• 14sep
    Categories: at sy, broderimaskine, tasker Kommentarer lukket til Kosmetikpung

    eller hvad man nu har lyst til at bruge den til.

    Broderimaskinen har igen været i gang.

    Navnet på bagsiden er manipulation med forskellige motiver indeholdende bogstaver og bagefter sat sammen.

    En af fornøjelserne ved broderimaskinen er netop muligheden for på pc-en at ændre i et motiv i stedet for at være låst fast til kun at kunne lave det som forlægget. Det skal lige have et personligt strejf.

    Tak til Karla for hjælpen med korrespondancen til Amerika, så pc-programmet til redigering af broderimotiver kom til at virke.

    En lomme i foret.

    Den måler ca. 14 cm x 19 cm.

  • 12jul
    Categories: at sy, broderimaskine, patchwork Kommentarer lukket til Grydelapper

    Lidt rester og leg med broderimaskinen resulterede i grydelapper.

    Her er leget med stribeeffekter og

    broderiprøverne fra tunika.

    Stribeeffekten på bagsiden (stroppen til ophæng).

    Disse motiver var oprindeligt i en trådfarve.

    Ved hjælp af et demo-program til maskinbroderi, er leget med at adskille elementer i motivet for derved at kunne brodere motivet i forskellige farver.

    Stofstykkerne med broderierne var ikke store nok, så der er syet strimler til efter samme princip som crazypatchwork.

    Som isolerende lag er anvendt et termostof. Det er folieagtigt på den ene side. Materialets præcise navn kan jeg ikke huske.

    Montering:

    • For- og bagbeklædning ret mod ret med ophængsstrop imellem. Isolerende lag ovenpå og sy sammen langs kanten med åbning til at vende igennem.
    • Pres sømmerum og vend.
    • Pres sømmerum på plads og luk åbningen med kastesting.
    • Stikninger langs kanten og evt. flere steder for at holde lagene på plads.
  • 04jul
    Categories: at brodere, at sy, beklædning Kommentarer lukket til T-shirt

    En lille glad gut bliver 1 år i dag.

  • 03jul
    Categories: at sy, beklædning, broderimaskine Kommentarer lukket til Tunika

    Tunika syet efter et mønster fra Onion.

    Nederdelen er jeansnederdel.

    Dekoreret på broderimaskinen med et motiv fundet på nettet her.  Motivet hedder Celtic border.

    Motivet var i tre farver, hvilket ville blive for rodet på det stribede stof. Stoffet er bomuld fra lageret.

    Der gik nok lidt ‘selvsving’ i broderingen:

    bag

    ærme

    for

    Inden broderingen påbegyndtes, afprøvede jeg motiver og farver:

    broderiprøve

    Jeg havde egentlig forestillet mig, at det var motivet til højre, der skulle havde været brugt. Men broderet på stoffet, så det helt forkert ud. Det blev ligesom væk i stoffets striber.

    Tunikaens farver er mest korrekt gengivet i broderiprøven.

  • 04jun

    I forbindelse med min nylige runde fødselsdag havde min mand betænkt mig med en sy- og broderimaskine. Hvilket herligt legetøj. Og så står der som første linje i brugsanvisningen: “Symaskinen må ikke bruges som legetøj”! Nu er alt jo relativt.

    Maskinen er en Husqvarna. Med maskinen følger forskellige broderimotiver, herunder forskellige skrifttyper samt to broderirammer. Det valgte motiv overføres til maskinen, den trådes og stoffet klargøres. Tryk på start og så kan man hente en kop te mens maskinen broderer derudad, indtil den beder om næste trådfarve i motivet.

    Første egentlige projekt er denne lille T-shirt til min nevø. Broderiet fylder ca. 10×7 cm.

  • 26maj
    Categories: at sy, Elevarbejder Kommentarer lukket til Sy i presenning

    Små punge, et etui til en vinkelmåler, en mobilholder, en toilettaske, et par penalhuse,  nogle hundehalsbånd (til små hunde) og et armbånd blev det til da nogle elever fra 4. og 5. kl. havde meldt sig til emnet “Sy i presenning” på en fagdag på skolen.

    De havde fem lektioner til rådighed.

    Oplægget til eleverne:

    1. Model: Overveje form, funktion, størrelse.
    2. Omsætte til papirmodel i rigtige mål. Husk sømmerum. Papirmodellen samles evt. for bedre at vurdere om den svarer til forventningerne. Evt. tilretning.
    3. Papirmodellen tegnes på presenning og klippes ud.
    4. Dekoration udføres.
    5. Lukning: Lynlås, velcro, trykknap, ..
    6. Sammensyning med udvendig søm.

    Eleverne kommenterede, at de synes det havde været sjovt at prøve at sy i andet end at sy i stof, som de kendte i forvejen.

