Min søde svigerdatter spurgte, om jeg kunne sy et hjælpemiddel til genoptræning af et ben på en hund efter dens operation. Det skulle være et omslag hvori der kunne lægges lidt tungt. Fx tre 20-ere. Jeg fik en detaljeret tegning og en forklaring. Det blev til denne løsning.
Det ser således ud, når det er foldet ud
Det er stadig sommer, så en kjole i let poplin kan vel godt være et bud på sommerdress.
Kjolen er syet efter mit grundmønster. Indsnit foran samlet ved taljen, bådformet halsudskæring og nakkelinjen sænket lidt. Ærmer afkortet til et meget kort ærme. Lukning med lynlås i siden. Underdelen er et rektangel lagt i wienerlæg. Denne løsning blev valgt, fordi der lige var stof nok til det kunne lade sig gøre. Stoffet er en rest købt hos Stof&Stil engang i vinters.
Så må vi bede om nogle solskinsdage?
En sommerkjole i viskosejersey. Udgangspunktet er disse kjoler. Ingen ærmer. Halsudringningen er gjort større og det samme med ærmegabet. Der er søm midt foran og midt bag, idet der er lagt lidt vidde ind i mønstret på midten. Ligeledes lavet et enkelt opklip for at lægge mere vidde ind. Denne skitse giver en idé om mønsterændringerne. Opklippet på tværs er foretaget et par cm over taljelinjen og ca. 2/3 afstand ind fra midt for/bag. Se bort fra indsnittene på skitsen. Der er ikke indsnit i mønstret.
Halskant og ærmegab er kantet med en smal rib. Klippet 4 cm bred og færdig bredde bliver så 1 cm. Her er så resultatet.
Stoffet er en viskosejersey med 4% elastan fra Stof&Stil.
Lige før sommerferien blev eleverne færdige med deres tasker syet i reklamebanner. De fik lavet fine resultater og klarede udfordringen med at sy i et svært og genstridigt materiale. Det stive plastbanner. Det var en udfordring, at materialet ikke var bøjeligt og at der skulle bruges klemmer i stedet for knappenåle. Flere opdagede fidusen med, at man kan vælge at sy baglæns, hvis der skal syes hvor det er umuligt at dreje arbejdet i den retning. Dette gjaldt ved påsyning af hank. For at gøre denne påsyning holdbar er der syet en firkant med et kryds indeni.
Oplægget til opgaven var den taske jeg havde lavet.
Herunder de færdige tasker med de tilhørende mock up.
Og taskerne alene.
I familien var der inviteret til temafest. Alt godt fra 1920-erne. Efter noget research fandt jeg frem til, at ærmeløse kjoler uden talje og med overskæring på hoften var det jeg ville gå efter.
En tur på genbrug. Jeg fandt en lang festkjole, der var lag på lag og meget lige op og ned. Dog med taljeindsnit. Og jeg fandt et sort tørklæde med brede guldborter i hver ende. Kjolens stof er chancerende over i sort.
Tealjeindsnittene blev pillet op for at skabe et mere “lige op og ned” snit. Kjolen blev klippet over et passende sted. Guldborterne fra tørklædet blev klippet af og syet i kjolen som hoftestykke. Så blev en del af det overskydende stof fra kjolen syet til et skørt, der blev rynket til under goldborten. Rundt i halsudskæring og ærmegab er der syet pailletbånd på.
Min datter havde et sort pandebånd med nogle sten som pynt, og så var festkostumet på plads.
Jeg glemte at tage et billede af kjolen inden jeg begyndte at sy den om. Som en kollega, som havde set den oprindelige kjole, sagde, da hun så et billede af den omsyede kjole: “Det var nu også en fin kjole inden du begyndte at klippe i den”.
Jeg havde fået et facadereklamebanner fra et supermarked. Ugen tilbud på grillspyd, eller noget i den retning.
Dette banner skal omsættes til tasker eller lignende.
