Vi kunne godt bruge noget magnetophæng til køkkenknive, så de ikke blev sløve af at rasle rundt i en skuffe. En knivskinne var selvfølgelig en mulighed. En anden var at bruge magneter fra nogle kasserede harddiske.
Hvor vidt ideen var min mands eller min, kan jeg ikke huske. Nok snarere at den ene videreudviklede den andens ide.
Hvor er det ærgerligt at opdage et hul i en T-shirt, som kun har været brugt ganske få gange. Overvejede at forsøge at sy det sammen, men det ville nok ikke blive pænt. I stedet “landede” en sommerfugl.
Så nu kan T-shirten bruges igen.
Dette er sidste indlæg fra designkurset i uge 12. Den sidste dag hed opgaven UPS. Endnu en designarbejdsmåde. Dette var en rammeopgave, hvor hver gruppe fik en pose indeholdende få beklædningsdele fra genbrugen. Design et dress:
Min makker og jeg fik dette indhold:
Herrejakken var meget stor. Den fik ærmerne klippet af et stykke inde på skulderen. Samt blev syet en del ind i siderne. Derudover lavet yderligere indsnit. Skjorten blev til flæser i ærmegab og underkant samt antydningen af en top under dresset. Det meste er samlet med knappenåle. Halskæden er en snor, der er bundet knuder på.
Og sådan blev det så.
Fra bagsiden er der også en lille detalje bag kraven. Den ene sok.
Opgaven var rigtig sjov. En af den slags hvor det netop udførte ligesom fortæller hvad det næste skal være. Helt klart en opgave, der er bedst til samarbejde, da man inspirerer hinanden.
Og med mere tid til rådighed kunne det godt udføres til et mere holdbart dress.
Et lille udsnit af elevarbejder fra Tekstilværkstedet i denne sæson. På det modul jeg underviste på, arbejdede vi med bl. a. bælter i læder, syning i valkede sweatre samt armbåndene i fletteled. Eleverne kendte teknikken i forvejen fra bælterne.
Huerne er syet af en valket sweater.
Nogle små materialeprøver blev brugt til mobiletuier.
Som underviser er det godt at opleve elever, der afprøver andre løsninger på en stillet opgave. I stedet for at flette bæltet af led, valgte et par stykker denne løsning:
Hjertebælte
I år har vi også arbejdet med beklædningsssyning. Det blev til nogle søde nederdele. En rektangel med påsyet bredt flæseelastik.
At sætte elastikken på krævede samarbejde. 
Et nyt penalhus i slikpapir. Mit første af slagsen syede jeg for ca. 6 år siden. Som det ses på billedet lever det stadig i bedste velgående.
På billedet er det nye forrest. Det gamle er ved at være mærket lidt af tidens tand. Det er bestemt heller ikke blevet skånet i brug. Så det nye er foræret væk.
Et rigtigt genbrugsprojekt og samtidig afprøvning af en huemodel i en bog.
Strikket har haft en fortid som et halstørklæde, der var strikket i brede sorte og hvide striber.
Efter en tur i vaskemaskinen ved for høj varme, med vilje, er det nu genopstået som en hue. Modellen er fra bogen: “Huer i filt, strik og hækling” af Lis Kruchov Sørensen. I bogen arbejdes med en filtet flade. Huens dele klippes derefter ud, delene kantes med knaphulssting og disse sting bruges til sammensyningen af de enkelte dele. Jeg ville i stedet afprøve at bruge valket strik. Og har syet sammen på maskine ved at støde klippekanterne mod hinanden. Kanten forneden er ikke fra det strikkede stykke, men i stedet et stykke fleece udmålt og påsyet som en ribkant.
I lighed med bogens modeller, er der også i min hue et foer af tynd stof.
Huen er afprøvet i det sydvestjyske regnfulde og blæsende vintervejr. Den virker.
Da datteren var på julebesøg flettede hun disse hjerter af slikpapir. Hver flettedel er mellem 4,5 og 5 cm lang, så de er små. Ophæng med sytråd er måske at foretrække frem for en hank af papiret.
Så er der flere små mobiltasker med forskelligt papir.
