| M | Ti | O | To | F | L | S |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | ||
| 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 |
| 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 |
| 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 |
| 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | ||
Endnu et teamarbejde mellem min mand og jeg omkring den gamle symaskine, hvor min mand har syet en del af arbejdet. Maskinen kunne dog ikke tygge sig gennem de steder, hvor der var mange lag. Der måtte min gode Bernina træde til.
Denne gang har vi syet en jakke med foer.
Et kig på sybordet, hvor der er gjort klar til skuldersøm.
Et sådant syprojekt fungerer også som genoptræning for min mand efter blodprop i hjernen. Koncentration og koordination styrkes.
En jerseykjole fundet i Hendes Verden tidligere på året. Stoffet har ligget i en del år, så det er bare en prøve på om modellen kan bruges. Det kan den godt.
Ved godt, at vandrette striber i en buet underkant på en kjole ikke er det kønneste.
Nogle gange bringer de i det blad symodeller, som skal tegnes op på kvadratnet. Og det tager riiigtiiig lang tid. Lige så lang tid som at sy kjolen.
Denne kjole har været længe undervejs. Sådan går det nogle gange, når der undervejs skal justeres og rettes.
Modellen er fra et Burdablad. Dog har jeg syet “sidesømmene ” anderledes. I modellen var det lodrette stikninger et godt stykke ned. Resten stod åbent. I stedet valgte jeg at skråne disse syninger udad. Og stadig lade lidt stå åbent forneden. Denne ændring medførte, at vidden faldt mere jævnt og harmonisk. Samtidig blev ‘snipperne’ i siden mindre og knap så dominerende.
På billeder herunder ses underkantens forløb. Jeg kan godt lide den virkning det giver, at underkanten ikke er lige. Kjolen virker lettere.
Tiden må vise hvor meget den vil blive brugt. Den er behagelig at have på, og er som sagt også fin med underkantens forløb, så det er nok mere farven…. Måske den ender i et farvebad.
Og selvfølgelig er den dekoreret med maskinbroderi både foran og bagpå.
Denne jakke er kategoriset under elevarbejder. Eleven er i dette tilfælde min mand. Forhistorien er, at jeg for nogen tid siden fik en gammel symaskine af en kollega. Den justerede og smurte min mand, og da jeg ikke havde brug for den ville han gerne selv sy på den. Vores lokale stofdame foreslog ham at sy i fleece. Det blev til denne jakke.
Som i alle elevtilfælde må læreren nogle gange ind over og sy lidt sværere detaljer. Så her er resultatet af vores teamwork denne søndag:
Det er ingen sag at sy en quiltet vest, når stoffet er quiltet i forvejen.
Vesten er dekoreret med blomster frit broderet på symaskinen og den er foret med bomuldsstof.
Mønstret er i str. 11 år og er fra en gammel bog: Gynther & Solberg: Børnetøj du selv kan sy, 5 – 12 år. I forhold til modellen i bogen, er der ikke knapoverspænd. Længden er afkortet til en kort taljelængde.
Et hurtigt projekt.
Samtidig afprøvning af model og fremgangsmåde.
Mønstret er fra en cd med T-shirtsmodeller fra www.pppp.dk. Ideen er, at man tager nogle mål, disse tastes ind i programmet og et mønster på den valgte model bliver udskrevet på A-4 papir. Da de enkelte mønsterdele fylder flere ark, tapes disse sammen efterfølgende. Klip ud og i gang. Det fungerer. Og pasformen er god.
Da der her er tale om en afprøvning, er T-shirten syet op i nogle kasserede let brugte T-shirts.
Hvem siger egentlig at tøjmærker skal sidde i nakken?
Det ene mærke blev klippet af og syet på det ene ærme. (Og så behøver jeg ikke fortælle, at det var fordi jeg opdagede et lille hul i stoffet!)
Sædvanen tro har jeg ændret lidt på modellen. Forlænget den lidt.
Denne gang er det mit arbejde, der har været igangsættende for et kreativt projekt. Sagen er, at jeg har været så heldig at få lov at starte op med 10 kl. valghold i håndarbejde. Samtidig har vi på skolen fået doneret en masse stofruller med quiltet stof fra en fabrik i byen. Jeg definerede således en startopgave til pigerne, hvor opgaven var at de skulle lave noget, som kan opbevare og/eller transportere noget. Samtidig skulle der indgå både stof fra de omtalte stofruller samt en personlig ting. For at illustrere et bud på en løsning, syede jeg denne taske:
Den skal rumme pung og telefon. Der er brugt mørk blå quiltet stof som underlag. Som personlig ting er den grønne sommerfugl, som er fra borddekoration m.m. fra sølvbryllupsfesten vi holdt for et par år siden. Det sorte blomstertyl er klippet af ærmerne på en kjole min datter har. Desuden er der lys syrenfarvede bånd, som er fra en nieces konfirmation.
