Et par hjerter i filt broderede på maskinen. Sammensyning ligeledes på maskine.
Først er broderierne udført. Dernæst er skabelonen, klippet i madpapir, lagt ovenpå, så motivet kan anes igennem inden hjertet er klippet ud. Der er broderet ens på begge sider.
Skabelon filthjerter i PDF. Værsågod.
Det var hvad det blev til af hjemmelavede julegaver i år.
En hue til niecen.
Strikket i Incawool fra Hjertegarn. Opskriften er fra Familiejournalen en gang her i efteråret.
Huen ovenfra.
Pomponerne er iblandet lidt mønstret ragsokkegarn for at få lidt mere farvespil.
I opskriften blev alle masker lukket af og derefter skulle toppen sys ammen. I stedet vendte jeg vrangsiden ud af huen og sammenstrikkede aflukningen.
Fingervanter til en anden niece. De stod på hendes ønskeseddel. De er strikket i strømpegarn fra Brugsen.
Et diagonalstrikket tørklæde til hendes storesøster. Det stod der vist ikke noget om på ønskesedlen. Men selv for julemanden er sådan nogle jo også kun vejledende.
Tørklædet er strikket i 100% uld fra Kauni. Opskriften har jeg fundet her på nettet.
Fleecetrøjer til et par smågutter. Str. to år.
Bag
For
Denne er i mørk grå fleece.
Bag
For
Farverne på billederne er ikke helt nøjagtige. Frøtrøjen er mørk blå.
Endnu en hue.
Strikket i strømpegarn.
Nærbillede af aflukningen
Billedet blev noget overbelyst.
Opskrift på hue med striber blev lavet mens jeg strikkede den.
Et hurtigt julekort lavet ved at stryge hjerter på karton med vlisofix.
Et smalt guldbånd zigzagget på og enderne bundet i en sløjfe.
Klar til at blive skrevet og sendt.
Broderimaskinen har igen været på arbejde.
Min store niece skal på efterskole efter sommerferien.
Så kan et fleecetæppe, der både kan bruges som sengetæppe og til at putte sig i måske bruges.
Tæppet er et købt fleecetæppe, som der er broderet på.
På midten et monogram, nogle blomster støet over tæppet og 15 mariehøns, som kravler rundt.
(den dårlige billedkvalitet beklages)
Nøglebånd lavet efter samme princip som armbånd af cykelslange. Den anvendte slange havde lille diameter, så derfor blev de enkelte led klippet på skrå af slangen. Et eksempel på, at ideen/fremgangsmåden må revideres for at passe til det forhåndenværende materiale.
Nøglebåndet er lavet som ide til specialklassen forud for deres deltagelse i landsprojektet arrangeret af Danmarks Håndarbejdslærerforening m. fl. Projektets titel er “Håndværk i nye dimensioner, Knuder og Knaster”. Læs mere om projektet her.
Oplægget til eleverne var, at de skulle lave noget til en nøgle, hvor materialet skulle være en cykelslange. Herunder ses resultatet. Selve nøglen skal de så lave i sløjdundervisningen.
Som det ses af billedet, blev opgaven løst på forskellig måde.
En alm. hvid T-shirt viklet og farvet. De mørke T-shirts blev først farvet i rød og dernæst i blå.
Endnu et tørklæde i viklebatik.
Som vist nævnt ved en tidligere lejlighed, går jeg meget ind for at vikle og farve to gange.
Det kan ofte være svært at overbevise elever om, at det giver et godt resultat. De bliver ømme over deres første farvning og synes det resultat er fint nok – altså: Det kan ikke blive bedre.
For at illustrere for dem hvad jeg ville opnå med to viklinger og farvninger, blev dette tørklæde farvet anden gang sammen med en førstegangselevfarvning. De farvede T-shirts.
Det lykkedes at overbevise de fleste, så de viklede og farvede deres T-shirts anden gang den flg. håndarbejdstime.
Resultatet efter første farvning af tørklædet ses herunder. Der blev bundet tilfældigt og nok ikke så stramt som der burde. I hvert fald blev der ikke ret mange hvide felter.
Anden gang blev der igen bundet vilkårligt. Tørklædet blev ligesom tilfældigt “smidt” på bordet og så viklet på kryds og tværs. 
De synlige steder modtog rød farve. Og de afdækkede beholdt den gule farve.
De få steder på det færdige tørklæde, der er hvide, er de steder, der har været dækket af vikling begge gange. Da der ikke rigtig var nogle hvide steder af betydning efter første farvning, er der heller ikke rent røde steder på det færdige tørklæde.
