• 13okt
    Categories: at knytte Kommentarer lukket til Blomsterophæng

    På mit arbejde har jeg fået en ny forberedelsesplads. For at gøre det mere hyggeligt, og fordi muligheden var til stede, har jeg fået sat en krog i vindueskarmen, så der kan hænge en blomst og hygge lidt. Der er halvhøjt op, så ophænget skulle have en vis længde. Det kunne jeg ikke lige finde i handlen, så frem med knytteremedierne. Der er udmålt otte lange tråde af tynd bomuldsfiskegarn.

    Først blev der knyttet et stykke, som skal være øjet øverst i ophænget, der skal hænge på krogen. Dette er 8 cm.

    Der er knyttet med to tråde i hver knob over en sjæl på fire tråde. Knobet er et fladknob, hvor de to dele af knobet knyttes i en arbejdsgang.

    Så blev det knyttede stykke lagt dobbelt og der knyttedes rundt for at samle øjet foroven og for at få fordelt trådene jævnt rundt. Dette stykke er 2 cm.

    Turen kom nu til de fire bærende “bånd”. De er knyttet med et afstandsstykke, der er syv cm, bredt. Både for at skabe lethed i udtrykket og for at arbejdet ikke ville tage alt for lang tid. Der er knyttet tre knob for hver gang afstandsstykket er flyttet.

    Da dette var gjort på alle fire “bånd”, skulle der knyttes en “kurv”, som urtepotten skulle anbringes i. Igen blev afstandstykket på de syv cm. brugt. På billedet herunder ses, hvordan trådene fra “båndene” er delt, og to og to indgår i det nye knob, der danner kurven. Også her er der tre knob inden afstandsstykket fjernes og to nye sæt tråde knytter videre i “kurven”.

    Efter dette er gentaget tre gange, er der knyttet rundt som i starten af arbejdet. Dette låser “kurven”, så urtepotten kan hænge stabilt.

    Til slut klippes trådenderne til i passende længde.

    Så nu er der lidt hygge på forberedelsespladsen. Planten er en scindapsus.

  • 10okt
    Categories: at batikfarve Kommentarer lukket til Viklebatik af T-shirt

    Jeg havde behov for vikar til en håndværk- og designgang. Eleverne skulle starte på viklebatik. Derfor lavede jeg en lille introvideo om foldning og vikling af T-shirt.

  • 02okt
    Categories: at væve Kommentarer lukket til Viskestykker

    Inspiration hentes mange steder. Sommeren 2020 bød på en tur til Maribo med besøg på Frilandsmuseet De Gamle Huse. Masser af olmerdugsvævninger i sengetøjet. Herunder et lille udpluk.

    Denne tur inspirerede til viskestykker, hvor farverne var delvis hentet i museumsoplevelsen.

    Der blev planlagt med 6 viskestykker og jeg vidste godt fra starten, at ingen af de seks ville blive fuldstændig ens. Udgangspunktet var seks skafter søllet lige over.

    Samme trend og sølning. Variation i opbinding og islæt.

    De første viskestykker: Bindingen en ombrudt kipper, i vævebøger benævnt batavia.

    1. viskestykke: Islæt som trenden.
    2. viskestykke: Islæt: Bockens Towgarn nr 6. Hør

    Bindemønstret træder tydeligere frem med sort islæt. Det valgte towgarn, gav et temmelig kraftigt stykke stof, så måske dette i stedet egner sig mere som håndklæde frem for viskestykke. Det må tiden vise.

    3. viskestykke: Islæt som trend. Her er leget med tern.

    Så skulle der ske noget andet og væven blev bundet om.

    4. viskestykke: Islæt som trend.

    Det blev kun til det ene viskestykke i denne binding. Det tegnede mønster egner sig vist bedre til strik eller korssting end til vævning.

    Så en ny opbinding. En småmønstret krepbinding.