Processen:
Først bestuttede jeg mål på tasken ud fra den beskrevne funktion. Modellen blev lavet i fuld str. i papir. Dernæst klippet i quilet stof.
Jeg havde i gemmerne nogle ruller med organzabånd, diverse små stumper silkebånd, blonder og en stump hvid tyl. Umiddelbart egnede dele blev lagt ovenpå det blå bundstof for at se hvordan det ville tage sig ud. 
Dernæst startede påsyning af bånd, blonde m.m. 
Da begge stykker var belagt med bånd, blonder, tyl, blev der lagt et stykke sort blomstertyl ovenpå. 
Tylsstykkets formål var at skabe sammenhæng i hele fladen. 
Lagene blev fæstet sammen ved at der blev broderet frit på symaskinen rundt om nogle af blomsterbladene i tyllet. 
Derefter skulle den grønne sommerfugl sættes på. Jeg havde også en ide om, at der skulle være både blå blomsterpailletter og nogle sommerfuglepailletter. 
De blev også syet på. Da de to taskestykker var syet sammen, var det bare for meget pynt, så af med det meste igen.
Egentlig var det tanken, at hankene skulle sys af det blå quilt med to organzabånd på. I stedet blev det sort satin afstivet med vliseline. Fokus skulle ikke være på hanken men på selve tasken.
Snoren, der er lukningen, er syet på inden foret er syet i. 
På billedet er foret syet i ret mod ret. Hankene sidder hvor knappenålene er. Hankene er lagt mellem de to taskestykker. 
Tasken er foret med et stykke blomstret lærred. Der er syet bund ved at lægge side- og bundsøm over hinanden og sy på tværs – 1½ cm på hver side af sømmen.
Tasken måler ca. 13 cm x 18 cm og har en bredde i bunden på 3 cm.
Eleverne er gået i gang med hver deres projekt. Spændende hvad det bliver.
Købte stof og mønster på Fredericiamessen i oktober. Kogt uld. Mønster fra Stof 2000. Farven er mere blommefarvet og ikke så lilla som på billederne.
Modellen er i mønstret beskrevet i to variationer. Jeg har valgt den absolut letteste løsning. Rå kanter. Ærmerne var tænkt med ribkant forneden. Også her blev det til de rå kanter. Forlængede bare mønstret til passende længde.
Og sådan ser den ud når lynlåsen er helt lukket samt fra ryggen.
I en alternativ uge på skolen fik jeg mulighed for at bidrage til et udsmykningsprojekt til en af skolens gange.
Temaet var ”Fugle med lange ben”. Disse fugle blev malet på nogle lange træpaneler samt syet i stof. Det er det sidste dette indlæg handler om.
Mine rammer til projektet:
Først tegnede eleverne små skitser af deres fugl med lange ben.
Krop:
Dernæst tegnede de kroppen i stor størrelse. De fleste tegnede krop og hoved ud i et.
Mønstret blev sat på dobbelt stof, 1 cm. sømmerum mærket op og der blev klippet ud.
Hver del blev zig-zagget.
Delene lægges ret mod ret. Stikkes med 1 cm. sømmerum. Husk en vendeåbning. Der klippes evt. hak i sømmerummet. Vendes og fyldes med fiberfyld. Bøj sømmerum ind i åbningen. Læg kroppen til side og lav ben.
Ben: Tegn ben med kløer. En god bredde er 3 cm. Ligeledes en god ide at tegnene benene en anelse bredere foroven. Det letter den efterfølgende vending. Formen til ben klippes ud. Tegnes på stof to gange på vrangsiden. Stoffet lægges dobbelt. Et tyndt lag pladsvat lægges under. Mange knappenåle gennem det hele.
Indstil symaskinen til tætte stikkesting (ligeud). Stik i den tegnede linje.
Klip tæt ind til benene – ca. 5 mm. sømmerum. Klip helt op til stikningen ved indadgående buer. Vend.
Pres evt. benene let. Pas på fyldet i benene ikke bliver fladt af strygningen.
Læg benene på plads i kroppen.
Sy åbningen sammen i kroppen i hånden samtidig med benene syes fast. Kastesting og stikkesting.
Vinger:
Tegn vinger. Afprøv forskellige vingestørrelser på fuglen. Pas på placeringen ikke kommer til at ligne englevinger.
Sy vinger på samme måde som benene.
