Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
Categories: UncategorizedKommentarer lukket til Lille løbbundet kurv i stof
Denne lille kurv startede jeg med på den tidligere omtalte konference. Konferencens omdrejningspunkt var den materielle kultur fra jernalderen, og hvordan denne periode med sine fund, kan inspirere til nutidige udtryk og produkter. Løbbindingsteknikken og dens materialer har holdt sig lige siden, ligesom det er en global teknik.
Nyfortolkningen af løbbindingsteknikken består her i materialevalget, som i dette tilfælde er stofgarn, bundet med en tråd af bomuld/hør (cottolin).
Kurven er 16 cm lang og 12 cm på det bredeste sted i bunden. Den er ca. 6 cm høj.
Ved traditionel løbbinding med strå og lignende materialer, styres tykkelsen af sjælen, ved at føre sjælen gennem et rør. En bindering. Dette hjælpemiddel var ikke nødvendigt ved brugen af stofgarnet. Det har samme tykkelse hele vejen.
Det indsatte stykke målebånd er også et forsøg på brug af andre materialer. Målebåndet løber udenom stofgarnet. Det er genstridigt at arbejde med, så lige på det sted, havde det været en fordel, at bruge en bindering, til både stofgarn og målebånd.
Ved syningen af kurven er den nye række fastsyet ved at sy ned under rækken under. For at få en fast kant øverst, syede jeg til slut en omgang under den øverste/sidste række.
En seksårig i gang med at brodere, kan kun varme en bedstemor om hjertet.
Pigen er i gang med et bogmærke. I den ene ende er der rækker med forsting. Den del er foldet ned på billedet. Jeg skulle lige hjælpe hende i gang med en ny række, og knap havde jeg startet, før hun hev det ud af hænderne på mig, for “nu kan jeg godt selv.” Og det kunne hun.
Efter nogle rækker, skulle der broderes navn på ligesom hun havde set en af pigerne i skolefritidsordningen gøre. Og de skulle være med krydser, altså korssting. Vi fik tegnet hendes navn på ternet papir og tegnet krydserne over på stoffet. Efter lidt forklaring og visning gik hun i gang med at brodere korssting. I små bidder og så talte vi om det næste. Nogle gange var det halve krydser i række og andre gange var et helt kryds ad gangen. Det hændte undervejs hun fik vendt stingene til at hælde den anden vej, men der kom et navn på bogmærket. Selv det svære S klarede hun uden ret meget hjælp. Det var også heldigt, jeg havde noget garn, der skiftede farve, og som bestod af hendes yndlingsfarver.
Categories: at løbbindeKommentarer lukket til Løbbinding
Hvor herligt at få mulighed for at snuse til et for mig nyt håndværk, løbbinding. Også denne gang et kursus arrangeret af Den faglige forening Håndværk og Design. Selve håndværket er gammel og er kendt tilbage fra jernalderen. Måske endda endnu ældre. Ordet “løb” kommer af det nordiske ord “laupr”, som betyder kurv. Eneste redskab er en nål, så løbbinding er kurvesyning.
Kort fortalt: Der løber et materiale rundt i kurven og videre opad i næste omgang. Det er sjælen. Denne sys undervejs fast til omgangen nedenunder. For at styre tykkelsen på sjælens materiale, når dette er strå og lignende, føres det igennem en bindering. Denne kan være et stykke knogle, horn, træ med bort hul i eller lignende.
Materialerne kan være meget forskellige. Afsættet for kurset var et tema om jernalderen, så første kurv blev udført med rughalm som sjæl og syet med bast. Bast kommer fra lindetræer. For at komme godt fra start, og få fornemmelse for materiale og teknik, blev den første kurv syet på en træbund. Der bredte sig en koncentration og fordybelse blandt kursisterne, som stort set kun blev afbrudt af lyden af bast, der knækkede, når trækket blev for kraftigt. Det er ellers ret stærkt. Knæklyden blev efterfulgt af et udbrud, for nu skulle der så øges. Det gik ellers lige så godt.