Taskerne skal med på “Kreative dage” i Fredericia d. 26. – 28. oktober, hvor Danmarks Håndarbejdslærerforening har en stand. Her kan de bidrage til at pynte standen. Kom forbi standen og hør mere om Danmarks Håndarbejdslærerforening samt hvad der rører sig i håndarbejdsundervisningen lige nu.
Ses vi på stand A-1143, tæt på cafeen?
Som billedet viser, har jeg arbejdet med forskellige slags papir. Den grønne genkendes som “Rittersport”. To stk kan slå til. De sorte er fra “After eight”, den hvide er fra en kasseret sangbog, hvor siderne hang i laser. Begge de røde er karamelpapir.
Ved at afprøve flere forskellige slags papir, fandt jeg ud af, at karamelpapir er det, der er lettest at arbejde med når tasken skal vendes. Men lidt besvær skal ikke afholde fra at prøve forskellige materialer.
Se også en billedserie med lyd af processen. Afspilles med Windows Media player. PhotoStory – mobilcover
Jeg har været på sommerferie med min symaskine; et ugekursus på Rønde Højskole. Kursets titel var Design & Genbrug/redesign med Karen Marie Dehn som instruktør.
Emnet kan angribes på forskellige måder. En vinkel kan være, at tage et stykke beklædning, klippe det fra hinanden og bruge stoffet til at sy noget nyt. Det er tilfældet med første eksempel.
Denne folklorebluse har tidligere været en nederdel med læg i taljen og meget vidde ved underkanten. Nederdelen var gennemknappet foran. I blusen har knapperne kun dekorative formål. De sad der jo i forvejen. De knapper, der blev til overs, da blusen var klippet ud, blev syet på mellem nogle af de øvrige knapper. Modellen er fra Stof&Stil. Desværre glemte jeg at fotografere nederdelen inden jeg klippede i den.
En anden vinkel på begrebet redesing, er at tage et stykke beklædning og ændre eller tilføre noget, så udtrykket bliver anderledes. Det er hvad der skete med denne slå-om nederdel. Her ses et “før”-billede.
Bindebåndene blev fjernet. I stedet et knaphul og en knap.
Dernæst dekorationer på forstykket. Nederdelen havde desværre fået nogle små pletter, som ikke lod sig fjerne i vask. Derfor skulle de skjules med dekorationerne.
Først blev tegnet en skabelon på en ‘blomst’. Denne blev placeret, så pletterne blev dækket. Dernæst blev blomsterne lavet ved at sy forskellige garner på. Med snorpåsyningstrykfoden går det let. I stedet for alm. zig-zag har jeg anvendt vari-overlocksøm: 
Den giver det påsyede garn mere ‘liv’, hvor zig-zagsømmen maser garnet fladt.
Derefter blev der syet nogle små sten ( med huller) inde i blomsterne. Nogle steder også en lille knap. En enkelt af blomsterne har fået en stilk bestående af forskellige knapper og føromtalte sten.
Voila – Nederdelen har nu fået et nyt udtryk.
Undervejs i kurset fandt jeg et mønster på en tunika. Her er der hverken tale om genbrug eller redesign. I stedet er det en afprøvning af modellen; om den fungerer med de indtegnede ændringer (vidde- samt længderegulering). Ideen til en efterfølger er allerede på vej.
Det er en Burdamodel. Stoffet har ligget i lageret længe. Det skulle efter sigende være importeret fra Rusland, oplyste stofhandleren i sin tid.
Det sidste produkt fra turen er et nyt bånd til min hat. Det gamle har i flere år stået for udskiftning.
Hat med det gamle bånd.
Det gamle hattebånd var spjældvævet. Det var, som det antydes på billedet holdet sammen med en broche. Denne har form som en violin. Det er bl.a. min spillehat.
Hat med det nye bånd.
Det nye bånd er maskinbroderet. Stoffet er fra firmaet Kvadrat. Og designet hed Tangent. Det passede jo fint til en hat, der har været noget ved musikken. Violinen sidder der stadig. Nu kun som dekoration.
Herunder et nærbillede af maskinbroderiet. Stoffet er bygget op med indvævede rektangler og det er disse der er udgangspunktet for broderiet.
Broderet med farver i de blå og grønne nuancer.
Det blev en fantastisk uge “på stoffer” i selskab med andre nørder. Og med kulturelle input af forskellig art.
