• 29dec
    Categories: at sy, Diverse Kommentarer lukket til Sekskantede æsker

    Igennem temmelig mange år har jeg haft et sæt sekskantede æsker liggende. Dvs. to stykker karton, hvorpå æskeskabelonerne var påtrykt. Nu er de blevet syet. De er i tre størrelser. Tværmål på længste diagonal er henholdsvis 8 cm, 10 cm og 12 cm. De er betrukket med stof udvendigt og indvendigt.

    Jeg startede med den mindste størrelse. Fulgte ikke den medfølgende vejledning, hvilket senere gav nogle udfordringer. Der stod noget om at lime stoffet fast og derefter sy hjørnerne i hånden. Jeg syede hjørnerne på maskinen på alle tre størrelser. På den mindste æske blev kanten bukket ind og limet fast med limstift. Det betød så, at jeg ikke kunne gå videre, før det var tørt.

    Belært af denne erfaring, blev de to næste størrelser ordnet v. h. a. tape og lidt mere tro mod vejledningen, hvor inderdelenes bund og sider blev betrukket hver for sig og syet sammen med kastesting i kanten. Yderstykkerne stadig ordnet som på den lille æske, dog sat fast med tape.

    Hver æske består af en yder- og inderbund. Tilsvarende med låget. De to dele er syet sammen i hånden. Hvis der sys med kastesting, er det lettest at sy i den kant, der er længst væk. Klemmerne er brugt i stedet for knappenåle og for at have lidt hold på de to stykker under sammensyningen.

    Sys der i stedet sammen med lige sømmesting, er dette lettest i den nærmeste kant.

    At få stingene usynlige, er ikke lykkedes.

    De tre færdige æsker med låg.

    Og uden låg.

    Stoffet til æskerne er bomuldsstof, som jeg har fået af en venlig kollega. Hvad æskernes funktion så bliver, finder jeg nok ud af.

  • 25dec
    Categories: at sy, tasker Kommentarer lukket til Etui i voksdug

    Til sportstasken i voksdug har jeg også syet et lille etui, også i voksdug, hvori der kan ligge en hårbørste. Etuiet er syet i et enkelt lag voksdug.

    Etuiets form er en rektangel. På langsiderne er syet lynlås. Lynlåsen er under påsyningen holdt på plads med en smal dobbeltklæbende tape. Denne tape er valgt, fordi brugen af klemmer gør syarbejdet af lynlåsen mere bøvlet. De er i vejen. Og knappenåle prikker blivende huller i voksdugen.

    Efter lynlåsen er syet på i begge sider, og sømmerummet evt. er stukket fast fra retsiden, er det tid til at lukke etuiet i hver ende. Dette gøres ved at folde det ret mod ret med lynlåsen placeret midt på. Klemmen har samme funktion som en knappenål ville have i alm. stof.

    Derefter foldes etuiet på den modsatte led og hjørnerne sys ind. Dette giver etuiet en “kasseform”.

    Det færdige etui.

    Erfaringer/gode råd ved syning i voksdug:

    • Sy med længere stinglængde
    • Som nævnt bruges klemmer i stedet for knappenåle
    • Dobbeltklæbende tape kan være en hjælp, hvor klemmerne bliver for klodsede
    • Ved stikninger på voksdugens retside, kan der med fordel anvendes en trykfod med glidesål. Har man ikke en sådan, kan der sættes et stykke malertape på undersiden af trykfoden.
  • 25dec
    Categories: at sy, tasker Kommentarer lukket til Lille sportstaske

    Lillepigen er begyndt til svømning og kunne godt bruge en taske til badetøj, håndklæde m.m. Da der nemt kan ligge vand på gulvet i et omklædningsrum til svømmehaller, og omklædningsrum i det hele taget, valgte jeg voksdug som materiale til tasken. Alle stykker er dobbelte, så det også indvendigt er en “voksoverflade”. Bagsiden af voksdugsmaterialet er stofagtigt og det er nok ikke så smart at lægge en våd badedragt og håndklæde direkte på dette. De dobbelte lag er samtidig med til at stabilisere tasken.

    I voksdug fungerer det ikke med knappenåle. Derfor har jeg brugt smal dobbeltklæbende tape på de mere kritiske steder. F. eks. på billedet herunder, hvor den hvide strimmel er et stykke dobbeltklæbende tape, som en hank sættes på.

    De to knappenåle markerer, hvor der skal sys en lille firkant med et kryds i, for at gøre hankepåsyningen på sidestykket mere holdbart. Klemmerne er for at holde de to lag voksdug sammen, mens hanken påsys.

