| M | Ti | O | To | F | L | S |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | ||
| 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 |
| 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 |
| 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 |
| 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | ||
På føromtalte designkursus indgik et lille loddekursus. Det var en del af filtelampeopgaven. I mit lampedesign indgik ikke loddebehov. Jeg skulle ikke bruge et metalstativ til skærmen eller fatningen. For alligevel at prøve loddeteknikken, lavede jeg min egen ”lille hjælper”.
Den har fået en plads i vindueskarmen hvorfra den følger godt med og bidrager med ideer til kommende projekter og opgavers løsninger.
Hænderne ‘serverer’ løsningen.
På det tidligere omtalte kursus i design, hvor “uretfærdighedslampen” blev lavet i papir, lød opgaven nu på en rigtig lampe og ikke kun en model. (Der er tale om en ny opgave)
Kravet til lampen var, at det skulle være en hyggelampe. Der skulle indgå såvel hårde som bløde materialer. Det skulle tilstræbes, at de hårde materialer ikke kun var støttematerialer, men at de indgik i produktets udtryk. Det bløde materiale var filt – filteprocessen. Det hårde materiale kunne være metal, til lampestativ m.m.
Jeg valgte en løsning, hvor det hårde materiale var et træmateriale, peddigrør. Dette skulle flettes til en form for kurv/stativ/skærm. Herover skulle der filtes med nålefilt både indvendigt og udvendigt. Ideen var, at når lampen var tændt, skulle lysvirkningen gennem flettet og filten afsløre flettet. Nederst skulle kunne anes lidt peddigrørsflet. Jeg har tilstræbt en ligeværdighed mellem det hårde og det bløde materiale. Inspirationen kom bl. a. fra en lampe lavet af asietter fundet her: http://www.tinavalentin.dk/kreativ_Genbrug.html.
Produktet står ikke helt mål med anstrengelserne. Til gengæld har det været en lærerig proces. Selvom jeg selv synes jeg er en habil filter, lærte jeg endnu engang noget om filtens mysterier.
Processen:
Fletningen af lampeskærmen med krusedulleflet
Der flettes udenom en spand.
Skærmen er flettet færdig.
Instruktøren gav mig det råd, at arbejde med en malle. Dvs. at lave en flad form først, som senere filtes i rund facon. Denne kunne så trækkes ud over flettet. På den måde ville det indvendige af skærmen være synlig flet. Min ide var, at flettet også skulle være dækkes af filt indvendig. For at afprøve ideen, måtte jeg lave et lille forsøg. En krusedulleflet, der blev filtet om:
En krusedulleflet til afprøvning af filteideen.
Nålefilt trukkes lidt fra hinanden og lagt på begge sider af peddigrørsflettet.
Prøven filtet.
Afprøvning af lysgennemskinneligheden. Solen skinnede godt den dag.
Jeg var tilfreds med resultatet af den lille prøve, så nu var det i gang med nålefilt på den flettede skærm. Dog ville jeg godt have lidt mere “hårdt” materiale med. Det kunne være i form af en kobbertråd, der blev flettet ind i skærmens underkant. Jeg prøvede med en lille rest tynd tråd. Ideen som sådan var god nok, men tråden skulle være tykkere.
tynd kobbertråd flettet ind i skærmen.
En anden mulighed var at lade kobbertråden være mere synlig. Det kunne lade sig gøre ved at flette den ind i peddigrørsflettet efter der var filtet. Afprøvede det på den lille fletteprøve.
Kobbertråden flettet ind efter der er filtet.
I sidste løsning kom kobberet mere til sin ret.
Så kom det store filtearbejde.
Nålefilt lagt indeni skærmen.
Endnu et lag nålefilt udenpå skærmen.
De to lag nålefilt nåles sammen nogle steder.
Så i gang med sæbevandet. Jeg startede på toppen både udvendigt og indvendigt og gjorde efterhånden mere og mere vådt. Hele tiden arbejdede med filten både udefra og indefra. Overskydende uld forneden på lampen er plukket væk efterhånden.
Filtningen.