Jeg lavede et forløb til valgholdseleverne med udgangspunkt i brug af et materiale, der ellers ville blive kasseret. Og samtidig vinklet således, at vi sætter spot på brugen af indkøbsplasticposer. Af fagligt område i håndværk og designforløbet satte jeg fokus på at lave modeller i rigtig størrelse først, inden den endelige taske bliver klippet og syet.
Reklamebanneret er i kraftig plastic, så det er hårdt at sy i. Husk længere sting på symaskinen og skifte til en kraftigere nål. Og brug klemmer i stedet for knappenple, da en nål i dette materiale efterlader et blivende hul.
Nogle billeder af processen:
Idéskitser:
Afprøvninger af modeller i fuld størrelse. Lavet i avispapir.
Jeg valgte at sy modellen til højre med oval bund.
De enkelte dele klippes ud i banneret. Sidestykket er syet sammen:
Syning af ombuk øverst på tasken. Ombukket er syet for at hankepåsætningen bliver mere stabilt:
Herefter blev den ovale bund syet på. Inden billeder af det. Det var meget besværligt, fordi klemmerne, der holdt bund og sidestykke sammen, skulle fjernes inden jeg kunne sy forbi. Så er det lettere med knappenåle, som bliver siddende når man syr forbi det aktuelle sted.
For at forstærke sømmerunnet i bunden af tasken, blev der syet en stikning i sømmerummet. Også vældig besværligt med en masse stiv plastmateriale, der ikke lige bøjer sig, så man kan komme til. Det lykkedes nogenlunde.
Til sidst blev de to hanke syet på. Forinden var de lagt dobbelt, vrang mod vrang og stukket på langsiden.
Den færdige taske:
I en stofbutik i Flensborg fandt jeg et stykke tynd jersey med print – formler fra matematikkens og fysikkens verden. Formler langt over folkeskoles y=a*x+b niveau.
Et stykke måtte med hjem og omsættes til en langærmet T-shirt.
Mønstret er fra Onion og efterhånden brugt en del gange.
Det vil sige nattøj til Louise på tre år og hendes elskede dukke.
Det var en del af julegaven til lillepigen. Dukken fik sit nattøj på med det samme. Lillepigen ville have det på da hun skulle i seng og gik i det en del af den flg. dag.
Jeg er ikke den store fan af korssting, da de godt kan blive lidt “ordinære”. Og broderet på f. eks. aida eller andet tælbart stof, kan jeg have lidt svært ved at finde en god anvendelse.
Men nu skal man jo ikke tage en beslutning med mindre man også er parat til at lave den om. Eller “Man har et standpunkt til man tager et nyt”.
Og som så ofte før er det mine elever i skolen, der inspirerer mig. To piger på valgholdet havde lidt tid i overskud og ville gerne brodere korssting. Den ene skulle lære den anden det. Helt fint. De fandt på nettet det sødeste lille tællemønster på en bi og gik i gang.
Jeg havde på et tidspunkt købt noget vandopløseligt canvas. Dette hæftes fast på alm. ikke-tælbart stof og så kan der broderes korssting.
For at få stingene til at ligge pænt, kunne jeg ikke føre nålen ned og op i samme arbejdsgang. Så det tog selvfølgelig lidt længere tid.
Bierne skulle broderes på en tehætte i fire baner.
Her er lige målene på stykkerne.
Og sådan bliver de når de har fået vasket det vandopløselige canvas ud.
Jeg havde bare lagt stykkerne i en balje vand. Det er nødvendigt at skylle ret grundigt, for at få det vandopløselige plast helt væk. Og så er det også en god ide at klippe det ret tæt ind til broderiet inden der skylles. Der er ingen grund til at have alt det andet plast i vandet også.
Så var det bare at sy banerne sammen til en tehætte. Indvendigt er der sat færdigquiltet stof som foer.
Den kan selvfølgelig også bruges til kaffe.
Stoffet er noget indisk bomuld, som egentlig er en dug. Det smitter af som bare pokker, viste det sig.
