| M | Ti | O | To | F | L | S |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | ||
| 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 |
| 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 |
| 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 |
| 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | ||
Et par børnesokker strikket i »MOR AASE« raggegarn. Udgangspunktet for beregningen af masketallet har været en alm opskrift til sokker i alm. strømpegarn. Masketallet er ganget med 0,75 for at få det til at passe til raggegarnet og pind nr. 4. Afrund masketallet til deleligt med 2 eller 4, så der kan strikkes rib i skaftet. Længdemålene er som til alm. sokker.
Her strikket i en skostr. 33.
Af den slags, der indeholder kerner, som varmes i ovnen. Inspirationen var denne varmepude fra Samvike. Jeg har ændret målene til færdig 46 cm lang og 10 cm bred. Fyldet er grødris, da det var på lager. Det er en bestillingsopgave fra min svigerdatter, så jeg håber den lever op til forventningerne.
Eller endnu et forsøg på at hækle. Det lykkes ikke for mig at få hæklefastheden til at passe. Det bliver for bredt i forhold til højden.
Derfor forsøgte jeg at kompensere ved at hækle underdelen lidt længere. Det viste sig, at det nok snarere er en vest end en kjole, da den er meget kort.
Modellen er fra bladet “Sally’s” nr. 4, 2015. Der er hæklet i alm. bomuldsgarn nr. 8. Hæklet efter str. 1 år.
Ikke mere hækling foreløbig. Nu vil jeg strikke.
På biblioteket faldt jeg over en CD med nederdelsmodeller fra PPPP. CD-en indeholdt en del nederdele. Man udvælger den ønskede model, indtaster sine egne mål og dernæst udskriver man et mønster. Resten er syarbejde.
I lageret lå en rest blomstret blødt denimagtigt stof. Det blev brugt til afprøvningen.
En strikket top. Mit terapeutiske strikketøj. Tilpas enkel i mønstret.
Denne gang har jeg købt et strikkekit og fulgt opskriften. Modellen er en Livi Strik. Den er ens for og bag.
Resultatet er på flere måder blevet godt.
Så lige et par sommerdage mere ønskes. Ellers bliver det jo sommer igen næste år.
En opbevaring af arbejdspc-en og samtidig mulighed for at transportere den fra lokale til lokale. Kort sagt: En skuldertaske.
Den er syet i vatteret stof. Dekorationen er fantasiroser. Syet med snorepåsyningsfoden. Under blomsterhovederne ligger stofstykker. Hanken er en rest nylongjordbånd.
En delvis sybeskrivelse kan ses her: En opbevaring – Taske til PC.
Sybeskrivelsen er skrevet i mere generelle vendinger, hvor dekoration, foer og hank er en mulighed.
Denne lille kurv skal stå på Louises toiletbord til børnepudder og hvad sådan en lille størrelse ellers har brug for i den retning. Bunden måler ca. 10 cm x 20 cm. Den er ca. 9 cm høj.
Kurven er flettet af 13 mm sjener. Kanten skulle egentlig være en snøret kant uden kantfylder. Dvs. Der skulle en flad 13 mm sjene både indvendigt og udvendigt om dem øverste fletterække. Det blev kun til en indvendig række. Havde glemt den yderste og havde pakket de flade sjener væk. Derfor er alle stager bøjet ind i kurven og under en foregående række.
Til slut kantbevikling, som så mest har dekorativt formål.
“…Går tit du kold over landet hen…” Denne linje fra en af vore sommersange: “Du danske sommer, jeg elsker dig”, kan passende være udgangspunktet for denne jakke eller trøje, om man vil.
Modellen er fra “Alt om håndarbejde”, 05/2015.
Den er syet i en nærmest cremefarvet isoli.
Kjolen, der anes under jakken, er afprøvninger af et kjolemønster i jersey. Mere herom ved en anden lejlighed.