    Hanken er vævet gjordbånd, 3 cm bred. Hver hank måler 1 m.

    Efter hanke er syet på, er sidestykkerne syet på og derefter bunden. Både sidestykker og bund er også to lag voksdug lagt vrang mod vrang. Det kan være en hjælp at holde de to lag sammen med dobbeltklæbende tape til det videre syarbejde. Alle sømmerum indvendigt er efterfølgende dækkede at et påsyet 2 cm. bredt bånd klippet af voksdug og stukket fast.

    Et kig ind i tasken. Den røde pil går til båndet syet om sømmerummet fra sidestykkets sammensyning med midterstykket og den orange pil peger på båndet, der omslutter sømmerummet hvor bunden er syet på tasken.

    Den færdige sportstaske klar til en tur i svømmehallen.

    Tasken er ca. 30 cm lang, 20 cm bred og 20 cm høj.

  • 21dec
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Hurtigt julepynt

    Hjertet består af to stykker filt. Herpå er broderet frie korssting. De to filtstykker er sammensyede med knaphulssting. Ophængssnor i og så er der pynt.

    Hvis hjertet skal hænge frit, kan der broderes på begge sider af hjertet.

    Hjertet måler ca. 6½ cm på det bredeste sted og 6 cm i højden.

  • 14dec
    Categories: at sy, tasker Kommentarer lukket til Sy i voksdug

    På skolen har vi været så heldige at få doneret nogle rester i voksdug. Det kaldte på en afprøvning af at sy i dette materiale, inden der var nogle elever, der fik materiale præsenteret. Jeg syede derfor et lille etui.

    Først besluttede jeg mig for en form og tegnede et mønster til dette i papir. Det blev lagt på bagsiden af voksdugen, og der blev tegnet sømmerun til. Der er ikke sømmerum øverst, fordi lynlåsen, der skal lukke etuiet, skal støde direkte til kanten.

    Dernæst blev der syet en lynlås i hver side af overstykket. Der er således syet fra retsiden, og i netop dette stykke voksdug fungerede det fint. Overfladen var ikke for glat. Arbejdet gled godt gennem symaskinen.

    Næste trin var sammensyning fra vrangsiden hele vejen rundt langs de tre sider.
    Derefter er bunden formet. Der er syet på tværs i begge sider. Se den røde streg til venstre på billedet herunder.

    Så kunne det hele vendes om til retsiden og erklæres færdigt.

    Konklusionen er, at det kan større elever, med nogen erfaring i betjening af symaskine, arbejde med. Ulempen er, at der ikke kan sættes knappenåle i og ej heller sys forkert, så der skal pilles op. Begge dele efterlader huller i voksdugen; og det ser ikke kønt ud. Hvordan denne udfordring løses, må fremgå af et kommende blogindlæg.

  • 16nov
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Honning – en cardigan

    Jeg havde købt noget lækkert garn hos Panduro. Delvis uld og det tåler vask på uldprogram, så det blev til en cardigan til barnebarnet. Strikket i str. 8 år.

    I en strikkebog af Lene Holm Samsøe, Kærlighed på pinde, fandt jeg en opskrift, med titlen “Honning”. Der er strikket oppefra og ned.

    En cardigan skal have knapper midt for. Med afsæt i garnets farve samt modellens navn, skulle det selvfølgelig være knapper med bier på. Det lykkedes og endda så farven passede perfekt.

    Trøjen er godkendt til brug af indehaveren, og har netop været på i skole.

  • 23okt
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Nålebog

    En nålebog er en “bog”, hvor siderne består af stof, så der kan sættes nåle fast på siderne. Samme formål som en nålepude. Fordelen ved nålebogen er, at den lettere kan medbringes, hvis der er nålebehov andre steder end ved den vante syplads hjemme. F. eks. på kursus.

    Denne nålebog er en slags souvenir fra min sommerferie i Stockholm, hvor jeg besøgte butikken Svensk Hemslöjd. Et mekka for tekstilnørder udi bl. a. broderi og vævning. Så der kom et lille broderikit med hjem. Det var beskrevet til at kunne blive til en nålepude, en nålebog eller en lavendelpose. Materialet var tælbart hørstof samt hørgarn. Teknikken var platsøm. En art talt fladsøm. Da der også var en nål med, blev det påbegyndt på ferien. Det medbragte strikketøj skulle gerne slå til også til togturen hjem.

    Den færdige nålebog

    I oplægget kunne bagsiden af nålebogen være hvid eller motivet kunne selvfølgelig broderes igen. I en gammel svensk korsstingsmønsterbog fra 1947, fandt jeg et lille motiv, tegnet i en farve, som jeg omsatte til flere farver.