Placer vingerne og sy dem fast. Kastesting i en del af vingen, syet på med en knap, Stikkesting et sted inde på vingen. Der er flere muligheder.
Øjne:
Her kan vælges rulleøjne, knapper, broderes eller filtstykker, der sys på. Eller ideerne kan kombineres.
Næb:
Tegn et næb. Det kan være en trekant klippet i filt som sys på med kastesting hele vejen rundt. Eller det kan sys fast foroven så det kan ’flagre’ lidt ud.
Det kan også være en rhombe, der stikkes fast i diagonalen, så fuglen har både over- og undernæb.
Ønskes billeder til beskrivelsen: Fugle med lange ben – tekst med billeder.
Mit eget eksemplar, som blev syet sideløbende med elevernes. Dette blev brugt til at lære eleverne syteknikske detaljer.
Nu med lange ærmer og kantet med flæseelastik i håndled og halsudskæringen. Elastikkanten i halsen gør, at blusen ‘lægger sig’ ind til kroppen.
Stoffet er en let bomuldskvalitet.
Modellen er den samme som den jeg syede på højskolen.
Jeg har været på sommerferie med min symaskine; et ugekursus på Rønde Højskole. Kursets titel var Design & Genbrug/redesign med Karen Marie Dehn som instruktør.
Emnet kan angribes på forskellige måder. En vinkel kan være, at tage et stykke beklædning, klippe det fra hinanden og bruge stoffet til at sy noget nyt. Det er tilfældet med første eksempel.
Denne folklorebluse har tidligere været en nederdel med læg i taljen og meget vidde ved underkanten. Nederdelen var gennemknappet foran. I blusen har knapperne kun dekorative formål. De sad der jo i forvejen. De knapper, der blev til overs, da blusen var klippet ud, blev syet på mellem nogle af de øvrige knapper. Modellen er fra Stof&Stil. Desværre glemte jeg at fotografere nederdelen inden jeg klippede i den.
En anden vinkel på begrebet redesing, er at tage et stykke beklædning og ændre eller tilføre noget, så udtrykket bliver anderledes. Det er hvad der skete med denne slå-om nederdel. Her ses et “før”-billede.
Bindebåndene blev fjernet. I stedet et knaphul og en knap.
Dernæst dekorationer på forstykket. Nederdelen havde desværre fået nogle små pletter, som ikke lod sig fjerne i vask. Derfor skulle de skjules med dekorationerne.
Først blev tegnet en skabelon på en ‘blomst’. Denne blev placeret, så pletterne blev dækket. Dernæst blev blomsterne lavet ved at sy forskellige garner på. Med snorpåsyningstrykfoden går det let. I stedet for alm. zig-zag har jeg anvendt vari-overlocksøm: 
Den giver det påsyede garn mere ‘liv’, hvor zig-zagsømmen maser garnet fladt.
Derefter blev der syet nogle små sten ( med huller) inde i blomsterne. Nogle steder også en lille knap. En enkelt af blomsterne har fået en stilk bestående af forskellige knapper og føromtalte sten.
Voila – Nederdelen har nu fået et nyt udtryk.
Undervejs i kurset fandt jeg et mønster på en tunika. Her er der hverken tale om genbrug eller redesign. I stedet er det en afprøvning af modellen; om den fungerer med de indtegnede ændringer (vidde- samt længderegulering). Ideen til en efterfølger er allerede på vej.
Det er en Burdamodel. Stoffet har ligget i lageret længe. Det skulle efter sigende være importeret fra Rusland, oplyste stofhandleren i sin tid.
Det sidste produkt fra turen er et nyt bånd til min hat. Det gamle har i flere år stået for udskiftning.
Hat med det gamle bånd.
Det gamle hattebånd var spjældvævet. Det var, som det antydes på billedet holdet sammen med en broche. Denne har form som en violin. Det er bl.a. min spillehat.
Hat med det nye bånd.
Det nye bånd er maskinbroderet. Stoffet er fra firmaet Kvadrat. Og designet hed Tangent. Det passede jo fint til en hat, der har været noget ved musikken. Violinen sidder der stadig. Nu kun som dekoration.
Herunder et nærbillede af maskinbroderiet. Stoffet er bygget op med indvævede rektangler og det er disse der er udgangspunktet for broderiet.
Broderet med farver i de blå og grønne nuancer.
Det blev en fantastisk uge “på stoffer” i selskab med andre nørder. Og med kulturelle input af forskellig art.
En god beklædningsgenstand når en trøje eller jakke er for meget.
Og samtidig en afprøvning af den endeløse ramme til broderimaskinen.