    5. viskestykke: Islæt som trend
    6. viskestykke: Islæt: Bockens cottonlin 22/2

    Disse to sidste viskestykkers binding gav et viskestykke, som var mere “vaflet” i struktur. En god kvalitet, som godt kan fortjene en gentagelse.

  • 30sep
    Categories: at plantefarve Kommentarer lukket til Gyldenris – plantefarvning

    Farvegryden har været fundet frem her i starten af september (selvom det først er nu, der skrives om det). Jeg har tidligere farvet i gyldenris med godt resultat, så det fik jeg lyst til igen. Det blev til to omgange. I alle tilfælde er der alunbejset 20%.

    Første runde var hele stænglen med udsprungne blomster. I første farvebad, til højre på billedet herunder, er der farvet på en-trådet uldgarn samt, yderst til højre noget silkegarn. Derefter blev farvebadet varmet op igen. Denne gang kom der noget hjemmespundet uldgarn i, som tidligere var farvet med grannåle. Det er de to garnfed til venstre.

    Der var stadig mange gyldenrisplanter, som havde bredt sig i haven, så da de blev rykket op, blev der lavet endnu et farvebad. Denne gang kun med bladene. De er høstet efter første farveomgang, så blomsten var sprunget ud. Her er alt garnet den en-trådede uldgarn. På billedet ser det ud til, at første farvebad har givet to forskellige nuancer. Det er nu ikke tilfældet. I andet farvebad indsneg sig et lille fed, som var ubejset. Og som forventet bliver det lysere i farven.

    Det fremgår ikke så tydligt på billederne, men farvningen med stængler, blade og blomster giver en mere gylden farve. Farvningen kun med blade blev en anelse grønlig.

    Et andet formål med de to farveforsøg var også, at benytte to forskellige gryder. Den gryde, der benyttedes til første farvning, var en emaljegryde, men med et lille afslag af emalje i bunden, så der måske ville blive afgivet lidt jern til vandet. Det kunne påvirke farven. Anden omgang foregik i en rustfri stålgryde. Hvorvidt det har spillet ind, er svært at sige. Så skulle det nok have været samme høst, som var blevet fordelt i de to gryder.

  • 30sep
    Categories: at plantefarve Kommentarer lukket til Forsythia – plantefarvning

    Der blev klippet nogle forsythiagrene af. Mon deres blade egnede sig til at farve med? Opslag i diverse plantefarvningsbøger i hjemmebiblioteket gav ikke svar, så det måtte komme an på en prøve. Garn blev bejset (alun 20%) og bladene blev kogt af til en farvesuppe.

    Farven på billedet er ikke retvisende. Resultatet er en ikke så spændende grå-grøn farve. Det er nok derfor den ikke er nævne som farveplante.

    Spørgsmålet er så hvor farveægte den er.

    Tags:
  • 16sep
    Categories: at brikvæve Kommentarer lukket til Vævebrikker – 3D printede

    Brikvævning er en gammel kulturteknik kendt tilbage i oldtiden. Materialet til brikker kunne være meget forskellige så som træ, ben, horn, læder. I Osebergfundet fra Norge er fundet en brikvævningsopsætning, hvor brikkerne er meget små. 3 cm på hver led.

    Nu er det ikke fordi jeg mangler vævebrikker. Jeg har en del i karton. De er store; 8 cm på kantlængde. Det kan godt være noget uhåndterligt. Især hvis det vævede bånd er bredt, hvilket betyder, der vil være mange brikker, der skal drejes samtidig. Derfor gav jeg min søn en udfordring. Kunne han 3D-printe nogle små vævebrikker og vil de fungere?

    Stor vævebrik i pap. 8 cm kantlængde. Lille 3D-printet vævebrik. 4 cm på kantlængde.

    I første omgang har han lavet 10. Den ene, har jeg besluttet, skal slet ikke i brug, da den skal bruges til at sammenligne slitage hos de øvrige.

    Vævebrikker 3D-printede. Det var heldigvis muligt at printe tal i brikkerne.