Erfaringer: Selvom de to lag nålefilt var nålet sammen nogle steder, kunne det slet ikke holde lagene sammen på hver sin side af peddigrørsflettet. Det blev nødvendigt at hæfte nålefilten fast med et stykke sytråd en del steder. Jeg tror filten bedre havde kunnet hæfte sig til hinanden, hvis afstanden i krusedulleflettet havde været mere åbent. Ulden hæfter ikke direkte på peddigrøret, men skal gribe fat i fibrene fra nålefiltlaget på den anden side af flettet. En forbedring, som ikke er afprøvet, da jeg kom i tanker om det undervejs, var, at have flettet tynde ‘bånd’ af nålefilt ind i peddigrørsflettet inden de to lag nålefilt blev lagt på. Så ville ulden have haft bedre mulighed for at gribe fat.
Filten ligger ikke jævnt glat på lampen. Jeg skulle have fjernet noget af filten der hvor det lagde sig som folder udenom og indeni skærmen. Det blev gjort nogle steder. I stedet er disse folder visse steder filtet ned så det ligger som sjuskede klumper i filten. Eller det er måske bare personligt udtryk?
Ovenstående proces tog to hele kursusdage.
Til slut er der flettet lidt kobbertråd, 0.8 mm i underkanten, monteret en fatning og en 15 W pære. Og så er der hyggelys.
Den færdige lampe.
Jeg synes det er lykkedes at ramme et udtryk, hvor de to materialer er ligeværdige. Kobbertråden forneden burde nok være en andelse tykkere for at det harmonerer med peddigrørsflettet.
Det har været en lærerig og spændende proces.
Jeg har været på et inspirerende ugekursus med titlen: Design – proces og metode. Et kursus, henvendt til håndarbejds- og sløjdlærere. Målet med kurset var design og designprocessens betydning for læreprocesserne i sløjd, håndarbejde og håndværk og design. På kurset blev vi præsenteret for flere forskellige tilgange til emnet. Den åbne ring er et af resultaterne.
Her vil jeg præsentere resultatet af den første designmetode vi prøvede. Det gik kort fortalt ud på, at vi fik et ord. Dette ord gav associationer. Et af associationsordene skulle i tomandsgrupper viderebearbejdes til et lampeudtryk. Tilgængelige materialer var papir, pap, tynde bambuspinde, tape m.m. Til denne opgave således hverken tekstile eller traditionelle sløjdmaterialer.
Her et bud på associationsordet: Uretfærdighed.
Uretfærdigheden er udtrykt i kuber i forskellig størrelse, udskæringerne/hullerne i forskellige former. Nogle strengt geometriske – andre klippet frit.
De enkelte kuber er samlet sådan som det ville tage sig bedst ud. Det allerede samlede ‘talte til os’ og ‘fortalte’ hvor den næste kube skulle sidde. Materialet er kraftigt papir, som er tapet sammen.
I denne uge er jeg så heldig at være på kursus. I dag lød opgaven på, at designe en fingerring. Ringen skulle være åben, den skulle saves ud af en sølvplade og den skulle efterbehandles evt. med en anden overflade end den blanke sølv, slibning samt polering.
Først skulle der tegnes flere forslag til ringens form. Det valgte design klippes i papir for at vurdere om form og str. kunne fungere
Skitsei til sølvring
Derefter skulle formen saves i en aluminiumsplade i samme tykkelse som sølvmaterialet. Dette også for at vurdere om form og funktion var som ønsket.
Så var det tid at udføre selve sølvarbejdet. Ringen er mindre end på billedet. Diameter ca. 2 cm.
Åben sølvring
Jeg valgte en overflade bestående af hamring samt opkradsning.
Denne proces var en øvelse i et håndværk kombineret med en lille overskuelig designopgave indenfor nogle givne rammer.
Ringen i funktion
Spændende at få et lille indblik i et helt andet fagområde end mit sædvanlige.
Tiden til større projekter er ikke til stede, så hvad stiller man op med en masse ivrige piger den sidste undervisningsgang?
I tekstilværkstedet, Bramming, præsenterede vi dem for et lille armbånd i læderrester, der flettes sammen af led.