Tørklædet måler 200 cm x 43 cm.
Kurven er flettet af plakater. Disse er skåret i strimler á 4 cm bredde og foldet en gang på langs. Flettestrimlerne er således 2 cm brede og de er 42 cm lange.
Bunden er lagt op med 6 strimler på hver led. 
Kurven passer lige til at have stående på skrivebordet med lidt snolder i.
Jeansstoffet har jeg haft liggende i nogle år og at der skulle sys en nederdel har også længe været hensigten. Den rette ide manglede dog.
Som det så ofte sker, dumper ideer ned afstedkommet af noget man har set et eller andet sted. Da jeg også i forvejen havde den lange lynlås liggende, var løsningen der. Lynlåsen er både et dekorativt element og samtidig den, der gør det muligt at få nederdelen på.
Den delbare lynlås midt for havde også den symæssig fordel at nederdelen var bredt fladt ud ved isyningen af linningen og oplægningen forneden.
Nederdelen er konstrueret som nederdel i fire baner ud fra personlige mål.
For at sætte kontrast til den lilla lynlås, skulle der være lynlåse i lommerne. Gul og orange, som komplementærfarver til lilla.
Dette krævede, at de to farver blev videreført. Derfor blev lommerne bagpå dekoreret i samme farver. Broderet på broderimaskinen.
Tak til Birgit for jeansstoffet.
Min mand kom i dag forbi en forretning, som solgte ud af deres udstillingsginer. Købte en til mig. “Hun” er lidt undermåler i underetagen.
Endnu en batikfarvet T-shirt.
Ærmerne er foldet ind. Derefter er hele T-shirten rullet sammen fra skulderne og ned til underkanten. Under rulningen er forstykket “rullet” inderst.
Krydsviklet. Glemte desværre at tage et billede af den viklede T-shirt inden der blev farvet.
For
Bag
Sækkestole/sækkepuder, som er et bestillingsarbejde til min nevø og niece.
Udgangspunktet var marokkopuden, altså en cylinderform.
Der skulle gerne være plads til en kammerat i stolen også, så derfor blev bunden oval i stedet for en cirkel. I praksis tegnet som en cirkel med et rektangel indsat.
Toppen klippet mod fold og bunden med en lynlås isat.
Detalje af bunden med lynlåslukningen i betrækket. Glideren på lynlåsen kan skubbes helt ind under stoffet.
Indeni er en inderpude efter samme mønster, hvor lukningen blot er syet sammen med små kastesting. Stoffet er møbelstof til yderbetrækket og lagenlærred til inderpuden. Puderne er fyldt med krøyerkugler.
På siden af puden er påsyet en lomme med klap.
Min store niece var på besøg og blev sat til at overlocke inderstykkerne. Tak for hjælpen.
En leg med applikationsteknikker.
Puden er lavet som et oplæg til applikation med 5. kl. Applikation behøver ikke altid være den tætte zigzag.
Allerførst laves en tegning af den ønskede dekoration på puden. Tegningen skal være i rigtig størrelse og være helt færdigtegnet.
Et stykke rivevlies er herefter heftet på bagsiden.
Blomster og blade er alle fastholdt med vlisofix inden symaskinen klarede applikationen. Denne er udført på forskellig vis. Se herunder, hvor pudestykkets for- og bagside er vist under hinanden. Applikation med vlisofix medfører, at motiverne bliver spejlvendte. (Dette er især en nyttig viden hvis man vil applikere bogstaver.) På bagsidebilledet herunder er billedet spejlvendt for at gøre det mere overskueligt.
Bogstaverne henviser til teknikforklaring:
A: Blomsterstilke. Et stykke savsnor er oversyet med zigzag med forskellige grønne sytråd. Klippet i passende længder og syet på med transparent tråd og sømmen til usynlig oplægning. Dette for at stilken ikke skal virke for flad.
B: Satinsøm. Tæt zig-zag.
C: Frit ført broderi på maskinen. Flere rækker ligesøm hvor nogle ligger indenfor figurens kant og andre ligger udenfor figurkanten.
D: Frit ført broderi på maskinen. Stoffet er hele tiden ført rundt i små cirkelbevægelser. I kombination med syhastigheden giver det nogle uregelmæssige sting.
E: To rækker zigzag efter hinanden.
F: Overlocksøm. Syet på alm. symaskine. En omgang.
Insektet er udført som frit maskinbroderi.
Pudestykket er monteret med stofstrimler, der danner den hvide ramme. Hjemme i min sofa hører den sammen med puder med tryk.
Bagsiden. Betrækket kan tages af:
