Sønnen bestilte en “halsvarmertingest”, som kunne holde halsen varm, når han var på havet.
Den er syet i fleece.
Jeg har lavet et mønster, som kan udskrives her: Halsedisse i fleece.
Fremgangsmåde:
Atter en sæson er gået. En slags jubilæum, idet vi nu har undervist i fem sæsoner.
På udstillingen kunne ses tasker syet af bannere. Bl. a en taske, hvor banneret handlede om sporarbejde på den lokale jernbanestrækning.
Der var små filtede skåle; filtet over balloner. 
Det ene af denne sæsons emner hed: “Mig og mit værelse”. Her var omdrejningspunktet dekorationsformerne applikation og frit maskinbroderi. Det førte bl. a. til en del fleecetæpper. Eleverne fik et købt fleecetæppe, som de så dekorerede. Mange udnyttede virkelig, at de havde en stor arbejdsflade til deres rådighed. Der blev dekoreret med blomster, hundepoteaftryk og meget mere.
Puder er altid et hit. 
Under puderne ses nogle af fleecetæpperne.
Tekstilværkstedet må gerne være det sted, hvor eleverne kan prøve noget, der måske ikke er mulighed for i den daglige undervisning. Derfor tilbød vi de elever, der havde lyst, at de kunne prøve at flette i peddigrør. Det kom er nogle bægre ud af. De er flettet på en træbund af krydsfiner. 
I montren er også en pung flettet i candy-wrap-teknikken, Et par bannertasker og nederst endnu et tæppe. Stilk og blade er garn, der er påsyet med snorpåsyningstrykfoden.
I løbet af sæsonen forsøger vi at nå at tage en del billeder af eleverne og deres arbejdsprocesser. I år havde vi valgt at lave disse billeder køre som et diasshow i en digital fotoramme.
Hvad med en lille kage? 
Desværre er billedkvaliteten elendig. Det gik for stærkt.
Hesten på dette tæppe er et eks. på, at dekorationsteknikkerne supplerer hinanden. Applikation, maskinbroderi, garn påsyet og rulleøjne påsyet. Undervejs blev vi undervisere belært om forskellen på ‘man’ og ‘manke’.
Det skal retfærdigvis siges, at vi er fire lærere til to emner. Billederne er fra begge emner.
Tak til eleverne for deres engagement, gode ideer og positive energi.
At blive set i mørket er vigtigt.
Trygfonden uddeler hvert år refleksbrikker. De seneste år har de haft form som små “bamser”. De er syet af refleksstof.
Tasken er syet i kraftig denim. For at afstive, da der skulle frit broderes blomster, er der lagt et stykke filt under.
Refleksfigurerne fik klippet en cirkel af bagpå og lidt af fyldet blev taget ud. Dernæst blev de stukket fast.
Nogle af de overskydende cirkelstykker blev brugt til endestykkerne.
Stropperne til håndtagene har fået syet et stykke reflekssnor på kanterne.
På bagsiden sidder også en enkelt figurrefleks. Det er således muligt at få reflektioner uanset hvordan tasken vender.
Da dekorationen er udført med frit broderi, har det et vist præg af uregelmæssighed over sig. Denne linje skulle videreføres til håndtagene. Et par passende grenstykker blev fundet i brændeskuret. Og så var det ellers i gang med snittekniven og afbarke. Det skulle være en overflade, der var ‘kantet’ i modsætning til glatheden i en alm. rundstok. Det viste sig, at jeg havde fået fat i to forskellige træsorter.
Tak til Trygfonden for reflekserne.
I denne uge har vi haft skolefest på skolen. I den forbindelse skulle nogle elever i 4. kl. bruge et telt til en spåkone. Hvad gør man når man så? Man allierer sig med at par sykyndige og -interesserede elever fra klassen og så går vi ellers i gang godt bistået af skolens hjælpsomme pedel, der konstruerede montagen. Vi havde to dage til rådighed.
Teltet skulle have en højde på ca. 170 cm, så det var muligt for børn op til 6. kl. at stå oprejst inde i det. Desuden skulle der være plads til at to børn kunne sidde derinde med et lille bord imellem sig.
Ud fra disse rammer tegnede eleverne og jeg nogle forslag til hvordan vi kunne løse opgaven.
Og hvordan gjorde vi så?
Det hele er bygget op omkring en vandslange.
Denne er afstivet ved, at der er ført hegnstråd, af den slags, der bruges til at holde kreaturer inde på marken, ind i slangen. Samlingen er så sikret med gaffatape.
Den fremkomne cirkel havde en diameter på ca. 112 cm og dermed en omkreds på ca. 350 cm.
Materialet til teltet er bomuldslærret, for at teltet ikke skulle blive alt for tungt.
Der skulle naturligvis være stof nok til at dække hele vejen rundt. Samtidig valgte vi at lade det overlappe foran og på den måde lave en indgang til teltet. Og så måtte det gerne være lidt “folderigt”.
Ud fra hvad vi havde på lager, valgte de to hjælpere farverne til teltet. Hver stofbane er klippet 2 m lang. Og så var det ellers at samle det med masser af knappenåle og sy sammen. 
Samt ikke mindst sy ombuk i begge sider foran ( 2m) og i bunden (ca. 5,6 m). De synes godt nok der var langt rundt og det var hårdt arbejde at sætte så mange knappenåle i.
Øverst på sidestykket blev der syet huller til at montere taget om vandslangen til sidst.
Toppen af teltet skulle være kegleformet. Så matematiklæreren (undertegnede) måtte i gang med cirkelberegninger. Efter at have tegnet nogle vinkler, der skulle illustrere hældningen på telttaget, blev vi enige om en taghældning på ca. 35°. Lidt regneri førte frem til, at cirkeludsnittet til taget skulle have en radius på 75 cm, da det skulle gå lidt ud over siden, samt at cirkeludsnittet skulle være ca. 325°.
På undersiden af taget blev der syet bånd fast, som ender i bindebånd. Bruges til at montere det hele til slut. Deres funktion er også, at holde taget nogenlunde udspændt.
Båndene er skråbånd, der ikke var foldet på forhånd. De blev lagt dobbelt og to og to blev der syet en D-ring på midten.
Tagunderkanten inddelt i 8. Et hul klippet i toppen af taget og kantet med skråbånd.
Båndene lagt på og zig-zagget fast til 15 cm. fra underkanten. Som det fremgår af billederne, lå de dobbelt, da de blev syet på. Klik evt. på billedet for at se detaljer.
Enderne af båndene blev derefter foldet enkeltvis og zig-zagget rundt om. Dette for at de kan holde længere. Teltet må gerne blive brugt mere end denne ene gang.
Vi var blevet enige om, at teltet også skulle have en dekoration øverst. 
En af eleverne tegnede nogle forslag til en bort og afprøvede størrelsen i papir. Da rette form og størrelse var valgt, blev formen tegnet over på vliseline.
Derefter valgtes en gardinrest. Bag på dette blev strøget vliselineborten.
De enkelte stykker blev syet sammen. Vi skulle jo bruge en 3,5 m lang bort. Og der blev zig-zagget rundt i buerne. Gardinstoffet var noget mere trævlevilligt end lærredet var.
Denne bort blev syet på underkanten af tagstykket ret mod ret, vendt på plads og kantstukket.
Efterhånden nærmede vi os den store samling af alle delene.
Sidestykket blev bukket rundt om vandslangecirklen. Og der blev igen sat mange knappenåle i. De syede huller skulle passe overfor hinanden på hver side af slangen.
På dette tidspunkt var der kommet lidt flere hjælpere til. Tidspresset steg. Skolefesten skulle være om aftenen. Så vi tog chancen og syede sidestykket om ringen på symaskinen. 
