Et par billeder af tasken, der har navngivet denne blog, vil vel være på sin plads.
Tasken er syet for en del år siden og blev starten på tasker syet af aflagte jeans.
Først blev den ønskede form tegnet og så blev siderne formet som crazy-patchwork.
Pyntesømme syet med en jeanstråd.
Den side af tasken hvor teksten "At skabe er at leve" er syet.
Den anden side. Der er syet mit navn nede i hjørnet.
Peddigrør flettet på en skive af birketræ.
Flettet er 7½ cm højt og invendigt er kurven ca. 14 cm i diameter. Kurven er efterbehandlet med madolie.
Jeg bestilte nogle tynde træskiver hos min far i forskellige størrelser. Og ikke alle skulle være pænt runde.
Jeg startede med denne lidt mindre skive af birketræ. Skiven er mellem 1½ cm og 2 cm tyk og omkring 18 cm i diameter.
Først blev der boret huller rundt langs hele kanten ca 8 mm fra den indvendige barkkant. Indbyrdes afstand mellem hullerne, målt hele ude ved træstykkets udvendige kant, er ca. 12 cm. Dette resultedere i 27 huller.
Træskiven blev så lagt i madolie for at blive mættet og for bedre at kunne tåle fugten i forbindelse med fletteriet.
Da flettestagerne senere skulle sættes gennem hullerne viste de sig at være lige små nok. De blev efterboret med et bor 3½ mm og så gik det bedre.
Stagerne, 3 mm i størrelse, blev trukket gennem hullerne, så der stak 4 cm ud forneden og de skulle låses under bunden med en fletning. Det blev gjort som det første. Foran en og bag en stage hele vejen rundt. Den lille pind, der er lagt under den første bøjede stage er for at lave plads til at den sidste stage kan komme på plads når der er flettet hele vejen rundt.
Låseflet under bunden er påbegyndt.
Sideflettet er nu færdigt.
Kanten foroven er påbegyndt
Et af de første store strikkearbejder lavede jeg for godt 30 år siden. Det var en blå sweater i raglanfacon. Den var strikket i uldgarn og jeg mindes at have brugt den en del.
Den må være krøbet lidt med tiden. I hvert fald brugte min søn den en overgang, da han var en havlstor dreng.
Disse dage er også ovre, så for et par år siden, kom trøjen i vaskemaskinen sammen med en alm. kulørt vask. Ikke noget med uldprogram, for nu var menigen, at den skulle valkes. Så kunne den altid ligge og vente på den rigtige ide dukkede op.
Ideen kom, da jeg i forbindelse med et kursus i redesign hos Bettina Andersen lavede den grønne lap, som er en del af taskens klap.
Lappen havde jeg strikket af noget tyndt kamgarn jeg havde fået forærende. Der blev lagt solvy (vandopløselig plast) på begge sider af lappen, og så blev der broderet frit. Der er brugt en maskinbroderegarn fra SULKY, som er meleret i blå nuancer. Lappen var glatstrikket, så den rullede slemt i kanterne. For at stabilisere og dekorere kanterne, blev der syet ud i plasten. Alm. sytråd. Det går fint så længe man husker, at det syede hele tiden skal hæfte sig i det i forvejen syede.
Vel hjemme fra kurset skulle tasken gøres færdig. Det blev lappen, som kom til at bestemme taskens størrelse og øvrige design. Og så var det hele selvfølgelig begrænset af trøjens størrelse. Jeg havde som krav, at hanken skulle være en skulderrem og der skulle karm i for at give tasken bredde.
Klappen på tasken er dekoreret på samme vis som den grønne lap.
Detaljerne på klappen og lappen. Desuden ses dekorationssyningerne på kanterne samt øgning af skulderrem.
Tasken blev syet sammen med udvendigt sømmerum. Først syet med alm. stikning og derefter med en af symaskinens pyntesømme og med samme tråd som broderiet var lavet med.
Selvom stoffet/trøjen var valket, var det stadig noget elastisk, så for at hindre skulderremmen i at ‘vokse’ for meget i brug, blev der først syet en ligeudstikning inden der blev pyntesyet.
