Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
Categories: at strikkeKommentarer lukket til Barnevest str. 6 år.
Strikkenoter
Garn: Fluffy (50% polyamid, 50 % akryl). Den færdige vest vejer 180 g.
Strikkefasthed: 14 m = 10 cm i glat strikning.
96 m på p nr. 7. Rib 5 -6 cm rundt. Skift til p. 8 og strik glat.
Luk 12 m til ærmegab efter 27 cm. Indtag 2 x 1 m til 32m.
Strik til ialt 44 cm. Luk, eller på maskeholder, midterste 16 m til nakke. Strik 2p over de 8 skuldertasker. Lad hvile.
Forstykke som ryg til 35 cm. 10 midterste m hvile. Luk hver side 3 x 1 m til 8 m. Strik til samme højde som ryggen. For og bag strikkes sammen i aflukningen.
Categories: at strikkeKommentarer lukket til Trøje med ribstribe
Idéen til denne trøje var et billede i et blad. Det var en lodret ribstribe i siden, som fængede. Denne ribstribe anes ikke på forsiden af trøjen. Der er kun en lodret vrangrække ved siden af forkantribben.
Jeg ville bruge en lodret ribbort til at give form til trøjen. Ribborten består af 2 vrang og tre ret. Denne er brugt på ryggen og i siden. Trøjen er strikket lige op uden ind- eller udtagninger ved taljen.
Garnet er kamgarn i tre farver. To grønne og en mørk blå. Garnere har ikke samme tykkelse. Alle tre tråde er strikket samtidig.
Jeg har gjort således:
Omkreds bul: 94-96 cm.
pinde nr. 5 og 5½ i rundpinde og strømpepinde.
Strikkefasthed: 18m på 10 cm.
Bul: Slå 169 m op på rundpind nr 5. Strik rib: (Den første pind er fra vrangsiden) 1 vr, 2 r, *3 vr, 2 r*. Gentag fra * til *. Slut med 1 r. Fortsæt i rib ved at strikke som masken under viser. Ret over ret, vrang over vrang. Ribbens højde er 17 pinde.
Skift til p 5½ og strik videre således
(samtidig inddeles trøjen i flere dele):
Ribmaskerne i siden. Sidemarkeringen. Desværre ikke så tydelig på billedet. Også ribmasker på ærmet.
Strik til arbejdet måler ca. 40 cm. Luk af til ærmegab: Der aflukkes 10 masker placeret symmetrisk over den fortsatte ribbort i begge sider. Strik ryggen videre således: Luk til ærmegab i hver side for 2, 2, 1, 1, 1m. Strik lige op til arbejdet måler 63 cm. Lad de midterste 23 m. hvile. Strik hver side færdig for sig ved at tage m ind mod hals: 3 x 1 m. Indtagning indenfor kantmasken. På samme pind som den 3. indtagning foretages, påbegyndes vendestrik til skulderen. Vend med 5m, 5m og 6m. Strik til sidst en række over alle 16 m. Lad disse m hvile til forstykket er strikket.
Forstykke: Afluk til ærmegab som på ryggen. Strik lige op til arbejdet måler ca. 49 cm (30 rækker fra ærmegabsaflukningen startede). Luk til hals for 6, 3, 2m og 1m 3 gange. ( de 6 m kan sættes til hvile i stedet). Strik lige op indtil samme højde som skuldervendingerne på ryggen. Strik tilsvarende vendinger og slut af med at strikkeaflukke skulder for og ryg sammen.
Ærmer: Slå 35 m. op på p. nr. 5. Strik rib: 3 r og 2 vr over 15 omgange. Der strikkes rundt. F. eks. på fire strømpepinde. Sæt et omgangsmærke mellem de to sidste vrangmasker på 4. p. Denne markering føres hele vejen op gennem ærmet. Dette er undersiden af ærmet. Skift til p. nr. 5½ og glatstrik. Dog fortsættes ribmønstret midt på ærmet: Strik 14 m r. Strik de næste 7 m: 2 vr, 3r, 2 vr, så de ligger ovenpå tilsvarende m på ærmeribben. Strik r resten af omgangen. For hver omgang strikkes denne rib fortsat op langs hele ærmets yderside. Start udtagning på slutning af 3. omgang, hvor der strikkes, til der mangler 1 m. før mærket. Saml lænken op mellem den netop strikkede m og næste m og strik denne m drejet ret. Strik 2 r (1 m på hver side af markeringen). Strik igen en udtagning ved at samle en lænke op og strikke denne drejet r. Der er således 2 masker mellem hver udtagning. Fortsæt denne udtagning på hver 6. omgang til der er 69 m på omgangen. Strik til arbejdet måler 47 cm. Næste omgang lukkes af under ærmet med 5 m på hver side af mærketråden. Ærmekuplen strikkes frem og tilbage. Der lukkes af i hver side for 2 x 2 m. Fortsæt med at tage 1 m ind i hver side på hver pind fra retsiden på denne måde: Strik 1 m., strik 2 r sm, strik til der mangler 3 m, tag 1m løs af, strik den næste m og træk den løse m over, strik 1 ret. Fortsæt indtagninger til der er 21 m tilbage. Luk i hver side for 3, 4m. Luk de resterende 7 m til sidst.
