Niecen holdt fødselsdag. Hendes gaveønske fra mig var et forklæde; og gerne med navn på.
Her er valgt den lette løsning med broderimaskinen.
Inspirationen har jeg fået fra en taske, som en elev havde med.
Jeg hører til dem, der ‘ser’ med fingrene. Rører ved materialer, vender tingene om – vrangvender, for at finde ud af hvordan det er lavet. Det samme blev gjort med ovennævnte taske. Det viste sig, at bunden var formet efter samme princip som bunden af en almindelig plastindkøbspose. Dog således, at plastposens inderside var blevet til taskens yderside. Nærliggende og dog virkede det som en aha-oplevelse.
Herunder ses de tre eksperimenter dette førte med sig:
Dette penalhus er syet af resterne fra bogomslaget. Der var selvfølgelig ikke nok. Derfor er der indsat gule strimler. Broderierne, symaskinens pyntesømme, har til formål at binde det hele sammen.
På billedet til højre ses bunden.
Her kan findes en billedsyvejledning samt et mønster.
Endnu et penalhus efter samme fremgangsmåde som ovenfor. Denne gang er materialet slikpapir med bogbinderplast.
Enkelte detaljebilleder af processen kan ses her.
Så blev det til en taske, hvor indisk bomuld blev kombineret med presenning.
Taskens design er en sammenstykning af forskellige ideer. Der skulle være plads til en mappe i A-4-format og lukningen skulle være fleksibel i forhold til hvor meget taskens indhold fyldte i højden. Derfor denne lukning med at folde det øverste stykke ned.
Det var tanken, at taskens lodrette kanter skulle markeres med smalle stikninger fra retsiden. Dette skulle understøtte kasseformen på tasken. Ud fra den ide, blev broderiet placeret.
Det viste sig dog at denne markering af taskens form ikke var en gangbar løsning, da det ville blive alt for tykt og klodset. Lukningen ville slet ikke komme til at virke.
Ideen med bunden ses tydeligt på billedet herunder.
Indvendigt i tasken er syet mit valgsprog som jo også er navnet på denne blog.
Båndet med teksten stammer fra bordpynten til vores sølvbryllup sidste år, hvor vores datter havde kreeret bordpynt med de fine bånd om servietterne.
En kortfattet syvejledning incl. klippemålene kan ses her.
Niecen inviterede til fødselsdag. Selvfølgelig blev hun spurgt hvad hun ønskede sig. Svaret var en rød pude, som skulle ligge i sækkestolen. Der måtte gerne være hjerter på.
Det blev til en pude i hjertefacon.
Inden i puden er en monteringspude. Jeg havde lige glemt, at monteringspuden helst skal være lidt større end selve puden for at det ser godt ud. Flæsen i kanten er for at gøre det mere “tøset”.
Fernisering.
Atter er sæsonafslutningen markeret med en flot fernisering på Bramming Bibliotek.
I år har der været undervist i filt, sy i traktorslange samt batik. Det er dog kun batikemnet jeg kan tage æren af. Batikemnet startede med at eleverne skulle farve et prøvestykke to gange med ny vikling hver gang. Dette prøvestykke skulle der arbejdes videre på. Det blev til tasker, forklæder, puder, bogomslag og en enkelt bamse. Derefter kunne eleverne vælge mellem at farve et tørklæde eller en T-shirt.
De øvrige arbejder fortjener også at blive vist frem.
Tekstilværkstedet er et fritidstilbud til elever i 4. – 6. kl.
Knud blev syet for ca. et år siden. Han opstod som følge af projekt Håndværk i nye dimensioner, Knuder&Knaster. Et projekt, hvor elever på alle niveauer lige fra børneskolen til læreruddannelsen arbejder under denne overskrift. Det hele munder ud i lokale udstillinger forskellige steder i landet. Udstillingerne finder sted mellem påske og sommerferien 2011.
Tanken med projektet og udstillingerne er at sætte focus på den mangfoldighed, der er indenfor håndarbejde og sløjd i skolen i dag, og hvordan disse fag bidrager til at udvikle eleverne til kompetente mennesker.
Her i sidste uge kom Arti til.
Begge figurer er lavet ved at en lang stofstrimmel er syet sammen og stoppet med pudefyld.
Derefter er der bundet et knob.
Til slut er figuren fremkommet ved at dekorere knobet.
Knud er et løbeknob. Arti er et selestik.
Knobene er bundet med udgangspunkt i bogen Knob og stik af Kaj Lund.
Artis øjne er hvid karteflor, der er nålefiltet på knobet og derefter er der syet knapper på. Munden er flere rækker kædesting. Knud har broderede øjne og påsyede knapper. Stoffet er i bege tilfælde gardinrester.
Knud fik sit navn af det udvalg, der planlægger projektet Knuder & Knaster.
Da jeg viste eleverne i 5. kl. begge figurer og fortalte, at et selestik i bogen (Knob og stik) også er benævnt et artilleristik, sagde en af eleverne straks, at så skulle den lille hedde Arti.
Nogle gange er det en model, andre gange er det stoffet, der inspirerer.