Og så blev skulderremmen selvfølgelig øget nogle gange. Det var trøjens ærmer, der blev brugt til dette formål.
Bagsiden af tasken. Ribkanten vidner om en fortid som en sweater.
Denne pung er syet efter samme princip som “sy i slikpapir”. Se evt. længere nede i bloggen.
Her er der anvendt udklip fra ugeblade og reklamer.
Vær opmærksom på, at udklippene i alm. papir klistrer på bogbinderplasten øjeblikkeligt. De enkelte dele skal altså rigge rigtigt ‘i første hug’.
Når det er slikpapir, der dekoreres med, er min erfaring, at det godt kan trækkes af plasten så længe det endnu er lagt løst på.
Sådan er den indrettet.
Den lukkede tegnebog.
En afprøvning af ideen i papir.
I foråret filtede 5. kl. billeder.
Temaet var landskaber.
Oplægget var en masse af mine egne fotos af landskaber fra diverse ture rundt i Danmark på forskellige tider af året. Derefter søgte eleverne videre efter inspiration på internettet.
Rent teknisk er billederne lavet ved at eleverne først vådviltede et stykke gråt filt. Derefter gik de igang med at bygge billedet op med filtenålen. Forud var lavet en skitse af motivet. Det svære i processen var at tænke ‘omvendt’. Først skulle baggrunden bygges op inden hovedmotivet blev nålet på.
Jeg er atter blevet moster og til det nybagte forældrepar syede jeg en pusletaske.
Pusletasken, når den er lukket.
Tasken rummer en puslepude og i sidelommerne er der plads til ekstra bleer og tøj.
Pusletasken åben
For at beskytte skummadrassen, kan der lægges et løst “tisseunderlag” ovenpå. Det er et stykke frottestof med plasticbagside.
En syvejledning til tasken er at finde her: pusletaske-syvejledning
Parasollen ovenfraEt uheld med en markedsparasol, diameter ca. 3 m., førte til denne løsning.Parasollen var væltet i en gang blæsevejr. To af stiverne var knækket og havde lavet et hul i selve skærmen. I stedet for at nøjes med en lap på hullet, som ville råbe langt væk af reparation, er der blevet drysset blade ud over skærmen.Der er taget udgangspunkt i nogle af havens træer; Ahorn, eg, hæg og elm.Bladene er syet på som frit maskinbroderi. D.v.s. med transportøren slået fra og så styre stingene frit. En broderiramme er brugt.En så stor skærm fylder godt på sybordet og i symaskinen.
Bladenes kontur bliver mere ‘naturtro’ som følge af den frie førte broderiteknik.
Rent teknisk er bladenes midtreribbe først broderet, derefter sideribber og stilk og til sidst sleve kanten af bladet.
Som det ser ud under parasollen.
Valghold i 8. kl. i faget “Tøj og Tilbehør”
Fælles startemne blev at genbruge kasserede jeans.
Der kunne genbruges helt eller delvist, ligesom der også gerne måtte kombineres med nyt materiale.
Herunder følger nogle af elevernes resultater:
Skuldertaske.
De to taskesider er syet som crazy-patchwork.
Kun taskens størrelse og form var fastlagt på forhånd.
Pyntestikninger og tryk er brugt som dekorationsteknikker.
En jeanslomme er genbrugt som indvendig lomme i tasken.
Omrids af kammeraternes hænder, klippet i bomuldsstof, blev syet på.
Corsage.
Corsage tegnet ud fra personlige mål.
Her var ønsket at sy en tætsiddende corsage.
Udgangspunktet blev en model fra www.dtta.dk, hvor de personlige mål blev tastet ind.
Derefter blev der tegnet hals- og rygudskæring som ønsket og længden blev tilpasset.
Også knappen i nakken kan åbnes.
Dekoreret med applikation
Applikationer
Også bagsiden rummer dekoration og budskaber. En række påsyede perler samt maskinbroderet tekst.
Applikation og tryk med bogstavstempler
Bogstaverne refererer til klassekammerater.
Udvendig rød lomme og lukning med samme stof.
Tasken er lukket med lynlås