Forkanter: Venstre: Strik 94 m op langs forkanten fra retsiden på p nr. 5. Første pind strikkes ret (= en vrangrille på trøjens retside). Derefter 6 p rib: 2r, 2vr. Slut med 2 r. Luk af i rib.
Højre: Som venstre forkant, til der er strikket 3 p. Derefter “det perfekte knaphul” på 4. pind. Øverste knaphul ligger 10 m fra kanten. Hvert knaphul består af 2 m. og der er 13 m. mellem hvert knaphul. Ialt 5 knaphuller. Knaphullets størrelse afpasses efter knappens str. mine knapper er 16 mm i diameter. Strik 2 pinde rib mere. Luk af i rib.
Halskant: Saml masker op rundt i halsen: 43 m fra forkant til ryggens ribmønster, strik de hvilende m fra nakken som m viser og saml 43 m op til den anden forkant. Strik rib: 2 r, 2 vr – dog strik fortsat 3 r og 2 vr over nakkens m. Sørg også for, at den lodrette vrangrække på forstykkerne strikkes som vrang i ribben, så denne linje føres igennem hele trøjen. Efter tre rækker, strikkes knaphul i trøjens højre side. Knaphullet ligger over 4. og 5. m fra forkanten. Efter 6 rækker lukkes af i rib.
De to vrangmasker ved siden af knapborten videreføres i halsribkanten.
Sy ærmerne i trøjen og sy knapper i. Jeg har brugt nogle metalknapper, som engang er købt på et loppemarked.
Categories: at strikkeKommentarer lukket til Ud i det blå
I en meget lækker norsk strikkebog, Vakker strikk, var der en sommertop, som i strikkefasthed passede til noget blåt farveskifte-bomuldsgarn, jeg havde fået. Modellen i bogen var med hulmønster på ærmerne samt to små flæsekanter øverst. Det første blev udeladt, da det ikke blev særlig tydeligt i det blå garn. Og det andet passer ikke rigtig til mig.
Toppen er strikke oppefra og ned. Det gennemgående mønster er rib, to ret – to vrang. Endnu en ændring i forhold til opskriften er, at jeg har strikket vendinger under den lille glatstrikningsbort øverst, for at få toppen lidt højere i nakken.
Det er sjovt at se, hvordan farvespillet ændrer sig alt efter hvor mange masker, der er på pinden, som følge af udtagningerne til raglan. Der er også taget lidt ind og ud i siden, hvilket også påvirker farvespillet på overfladen.
I opskriften hedder toppen ikke “Ud i det blå”. Men da den for en stor del er strikket på togture på tværs af landet og garnet er blå, så blev det til “Ud i det blå”. Og mon ikke sommeren giver mulighed for ture ud i det blå? God sommer.
Der startes med ryggens midterpanel: Slå 51 masker op. Strik 6 pinde retstrik. Disse pinde er altid i bundfarven. Derefter 4 pinde glatstrikning i mønster farve. Disse 10 pinde gentages til panelet måler 51 cm. Slut med 7 pinde retstrik. Panel for strikkes som ryg til arbejdet måler 41 cm. Slut med 7 pinde retstrik.
Saml masker op langs siden af panelerne med bundfarven: 124 m på rygstykket, slå 42 masker op mellem de to paneler og strik 104 m op langs forpanelet. Der strikkes ret på alle pinde.
Marker overgang mellem ryg og hals samt hals og for. Marker også arbejdets midte, som er skulderen. Tag ind på hver side af denne midtermarkering. 2 ret sammen på hver side for hver 14. Pind. (7 retriller). Når der er strikket 28 retriller, lukkes af for 86 m ved samtidig at strikke for og bag sammen og lukke af. Dette er toppens sidesøm. Der er nu 99 m tilbage. 49 m fra hver side og den sidste m er sidste m fra aflukningen i siden. Strik korte ærmer:
Strik rundt skiftevis ret og vrang for stadig at have retriller. Tag ind under armen på hver omgang med retstrikning. Indtagningen lægges på hver side af m fra sideaflukningen. I alt 5 indtagninger. Skift til p 2 1/2. Strik rib, 2 r, 2 vr. 88 masker. 8 omgange rib. Derefter 2 omgange kontrastfarver, stadig i rib. Luk af.
Halskant: Strik masker op i halskanten med p 2 1/2 således: 50 m bag, 43 m langs sidestykke, 50 m for og 43 m langs sidestykke. Strik rib 2 r, 2 vr. Start i et hjørne med 1 r, 2 vr, 2 r, 2 vr, osv. Der skal være 2 retmasker i hvert hjørne i halsen. Samtidig justeres maskeantallet/tages ind til 44 m på for og bag og 36 m på sidestykkerne. På de flg. omgange tages 2 m ind i hvert hjørne. Når der er strikket 9 omgange, skiftes til kontrastfarve. Strik en omgang, stadig i rib. Tag fortsat ind. Luk af i rib.
Ribkant nederst. Strik 1 m op i hver retrille og strik rib 2 ret, 2 vrang. De hvilende masker på midterpanelerne strikkes med i rib. Juster masketallet, så det går op med ribben. Strik 12 omgange med bundfarve og dernæst 2 omgange kontrastfarver. Luk af.
Categories: at brodere, at syKommentarer lukket til Etui med sashiko
Jeg fik til opgave at anmelde en bog om sashikobroderi. Den japanske teknik, der udelukkende består af forsting syet i forskellige mønstre. For at kvalificere anmeldelsen, men nok mest fordi jeg blev inspireret af at læse i bogen, hvilket i sig selv er en kvalitet ved bogen, lavede jeg et lille sashikobroderi. Det blev monteret i et lille etui.
Broderiets linjer blev tegnet op med skrædderkridt. Der er stadig et godt stykke vej til jeg kan kalde mig sashikobrodøse. Der skal vist øves endnu mere regelmæssighed i stingene.
Etuiet måler 28 cm x 13 cm. Der er foer indvendigt og lukket med lynlås øverst.
For at forhindre, at lynlåsen kører fast i foerstoffet, er der syet en række forsting i hånden lige indenfor stofkanten ved lynlåsen.
Dette er håndsyet, fordi yderstof og foerstof er syet sammen i en arbejdsgang. Det var således ikke muligt at bruge symaskinen til denne holdestikning.
Idéen med at sætte andet stof på hver side af broderiet, var også inspiration fra bogen. Og så var broderiets bundstof ikke bredere, så noget skulle der gøres.
Det var ret meditativt at brodere sashiko. Det kan anbefales.
Categories: UncategorizedKommentarer lukket til Lille løbbundet kurv i stof
Denne lille kurv startede jeg med på den tidligere omtalte konference. Konferencens omdrejningspunkt var den materielle kultur fra jernalderen, og hvordan denne periode med sine fund, kan inspirere til nutidige udtryk og produkter. Løbbindingsteknikken og dens materialer har holdt sig lige siden, ligesom det er en global teknik.
Nyfortolkningen af løbbindingsteknikken består her i materialevalget, som i dette tilfælde er stofgarn, bundet med en tråd af bomuld/hør (cottolin).
Kurven er 16 cm lang og 12 cm på det bredeste sted i bunden. Den er ca. 6 cm høj.
Ved traditionel løbbinding med strå og lignende materialer, styres tykkelsen af sjælen, ved at føre sjælen gennem et rør. En bindering. Dette hjælpemiddel var ikke nødvendigt ved brugen af stofgarnet. Det har samme tykkelse hele vejen.
Det indsatte stykke målebånd er også et forsøg på brug af andre materialer. Målebåndet løber udenom stofgarnet. Det er genstridigt at arbejde med, så lige på det sted, havde det været en fordel, at bruge en bindering, til både stofgarn og målebånd.
