• 11jul
    Categories: at genbruge/redesigne, broderimaskine Kommentarer lukket til Sommerfugledekoration

    Hvor er det ærgerligt at opdage et hul i en T-shirt, som kun har været brugt ganske få gange. Overvejede at forsøge at sy det sammen, men det ville nok ikke blive pænt. I stedet “landede” en sommerfugl.

    hulletsommerfuglen

    Så nu kan T-shirten bruges igen.

    T-shirt fixet

  • 09jul
    Categories: at lave smykker Kommentarer lukket til Endnu et armbånd i kumihimo

    Denne gang er der flettet i tynd nylontråd. Samme teknik som her:

    Fletningen består af fem sorte og to røde tråde. Der er flettet så langt, at snoren kan nå fire gange rundt om håndleddet. Så er der sat to metalperler på således at snoren går gennem perlen to gange inden den fortsætter gennem næste perle to gange. Se billedet.

    Armbåndet åbent

    Armbåndet åbent

    Når armbåndet tages på og af, trækkes i snoren i hver ende. Dette er grunden til, at der med fire omviklinger kun kan være to perler. Der skal være noget ekstra at give af til af- og påtagningen. Armbåndet er monteret med klemdupper, øskner og lille magnetlås.

    Klemdupper og magnetlås

    Klemdupper og magnetlås

    Og sådan ser det ud på armen:

    Kumihimo med perler

    Kumihimo med perler

     

  • 03jul
    Categories: at flette kurve, Elevarbejder Kommentarer lukket til Kurveflet

    Endnu et elevarbejde i vores udviklingsarbejde omkring håndværk og design. I 5. kl. valgte vi denne gang at lægge vægten på indlæring af et håndværk. Kurveflet.

    Her lidt fra processen:

    Når bundens form og størrelse er besluttet, saves den i 4mm krydsfiner.

    Bunden saves med hånden.

    bund saves med hånden

    Eller bunden saves på dekupørsaven.

    bund saves på dekupørsav

    Bunden pudses inden der bores huller i kanten til stagerne.

    træbunden pudses

    Hullerne i bunden skal helst være ulige. Så går flettet lettest, da det af sig selv på næste omgang går modsat af rækken nedenunder. Hulafstand ca. 1,5 cm og 0,75 cm fra kanten.

    Stagerne sættes igennem hullerne i bunden.

    stagerne sættes gennem bunden

    Der sideflettes. Denne elev vælger at stå med det i hånden. Jeg synes det kan være en fordel at have det på bordet, da begge hænder så kan styre flettet.

    der sideflettes

    Denne kurv er klar til at afslutningen flettes.

    klar til at flette afslutning

    Der kom meget individuelle kurve ud af det:

    kurve1

    kurve2

    kurve3

    kurv4

    For interesserede kan overvejelserne læses her: Kurveflet – planlægning og evaluering

    En af eleverne var særlig hurtig, så hun nåede også at lave en lille kurv med flade flettesjener.

    kurv med hank

    Jeg håber, at emnet har givet eleverne en lille forståelse for det arbejde og håndværk, der ligger bag de billige kurve, der kan købes i butikkerne og som nok ofte kommer fra såkaldte udviklingslande.

  • 26jun
    Categories: at lave smykker, Elevarbejder Kommentarer lukket til Flet og støb

    Et af emnerne i 5. kl. har været at arbejde med flet og støb.

    I sløjdlokalet skulle eleverne først lære støbeteknikken. Materialet var bronce. Først lavede eleverne en støbemodel i træ, som var grundlaget for broncestøbningen. Denne del af arbejdet kan jeg ikke tage æren for. Det klarede min sløjdkollega. Øveopgaven var at støbe en ring.

    øveringen ring1

    En enkelt monterede en sten på ringen:

    ring

    Derefter begyndte de på designet til det endelige smykke.

    I tekstillokalet (håndarbejdslokalet) skulle eleverne arbejde med flere forskellige fletteteknikker: Kumihimo, slendring, kvadratplatting, knytning. Disse prøver blev lavet i forskellige garnkvaliteter; bomuldsgarn, kamgarn eller fiskegarn (knyttegarn).