Som det første arbejde, det er, er det både vind og skæv, og ikke lige højt hele vejen rundt. Højden er ca. 8 cm, heraf går der 1 cm til træbunden. Siden i kurven er åbent løb. Det vil sige, at materialet til sjælen er synligt. Afslutningen er lukket løb, hvor sjælen er skjult. De to små ører kom ligesom af sig selv. Jeg glemte på et tidspunkt at få syet fast til rækken nedenunder. Da jeg opdagede det, var jeg et stykke forbi sypunktet. Så viklede jeg videre med bast om sjælen, formede et øre og syede det fast. Så skulle der ligesom også være et i den anden side.
Næste forsøg blev en rund bund startet direkte med rughalm og bast. Startet indefra midten og syet udad. Da bunden havde en passende størrelse, blev der syet opad. Denne gang ville jeg prøve at få kurven til at skråne udad og ikke kun gå lodret op. Det er lykkedes tilfredsstillende. Denne kurv er med åbent løb hele vejen igennem.
Den måler ca. 16 cm i diameter øverst og har en højde på 5½ cm.
Så var tiden kommet til at kaste mig ud i andre materialer med løbbindingsteknikken. Valget faldt på stof. Opklippede strimler i strækstof og bundet med sort tynd garn, som ligner vævegarn. Starten som i kurven ovenover, altså inde fra midten af bunden.
I halmkurvene var det muligt at stikke ind igennem rækken nedenunder, når næste række skulle sys. Det er ikke en mulighed med dette materiale. I stedet er der stukket helt ned under rækken under og der er syet med tungesting.
Vel hjemme fra kurset, fortsatte jeg med at sy på kurven. Jeg ville gerne have bunden aflang, så derfor har jeg forsøgt mig med vendinger i hver sin side af cirklen for at få en aflang form.
Arbejdet er stadig undervejs, så det endelige resultat må foreligge senere. Jeg har ikke besluttet mig for hverken dimensioner eller funktion på kurven endnu. Det kommer efterhånden som jeg arbejder på den.
Jeg tror løbbinding kan blive lige så meditativt som strikning.
Categories: at brodereKommentarer lukket til Adventsbroderiet
Det er vel på tide, at få afsluttet det projekt. Det gik fint med at dele med jer fra 1. adventsuge og 2. adventsuge. Endda indenfor den respektive uge. Her kommer resten.
Delopgaven i 3. adventsuge var rammen udenom broderiet. Jeg tænkte, at små rhomber kunne være en mulighed. I oplægget blev foreslået cirkler. Prøvede at tegne lidt cirkler samt klipppe nogle rhomber for at vurdere hvad der ville virke bedst.
Valget faldt på de rhombeformede figurer i en bort rundt om broderiet. Rhomberne blev fyldt ud med heksesting.
Garnfarverne var primært med udgangspunkt i cirklerne fra 1. adventsuge, suppleret med enkelte, der passede ind. Dette for at få mere variation i rammen, men stadig bevare sammenhæng.
Her kom projektet så igen til at holde en vel lang pause. I mellemtiden indløb opgaven til 4. adventsuge. Den indeholdt idéer til monteringen. Disse idéer henledte min opmærksomhed på rhomberne. Heksestingene var på midten af hver firkant meget lange, så i en eller anden funktion af broderiet, var der risiko for, at trådene ville blive trukket i. Derfor blev der broderet små heksesting oveni i gullige farver. Dette var med til at få ramme og midterfeltet til yderligere at “snakke sammen”.
Der manglede noget, så derfor tog jeg igen fat på de frie korssting. Denne gang liggende hver for sig og ikke oveni hinanden, som i 1. adventsuge. Farverne var mørkere toner af det hidtil anvendte. De ligger også spredt for at give overgang til rammens rhomber, der jo ikke hænger sammen.
Så henslæbte broderiet igen ventetid, mens jeg bestemte mig til, hvordan det skulle monteres. Valget faldt på en pude, med broderiet indsat på forstykket.
I lageret lå noget grønstribet indisk bomuld. Det blev til resten af puden. Det fremgår ikke så tydeligt af billedet, at broderiet er placeret, så der er lidt mere gråt nederst på puden og mindre øverst. Det ser mest harmonisk ud, når puden bare står i sofaen.