Ved syningen af kurven er den nye række fastsyet ved at sy ned under rækken under. For at få en fast kant øverst, syede jeg til slut en omgang under den øverste/sidste række.
En seksårig i gang med at brodere, kan kun varme en bedstemor om hjertet.
Pigen er i gang med et bogmærke. I den ene ende er der rækker med forsting. Den del er foldet ned på billedet. Jeg skulle lige hjælpe hende i gang med en ny række, og knap havde jeg startet, før hun hev det ud af hænderne på mig, for “nu kan jeg godt selv.” Og det kunne hun.
Efter nogle rækker, skulle der broderes navn på ligesom hun havde set en af pigerne i skolefritidsordningen gøre. Og de skulle være med krydser, altså korssting. Vi fik tegnet hendes navn på ternet papir og tegnet krydserne over på stoffet. Efter lidt forklaring og visning gik hun i gang med at brodere korssting. I små bidder og så talte vi om det næste. Nogle gange var det halve krydser i række og andre gange var et helt kryds ad gangen. Det hændte undervejs hun fik vendt stingene til at hælde den anden vej, men der kom et navn på bogmærket. Selv det svære S klarede hun uden ret meget hjælp. Det var også heldigt, jeg havde noget garn, der skiftede farve, og som bestod af hendes yndlingsfarver.
Categories: at løbbindeKommentarer lukket til Løbbinding
Hvor herligt at få mulighed for at snuse til et for mig nyt håndværk, løbbinding. Også denne gang et kursus arrangeret af Den faglige forening Håndværk og Design. Selve håndværket er gammel og er kendt tilbage fra jernalderen. Måske endda endnu ældre. Ordet “løb” kommer af det nordiske ord “laupr”, som betyder kurv. Eneste redskab er en nål, så løbbinding er kurvesyning.
Kort fortalt: Der løber et materiale rundt i kurven og videre opad i næste omgang. Det er sjælen. Denne sys undervejs fast til omgangen nedenunder. For at styre tykkelsen på sjælens materiale, når dette er strå og lignende, føres det igennem en bindering. Denne kan være et stykke knogle, horn, træ med bort hul i eller lignende.
Materialerne kan være meget forskellige. Afsættet for kurset var et tema om jernalderen, så første kurv blev udført med rughalm som sjæl og syet med bast. Bast kommer fra lindetræer. For at komme godt fra start, og få fornemmelse for materiale og teknik, blev den første kurv syet på en træbund. Der bredte sig en koncentration og fordybelse blandt kursisterne, som stort set kun blev afbrudt af lyden af bast, der knækkede, når trækket blev for kraftigt. Det er ellers ret stærkt. Knæklyden blev efterfulgt af et udbrud, for nu skulle der så øges. Det gik ellers lige så godt.
Som det første arbejde, det er, er det både vind og skæv, og ikke lige højt hele vejen rundt. Højden er ca. 8 cm, heraf går der 1 cm til træbunden. Siden i kurven er åbent løb. Det vil sige, at materialet til sjælen er synligt. Afslutningen er lukket løb, hvor sjælen er skjult. De to små ører kom ligesom af sig selv. Jeg glemte på et tidspunkt at få syet fast til rækken nedenunder. Da jeg opdagede det, var jeg et stykke forbi sypunktet. Så viklede jeg videre med bast om sjælen, formede et øre og syede det fast. Så skulle der ligesom også være et i den anden side.
Næste forsøg blev en rund bund startet direkte med rughalm og bast. Startet indefra midten og syet udad. Da bunden havde en passende størrelse, blev der syet opad. Denne gang ville jeg prøve at få kurven til at skråne udad og ikke kun gå lodret op. Det er lykkedes tilfredsstillende. Denne kurv er med åbent løb hele vejen igennem.
Den måler ca. 16 cm i diameter øverst og har en højde på 5½ cm.
Så var tiden kommet til at kaste mig ud i andre materialer med løbbindingsteknikken. Valget faldt på stof. Opklippede strimler i strækstof og bundet med sort tynd garn, som ligner vævegarn. Starten som i kurven ovenover, altså inde fra midten af bunden.
I halmkurvene var det muligt at stikke ind igennem rækken nedenunder, når næste række skulle sys. Det er ikke en mulighed med dette materiale. I stedet er der stukket helt ned under rækken under og der er syet med tungesting.