    Korsstingsbroderiet til højre er syet over tre tråde.

    Så blev broderiet færdigt og klar til montering. Jeg kunne ikke lige en vejledning til dette, men har gjort som følger:

    Siderne i nålebogen er filt og indvendigt er der et stykke hvidt stof. Til at stive det hele af, er brugt et stykke hvid karton.

    Nålebogens enkelte dele

    Foret blev klippet med et godt sømmerum. Det blev foldet om kartonstykket og hjørnerne syet ind i vinkel og deres sømmerum klippet ned. Dette for at hjørnernes sømmerum ikke skulle fylde ret meget. Kartonstykket blev taget ud igen. Det blev kun brugt til at markere sømmerummets ombuk.

    Foret klar til videre montering

    De enkelte sider i nålebogen har fået påsyet lidt tekst, så der kan blive orden i nålene. En side til synåle, en til borderinåle og to sider til symaskinnåle. På disse to sider er angivet nålefinhed, ligesom der på siden til broderinåle er opdelt plads til spidse og stumpe broderinåle. Alt dette er broderet på maskinen.

    Nålebogens sider er syet til forstykkets retside

    Det næste, der skulle klargøres, var yderstykket med broderierne. Altså hørstykket. Også her er sømmerummet foldet om kartonstykket. Dette er blevet liggende og hjørnerne er syet til i hånden.

    Yderstykket klar til sidste montering

    Ved at lade kartonstykket ligge “inde i” yderstykket, blev sømmerum og hjørner herfra ikke synlige fra retsiden.

    Sammensyningen af yderstykke og bogens indmad foregik i hånden. Inden symaskinesting på bogens forside, forstås.

    Sammensyning af yder- og inderstykke med små sømmesting
    Så er der nåle i bogen

    Om det så fører til bedre overblik over nåle må tiden vise.

  • 22okt
    Categories: Diverse Kommentarer lukket til Bagagerumsbeskytter

    Eller hvilke opgaver man kan få, fordi man kan sy lidt på en symaskine.

    Hjemme hos min søn og svigerdatter har de nogle hunde, som af og til skal med i bilen. For ikke at svine bilens bagagerum til med hundehår og beskidte poter, fik jeg udfordringen med at sy et “indtræk”, som er let at rengøre. Materialet er noget læderlook. Vævet stof, der er PU coated.

    Det hele er bygget op som hynder, så stoffets bagside alle steder er indvendigt. Dette for at kunne aftørre indtrækket. Fyldet i de enkelte dele er liggeunderlag. Indtrækket består af bund, sider og bagstykke samt et ikke fyldt stykke, der falder ned over kofangeren på bilen. Bagstykket skråner indad nederst, følger bagsædets form, og sidestykkerne har form som en trapez.

    Indsatsen er monteret med stropper og klikspænder om nakkestøtterne. Dette holder det hele på plads.

    Mellem bagstykke og hvert sidestykke er en delbar lynlås, så det hele kan pakkes sammen og blive helt fladt. Mellem de enkelte dele er der et smalt stykke, uden fyld, så delene kan foldes uden at fyldet kommer i vejen.

    Det var en spændende udfordring, så jeg håber de får glæde af det og at det virker efter hensigten.

  • 13okt
    Categories: at knytte Kommentarer lukket til Blomsterophæng

    På mit arbejde har jeg fået en ny forberedelsesplads. For at gøre det mere hyggeligt, og fordi muligheden var til stede, har jeg fået sat en krog i vindueskarmen, så der kan hænge en blomst og hygge lidt. Der er halvhøjt op, så ophænget skulle have en vis længde. Det kunne jeg ikke lige finde i handlen, så frem med knytteremedierne. Der er udmålt otte lange tråde af tynd bomuldsfiskegarn.

    Først blev der knyttet et stykke, som skal være øjet øverst i ophænget, der skal hænge på krogen. Dette er 8 cm.

    Der er knyttet med to tråde i hver knob over en sjæl på fire tråde. Knobet er et fladknob, hvor de to dele af knobet knyttes i en arbejdsgang.

    Så blev det knyttede stykke lagt dobbelt og der knyttedes rundt for at samle øjet foroven og for at få fordelt trådene jævnt rundt. Dette stykke er 2 cm.

    Turen kom nu til de fire bærende “bånd”. De er knyttet med et afstandsstykke, der er syv cm, bredt. Både for at skabe lethed i udtrykket og for at arbejdet ikke ville tage alt for lang tid. Der er knyttet tre knob for hver gang afstandsstykket er flyttet.

