• 11feb
    Categories: at sy, tasker Kommentarer lukket til Skal skindjakken lade livet?

    Dette var en workshopoverskrift på en nylig afholdt konference om bæredygtighed, arrangeret af Den faglige forening Håndværk og Design. Som titlen på dette indlæg siger, var udgangspunktet kasserede skindjakker. Instruktøren, Joan Eriksen, tilføjede andre materialer, der skulle indgå i arbejdet. Gamle broderier af dem, der fordums var at finde i mange hjem og som kan erhverves på genbrug for få penge. Hertil pelsrester.

    For at komme i gang med arbejdet og være rimelig sikker på at komme i mål, valgte jeg at starte med en mindre opgave. Jeg syede et etui til min saks. Den er ofte med på kursus, så et passende etui til dette, kunne jeg godt bruge.

    Jeg har dog ikke helt overholdt alle kravene i opgaven, idet der ikke indgår pels i dette arbejde.

    Etuiets forside
    Etuiets bagside.

    Etuiet er foret med alm. bomuldsstof. Nederst i etuiet, i spidsen, er syet et lille stykke skind på hver fordel. Dette er for at forhindre saksen i at bore sig igennem forstoffet. Etuiet måler 21 cm i længden og 10½ cm på det bredeste sted.

    Næste opgave blev en mindre taske. Det var en todages konference, så tasken påbegyndtes på dag to. Udgangspunktet var den samme røde skindjakke. Dejligt blødt skind. Det var så også skindets farve, der var udgangspunkt for at vælge hvilke broderielementer og pels, der skulle tilføres. På jakkens forside var der nederst en lomme, som blev styrende for taskens design og størrelse.

    Elementerne til taskens forside er samlet.

    På jakken var der en brystlomme, som kunne indgå i taskens bagside. Jakken var meget figursyet, så der var mange gennemskæringer. Det begrænsede i noget omfang hvor store de enkelte elementer kunne klippes. Samtidig tilstræbtes harmoni i udtrykket. Den ene brystlomme blev klippet ud og sammensyet med andre dele. Der blev også lavet en ekstra, udvendig lomme. Ikke af hensyn til en bestemt funktion. Mere for at få balance. Det mest harmoniske ville have været at bytte om på placeringen af de to lommer, men da tasken er tænkt til at skal have syet en bund, ville lommen komme til nærmest at kravle om på siden.

    Elementerne til taskens bagside er samlet.

    På dette tidspunkt i processen blev syet to små skindstrimler, foldet dobbelt, i hver side på bagstykket øverst, ca 3 cm fra overkanten. Det er til senere at sætte taskens rem fast i.

    Så langt, så godt. Tasken skulle have for. Da jakkens for ikke var videre slidt og samtidig virkede til at være af en god kvalitet, valgte jeg at klippe foret til tasken af jakkens for. Jeg ønskede en indvendig lomme i tasken. Lukket med en lynlås. Lommen i foret går ikke helt ud til siden, fordi tasken skal have syet bund. Lynlåsens farve matcher ikke helt forets farve, men da det er indvendigt, kan det godt gå. Lynlåsen er også genbrug.

    Forstykkerne til tasken

    I en taske er det praktisk, at det er let at finde nøgler. De ligger tit og rasler rundt i bunden. For at tage højde for dette, er der isyet en karabin i foerets sidesøm. Det er den strop, der var i nakken af jakken til at hænge den på knage med, der er brugt til dette formål.

    Karabin isyet. En genbrugskarabin.

    Så var tiden kommet til at samle det hele til en taske. Først klargjorde jeg lynlåsen, der var lidt længere end tasken, med to små skindstykker i hver ende til at tage fat i, når der skal lynes op og i. De ses på billedet herunder. Lynlåsen blev syet i, så lynlåsbændelen ligger skjult mellem skindstykke og forstykke, når tasken åbnes. Derefter blev de enkelte dele lagt ret mod ret. Skind mod skind og for mod for. Syet sammen og med en åbning i siden af foret. Så blev bunden formet ved at lægge side- og bundsøm mod hinanden og sy en bund, der er 5 cm bred. De to fremkomne trekanter er syet sammen for mod skind for at hindre foeret i at kravle ud af tasken i brug. Sørg for at få disse trekanter til at ligge ned mod bunden. Så var tasken klar til at blive vendt ud gennem åbningen i siden af foret.