Vel hjemme fra kurset, fortsatte jeg med at sy på kurven. Jeg ville gerne have bunden aflang, så derfor har jeg forsøgt mig med vendinger i hver sin side af cirklen for at få en aflang form.
Arbejdet er stadig undervejs, så det endelige resultat må foreligge senere. Jeg har ikke besluttet mig for hverken dimensioner eller funktion på kurven endnu. Det kommer efterhånden som jeg arbejder på den.
Jeg tror løbbinding kan blive lige så meditativt som strikning.
Categories: at brodereKommentarer lukket til Adventsbroderiet
Det er vel på tide, at få afsluttet det projekt. Det gik fint med at dele med jer fra 1. adventsuge og 2. adventsuge. Endda indenfor den respektive uge. Her kommer resten.
Delopgaven i 3. adventsuge var rammen udenom broderiet. Jeg tænkte, at små rhomber kunne være en mulighed. I oplægget blev foreslået cirkler. Prøvede at tegne lidt cirkler samt klipppe nogle rhomber for at vurdere hvad der ville virke bedst.
Valget faldt på de rhombeformede figurer i en bort rundt om broderiet. Rhomberne blev fyldt ud med heksesting.
Garnfarverne var primært med udgangspunkt i cirklerne fra 1. adventsuge, suppleret med enkelte, der passede ind. Dette for at få mere variation i rammen, men stadig bevare sammenhæng.
Her kom projektet så igen til at holde en vel lang pause. I mellemtiden indløb opgaven til 4. adventsuge. Den indeholdt idéer til monteringen. Disse idéer henledte min opmærksomhed på rhomberne. Heksestingene var på midten af hver firkant meget lange, så i en eller anden funktion af broderiet, var der risiko for, at trådene ville blive trukket i. Derfor blev der broderet små heksesting oveni i gullige farver. Dette var med til at få ramme og midterfeltet til yderligere at “snakke sammen”.
Der manglede noget, så derfor tog jeg igen fat på de frie korssting. Denne gang liggende hver for sig og ikke oveni hinanden, som i 1. adventsuge. Farverne var mørkere toner af det hidtil anvendte. De ligger også spredt for at give overgang til rammens rhomber, der jo ikke hænger sammen.
Så henslæbte broderiet igen ventetid, mens jeg bestemte mig til, hvordan det skulle monteres. Valget faldt på en pude, med broderiet indsat på forstykket.
I lageret lå noget grønstribet indisk bomuld. Det blev til resten af puden. Det fremgår ikke så tydeligt af billedet, at broderiet er placeret, så der er lidt mere gråt nederst på puden og mindre øverst. Det ser mest harmonisk ud, når puden bare står i sofaen.
Når eleverne stifter bekendskab med symaskinen i håndværk og design, er det i min undervisning i første omgang stikkesting (ligeud) og zigzag, der anvendes. Men det klør voldsomt i fingrene hos eleverne for at afprøve nogle af de mange andre sømme, som maskinen indeholder.
Denne kriblen og nysgerrighed på, hvad de andre sømme kan, er her kombineret med et krav om skift af trådfarve for hver gang, der vælges en ny søm på maskinen. Og det er både over- og undertråd, der skal skiftes. Træning, træning, træning. Og de bliver hurtigt sikre til det.
Rammen for sømafprøvningerne er et stykke ensfarvet stof, ikke for tyndt og afstivet med vliseline. Størrelsen er ca. A-4. Så er der frit spil til at designe stofstykket. Der eksperimenteres med trådfarver og hvor de forskellige sømme skal ligge på stoffet. Dekorationen opbygges i en legende proces. De broderer på symaskinen.
Når resultatet er ved at være tilfredsstillende, er der forskellige muligheder for anvendelse af arbejdet. Det kan f. eks. klippes til og bruges som bogmærke; kantet med tæt zigzag. Eller som herunder, hvor det er sat ind som “vindue” i en lille notesbog. I begge tilfælde skal eleverne arbejde med søgeramme, for at finde den del af broderiet, der er bedst til formålet. Har eleverne andre forslag til anvendelse, så finder vi ud af det.
Opgaven kan synes lille og simpel, men indeholder både en design- og håndværksproces, og produktet har en funktion.
BogmærkeSmå bogmærker lavet af rester fra bøgerneBogmærke. Kantet med tæt zig zag.De små notesbøger med hul i midten slap op. I stedet er broderiet limet på forsiden af en spiralnotesbog.