Dette syarbejde overlod de til mig. Nogle af hjælperne skulle så stå på bordet og sørge for at holde ringen både rimelig lodret og fri af væggen. Andre stod bagved og sørgede for at vægten af alt stoffet ikke trak det hele ned mod gulvet. Samtidig skulle de være klar til at ‘dreje’ stoffet fremad efterhånden som der blev syet om ringen. Eleverne syntes det var fedt ligefrem at blive bedt om at stå på bordet i skoletiden.
For at det kunne lade sig gøre at sy det på maskinen, måtte både nål og trykfod fjernes, mens syarbejdet blev lagt til rette og efterfølgende monteres igen.
Det gik.
Tilbage var så kun at binde taget fast gennem de huller, der var syet i sidestykket og rundt om vandslangen og hænge det hele på krogen.
Teltet hænger ikke helt i balance. Det skyldes, at der p.g.a. overlappet foran ved indgangen er mere stof her end rundt i resten af teltet.
Og det fungerede vist som det skulle.
Til et par raske nevøer, som er vilde med traktorer, og som også gerne giver en hånd med i køkkenet.
Den ene af nevøerne i gang med at hjælpe mor med aftensmaden
Ønskerne gik på en John Deere-farvet traktor.
Efter sigende var begge drenge klar til at gå i køkkenet straks gaverne var pakket ud.
Forklæderne er i str. 3-4 år. Knappen på nakkestroppen kan flyttes når drengene vokser.
Til en niece et par benvarmere:
Strikket i Ragg-strømpegarn på p. nr. 5½.
I samme garn et Möviusbånd til søsteren.
Pind nr. 6 og en 100 cm rundpind. Omkring 140 m slået op. Der er strikket ret indtil passende bredde. Dernæst en afslutningskant: 4r, 4vr. Det gav automatisk det skrå mønster. Bemærk, at det hælder til hver sin side øverst og nederst på mövius’en:
Se evt. mere om Mövius her.
Til en lille en, der stadig gerne vil puttes i et tæppe:
Et færdigkøbt fleecetæppe, med lidt broderi i midten og i hvert hjørne.
Til min søn en lille tillægsgave.
Et viskestykke med nogle rødbeder broderet på. Udgangspunktet er udsnit af en tegning han tegnede som 11-12-årig. Den skulle bruges til en ediket til syltede rødbeder. Hele tegningen forestiller et bord hvorved der sidder en person med kniv og gaffel. Hen ad bordet løber rødbederne. Jo længere væk de kommer fra personen, jo større er smilet og de første er allerede rutchet ned af bordbenet.
Den originale tegning er scannet ind i et tegneprogram. Med musen er tegningerne trukket op. Dernæst automatisk omsat til et broderi i programmet 5D Embroidery System.
I 5. kl. er der i håndarbejde blevet arbejdet med knudefigurer. Her er de samlet i et hjørne af klasselokalet til en gruppekram inden de tog med deres skaber hjem.
Opgaven bestod i at sy en slange, gerne med brug af forskelligt stof. Noget af stoffet skulle hentes fra lokalets restekasse. Efter slangen var syet og stoppet med fyld, skulle bindes en knude. Der måtte gerne bindes en i forvejen kendt knude. En del elever valgte at prøve lidt forskellige knudemåder. Ikke alt var “rigtige” knuder eller knob. Når de var tilfredse, skulle figuren have liv. Mindst et øje.
Og så var der frit slag med yderligere dekoration. Nogle har fået mund, nogle knapper, en enkelt har fået en filtet hat.
Det var forskelligt hvor planlagt eleverne arbejdede. I enkelte tilfælde var der tænkt på en anden farve stof i begge ender af stofslangen, så det kunne blive til fødder. For andre kom ideerne efterhånden som knudefiguren voksede frem.
Der er blevet tænkt meget undervejs i processen og ofte har eleverne stillet sig selv, og måske også en af kammeraterne, spørgsmålet: Hvad vil se godt ud som det næste?
En tunika syet efter en af sommernumrene af Sybladet (det tidligere Ingeliseblad).
En leg med programmet 5D Embroidery System førte til sejlskibet. Et eksisterende motiv til broderimaskinen, hvor der er lavet fladeeffekter på skibets sejl og skrog.