    Da dette var gjort på alle fire “bånd”, skulle der knyttes en “kurv”, som urtepotten skulle anbringes i. Igen blev afstandstykket på de syv cm. brugt. På billedet herunder ses, hvordan trådene fra “båndene” er delt, og to og to indgår i det nye knob, der danner kurven. Også her er der tre knob inden afstandsstykket fjernes og to nye sæt tråde knytter videre i “kurven”.

    Efter dette er gentaget tre gange, er der knyttet rundt som i starten af arbejdet. Dette låser “kurven”, så urtepotten kan hænge stabilt.

    Til slut klippes trådenderne til i passende længde.

    Så nu er der lidt hygge på forberedelsespladsen. Planten er en scindapsus.

  • 10okt
    Categories: at batikfarve Kommentarer lukket til Viklebatik af T-shirt

    Jeg havde behov for vikar til en håndværk- og designgang. Eleverne skulle starte på viklebatik. Derfor lavede jeg en lille introvideo om foldning og vikling af T-shirt.

  • 02okt
    Categories: at væve Kommentarer lukket til Viskestykker

    Inspiration hentes mange steder. Sommeren 2020 bød på en tur til Maribo med besøg på Frilandsmuseet De Gamle Huse. Masser af olmerdugsvævninger i sengetøjet. Herunder et lille udpluk.

    Denne tur inspirerede til viskestykker, hvor farverne var delvis hentet i museumsoplevelsen.

    Der blev planlagt med 6 viskestykker og jeg vidste godt fra starten, at ingen af de seks ville blive fuldstændig ens. Udgangspunktet var seks skafter søllet lige over.

    Samme trend og sølning. Variation i opbinding og islæt.

    De første viskestykker: Bindingen en ombrudt kipper, i vævebøger benævnt batavia.

    1. viskestykke: Islæt som trenden.
    2. viskestykke: Islæt: Bockens Towgarn nr 6. Hør

    Bindemønstret træder tydeligere frem med sort islæt. Det valgte towgarn, gav et temmelig kraftigt stykke stof, så måske dette i stedet egner sig mere som håndklæde frem for viskestykke. Det må tiden vise.

    3. viskestykke: Islæt som trend. Her er leget med tern.

    Så skulle der ske noget andet og væven blev bundet om.

    4. viskestykke: Islæt som trend.

    Det blev kun til det ene viskestykke i denne binding. Det tegnede mønster egner sig vist bedre til strik eller korssting end til vævning.

    Så en ny opbinding. En småmønstret krepbinding.

    5. viskestykke: Islæt som trend
    6. viskestykke: Islæt: Bockens cottonlin 22/2

    Disse to sidste viskestykkers binding gav et viskestykke, som var mere “vaflet” i struktur. En god kvalitet, som godt kan fortjene en gentagelse.

  • 30sep
    Categories: at plantefarve Kommentarer lukket til Gyldenris – plantefarvning

    Farvegryden har været fundet frem her i starten af september (selvom det først er nu, der skrives om det). Jeg har tidligere farvet i gyldenris med godt resultat, så det fik jeg lyst til igen. Det blev til to omgange. I alle tilfælde er der alunbejset 20%.

    Første runde var hele stænglen med udsprungne blomster. I første farvebad, til højre på billedet herunder, er der farvet på en-trådet uldgarn samt, yderst til højre noget silkegarn. Derefter blev farvebadet varmet op igen. Denne gang kom der noget hjemmespundet uldgarn i, som tidligere var farvet med grannåle. Det er de to garnfed til venstre.

    Der var stadig mange gyldenrisplanter, som havde bredt sig i haven, så da de blev rykket op, blev der lavet endnu et farvebad. Denne gang kun med bladene. De er høstet efter første farveomgang, så blomsten var sprunget ud. Her er alt garnet den en-trådede uldgarn. På billedet ser det ud til, at første farvebad har givet to forskellige nuancer. Det er nu ikke tilfældet. I andet farvebad indsneg sig et lille fed, som var ubejset. Og som forventet bliver det lysere i farven.

    Det fremgår ikke så tydligt på billederne, men farvningen med stængler, blade og blomster giver en mere gylden farve. Farvningen kun med blade blev en anelse grønlig.

    Et andet formål med de to farveforsøg var også, at benytte to forskellige gryder. Den gryde, der benyttedes til første farvning, var en emaljegryde, men med et lille afslag af emalje i bunden, så der måske ville blive afgivet lidt jern til vandet. Det kunne påvirke farven. Anden omgang foregik i en rustfri stålgryde. Hvorvidt det har spillet ind, er svært at sige. Så skulle det nok have været samme høst, som var blevet fordelt i de to gryder.