Når eleverne stifter bekendskab med symaskinen i håndværk og design, er det i min undervisning i første omgang stikkesting (ligeud) og zigzag, der anvendes. Men det klør voldsomt i fingrene hos eleverne for at afprøve nogle af de mange andre sømme, som maskinen indeholder.
Denne kriblen og nysgerrighed på, hvad de andre sømme kan, er her kombineret med et krav om skift af trådfarve for hver gang, der vælges en ny søm på maskinen. Og det er både over- og undertråd, der skal skiftes. Træning, træning, træning. Og de bliver hurtigt sikre til det.
Rammen for sømafprøvningerne er et stykke ensfarvet stof, ikke for tyndt og afstivet med vliseline. Størrelsen er ca. A-4. Så er der frit spil til at designe stofstykket. Der eksperimenteres med trådfarver og hvor de forskellige sømme skal ligge på stoffet. Dekorationen opbygges i en legende proces. De broderer på symaskinen.
Når resultatet er ved at være tilfredsstillende, er der forskellige muligheder for anvendelse af arbejdet. Det kan f. eks. klippes til og bruges som bogmærke; kantet med tæt zigzag. Eller som herunder, hvor det er sat ind som “vindue” i en lille notesbog. I begge tilfælde skal eleverne arbejde med søgeramme, for at finde den del af broderiet, der er bedst til formålet. Har eleverne andre forslag til anvendelse, så finder vi ud af det.
Opgaven kan synes lille og simpel, men indeholder både en design- og håndværksproces, og produktet har en funktion.
BogmærkeSmå bogmærker lavet af rester fra bøgerneBogmærke. Kantet med tæt zig zag.De små notesbøger med hul i midten slap op. I stedet er broderiet limet på forsiden af en spiralnotesbog.
Categories: at sy, taskerKommentarer lukket til Lille skindtaske
I november var jeg på kursus i skindsyning syet på maskine. Endnu et kursus arrangeret af Den faglige forening Håndværk og Design. Mit mål med at deltage på kurset var at få mere kendskab til skindsyning på symaskine, herunder fif og fiduser.
Emnet var en lille taske. Instruktøren medbragte materialer, som bestod af skindstykker i varierende størrelser. Der var mange rester imellem. Desuden fik hver deltager udleveret et stykke fiskeskind, som vi kunne vælge at lade indgå i tasken.
Vi enedes på holdet om, at det nok var en torsk. Dette er dog ikke helt verificeret.
Som nævnt bestod skindet af rester i varierende størrelse. Det skind, jeg synes passede bedst til fiskeskindet, var i små rester. Det gør jo ikke noget, bare der er nok af dem.
Efter at have tegnet en størrelse og form på tasken, blev tegningen opdelt i skrå strimler. Så kunne de enkelte dele klippes ud i skind og der blev strøget vliseline på bagsiden. En mellemkvalitet. Dette for at afstive skindet. Fisken var stiv nok og skulle ikke have noget. Den var nærmest lidt papagtig.
Så skulle delene til taskens forside sys sammen. For at holde på sømmerum, valgte jeg at kantstikke disse. Det giver også et andet finish, synes jeg.
Derefter kom turen til bagsiden af tasken. Her ville det letteste have været, at klippe den i et stykke. Men; det var jo rester af den lille størrelse. Så her byggede jeg bagstykket op som en slags crazy-patchwork. Også med kanststikning, for at få overensstemmelse med forsiden.
Hanken skulle være så lang, at tasken kan bæres over skrå fra den ene skulder og til modsat side. Så her skulle i hvert fald sys stykker sammen for at få den ønskede længde.
Jeg ville gerne arbejde videre med det skrå udtryk fra forsiden, hvor der veksledes mellem skind og fisk. Samtidig ville opbygningen af skrå stykker gøre sammensyningen af hanken på langs lettere, da sammensyningsstederne ville ligge forskudte og ikke lige overfor hinanden.