Bunden på hjemmeskoene er et stykke strik, der er valket i vaskemaskinen. Efterfølgende er der påført latexfilm både for at gøre dem mere skridsikre på trægulve samt øge slidstyrken.
Modellen på hjemmeskoene er fra bogen “Tøj du selv kan sy” af Elsebeth Gynther.
Skoene virker en anelse løse i det. Vælg en str. en nummer mindre end beskrivelsen angiver.
Så kan jeg føje titlen, faster, til visitkortet og barselsgaven blev et sæt sengetøj.
I min broderimotivsamling fandt jeg denne søde bamse, der fisker stjerner.
En af stjernerne blev kopieret og gentaget ved siden af figuren i dynebrtrækkets bredde. Stjernefigurerne er også brugt i det ene hjørne af pudebrtrækket.
Ganske vist bruger små babyer ikke puder.
Dynebetrækket måler 67 x 100 cm og er med knaplukning i bunden. Pudebetrækket måler 40 x 45 cm og er afsluttet med hospitalslukning.
Sov godt og drøm sødt.
En tunika syet efter samme mønster som den røde tunika.
For at “opbløde” stoffets lodrette stribemønster er der lavet en kant i halsen i ensfarvet stof og med broderi. Som det ses er hvid ikke altid hvid. Selve tunikaen er syet i hørstof, og det så meget hvidt ud. De to stykker stof er købt hver for sig. Til halskanten og stolpelukningen er brugt bomuldslærred, som altså var rigtig hvid.
De små blomster er broderet på broderimaskinen enkeltvis og med ny opspænding for hver blomst. Dette fordi jeg gerne ville have retningen af blomsternes centrum til at gå i forskellige retninger. Det ses desværre ikke så tydelig på billedet.(Klik evt. på billedet for at se det større).
På stolpelukningen veksler broderede blomster med knapper.
Lidt detaljer omkring blomsterbroderiet på halskanterne:
Mønstret til kanterne blev tegnet op på stoffet incl. sømmerum. Der blev ikke kippet ud.
De enkelte blomsters centrum blev afmærket.
Så blev stoffet spændt op i broderirammen lidt tilfældigt. D. v. s. trådretningen af stoffet ikke nødvendigvis fulgte kanten på rammen. For hver broderet blomst blev rammen flyttet til den næste og måske drejet lidt. Da alle blomster var broderet, blev kantstykkerne klippet ud.
Øverst på ryggen er samme kant med blomster.
Samme fremgangsmåde til stolpelukningen. Broderi før præcis udklipning.
En opbevaring til nogle spillebrikker og samtidig selve spillepladen, når den er foldet ud.
Selve modellen til posen har jeg set på et kursus for nogle år siden.
I al sin enkelhed består den af to ens kvadrater, der er syet sammen ret mod ret og vendt. En ligebenet trekant foldes i hvert hjørne ind på ydersiden og stikkes fast. En snor trækkes gennem den fremkomne løbegang og bindes sammen. Posen lukkes ved at tage fat i to “snoreløkker”, der er overfor hinanden og binde dem sammen. Indersiden skal vende opad, når der bindes sammen. Således bliver indholdet jo også inde i posen.
Udbredt fra ydersiden:
Udbredt fra indersiden:
Den gule applikation er selve spillepladen.
Det er en elev i 4. kl., som har syet og selv designet spillet. Desværre var brikkerne, som er lavet i sløjd, ikke lige ved hånden, da vi fotograferede.
Reglerne til spillet kan jeg desværre heller ikke præsentere. Det er et to-mands spil og det er noget med at hoppe over og tage hinandens brikker.
Berberbukser fra Stof&Stil til datteren. Syet lige efter mønstret og i en let bomuldskvalitet.
Bukserne er lette at sy. Eneste udfordring er isyningen af ribkanterne i talje og ved benene. De vil sagtens kunne sys af begyndere, herunder valgholdselever i skolen.