    Taskens forside
    Taskens bagside

    Hanken til tasken lå også i materialebunken på workshoppen og kom måske fra en anden taske? Den er blevet samlet omkring en karabin i hver side, som er hægtet ind i de isyede sidestropper.

    Tasken måler ca. 27 cm i bredden og 20 cm i højden.

    Når der tales bæredygtighed og materialer, tales der bl. a. om upcycling og downcycling. Her vil jeg vove at påstå, at der er tale om upcycling. Skindjakken var kasseret, broderiet var der ingen, der ville have hængende mere, den indvendige lynlås samt karabinhage har tidligere været brugt i andre sammenhænge og pelsen er rest fra tidligere produkter.

  • 29mar
    Categories: at genbruge/redesigne, Diverse Kommentarer lukket til UPS-opgaven

    Dette er sidste indlæg fra designkurset i uge 12. Den sidste dag hed opgaven UPS. Endnu en designarbejdsmåde. Dette var en rammeopgave, hvor hver gruppe fik en pose indeholdende få beklædningsdele fra genbrugen. Design et dress:

    Min makker og jeg fik dette indhold:

    materialerne

    Herrejakken var meget stor. Den fik ærmerne klippet af et stykke inde på skulderen. Samt blev syet en del ind i siderne. Derudover lavet yderligere indsnit. Skjorten blev til flæser i ærmegab og underkant samt antydningen af en top under dresset. Det meste er samlet med knappenåle. Halskæden er en snor, der er bundet knuder på.

    Og sådan blev det så.

    Det færdige dress

    Fra bagsiden er der også en lille detalje bag kraven. Den ene sok.

    dresset bagfra

    Opgaven var rigtig sjov. En af den slags hvor det netop udførte ligesom fortæller hvad det næste skal være. Helt klart en opgave, der er bedst til samarbejde, da man inspirerer hinanden.

    Og med mere tid til rådighed kunne det godt udføres til et mere holdbart dress.

    Tags:
  • 15jul

    Jeg har været på sommerferie med min symaskine; et ugekursus på Rønde Højskole. Kursets titel var Design & Genbrug/redesign med Karen Marie Dehn som instruktør.

    Emnet kan angribes på forskellige måder. En vinkel kan være, at tage et stykke beklædning, klippe det fra hinanden og bruge stoffet til at sy noget nyt. Det er tilfældet med første eksempel.

    Denne folklorebluse har tidligere været en nederdel med læg i taljen og meget vidde ved underkanten. Nederdelen var gennemknappet foran. I blusen har knapperne kun dekorative formål. De sad der jo i forvejen. De knapper, der blev til overs, da blusen var klippet ud, blev syet på mellem nogle af de øvrige knapper. Modellen er fra Stof&Stil. Desværre glemte jeg at fotografere nederdelen inden jeg klippede i den.

    En anden vinkel på begrebet redesing, er at tage et stykke beklædning og ændre eller tilføre noget, så udtrykket bliver anderledes. Det er hvad der skete med denne slå-om nederdel. Her ses et “før”-billede.

    Bindebåndene blev fjernet. I stedet et knaphul og en knap.

    Dernæst dekorationer på forstykket. Nederdelen havde desværre fået nogle små pletter, som ikke lod sig fjerne i vask. Derfor skulle de skjules med dekorationerne.

    Først blev tegnet en skabelon på en ‘blomst’. Denne blev placeret, så pletterne blev dækket. Dernæst blev blomsterne lavet ved at sy forskellige garner på. Med snorpåsyningstrykfoden går det let. I stedet for alm. zig-zag har jeg anvendt vari-overlocksøm: Den giver det påsyede garn mere ‘liv’, hvor zig-zagsømmen maser garnet fladt.