Vi skulle medbringe klemmer til kurset og her blev der brug for dem alle og mere til, for at styre den lange hank ved sammensyningen. Inde i hanken ligger et stykke skoningsbånd. Dette forhindrer hanken i at vokse sig længere.
Egentlig er skoningsbånd et bånd, der sys indvendigt i oplægningen på bukser, hvor længden går ud over skoen, næsten til gulvet. Båndet tager sliddet fra skoene når man går, så oplægningen holder længere. Samme trick blev også tidligere brugt i de uldne skørter landbokvinderne brugte i almuetiden. Her var der tale om en bred stofstrimmel, der blev syet i bunden af skørtet indvendigt. Det var meget lettere og billigere at udskifte dette bånd, end at skulle forarbejde et helt nyt uldskørt.
Et indtryk af sammenstykningerne til den lange hank
I siderne er der sat D-ringe på stropper og der er karabinhager i enden af den lange skulderrem.
I tasken blev små stykker skoningsbånd også brugt andre steder, hvor der var brug for forstærkning p.g.a. belastning ved brug. F. eks. isyningen af stropperne til D-ringe.
Tasken måler 15 cm i bredden og 18 cm i højden.
Tasken er foret med bomuldsstof. Vi prøvede også at sy lommer med lynlås i foret. Den ene lomme med usynlig lynlås. Den anden lomme paspoleret.
Mit mål med kursusdeltagelsen blev opfyldt, og min Janome symaskine “Easy Jeans” klarede opgaven fint.
Categories: at strikkeKommentarer lukket til Strikkeprøven, der blev til et tørklæde
Jeg havde fået til opgave, at anmelde en strikkebog. Det drejede sig om en bog med japanske strikkemønstre, hulmønstre. De var beskrevet med diagrammer, som ikke helt lignede de diagrammer jeg kendte i forvejen til hulmønsterstrik. I den aktuelle bog, var alle pinde med hulmønster og derfor var alle pinde gengivet i diagrammet. Jeg besluttede mig for at strikke et af mønstrene i en lille prøve. Der blev fundet noget hvidt garn og slået 62 m. op. Mønsteret havde en rapport på 20 masker, så det ville give en vis fornemmelse for rytmen i mønsteret, at skulle gentage det hen over pinden.
Det gik sådan set meget godt med at forstå diagrammet. Det var udfordrende. Også fordi, der skulle strikkes mønster på vrangpinde. Både omslag og drejede vrangsammentagninger. Der blev holdt nøje styr på hver enkelt række med notater ved siden af strikketøjet.
Faktisk gik det så godt, at jeg besluttede at strikke videre ud over størrelsen på en prøve. Det er endt med et tørklæde. Her inden det er blevet vasket og spændt op.
Det måler 93 cm x 17 cm inden opspænding og er meget “boblet” at se på. Størrelsen blev bestemt af den mængde garn jeg havde.
Opspændt efter vask.
Efter opspænding er målene 125 cm x 22 cm. Det færdige tørklæde.
Jeg ville også gerne udfordre bogens mønsterdiagrammer ved at prøve at strikke rundt. Samtidig måtte arbejdet også gerne have en brugsfunktion. Det blev til halvvanter med hulmønster på håndryggen.
Venstre halvvante
Højre halvvante
De to halvvanter har forskellige mønstre, da det jo er strikkeprøver. De kan sagtens fungere som et par, da de har samme grundopbygning. Ribkant, hulmønster på håndryggen samt samme garnfarve og -kvalitet. Garnet til halvvanterne er strømpegarn. Tommelfingerhullet er fremkommet ved at lukke 12 m af og på næste omgang at slå 12 m op igen.
Categories: at strikkeKommentarer lukket til Juletræer og rensdyr
I november havde jeg en togtur foran mig. Strikning og togture er en god kombination, men de igangværende strikkearbejder egnede sig ikke til togstrikning. Jeg spurgt derfor min søn, om han tilfældigvis kunne bruge et par sokker. Det kunne han godt, men der skulle være rensdyr og juletræer på. “Hvis det da ikke var for kompliceret?” En sådan udtalelse er jo snarere en udfordring end en begrænsning.