    Når disse prøver var lavet og når støbningen ligeledes var lavet, blev prøverne brugt til at udvælge den teknik, som det endelige smykke skulle udføres i. Som på dette billede.

    Vurdering og valg af fletteteknik

    Kort inde i forløbet indlagde vi en designøvelse. Princippet var, at eleverne skulle arbejde videre med hinandens ideer. Af nogle kaldes denne metode for “Kill Your Darling”. Vi bad eleverne tegne en stor blomst uden særlige detaljer. Derefter skulle de lægge mønsterpapir over og på dette tegne videre på den første blomst. Dette gentog sig flere gange. For hver gang skulle tegningen, med alle tilhørende papirer, sendes videre til sidekammeraten. Ideen med arbejdet var, at få eleverne til at iagttage og tegne videre på noget deres kammerater havde lavet. Ens egen tegning er man tilbøjelig til hurtigt at synes er god nok og er færdig. Tit kan andre se noget man ikke selv lige fik øje på. En opgavebeskrivelse samt elevernes og lærernes erfaringer kan læses her, PDF-format: “KillYour Darling” – Opgavebeskrivelse

    De tegninger, der kom ud af øvelsen kan ses her: designøvelse KillYourDarling-slutskitser.

    XX-02A87DCF-688953-800-100 (2)XX-FF772A95-409994-800-100 (2)XX-02B69550-703328-800-100 (2)XX-02C4ACD1-592115-800-100 (2)

    Undervejs i flette- og støbeprocessen blev alle prøver og selvfølgelig også de færdige smykker udstillet på skolebiblioteket. Her følger nogle eksempler:

    flet og støb2

    flet og støb3

    flet og støb5

    flet og støb6

    flet og støb4

    flet og støb 1

    For interesserede kan her læses planlægnings- og erfaringsovervejelser: flet og støb – et undervisningsforløb i 5. kl.

  • 22jun
    Categories: at strikke, Diverse Kommentarer lukket til Reparation

    Reparation eller vedligehold.

    Jeg synes det kan være svært at tage sig sammen til at reparere. Det er sjovere at skabe noget nyt. Nogle gange er det dog en god ide lige at bruge lidt energi på at reparere. Denne trøje er strikket for 30 år siden og har i mange år været min havearbejdstrøje. Garnet har jeg selv farvet efter plantefarvningsprincippet. Det er farvet i tørstetræ og vist nok crombejset. (Det lyder ærlig talt noget giftigt i dag).

    førSom det vist tydeligt fremgår, burde der have været repareret for længst.

    Ærmerne er i sin tid strikket nedefra og op. Derfor kan det ikke lade sig gøre at trævle op nedefra. Når der er strikket nedefra og op, kan der kun trævles op oppefra og ned. Løsningen blev derfor at pille det slidte af og strikke en ny kant fra de fremkomne masker og ned mod håndleddet.masker samles opGarnenden er trukket ud af hver eneste maske og de fremkomne løkker/nye masker er efterhånden sat på pindene. Først en omgang ret og derefter rib. For at få ribben til at slutte tættere til håndleddet, er der på retomgangen taget fire masker ind. Desuden er der jævnt over ribstykket taget to masker ind to gange.rib indtagningenTil slut lukket af på en retomgang.

    Endelig er der hæklet en omgang fastmasker forneden på trøjen, for at forstærke underkanten. Så nu kan den vist klare nogle sæsoner igen.

    Klar igen

  • 18jun
    Categories: at brodere, Elevarbejder Kommentarer lukket til Broderede poser

    Jeg har nogle elever fra specialklassen til historie.

    I forbindelse med et emne om stavnsbåndsperioden, har eleverne prøvet at sy og brodere som piger skulle kunne dengang. I hånden.

    Vi valgte at lave små poser med forbogstav på. Poserne er ca. 11×15 cm. Syet af hørstof.

    broderede poser

    broderet pose 1

  • 27maj
    Categories: at væve Kommentarer lukket til Montering af billedvævning

    Selve billedvævningen har en del år på bagen. Det har hidtil været sat op med “lærertyggegummi” (Plast-it, hedder det vist mere officielt).