De blev et kæmpehit.
Lukningen er en trykknap. Denne montage tog jeg mig af. På et tidspunkt følte jeg mig som samlebåndsarbejder: Hultang – trykknaptang – hultang – trykknaptang. Og holde styr på øverste og nederste del af trykknapperne. Bedst som jeg var færdig, kom der lige et par stykker mere, der skulle have trykknapper monteret. Herligt.
Materialet er læderprøver fra skoindustrien.
Med billedet af de flotte armbånd, vil jeg gøre opmærksom på tekstilværkstedets udstilling på Bramming Bibliotek, som kan ses i perioden 7. marts til 21. marts.
Datteren kom hjem med en kjole hun skulle bruge til en fest. Den havde ærmer, der var for lange. Den var for vid i halsudskæringe foran og så lidt for løs/stor i taljen.
Løsningen blev at lægge to små læg i halsudskæringen:
At afkorte ærmerne. Rullesøm på overlockeren:
Samt at sy et stykke blonde på i siderne, så det går hen under barmen og derefter bindes i en sløjfe på ryggen:
Den løsning spiller godt sammen med kjolens blondestof. Så nu er hun forhåbentlig festklar.
Denne dukke var også et bidrag til SchoolYard Rock and Art på min skole d. 23. maj. Den er lavet af det ene delehold i 5.a.
Til udstillingen skrev et par elever om arbejdet med dukken:
Vores tema var musik, vi skulle nemlig lave noget til school yard rock. Da vi skulle finde på hvad vi skulle lave fandt IA, vores lærer, på at vi skulle skrive på nogle gule sedler, hvad vi havde som ideer. Også hang vi dem op på et skab, og så skulle vi stemme om den bedste ide. Den ide der fik flest stemmer var en dukke, vi skulle finde ud af om det skulle være en dreng eller pige. Vi kunne ikke blive enige om det, skulle være en dreng eller pige. Men så fandt vi på en zombie dreng. Og så blev vi enige. Han er lavet ud af grøn stof, som selve kroppen. Den har et skelet inde i sig, der er lavet ud af træ. Vores første skelet blev væk og så lavet vi et nyt. Vi har lavet en bluse med noder og en skrift på, den er grøn og har hvide cirkler.
Arbejdet med dukken har været en rigtig god designproces. Først en brainstorming, som dannede grundlag for en nærmere definition og afgrænsning af opgaven. Dernæst den demokratiske proces undervejs, hvor eleverne skulle blive enige om hvordan produktet skulle blive. Samt hvem, der skulle lave hvad. Den fælles ansvarlighed for et produkt samt overholdelse af en deadline, blev også afprøvet. Alt i alt en proces, som jeg som underviser, er meget tilfreds med.
Se også Procesbilleder – zombiedukken.
Billeder fra Schoolyard Rock- arrangementet kan ses på Bakkevejens skoles hjemmeside. Vælg: Galleri. Vælg: kategori: 2011/2012. Vælg: billedsamling: Schooyard Rock and Art.
Min mand kom hjem med en hel spandfuld fresier. Så nu er der buketter overalt. Mixede i forskellige farvekombinationer står de nu og inspirerer.
Et bud på forskellige materialer til et raflebæger. Raflebægre har tidligere været vist her på bloggen.
Samt en analyse af raflebægerets form set fra en matematisk synsvinkel.
Raflebægre i traktorslange, plastdunk, basketball og presenning
Et raflebæger er set med matematiske briller en keglestub. Altså en kegle, hvor toppen er skåret af.
Raflebægeret af plastdunk vendt på hovedet så keglestubben er tydelig.
Keglestubben består af en cirkel som er bund i bægeret samt et sidestykke. Dette sidestykke er et udsnit af to koncentriske cirkler. Bredden på bægerets overkant i forhold til bunden er et spørgsmål om vinklen på cirkeludsnittet. Det forholder sig således, at jo større denne vinkel er jo bredere bliver bægeret foroven i forhold til bunden.
Til konstruktionen af bægeret skal vælges tre tal:
d: diameter i bægerets bund.
v: vinklen på cirkeludsnittet.
h: højden på bægeret.