Mønsterrapporterne gik ikke helt op, så der er taget to masker ud inden juletræerne og taget ind igen derefter. Sådan må der jo fifles lidt.
Categories: at brodereKommentarer lukket til 2. adventsuge
Så er den anden adventsuges broderiudfordring klaret. Opgaven var denne gang, at brodere rundt om de fem cirkler fra første uge. Stingvalget var frit, dog ikke det samme, som inde i cirklerne.
Jeg valgte, at tegne en bølget, organisk form om de fem cirkler. Som om de er småøer i et åløb. Farvevalget er lidt mørkere farver end farvevalget i 1. uge. Stingvalget her i anden uge er speckling. Det er forsting spredt over fladen og i alle retninger.
Categories: at brodereKommentarer lukket til 1. adventsuge
Jeg har tilmeldt mig en adventsbroderiudfordring. Et fortløbende broderi, hvor der hver adventssøndag kommer en ny delopgave. Det er Brodøsens Værksted, der udbyder udfordringen.
I den første adventssøndag kom der mål og optegning af delelementer på broderiet. Materialerne skal hentes fra lageret. Der er visse bundne krav og visse mere frie muligheder. Således farvevalget af stof og garn. Mit valg af garn signalerer ikke videre jul, måske snarere forår.
Her i den første delopgave var det de fem cirkler, der skulle udfyldes. Her valgte jeg frie korssting. Og de ligger lag på lag.
Hvad det hele skal ende med, har jeg ingen anelse om. Det fremgår ikke af oplægget, så det kommer nok senere. Om ikke andet, så er det ret hyggeligt at sidde og brodere, mens mørket falder på udenfor.
Categories: at syKommentarer lukket til Hjerter – hurtig symaskineopgave
Hjertet herunder er syet som inspiration til undervisning i håndværk og design, hvor målet er, at eleverne skal træne/repetere betjening af symaskinen.
Først klippes et hjerte i papir. Dernæst klippes to stykker stof og et stykke pladevat lidt større end papirhjertet.
Der sys om hjerteformen med stikkesting.
Til sidst klippes med takkesaksen lidt udenfor stikningen. Med en ophængssnor er hjertet nu klar til at bidrage til julestemningen.
Categories: at brodere, at syKommentarer lukket til Broderede hjemmesko
Jeg har efterhånden syet nogle hjemmesko. Stort set alle efter en gammel sybog: Tøj du selv kan sy af Elsebeth Gynther og Bjarne Solbjerg. En efterhånden bedaget bog fra 1984.
Denne gang havde jeg lyst til at brodere som udsmykning på skoene. Materialet er uldstof og broderiet er udført med amagergarn. To tråde i nålen.
Ideen startede med, der skulle broderes cirkler. Derfor blev der tegnet koncentriske cirkler på et mønsterpapir. Disse blev overført til stoffet ved at ri gennem cirklernes kontur med en ritråd.
Papiret blev forsigtigt pillet af.
Jeg begyndte at brodere cirkler i fladsyning, men ret hurtigt blev jeg klar over, at helt ens fladsyede cirkler nok ikke ville lykkes helt og de ville også blive lidt “døde” at se på. Derfor blev det til mere varierede stinglængder indenfor de koncentriske cirkler.
Efter alle cirkler/blomster var broderede, blev de forbundet med kædesting og bladene er broderede med tætte Y-sting. Indeni hver blomst er syet frie korssting.
Så forestod færdiggørelsen til hjemmesko. Sålerne er flere lag uldstof med et stykke kraftig bomuldsstof inderst. Disse lag er quiltet sammen på maskinen. For ikke at slide for meget på det broderede overstykke, er der indeni et stykke lidt kraftigt quiltet bomuldsstof. Til sidst er der syet skindsåler under bunden. Syet på i hånden.
Så er skoene klar til brug.
Som det fremgår er de to sko ikke broderet ens. Blomsterne er placeret symmetrisk. Resten har udfoldet sig undervejs i broderiarbejdet.
Mine andre hjemmesko, samt mere udførlig arbejdsgang, vil kunne ses her og her og her.