    Min erfaring i materialet begrænsede sig til sporadiske småarbejder, så eleverne måtte ud i mange eksperimenter på små prøvestykker for at se om deres ideer til dekoration eller lukning nu også kunne lade sig gøre i presenningen. F. eks. havde en elev valgt selvklæbende velcro som lukning. Det kunne ikke sidde fast og i stedet blev isyet en knap og et knaphul.

    Det var en rigtig dejlig eksperimentere-dag.

    Lidt flere billeder fra processen kan findes her: Små punge og lign syet i presenning

  • 23maj

    Stof og mønster fra Stof&Stil købt sidste år. Kjolen var tiltænkt som sommerkjole eller med en T-shirt under på andre tider af året.

    Den blev først færdig i begyndelsen af denne måned og endte med at blive “festkjole”.

    Trøjen er strikket for et par år siden. Modellen er fra “Digt i masker” af Solveig  Hisdal. En spændende bog, hvor der med inspiration i norske museumstekstiler skabes strikkemodeller. Jeg valgte at strikke trøjen i bomuld. Den kan knappes hele vejen op.

    Tags:
  • 22maj
    Categories: at brodere, at sy Kommentarer lukket til Matematiklærerens penalhus

    Indlægget har fået denne overskrift p. g. a. indholdet i penalhuset. Og fordi der er tilstræbt symmetri i nogle af dekorationerne.

    Der er syet i presenning og dekoreret med symaskinenes pyntesømme. Presenningen er skærerester fra en presenningsfabrik.

    Jeg startede med at lave en model i papir. Samlede denne med hefteklammer for at vurdere størrelse og form.

    Modellen blev skilt af igen og brugt som mønster. Optegning på presenning med alm. skrædderkridt. Stregerne fjernes med en fugtig klud.

    Arbejdet med at sy i presennngen er forberedelse til en håndarbejdsdag på skolen for elever i 4. kl. – 6. kl. Denne penalhusmodel er dog ikke elevvenlig. Isyningen af lynlåsen var meget besværlig, da materialet er meget stift. Til elever skal modellen bestå af en for- og bagside, som sys sammen i bunden efter lynlåsen er syet i. De kan passende selv tegne modellen i papir først.

    Min arbejdsgang var:

    Dekoration, isyning af lynlås og endelig lukning af gavlene med udvendig søm. (6 mm sømmerum)

    Og så til penalhusets indhold:

    Et lille etui til passeren:

    Samt en lille pung til en retvinklet lineal og en vinkelmåler:

    Velcrostykket er sys i efter dekorationen er færdig.

    På dette billede ses gavlen i penalhuset:

    Den udvendige sammensyning blev valgt for ikke af skulle vende penalhuset til slut og for at det skulle stå bedre på bordet.

  • 30apr
    Categories: at genbruge/redesigne, at sy, beklædning Kommentarer lukket til Jeansnederdel

    Man tager en stak aflagte jeans og et nederdelsmønster i baner. Klipper buksebenene op og sprætter brugelige baglommer af.

    Så er det bare at kombinere banerne og lommerne. Der er ialt brugt 5 lommer.

    Mønstret er fra Ingelise sommeren 2009. Nederdelen er ca. knælang.

    Øverste billede viser nederdelen forfra og nedenunder ses den bagfra.

  • 04apr
    Categories: at genbruge/redesigne, at sy Kommentarer lukket til Forklæde

    Et rigtigt stykke genbrug. Dugen havde ligget i skabet i rigtig mange år uden at blive brugt.

    Nu er den forvandlet til to forklæder.

    Her følger en tegning med klippemål – 1 cm sømmerum.

    Tags: ,
  • 01apr
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til T-shirt

     

    T-shirten er syet efter et mønster fra onion. Et mønster, jeg synes, sidder godt.

    Der er ikke så meget nyskabende ved at sy t-shirts. Det hører nærmest til kategorien ‘at producere’. Det skal der også være plads til ind i mellem.

    Der kunne også lige blive til en ærmeløs top, som vist lige skal have en tur med pressejernet.

    Tags:
  • 15mar

    Tasken er et elevarbejde – eleven er i dette tilfælde min datter på 23. Hun syntes godt nok jeg var temmelig striks undervejs i processen, men resultatet svarede til hendes forventninger.

    Underst er en engangsvaskeklud og en folie fra en papvin. Ovenpå denne ligger strikke- og broderegarn i lilla nuancer. Dette er dækket med et lag sort tyl, som er frit broderet fast. Der ovenpå er lilla perler i forskellige størrelser. De er lagt løst på og ovenpå er lagt et lag blå tyl. Dernæst frit broderet rundt på fladen, så perlerne nærmest ligger i nogle små uregelmæssige lommer. De kan således bevæge sig og er med til at give overfladen liv. Til at brodere med er anvendt diverse lilla sytråd og en enkelt blank lilla maskinbroderetråd.

    Lynlåsglideren er pyntet med forskellige perler og andet.

    Tasken måler 10cm x 19 cm.

    Godt gået min pige.