Brug formlerne til beregning af r1 og r2. Disse to tal skal bruges for at tegne cirkeludsnittene. Se figur 1.
figur 1
r1 = 180° : v ∙ d
r2 = r1 + h
Fremgangsmåde:
Konstruer mønstret ud fra formlerne. Eksperimenter med forskellige værdier af d, v og h.
Tegn mønsterdelene over på materialet.
Beregn placeringen af hullerne til sammensyningen. I bunden skal der være ca. 1 cm mellem hvert hul. Det samme antal huller på nederste kant af sidestykket. Hullerne placeret ca. ½ cm fra kanten.
Klip hullerne med hultang – 1 mm huller.
Sy først sidestykket sammen. Sy med vokset tråd og to nåle. En nål i hver ende af tråden. Sy fra nederst og op mod bægerets overkant. Start med hver nål ind gennem hvert hul i hver side. Sy derefter i kryds op langs siden og tilbage igen.
Sy bunden fast på tilsvarende måde.
Slut med at binde de to trådender sammen indvendigt i bægeret.
De anvendte materialer er her traktorslange, en kasseret basketball, et stykke presenning og en plastdunk, der har været sprinklervæske i.
Med traktorslange og basketball er mønstret tegnet uden overlap. De to lige sider er lagt mod hinanden ved sammensyningen.
Både presenningen og plastdunken er klippet med overlap for at få en mere rund form.
Det var nogle bud på materialer til et raflebæger.
Hvad med aflagte gummistøvler? Opfordringen til andre materialer er herved givet videre.
I det tidligere indlæg om raflebægre kan ses eksempler på forskellige størrelser af centervinklen samt evt. hentes et mønster.
Tak til Toft-fotoservice for fotohjælp.
Indrømmet med det samme.
Jeg har ikke selv syet bamser. Folmer kan købes i land og fritid.
Og samtidig støttes Julemærkefonden med et beløb pr. bamse.
Inden Folmer “flytter hjem” til en af familien små medlemmer, bliver han forsynet med barnets navn på en af selerne.
Her ved siden af er Folmer kravlet op på pc-en for at vise sine seler.
Reflekserne er fra TrygFonden.
Klik på billedet for at se det større.
I denne uge har vi haft skolefest på skolen. I den forbindelse skulle nogle elever i 4. kl. bruge et telt til en spåkone. Hvad gør man når man så? Man allierer sig med at par sykyndige og -interesserede elever fra klassen og så går vi ellers i gang godt bistået af skolens hjælpsomme pedel, der konstruerede montagen. Vi havde to dage til rådighed.
Teltet skulle have en højde på ca. 170 cm, så det var muligt for børn op til 6. kl. at stå oprejst inde i det. Desuden skulle der være plads til at to børn kunne sidde derinde med et lille bord imellem sig.
Ud fra disse rammer tegnede eleverne og jeg nogle forslag til hvordan vi kunne løse opgaven.
Og hvordan gjorde vi så?
Det hele er bygget op omkring en vandslange.
Denne er afstivet ved, at der er ført hegnstråd, af den slags, der bruges til at holde kreaturer inde på marken, ind i slangen. Samlingen er så sikret med gaffatape.
Den fremkomne cirkel havde en diameter på ca. 112 cm og dermed en omkreds på ca. 350 cm.
Materialet til teltet er bomuldslærret, for at teltet ikke skulle blive alt for tungt.
Der skulle naturligvis være stof nok til at dække hele vejen rundt. Samtidig valgte vi at lade det overlappe foran og på den måde lave en indgang til teltet. Og så måtte det gerne være lidt “folderigt”.
Ud fra hvad vi havde på lager, valgte de to hjælpere farverne til teltet. Hver stofbane er klippet 2 m lang. Og så var det ellers at samle det med masser af knappenåle og sy sammen. 
Samt ikke mindst sy ombuk i begge sider foran ( 2m) og i bunden (ca. 5,6 m). De synes godt nok der var langt rundt og det var hårdt arbejde at sætte så mange knappenåle i.
Øverst på sidestykket blev der syet huller til at montere taget om vandslangen til sidst.