En hurtigt syet kjole i strækstof til lillepigen i str. 74. En lille slids i ryggen og lukket med en lille knap. Kjolen er syet til barnebarnet, Louise. Faktisk er stoffet i sin tid købt til hendes mor, men endte i stofstakken. Jeg synes sagtens mønstret holder i dag.
Klik på billerne for at se dem større.
Modellen er fra Alt om håndarbejde symagasin nr. 03/2016.
Disse savlesmække er syet efter bogen “Barselsgaven” af Julia Kadin Funge. En udmærket bog med mange sjove ideer. Dog var der en udfordring på mønsterarket. De to mønsterdele til savlesmækken er forskellige.
Dette for at få forsiden til at fylde noget mere, så den bedre opfanger det, den skal. På mønsterarket stod imidlertid ‘bag’ på begge dele. Og så fik jeg ikke lige tænkt mig om. Det var meningen, at forsiderne skulle være det mønstrede stof og bagsiden så det hvide. Imidlertid kom jeg til at bytte om, da de skulle klippes. Derfor kom der broderier på de hvide stykker, når nu de skulle være de synlige.
Og så gør det jo ikke noget, at bagsiderne også er lidt spændende.
Et fint lille projekt, som reducerer lidt i stofresterne. De mønstrede stoffer er jersey og det hvide er isoli. Og savlesmække kan man vist ikke få for mange af.
I dette forår har jeg “været i lære” i sløjdlokalet. Jeg gik til hånde hos sløjdlæreren. Eller som man kan kalde det: Makkeroplæring.
Eleverne i 4. kl. skulle stifte bekendskab med kokosskaller som materiale. De fik et stykke skal hver, som de skulle bearbejde til et hængesmykke. Samtidig skulle de lære, at vedholdenhed er forudsætningen for et flot resultat. Pudse, pudse, pudse.
Jeg benyttede lejligheden til at prøve selv. I stedet for et større hængesmykke, som eleverne havde lavet, lavede jeg tre små, som er monteret på en vokset snor.
Eleverne fik fra starten at vide, at de fik to opgaver i kokosmaterialet. Den første var ovennævnte hængesmykke, som skulle være til dem selv.
Den næste ting de lavede, skulle de forære til en. Nogle lavede endnu et hængesmykke. En del lavede magneter til køleskab. Magneten blev limet på bagsiden. Der blev også lavet nøgleringsvedhæng.
Elevernes første arbejde tog sin tid. Anden gang gik det meget hurtigt, og de havde næsten ikke brug for hjælp. Første gang er at lære; anden gang er at øve sig.
Jeg blev også så grebet af materialet, at jeg lavede et nøgleringsvedhæng.
Eller måske med andre ord: Terapi-strik. At strik, og megen håndarbejde i det hele taget, kan have terapeutisk virkning, er kendt af de, der udøver disse gerninger.
Karklude, strikket til lillepigen på syv måneder, til når hun “spiser med hele hovedet”. Opskriften er herfra. Model to. 18 mønsterrapporter i højden.
64 m. på pind nr. 4 i alm. bomuldsgarn. Det bliver ikke kun ved disse to. Der skal strikkes flere.
Grydelap i mønsterstrik med udgangspunkt i den nordiske mønsterrigdom.
Strikket rundt på fire pinde. Aflukket med to pinde samtidig, så afslutningen lukkes sammen.
Dernæst hæklet rundt om det hele med fastmasker.
120 m. på pind nr. 3½ i alm. bomuldsgarn. Den måler ca. 21 cm x 21 cm. Kryber måske lidt i vask.
Det terapeutiske for mig ligger i, at strikke noget med lidt mønster, som gør at jeg skal koncentrere sig lidt om arbejdet og samtidig har jeg valgt mønstre, som ikke er for svære. Det bevirker, at hjernen er beskæftiget med at holde styr på mønstret. På den måde bliver der ikke plads til at tænke over det, der måtte fylde. Jeg har tidligere vævet viskestykker med samme gode effekt.
