| M | Ti | O | To | F | L | S |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
| 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |
| 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 |
| 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 |
| 29 | 30 | 31 | ||||
Mønstret på kjolen er fra stof 2000. Der var forskellige forslag til halskanter, ærmelængde m.m. Da jeg ville bruge to forskellige stykker stof, blev det den mest enkle model jeg valgte. Syet i jersey. Det grå er måske lige tyndt nok. Det må testes i brug.
For 
Bag
Den opmærksomme vil bemærke, at mønstret på for og bag ikke stemmer fuldstændig i mønsterrapporten. Sådan bliver det nogle gange, når der kun lige er stof nok. Da rapporten er så stor, tror jeg ikke det vil betyde noget.
Et stykke stribet jersey til en T-shirt. Dekoreret med nogle broderede roser på broderimaskinen.
Inspirationen til broderiet er denne lille rose, broderet på aidastof, som ses til højre.
Det startede med jeg tegnede nogle roser på papir.
Disse blev tegnet ind i et tegneprogram på pc’en og derefter indsat i boriderisoftwarens korsstingsprogram. Her rettedes stingene til indtil jeg synes det så harmonisk ud.
Første broderiprøve:
Stingstørrelsen skulle være som i retning af øverste rose. Men selve rosen var for spinkel. Det skulle snarere være som den nederste rose.
Jeg fandt frem til, at en stingstørrelse på korsstingene skulle være 2,8 m.m. og en “fylde” i de enkelte rosenblade på tre til fire sting. Dette afprøvet i anden broderiprøve:
Så gik jeg i gang med at tegne roser ud fra vurderingerne af broderiprøve 2.
De valgte rosemotiver blev skrevet ud, klippet ud og fordelt på T-shirten.
Så var det ellers bare i gang med at brodere og derefter sy T-shirten sammen.
Under maskinbroderingen er der afstivet med solvy både under og over stoffet.
Det er måske så meget sagt. Der er just ikke tale om en ny bluse, men om en bluse, der er blevet lavet lidt om. Den var med flipkrave. En kravetype, jeg ikke bruger ret meget.
Nu er den lavet om til en kinaflip. Den yderste kravedel er pillet af. Det var lidt mere omstændeligt end jeg lige havde regnet med. Den oprindelige krave var syet som en krave med stand, hvor hele kraven var gjort færdig inden påsyningen på blusen. Det er standen, der er blevet til kinaflippen.
Jeg pillede ikke hele kraven af, men pillede kantstikningen på standens øverste kant op. Derefter kunne jeg komme til at sprætte selve flipdelen af. Til sidst var det bare at lukke sømmen på standen og så havde jeg den ønskede kinaflip.
Det ses tydeligere i nærbillederne.
før
efter
Klik evt. på billederne for at se dem større.
En ternet skjorte i forårsoptimistiske farver.
Modellen er fundet på pppp.dk. En hjemmeside hvorfra der kan købes snitmønstre. Derudover er der nogle gratismønstre til download. Bl. a. dette skjortemønster. Der skal blot indtastes nogle personlige mål. Så mailes der et mønster til udskrivning på en masse A-4 ark. Disse tapes sammen hvorefter de enkelte mønsterdele klippes ud. Og så er det bare at gå i gang med stof, saks og symaskine.
Pasformen på skjorten er god.
Jeg har tidligere arbejdet med personlige mønstre fra pppp.dk. Det var til en T-shirt.
I vinterferien fik jeg fingrene i de seneste årgange af Sybladet. Det er foreløbigt blevet til denne sjælevarmer. Egentlig skulle ærmerne have været lidt længere, men der var ikke mere stof. Derfor blev ærmerne afsluttet med en rullesøm. Til sommerbrug er det vel også en fin nok ærmelængde.
Syet i ribstof.
Denne model er fra Burda, august 2012. Der var små ærmer, som er udeladt. Jeg har også ændret i halsudskæringens forløb.
Som det ses er den længere bagpå end foran.
Virkningen er bedre når den er på end her på ginen.