Toppen af teltet skulle være kegleformet. Så matematiklæreren (undertegnede) måtte i gang med cirkelberegninger. Efter at have tegnet nogle vinkler, der skulle illustrere hældningen på telttaget, blev vi enige om en taghældning på ca. 35°. Lidt regneri førte frem til, at cirkeludsnittet til taget skulle have en radius på 75 cm, da det skulle gå lidt ud over siden, samt at cirkeludsnittet skulle være ca. 325°.
På undersiden af taget blev der syet bånd fast, som ender i bindebånd. Bruges til at montere det hele til slut. Deres funktion er også, at holde taget nogenlunde udspændt.
Båndene er skråbånd, der ikke var foldet på forhånd. De blev lagt dobbelt og to og to blev der syet en D-ring på midten.
Tagunderkanten inddelt i 8. Et hul klippet i toppen af taget og kantet med skråbånd.
Båndene lagt på og zig-zagget fast til 15 cm. fra underkanten. Som det fremgår af billederne, lå de dobbelt, da de blev syet på. Klik evt. på billedet for at se detaljer.
Enderne af båndene blev derefter foldet enkeltvis og zig-zagget rundt om. Dette for at de kan holde længere. Teltet må gerne blive brugt mere end denne ene gang.
Vi var blevet enige om, at teltet også skulle have en dekoration øverst. 
En af eleverne tegnede nogle forslag til en bort og afprøvede størrelsen i papir. Da rette form og størrelse var valgt, blev formen tegnet over på vliseline.
Derefter valgtes en gardinrest. Bag på dette blev strøget vliselineborten.
De enkelte stykker blev syet sammen. Vi skulle jo bruge en 3,5 m lang bort. Og der blev zig-zagget rundt i buerne. Gardinstoffet var noget mere trævlevilligt end lærredet var.
Denne bort blev syet på underkanten af tagstykket ret mod ret, vendt på plads og kantstukket.
Efterhånden nærmede vi os den store samling af alle delene.
Sidestykket blev bukket rundt om vandslangecirklen. Og der blev igen sat mange knappenåle i. De syede huller skulle passe overfor hinanden på hver side af slangen.
På dette tidspunkt var der kommet lidt flere hjælpere til. Tidspresset steg. Skolefesten skulle være om aftenen. Så vi tog chancen og syede sidestykket om ringen på symaskinen. 
Dette syarbejde overlod de til mig. Nogle af hjælperne skulle så stå på bordet og sørge for at holde ringen både rimelig lodret og fri af væggen. Andre stod bagved og sørgede for at vægten af alt stoffet ikke trak det hele ned mod gulvet. Samtidig skulle de være klar til at ‘dreje’ stoffet fremad efterhånden som der blev syet om ringen. Eleverne syntes det var fedt ligefrem at blive bedt om at stå på bordet i skoletiden.
For at det kunne lade sig gøre at sy det på maskinen, måtte både nål og trykfod fjernes, mens syarbejdet blev lagt til rette og efterfølgende monteres igen.
Det gik.
Tilbage var så kun at binde taget fast gennem de huller, der var syet i sidestykket og rundt om vandslangen og hænge det hele på krogen.
Teltet hænger ikke helt i balance. Det skyldes, at der p.g.a. overlappet foran ved indgangen er mere stof her end rundt i resten af teltet.
Og det fungerede vist som det skulle.
Noget af det første jeg forsøger at lære mine elever, når de begynder på håndarbejde i 4. kl. er at lave en knude på sytråden i forbindelse med håndsyning.
Det lykkedes som regel for de fleste at fange hvordan. Efter noget tid kommer nogle af dem igen og spørger: “Hvordan er det lige jeg laver knude på tråden?”
Nu er der forskellige måder at løse det ‘lille’ problem på. Den metode jeg bruger, lærte jeg i sin tid af min gamle håndarbejdslærer i folkeskolen, da jeg startede med håndarbejde i 2. kl.
Herunder et link til en vejledning i billeder og tekst. Brug den hvis du kan. Og kom gerne med kommentarer til forbedringer af vejledningen.