    Brikkerne skulle afprøves, så jeg lavede en lille trend til et prøvebånd. Garnet er bomuldsgarn 10/2 og opsætningen er et simpelt lille mønster. Der er brugt otte brikker til det lille prøvebånd, hvilket giver 32 trendtråde.

    Alle brikker er nu trendede. Sikkerhedsnålen går igennem hul nr 1, for at holde styr på brikkerne, når der ikke arbejdes.

    Tidligere når jeg har brikvævet, har den ene trendende været spændt fast på en skruetvinge på et bord, og den anden ende sat fast i et bælte om livet. Denne gang ville jeg afprøve en form for væv eller stativ. Løsningen blev en liste med huller og to skelpinde til et trendbord. Så er det muligt at sidde i sofaen og have det støttet på sofabordet. Læg lige papir eller en avis imellem for at skåne bordkanten.

    Vævningen er godt på vej. Det er båndets bagside, der vender opad, fordi jeg kom til at tråde brikkerne spejlvendt.

    Idéen med at spænde trenden ud mellem to faste punkter, fungerer gangske fint.

    Sådan ser “arrangementet” ud.

    Da brikkerne til sidst ikke kunne drejes mere, sluttede prøvevævningen.

    Båndet er 8 mm bredt og ca 40 cm langt, plus frynser.

    Der er drejet frem fire gange og tilbage fire gange gennem hele båndet.

  • 14sep
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Orange multifarvet ribstrik

    Blusen er strikket oppefra og ned i et ribmønster, hvor udtagningerne er integrerede i  ribmønsteret.

    Garn: Caribbean Cotton fra Laine du Nord. 100 g.med løbelængde 315 m. Pind 3 og 3½.

    Bul:

    Slå 144 m op på p 3. Strik 2 ret, 2 vrang. Efter 1 cm skiftes til pind 3½.

    1. udtagning  efter 2½ cm: 1 ret, saml lænken op og strik dr. ret, 1 ret, 2 vrang. Mønsteret er nu 3 ret, 2 vrang.
    2. udtagning efter 5½ cm: 2 ret, saml lænken op og strik dr. ret, 1 ret, 2 vrang. Mønsteret er nu 4 ret, 2 vrang.
    3.  Udtagning efter 9 cm: 4 ret 1 vrang, 1 vrang drejet udtagning, 1 vrang. Mønsteret er nu 4 ret, 3 vrang.
    4. udtagning efter12 cm: 2 ret, saml. lænken op og strik dr. ret, 2 ret, 3 vrang. Mønsteret er nu 5 ret, 3 vrang. Dette mønster fortsætter resten af blusens bul.

    Efter 18 cm sættes 59 masker af til ærmer i begge sider. Sættes på tråd. Slå 11 nye masker op på bullen, hvor ærmemaskerne blev taget fra. Strik lige ned til ønsket længde. Her til hele længden er 53 cm. Luk løst af.

    Ærmer:

    Sæt ærmets 59 masker på pinden og saml 11 masker op under ærmet. Evt. saml. 13 masker op og på næste omgang strikke disse sammen med nabomasken for at undgå der bliver et hul. Overhold mønsteret 5 ret og 3 vrang.

    1. indtagning på ærmet når dette måler 14 cm: 2 ret, 2 ret sm, 1 ret, 3 vrang. Mønsteret er nu 4 ret, 3 vrang.
    2. indtagning på ærmet når dette måler 28½ cm: 4 ret, 1 vrang, 2 vrang sammen. Mønsteret er nu 4 ret, 2 vrang.

    Når ærmet måler 32 cm lukkes løst af.

  • 21aug
    Categories: at plantefarve Kommentarer lukket til Plantefarvningskursus

    For et par uger siden var jeg på et to-dages plantefarvningskursus i Den faglige forening Håndværk og Design, Østjylland. Underviseren var plantefarveren Lotte Denckert.