    Vævningen er sat fast på en tynd krydsfinerplade, hvori, der er boret små regelmæssige huller hele vejen rundt.

    bagsiden

    Påsynigen er sket ved at sy op gennem et hul. Sy rundt om den nærmeste trendtråd og tilbage gennem samme hul i pladen. Detalje fra bagsiden:

    bagsiden - detalje

    Træk tråden godt til, så den så vidt muligt ikke kan ses på forsiden.

    vævningen syet på pladen

    Derefter sættes den ind i rammen fra bagsiden. Hæftet med silikone.

    silikonemonteringen

    Og sådan blev resultatet af indramningen. Tak til min kære mand for snedkeriarbejdet med rammen.

    Indrammet

    Selve billedvævningen er lavet for 28 år siden. Det blev lavet som inspiration til et lille væveemne i håndarbejde. Billedvævning er et stort arbejde. Dette billede måler ca. 25 x 21 cm.

  • 22maj
    Categories: at lave smykker Kommentarer lukket til Armbånd

    Hvor meget armbånd kan man få ud af 5 m lædersnor?

    Det kommer naturligvis an på hvilken teknik der anvendes. Jeg valgte kvadratplatting. Og det rakte til to armbånd.

    Det ene kan nå to gange om armen. En lille metalperle sat i ved låsen. dobbelt armbånd

    Det andet kan nå tre gange om armen.

    tripel armbånd

    Charms bestående af diverse glasperler sat på fletningen. Måske skal nogle af dem flyttes lidt i forhold til hinanden. Det må komme an på brugen.

    På begge armbånd er kvadratplattingen afsluttet med pålimning af 6 mm enderør med øje og magnetlås.

  • 12maj
    Categories: beklædning, broderimaskine Kommentarer lukket til Vest

    Endnu en vest. Syet af i uldfilt. Rester fra bikerjakken.

    Modellen er yderst enkel. Derfor oplagt til at blive fyldt med broderi. Disse almueinspirerede motiver var selvskrevne. Den største udfordring bestod i at få farverne lyse nok i forhold til det mørke stof. Dette blev løst ved at scanne stoffet ind i broderiprogrammet på pc-en og så forsøge med farveskift indtil det var tilfredsstillende. Mit krav var, at nogle af farverne  gik igen i begge broderier.

    Stoffet var godt afstivet og der var solvy øverst for at få broderiet til at ligge jævnt ovenpå det ujævne uldfilt. De enkelte dele blev klippet med større sømmerum. Efter broderiet var færdigt, blev der klippet til i den rigtige størrelse.

    broderet vest for

    broderet vest bag

    Mønstret er fra et tillæg til “Hendes Verden”, der handlede om patchwork.

  • 06maj
    Categories: at brodere, beklædning, Elevarbejder Kommentarer lukket til Broderet vest.

    En af mine elever i 5. kl. blev inspireret af den quiltede vest.  Da hun havde tid tilovers i undervisningen, inden vi skulle starte på nyt emne, gik hun i gang med en vest med frit maskinbroderi på ryggen.

    broderet vest bag

    Og lidt foran.

    broderet vest for

     

  • 28apr
    Categories: Diverse Kommentarer lukket til Vejledninger m.m.

    Jeg har forsøgt at lave en oversigt over teknikker, vejledninger, opskrifter m.m., som er her på bloggen. Mere tilføjes efterhånden som der kommer noget.

    Klik på vejledninger i bjælken øverst.

  • 10apr
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Arbejdsvest

    Det er tredje gang jeg syr denne vestemodel til min datter. De to andre har hun slidt op på arbejde. Denne gang er der lavet ændringer. Originalmodellen er med hætte samt reflekspippings i de lodrette sømme. Den er ligeledes i et tyndt yderstof og med fleece som foer.

    Denne gang har jeg valgt quiltet stof yderst og foeret er noget tactel, der blev til overs fra et tidligere syprojekt.

    arbejdsvest for  arbejdsvest ryggen

    I foeret er der i nakken broderet et logo. Havde hun haft en yndlingsblomst, så skulle det have været den. Det siger hun, at hun ikke har. nakkemærket