    Derefter blev der syet nogle små sten ( med huller) inde i blomsterne. Nogle steder også en lille knap. En enkelt af blomsterne har fået en stilk bestående af forskellige knapper og føromtalte sten.

    Voila – Nederdelen har nu fået et nyt udtryk.

    Undervejs i kurset fandt jeg et mønster på en tunika. Her er der hverken tale om genbrug eller redesign. I stedet er det en afprøvning af modellen; om den fungerer med de indtegnede ændringer (vidde- samt længderegulering). Ideen til en efterfølger er allerede på vej.Det er en Burdamodel. Stoffet har ligget i lageret længe. Det skulle efter sigende være importeret fra Rusland, oplyste stofhandleren i sin tid.

    Det sidste produkt fra turen er et nyt bånd til min hat. Det gamle har i flere år stået for udskiftning.

    Hat med det gamle bånd.

    Det gamle hattebånd var spjældvævet. Det var, som det antydes på billedet holdet sammen med en broche. Denne har form som en violin. Det er bl.a. min spillehat.

    Hat med det nye bånd.

    Det nye bånd er maskinbroderet. Stoffet er fra firmaet Kvadrat. Og designet hed Tangent. Det passede jo fint til en hat, der har været noget ved musikken. Violinen sidder der stadig. Nu kun som dekoration.

    Herunder et nærbillede af maskinbroderiet. Stoffet er bygget op med indvævede rektangler og det er disse der er udgangspunktet for broderiet.Broderet med farver i de blå og grønne nuancer.

    Det blev en fantastisk uge “på stoffer” i selskab med andre nørder. Og med kulturelle input af forskellig art.

  • 28jul
    Categories: at genbruge/redesigne, tasker Kommentarer lukket til At skabe er at leve – tasken

    Et par billeder af tasken, der har navngivet denne blog, vil vel være på sin plads.

    Tasken er syet for en del år siden og blev starten på tasker syet af aflagte jeans.

    Først blev den ønskede form tegnet og så blev siderne formet som crazy-patchwork.

    Pyntesømme syet med en jeanstråd.

    Den side af tasken hvor teksten "At skabe er at leve" er syet.

    Den side af tasken hvor teksten "At skabe er at leve" er syet.

     

    Den anden side. Der er syet mit navn nede i hjørnet.

    Den anden side. Der er syet mit navn nede i hjørnet.

  • 26jul
    Categories: at brodere, at sy, at valke, tasker Kommentarer lukket til Sweaterens nye liv

    Et af de første store strikkearbejder lavede jeg for godt 30 år siden. Det var en blå sweater i raglanfacon. Den var strikket i uldgarn og jeg mindes at have brugt den en del.

    Den må være krøbet lidt med tiden. I hvert fald brugte min søn den en overgang, da han var en havlstor dreng.

    Disse dage er også ovre, så for et par år siden, kom trøjen i vaskemaskinen sammen med en alm. kulørt vask. Ikke noget med uldprogram, for nu var menigen, at den skulle valkes. Så kunne den altid ligge og vente på den rigtige ide dukkede op.

    forside-lukket

    Ideen kom, da jeg i forbindelse med et kursus i redesign hos Bettina Andersen lavede den grønne lap, som er en del af taskens klap.

    Lappen havde jeg strikket af noget tyndt kamgarn jeg havde fået forærende. Der blev lagt solvy (vandopløselig plast) på begge sider af lappen, og så blev der broderet frit. Der er brugt en maskinbroderegarn fra SULKY, som er meleret i blå nuancer. Lappen var glatstrikket, så den rullede slemt i kanterne. For at stabilisere og dekorere kanterne, blev der syet ud i plasten. Alm. sytråd. Det går fint så længe man husker, at det syede hele tiden skal hæfte sig i det i forvejen syede.

    Vel hjemme fra kurset skulle tasken gøres færdig. Det blev lappen, som kom til at bestemme taskens størrelse og øvrige design. Og så var det hele selvfølgelig begrænset af trøjens størrelse. Jeg havde som krav, at hanken skulle være en skulderrem og der skulle karm i for at give tasken bredde.