    Fagområdet var ikke nyt for mig. Jeg blev introduceret til det for mange år siden og har gjort det ind imellem siden. Har dog aldrig brugt det i undervisningssammenhæng, da det er processer, der tager tid. Så jeg meldte mig for at få idéer til, hvordan det kan fundere i en undervisning bestående af 2 x 45 min. En anden nysgerrighedsfaktor var, at der stod i kursusbeskrivelsen, at der også skulle farves på bomuldsstof. Dette var nyt for mig med plantefarver, da de processer jeg kendte i forvejen, giver bedst resultat på uldgarn.

    Vi farvede små prøver. Alt blev alunbejset (15%). Både uldgarn og bomuldsstof.

    Øverste række fra venstre: Valnød (yderskaller), Cochenille, Kraprod, Blåtræ.
    Nederste række fra venstre: Perikon, Tagrør, Tagetes (blomst uden bæger), Løgskaller.

    Det var interessant at se, hvordan farveudtrykket blev på bomuldsstoffet og uldgarnet. Uldgarnet trækker farven bedst, men i nogle tilfælde bliver bomuld ikke så ringe endda.

    Der var opfordret til, at vi selv kunne tage lidt forskellige materialer med, som vi gerne ville farve. Jeg valgte at lægge alle mine prøver i samme farvebad. Løgskaller, andet farvebad. Dette for at sammenligne de forskellige materialers farvepåtrækning.

    1. ark: Hør øverst og bomuldslærred nederst.
    2. ark: En kraftigere hør. Nederst samme stykke inden farvning.
    3. ark; Råsilke. Nederst samme stykke inden farvning.

    Især råsilken blev rigtig fin.

    De forskellige materialer fra øverst til nederst:

    Uld

    Silke

    Bomuld (8/4)

    50% bomuld og 50% uld, superwash

    På kurset blev vi også præsenteret for andre måder at arbejde med plantefarvning. Den ene opgave var farvning af en mulepose, bomuldsstof. Instruktøren havde i forvejen alunbejset poserne. Opgaven bestod af, at fordele plantedele på posen. Kramme det hele godt sammen og lægge i et glas. Vand over, så det dækkede og så skulle det dampe i en gryde en times tid.

    Jeg valgte at bruge tagrør og tænkte, at hvis jeg lagde disse ovenpå posen, så blev der nok ikke så meget farve på bagsiden. Derfor åbnede jeg posen og lagde tagrørene ind i posen.

    Krammede det hele godt sammen og i glasset. Lige idet jeg var færdig, kom jeg til at tænke, at det nok havde været bedre, at have vendt vrangsiden ud af posen og have lagt plantematerialet ind, så det kom på retsiden.

    Ganske rigt. Posens inderside er farvet, mens ydersiden er en mere bleg affære.

    Posens inderside
    Posens yderside

    Måske skal jeg bare bruge posen med indersiden udad. Sømmede er forsvarligt overlockede og det hele er pænt syet, så det kunne nok godt gå.

    Den sidste opgave, som jeg nåede, var at lave soyaprint. I korthed går det ud på, at bruge soyamælk som bejse på et stykke ubejset stof. Derved kommer farven på de områder, der har fået soya, men resten trækker mindre behersket med farve.

    Denne måde at arbejde med plantefarvning kan jeg se muligheder i- i skolesammenhæng. Det vil relativt hurtigt give eleverne en oplevelse med, at planter kan give farve. Stofstykket kan der arbejdes videre med, f. eks. broderi. Det kan sys til en pude, en taske eller en anden brugsgenstand.

    Det var et inspirerende kursus, så jeg har fundet farvegryderne frem igen herhjemme. Mere om det en anden gang.

  • 02aug
    Categories: at hækle Kommentarer lukket til Hækling for venstrehåndede

    Jeg har en kollega, som gerne vil lære at hækle og har forsøgt via Youtube. Hendes udfordring er, at hun er venstrehåndet, og de fleste instruktionsvideoer var lavet af højrehåndede. Jeg er højrehåndet, men har forsøgt at lave små videoer med hækling af luftmasker og fastmasker, hvor hæklenålen er i venstre hånd og garnet om højre pegefinger. Ganske spejlvendt af hvad jeg plejer at gøre.