For at bryde den ensfarvede flade, og for at bruge den nyindkøbte wingnål, er der lavet en hulsøm i halskanten. Som det vist fremgår, kræver hulbroderi på maskine, som så meget andet, også øvelse. Synes ellers jeg syede meget langsomt.
Til højre en lille detalje øverst på bagstykket. Detaljer behøver ikke altid være foran.
En wingnål er udstyret med brede” vinger” på nåleskaftet. Den laver hullerne i stoffet. Nålens vinger kan vist godt ses på billedet.
Endnu en vest. Syet af i uldfilt. Rester fra bikerjakken.
Modellen er yderst enkel. Derfor oplagt til at blive fyldt med broderi. Disse almueinspirerede motiver var selvskrevne. Den største udfordring bestod i at få farverne lyse nok i forhold til det mørke stof. Dette blev løst ved at scanne stoffet ind i broderiprogrammet på pc-en og så forsøge med farveskift indtil det var tilfredsstillende. Mit krav var, at nogle af farverne gik igen i begge broderier.
Stoffet var godt afstivet og der var solvy øverst for at få broderiet til at ligge jævnt ovenpå det ujævne uldfilt. De enkelte dele blev klippet med større sømmerum. Efter broderiet var færdigt, blev der klippet til i den rigtige størrelse.
Mønstret er fra et tillæg til “Hendes Verden”, der handlede om patchwork.
En af mine elever i 5. kl. blev inspireret af den quiltede vest. Da hun havde tid tilovers i undervisningen, inden vi skulle starte på nyt emne, gik hun i gang med en vest med frit maskinbroderi på ryggen.
Og lidt foran.
Det er tredje gang jeg syr denne vestemodel til min datter. De to andre har hun slidt op på arbejde. Denne gang er der lavet ændringer. Originalmodellen er med hætte samt reflekspippings i de lodrette sømme. Den er ligeledes i et tyndt yderstof og med fleece som foer.
Denne gang har jeg valgt quiltet stof yderst og foeret er noget tactel, der blev til overs fra et tidligere syprojekt.
I foeret er der i nakken broderet et logo. Havde hun haft en yndlingsblomst, så skulle det have været den. Det siger hun, at hun ikke har. 
Endnu et teamarbejde mellem min mand og jeg omkring den gamle symaskine, hvor min mand har syet en del af arbejdet. Maskinen kunne dog ikke tygge sig gennem de steder, hvor der var mange lag. Der måtte min gode Bernina træde til.
Denne gang har vi syet en jakke med foer.
Et kig på sybordet, hvor der er gjort klar til skuldersøm.
Et sådant syprojekt fungerer også som genoptræning for min mand efter blodprop i hjernen. Koncentration og koordination styrkes.
En jerseykjole fundet i Hendes Verden tidligere på året. Stoffet har ligget i en del år, så det er bare en prøve på om modellen kan bruges. Det kan den godt.
Ved godt, at vandrette striber i en buet underkant på en kjole ikke er det kønneste.
Nogle gange bringer de i det blad symodeller, som skal tegnes op på kvadratnet. Og det tager riiigtiiig lang tid. Lige så lang tid som at sy kjolen.
Denne kjole har været længe undervejs. Sådan går det nogle gange, når der undervejs skal justeres og rettes.
Modellen er fra et Burdablad. Dog har jeg syet “sidesømmene ” anderledes. I modellen var det lodrette stikninger et godt stykke ned. Resten stod åbent. I stedet valgte jeg at skråne disse syninger udad. Og stadig lade lidt stå åbent forneden. Denne ændring medførte, at vidden faldt mere jævnt og harmonisk. Samtidig blev ‘snipperne’ i siden mindre og knap så dominerende.
På billeder herunder ses underkantens forløb. Jeg kan godt lide den virkning det giver, at underkanten ikke er lige. Kjolen virker lettere.
Tiden må vise hvor meget den vil blive brugt. Den er behagelig at have på, og er som sagt også fin med underkantens forløb, så det er nok mere farven…. Måske den ender i et farvebad.
Og selvfølgelig er den dekoreret med maskinbroderi både foran og bagpå.