Her gik jeg ned i den lokale stofhandel for at afhente en bestilt vare, og slet ikke for at købe til nye projekter. Udenfor lå dette strikstof i en lidt kraftig bomuldskvalitet med lidt polyester i. Ved siden af en kasse med udgåede modeller fra Onion.
Så….
Og nogle gange er behovet et hurtigt syprojekt, der nærmest “syr sig selv”.
I forhold til mønstret, har jeg lavet en længde midt imellem den korte og den lande model.
Den er lige henover foroven – ens – både for og bag. Det er jeg spændt på hvordan kommer til at virke i brug.
I december måned var der hver dag i den lokale avis noget gør-det-selv. En af dagene var det denne hue. Modellen var vistnok lavet af Lotte Dandanell. I avisen var huen syet i kogt uld eller en gammel sweater, der var blevet filtet.
Jeg tænkte den måske kunne være en ide til 5. kl, så den kom med i serien af huer, da vi startede i håndarbejde i 5. kl. efter juleferien. Begejstringen var begrænset.
Min hue blev syet af en rest fleece. De udvendige sømme er syet med den simple overlock, som skolens maskiner også har og blomsten er frit borderi i ramme med rivevlies på bagsiden og et lag solvi øverst, for at broderiet skal ligge pænere på den ujævne fleece.
Dertil et par meget simple pulsvarmere.
Som det fremgår syet af fleecestrimler, med overlocksømmene udvendigt. Dekoreret med et maskinbroderimotiv.
Fremgangsmåden er yderst simpel: et stykke fleece i den længde pulsvarmerne skal have og så bredt, at det kan nå rundt om hånden. Sy sammen og lad et hul stå til tommelfingeren. Tag den på hånden og tegn op hvor der skal sys ned til de enkelte fingre. Det er stikninger gennem for- og bagstykket, der danner fingrene.
Det var hvad det blev til af hjemmelavede julegaver i år.
En hue til niecen.
Strikket i Incawool fra Hjertegarn. Opskriften er fra Familiejournalen en gang her i efteråret.
Huen ovenfra.
Pomponerne er iblandet lidt mønstret ragsokkegarn for at få lidt mere farvespil.
I opskriften blev alle masker lukket af og derefter skulle toppen sys ammen. I stedet vendte jeg vrangsiden ud af huen og sammenstrikkede aflukningen.
Fingervanter til en anden niece. De stod på hendes ønskeseddel. De er strikket i strømpegarn fra Brugsen.
Et diagonalstrikket tørklæde til hendes storesøster. Det stod der vist ikke noget om på ønskesedlen. Men selv for julemanden er sådan nogle jo også kun vejledende.
Tørklædet er strikket i 100% uld fra Kauni. Opskriften har jeg fundet her på nettet.
Fleecetrøjer til et par smågutter. Str. to år.
Denne er i mørk grå fleece.
Farverne på billederne er ikke helt nøjagtige. Frøtrøjen er mørk blå.
Endnu en hue.
Strikket i strømpegarn.
Billedet blev noget overbelyst.
Opskrift på hue med striber blev lavet mens jeg strikkede den.
Jeansstoffet har jeg haft liggende i nogle år og at der skulle sys en nederdel har også længe været hensigten. Den rette ide manglede dog.
Som det så ofte sker, dumper ideer ned afstedkommet af noget man har set et eller andet sted. Da jeg også i forvejen havde den lange lynlås liggende, var løsningen der. Lynlåsen er både et dekorativt element og samtidig den, der gør det muligt at få nederdelen på.
Den delbare lynlås midt for havde også den symæssig fordel at nederdelen var bredt fladt ud ved isyningen af linningen og oplægningen forneden.
Nederdelen er konstrueret som nederdel i fire baner ud fra personlige mål.
For at sætte kontrast til den lilla lynlås, skulle der være lynlåse i lommerne. Gul og orange, som komplementærfarver til lilla.
Dette krævede, at de to farver blev videreført. Derfor blev lommerne bagpå dekoreret i samme farver. Broderet på broderimaskinen.
Tak til Birgit for jeansstoffet.
Min mand kom i dag forbi en forretning, som solgte ud af deres udstillingsginer. Købte en til mig. “Hun” er lidt undermåler i underetagen.
Sækkestole/sækkepuder, som er et bestillingsarbejde til min nevø og niece.
Udgangspunktet var marokkopuden, altså en cylinderform.
Der skulle gerne være plads til en kammerat i stolen også, så derfor blev bunden oval i stedet for en cirkel. I praksis tegnet som en cirkel med et rektangel indsat.
Toppen klippet mod fold og bunden med en lynlås isat.
Detalje af bunden med lynlåslukningen i betrækket. Glideren på lynlåsen kan skubbes helt ind under stoffet.
Indeni er en inderpude efter samme mønster, hvor lukningen blot er syet sammen med små kastesting. Stoffet er møbelstof til yderbetrækket og lagenlærred til inderpuden. Puderne er fyldt med krøyerkugler.
På siden af puden er påsyet en lomme med klap.
Min store niece var på besøg og blev sat til at overlocke inderstykkerne. Tak for hjælpen.