    Klappen på tasken er dekoreret på samme vis som den grønne lap.

    detalje

    Detaljerne på klappen og lappen. Desuden ses dekorationssyningerne på kanterne samt øgning af skulderrem.

    Tasken blev syet sammen med udvendigt sømmerum. Først syet med alm. stikning og derefter med en af symaskinens pyntesømme og med samme tråd som broderiet var lavet med.

    Selvom stoffet/trøjen var valket, var det stadig noget elastisk, så for at hindre skulderremmen i at ‘vokse’ for meget i brug, blev der først syet en ligeudstikning inden der blev pyntesyet.

    Og så blev skulderremmen selvfølgelig øget nogle gange. Det var trøjens ærmer, der blev brugt til dette formål.

    Bagsiden af tasken. Ribkanten vidner om en fortid som en sweater.

    Bagsiden af tasken. Ribkanten vidner om en fortid som en sweater.

  • 06jul
    Categories: at genbruge/redesigne, at sy, Elevarbejder Kommentarer lukket til Et 2. liv

    Valghold i 8. kl. i faget “Tøj og Tilbehør”

    Fælles startemne blev at genbruge kasserede jeans.

    Der kunne genbruges helt eller delvist, ligesom der også gerne måtte kombineres med nyt materiale.

    Udgangspunktet og begrænsningen var således det stof, der var i et eller flere par jeans, som alle har været brugt og dermed var slidt i varieret grad. Nogle steder var der også malepletter at forholde sig til.

    Herunder følger nogle af elevernes resultater:

    taske-crazy1

    Skuldertaske.

    De to taskesider er syet som crazy-patchwork.

    Kun taskens størrelse og form var fastlagt på forhånd.

     

     

     

     

     

    Pyntestikninger og tryk er brugt som dekorationsteknikker.

    Pyntestikninger og tryk er brugt som dekorationsteknikker.

    En jeanslomme er genbrugt som indvendig lomme i tasken.

    En jeanslomme er genbrugt som indvendig lomme i tasken.

    bukser-hc3a6nder-for3

    Omrids af kammeraternes hænder, klippet i bomuldsstof, blev syet på.

    Omrids af kammeraternes hænder, klippet i bomuldsstof, blev syet på.

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Corsage.

    Corsage tegnet ud fra personlige mål.

    Corsage tegnet ud fra personlige mål.

    Her var ønsket at sy en tætsiddende corsage.

    Udgangspunktet blev en model fra www.dtta.dk, hvor de personlige mål blev tastet ind.

    Derefter blev der tegnet hals- og rygudskæring som ønsket og længden blev tilpasset.

     

     

     

     

     

     

     

    Også knappen i nakken kan åbnes.

    Også knappen i nakken kan åbnes.

    Lille taske.
    Denne skulle vist anvendes til kosmetik.

    Dekoreret med applikation

    Dekoreret med applikation

    Skuldertaske

    Applikationer

    Applikationer

    Også bagsiden rummer dekoration og budskaber. En række påsyede perler samt maskinbroderet tekst.

    Også bagsiden rummer dekoration og budskaber. En række påsyede perler samt maskinbroderet tekst.

    Bukser med tryk

    Applikation og tryk med bogstavstempler

    Applikation og tryk med bogstavstempler

    Bogstaverne refererer til klassekammerater.

    Bogstaverne refererer til klassekammerater.

    Bemærk,  at  bæltestropper og lommekanter er malet med guldmaling.
    Lille taske.

    Udvendig rød lomme og lukning med samme stof.

    Udvendig rød lomme og lukning med samme stof.

    Lille taske med blomst.

    Tasken er lukket med lynlås

    Tasken er lukket med lynlås

    Blomsterbladene er dobbelte. To stykker stof “limet” sammen med vlisofix.
    Det var planen, at der skulle sys en zig-zag omkring hvert blad, men det virkede ikke efter hensigten.
    Hele blomsten er holdt på plads med en perle gennem alle blomsterbladenes spidser.