    Luftmasker venstrehåndshækling.

    Når der er styr på luftmaskerne, kan næste trin passende være at hækle fastmasker. De vises i denne video, også hæklet med venstre hånd.

    Da jeg var ved at øve mig på hækling med venstre hånd, tænkte jeg, at jeg ville undersøge, hvordan overfladen bliver, hvis der skiftevis hækles en række med venstre hånd og en række med højre hånd. Rent praktisk betyder det også, at arbejdet ikke skal vendes. Hæklenålen flyttes bare over i den anden hånd og der hækles den anden vej.

    Lad os se på hvad der er sket. Først fastmaskerne.

    Det ses, at hver anden række har hældning mod højre og hver anden række ser mere “lodret” ud. Der er forskel på de to rækker, dog ikke voldsomt tydeligt.

    Hvad så med stangmasker?

    Her ses tydeligt en forskel i hældningen af maskerne i de enkelte rækker. En hældning mod venstre og en hældning mod højre. Den øverste række er hæklet med højre hånd.

    Hvordan mon det vil komme til at se ud, hvis der hækles med venstre hånd i garn, der er Z-tvundet? Langt det meste garn i handlen, er S-tvundet. Det har den fordel, at det får lidt mere drej/snoning, når der strikkes med det. I modsat fald vil garnets snoning åbne sig lidt ved strikningen. Men hvad med hækling? Jeg har ikke undersøgt dette, så jeg kan ikke besvare spørgsmålet.

    En nærmere forklaring på S-spinderetning og Z-spinderetning kan læses her. Siden er svensk.

  • 01aug
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Fire cirkelbilleder

    Denne serie af fire små cirkelbilleder har afsæt i en udstilling i forbindelse med, at Dronningen Margrethe udstillede egne broderier på Koldinghus i sommeren 2021. En af dagene var der en workshop ved Bettina Andersen. Udgangspunktet var farverne i Dronningens broderier og oplægget til os kursister var frie korssting sat i en cirkel. Jeg havde valgt at købe et materialesæt på stedet. Det indeholdt stof, stift hørlærred og garn, amagergarn og uldbroderegarn, samt et lille billede af en af Dronningens puder, hvor materialernes farver indgik. Billedet var inspirationen, selvom jeg nu nok mest valgte materialesæt efter farverne i sættet.

    Jeg startede med at tegne en cirkel i den ene ende af stoffet, ri den op, og så ellers brodere frie korssting spredt over fladen. Man når ikke så meget på en tretimers workshop, men så er der til mange broderitimer hjemme.

    Det var vel hvad jeg nåede på workshoppen.

    Så er der kommet flere sting til. På dette tidspunkt havde jeg ikke taget stilling til hvad resten af stoffet skulle bruges til. Der var to rektangulære stykker i materialesættet.

    Da første cirkel var broderet, blev jeg inspireret til at arbejde videre med cirklen og dens muligheder. Det anden billede kom til at bestå af fire felter, halvcirkelslag, og hvor de to farvegrupper skulle være adskilte.

    Da alle fire billeder var broderet, var det tid at tænke i montering. Billederne havde ikke et mål, der passede med standardrammer. Eller sagt på en anden måde, så var den mængde stof, der var udenom hver broderet cirkel for lille til, at en standardramme passede.

    I stedet blev løsningen, at skære plader af MDF i tilpasset mål. 12½ cm på hver led. Så blev broderiet spændt ud over denne plade. Der blev lige lagt et stykke sort lærred bag broderiet, da træpladen ellers ville lyse igennem stoffet.

    Broderiet blev spændt ud og klammet fast.