Endnu en jerseykjole som denne model.
Denne gang er der leget lidt med kontrastkanter. Det virker ret godt, synes jeg.
Det er nu kun til et vindue på et skib. Min sejlende søn arbejder i 6 timers vagter. Det betyder han nogle gange skal sove om dagen. Derfor havde han behov for et mørklægningsgardin.
Han kom hjem med målene/størrelsen tegnet på bagsiden af et udgået søkort. Så kan det vist ikke blive mere maritimt.
Dog er der ikke ankre, ror eller lignende på gardinet. Det er helt sort og stoffet er lagt dobbelt, så det forhåbentligt bliver helt mørkt.Der er syet en kant hele vejen rundt, som samtidig fungerer som løbegang til en elastik, så gardinet kan blive holdt på plads om vinduet.
Processen:
Gardinet og sidestykket klippet:
Sidestykket sat på gardinet:
Elastik trækkes i løbegangen. Der er syet et knaphul på hver side af langstykkerne. Dette letter i-trækningen af elastikken og giver mulighed for at stramme denne, hvis det skulle vise sig nødvendigt.
Det færdige gardin klar til at komme med på næste tur:
Sådan ser det ud i brug:
Rullegardinet foran vinduet gav slet ikke mørke nok.
Denne kjole er designet ud fra mit tilrettede personlige grundmønster. Stoffet, som er en tynd bomuld med nogle brede korsstingsbroderede baner i hver side og spredte småmotiver i midten, var delvis styrende for designet. Da de brede borter løb på langs gennem metervaren, har jeg vendt stoffets trådretning 90 grader. Det, der var på langs i stoffet er blevet på tværs i modellen for at udnytte stoffets udseende.
I denne kjole ville jeg arbejde med en overskæring i livet. Jeg har valgt at lægge overskæringen præcis i taljelinjen. Da stoffet som nævnt havde en broderet bort, som skulle udnyttes i skørtet, var det givet, at underdelen skulle være et rektangel. Havde først forestillet mig det skulle lægges, men det var der ikke stof nok til. Sådan går det når der købes rester. Så er det den til rådighed værende mængde materiale, der er styrende. I stedet blev det et tilrynket skørt. I overdelen har jeg bevaret begge brystindsnit. Næste gang tror jeg, at jeg vil samle det hele i indsnittet fra taljen. På ryggen er både skulder- og taljeindsnit bevaret.
Jeg havde en ide om en bådhals. Den må godt blive endnu mere bådudskæring til næste forsøg.
Jeg ville gerne have vingeærmer. Altså nogle ærmer, med meget vidde, der skulle drapere sig; falde i bløde buer. På trods af to forsøg, lykkedes det ikke. Det skyldes muligvis, at stoffet er for stift i det. Det er lærredsvævet og selvom jeg valgte den del at stoffet, hvor der var mindst broderi, kan det måske stadig være for stift til at ville drapere sig. Og endelig er der den mulighed, at der simpelt hen ikke er tillagt vidde nok i opklippene.
Ærmeforslag 1
Kjolen med ærme 1
Ærmelængden er også for lang i dette første ærmeforslag. Altså blev ærmerne pillet af og et nyt ærmemønster blev lavet.
Ærmeforslag 2
Det viste sig, at dette ærme lige præcis kunne klippes indenfor det først klippede ærme. Der var nemlig ikke mere stof tilbage med de små dekorationer på. Og klippe ærmet i den del af stoffet, der var tæt broderet ville helt sikkert ikke give den ønskede effekt.
Ærmelængden blev bedre ved forsøg 2, men draperingen lykkedes som sagt ikke, hvilket fremgår af billedet af den færdige kjole herunder.
Sådan blev kjolen:
Og lige endnu en detalje omkring ærmerne. For at der ikke skulle blive en tung ombukningssøm, har jeg klippet med 3/4 cm sømmerum og syet oplægningen med en rullesømstrykfod.