Et mobiletui syet efter samme princip som når jeg arbejder med slikpapir og bogbinderplast. Denne gang fik jeg i stedet lyst til at bruge en side fra en kasseret kortbog.
Modellen er lidt anderledes end tidligere mobiletui.
Processen: Klip to stykker bogbinderplast på 10,5 x 36,5 cm. Klæbes på hver side af det ønskede papir – her noget af en side fra kortbogen. Ombuk 1 cm i hver ende mod vrangsiden og stik:
De små stykker er stropper til at binde snoren fast i til sidst. De er klippet 3 x 6 cm. Der er bogbinderplast på den ene side, hvorefter de er foldet sammet i tre lag til en færdig bredde på 1 cm og stukket i kanten. Bukkes på midten inden de lægges i sidesømmen.
Det stykke, der skal være forstykket på etuiet bøjes ret mod ret 11 cm fra overkanten. I denne søm indlægges de foldede stropper. Den ene strop kan lige anes på billedet under clipsen til venstre:
Så sys sidesømmene:
Sømmerummet på klappen bøjes 1 cm mod vrang og stikkes:
Det er nu tid at vende retsiden ud på etuiet. Lukningen er et stykke selvklæbende velcro.
Derefter er der sat en flettet lædersnor i, som er bundet fast med et ottetalsknob:
En anden model mobiletui syet med bogbinderplast kan ses her.
Fremgangsmåden med bogbinderplast kan ses her.
Eller et hurtigt genbrug:
Måske skal man lige tage højde for hvad der er op og ned når dåsen åbnes?
Et bud på forskellige materialer til et raflebæger. Raflebægre har tidligere været vist her på bloggen.
Samt en analyse af raflebægerets form set fra en matematisk synsvinkel.
Raflebægre i traktorslange, plastdunk, basketball og presenning
Et raflebæger er set med matematiske briller en keglestub. Altså en kegle, hvor toppen er skåret af.
Raflebægeret af plastdunk vendt på hovedet så keglestubben er tydelig.
Keglestubben består af en cirkel som er bund i bægeret samt et sidestykke. Dette sidestykke er et udsnit af to koncentriske cirkler. Bredden på bægerets overkant i forhold til bunden er et spørgsmål om vinklen på cirkeludsnittet. Det forholder sig således, at jo større denne vinkel er jo bredere bliver bægeret foroven i forhold til bunden.
Til konstruktionen af bægeret skal vælges tre tal:
d: diameter i bægerets bund.
v: vinklen på cirkeludsnittet.
h: højden på bægeret.
Brug formlerne til beregning af r1 og r2. Disse to tal skal bruges for at tegne cirkeludsnittene. Se figur 1.
figur 1
r1 = 180° : v ∙ d
r2 = r1 + h
Fremgangsmåde:
Konstruer mønstret ud fra formlerne. Eksperimenter med forskellige værdier af d, v og h.
Tegn mønsterdelene over på materialet.
Beregn placeringen af hullerne til sammensyningen. I bunden skal der være ca. 1 cm mellem hvert hul. Det samme antal huller på nederste kant af sidestykket. Hullerne placeret ca. ½ cm fra kanten.
Klip hullerne med hultang – 1 mm huller.
Sy først sidestykket sammen. Sy med vokset tråd og to nåle. En nål i hver ende af tråden. Sy fra nederst og op mod bægerets overkant. Start med hver nål ind gennem hvert hul i hver side. Sy derefter i kryds op langs siden og tilbage igen.
Sy bunden fast på tilsvarende måde.
Slut med at binde de to trådender sammen indvendigt i bægeret.
De anvendte materialer er her traktorslange, en kasseret basketball, et stykke presenning og en plastdunk, der har været sprinklervæske i.
Med traktorslange og basketball er mønstret tegnet uden overlap. De to lige sider er lagt mod hinanden ved sammensyningen.
Både presenningen og plastdunken er klippet med overlap for at få en mere rund form.
Det var nogle bud på materialer til et raflebæger.
Hvad med aflagte gummistøvler? Opfordringen til andre materialer er herved givet videre.
I det tidligere indlæg om raflebægre kan ses eksempler på forskellige størrelser af centervinklen samt evt. hentes et mønster.
Tak til Toft-fotoservice for fotohjælp.