    Som det tydeligt fremgår af billedet ovenover, så kunne stoffet ikke nå hele vejen om på pladens bagside. Det var ellers tanken, at billederne skulle hænges op uden yderligere ramme.

    I gemmerne var en lang kantliste. Denne blev savet op i smig og limet sammen.

    Rammen strammes op ved hjælp af en gjort. I hvert hjørne ligger en plasticdims, der stabiliserer formen og vinklen på hjørnet. Disse dimser var fulgt med et spejl, hvor de havde beskyttet spejlets hjørner under forsendelsen.

    Så manglede kun den sidste montering. Pladerne med broderiet blev lagt ned i rammerne. Og de passede.

    På bagsiden er pladerne holdt fast i rammerne med små stifter. Der er også isat ophængningsbeslag. Tilbage stod at hænge billederne op.

    De hænger på et lille murstykke, der adskiller spiseplads og stue.

  • 28jul
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Overgangssokker

    Overskriften henviser til materialet disse sokker er strikket af. Et strømpegarn, der består af 72% bomuld, 18% polyamid og 10% polyester. Og så kan det vaskes i maskinen på 40Ο. Garnet hedder Schachenmayr REGIA og er købt hos Uldgården. Jeg har set garnet flere steder, dog ikke i ensfarvet. Måske tilfældigt.

    Det er ikke første gang, jeg strikker sokker af dette garn. De er tiltænkt overgangen mellem sommer og vinter. Når de tynde sokker er for lidt og inden det er tid til uldsokkerne. Og det fungerer.

    Jeg har strikket på pind 2½. Slået 56 masker op til en str. 39-40. Strikket 30 omgange rib og derefter 47 omgange glatstrikning inden hæl over 28 masker. Fra hæl til begyndelse af tåindtagnig er der 92 omgange.

    Hvor lang tid tager det så at strikke en sok. Nu er alt jo relativt. Disse er strikket på en togtur til Stockholm. En strikket i hver retning.

  • 22jul
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Kogin

    Hvad en boganmeldelse kan føre med sig.

    Jeg fik på et tidspunkt til opgave, at anmelde en broderibog om den japanske broderiteknik “Kogin”. For at kvalificere min anmelde, afprøvede jeg nogle af de motiver, der var vist i bogen. Det kom der denne lille serviet ud af.

    Egentlig skulle alle motiver have været lige store, men noget må være gået talt under tælningen. Nu blev det som det blev.

    Jeg har tidligere stiftet lidt bekendskab med kogin, idet jeg har syet en lille pose. Da det var et kit, stemte stof og garn overens med koginteknikken. Min lille serviet er i stedet syet på noget hørlærred, jeg havde på lager. Det er for åbent i vævningen i forhold til japanske stof, men man ta’r hvad man har, når inspirationen er der. Det anvendte stof har en trådtæthed på ca. 8 tråde pr. 1 cm. Garnet er bomuldsgarn.

    Bogmærker

    Der var mere stof tilbage efter servietten var syet. Cirka et stykke på samme størrelse. Så hvordan kommer man afsted med at afprøve meget på lille plads? Svaret er – bogmærker.

    Der er pæn orden og symmetri.
    Størrelse 6,5 cm x 23,5 cm (uden frynser)
    Her er arbejdet med et lille element, som er gentaget og opbygget til et ornament. Stoffet var ikke langt nok til, at ornamentet kunne lukkes i enderne, men egentlig kan jeg nok bedre lide det åbent som her. Der er en vis usynlig fortsættelse ud over kanten.
    Størrelse 10 cm x 26 cm (uden frynser)
    Igen satte stoffet begrænsning. Det er derfor de to midterste felter ikke er afgrænsede som de to i enderne. Størrelserne på de sorte felter var definerende for hvilke motiver, der kunne broderes. Samtidig skulle de fire motiver være forskellige. De gule blomster yderst prøve skal skabe en vis sammenhæng i broderiet. De skulle lige have været rykket et par tråde mere ud mod kanten.