samme mål som bagsiden og så det passer til en monteringspude.
Sidste trin er at sy bagbeklædning på pudestykket. Samme stof som kanterne om det sunprintede. Der er syet en lynlås i pudestykket nederst.
Categories: at batikfarve, at syKommentarer lukket til Batikstof og isyning af lynlås
Det næste forløb i håndværk og design på 6. årgang bliver et kursus med vægten lagt på isyning af lynlås samt at integrere et stykke batikfarvet stof. Eleverne har i et tidligere forløb farvet batikstykket. Et stofstykke, der måler ca. 25 cm x 50 cm. De skal starte med at designe deres etui/taske ud fra hvilket funktion det er tiltænkt.
For at inspirere har jeg syet tre eksempler.
Det batikfarvede stof kan være hele overfladen eller det kan være en del. Mit batikstof er dette tørklæde, som jeg på et tidspunkt maskinbroderede på. Jeg brugte det aldrig. Nok mest fordi det blev for stift af broderierne og det var lidt for kort. Det er ganske vist ikke det mest egnede stof til etuier, da det er tyndt. Det får være.
Første eksempel har batikstof på forsiden og et andet stof på bagsiden. Det er foret med et stykke quiltet stof.
Funktionen er et penalhus. Den måler 32,5 cm x 14 cm. Indholdet er en 30 cm lineal og en tegnetrekant med vinkelmåler. På dette link lidt om hvordan størrelsen af penalhuset er fundet.
For at få lynlåsen til at ligge rigtigt, når etuiet er vendt, skal lynlåsbåndets sømmerum vende ned ved sammensyningen af for- og bagside..
Næste eksempel er det lille etui. Det er syet til at rumme en pakke papirlommetørklæder. Så kan pakken måske lettere findes på bunden af en taske. Her er der batikstof på begge sider af etuiet. Foret er et stykke mellemkraftigt bomuldsstof. Etuiet har fået en bund ved at lægge bund- og sidesøm over hinanden og sy på tværs i den bredde bunden skal have.
Etuiet måler 15 cm x 10 cm.
Sidste eksempel er en taske med skulderrem. Stoffet, den er syet af, er kraftig bomuld. Det havde en misfarvet stribe hen over stoffet. Det blev afgørende for placeringen af batikstoffet. Dette er syet ret mod ret.
Og siden vendt på plads.
Bagstykket af tasken har en stilsvarende strimmel af batikstof. Lidt smallere og sat i samme side af tasken.
Der er syet bund i tasken. Bredde 6 cm. Tasken er ikke foret.
Til dette forløb med 6. kl. lægges er ikke vægt på taskens inderside. Det vil sige, at sømmerum indvendigt er synlige. Mulige løsninger er at fore tasken, så sømmerum blev skjult. Den udfordring gemmer jeg til valgfagsniveau eller en differentieringsmulighed. En anden mulighed er at dække sømmerum med skråbånd.
