| M | Ti | O | To | F | L | S |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | 2 | 3 | ||||
| 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 |
| 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 |
| 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 |
| 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | |
Denne jakke er kategoriset under elevarbejder. Eleven er i dette tilfælde min mand. Forhistorien er, at jeg for nogen tid siden fik en gammel symaskine af en kollega. Den justerede og smurte min mand, og da jeg ikke havde brug for den ville han gerne selv sy på den. Vores lokale stofdame foreslog ham at sy i fleece. Det blev til denne jakke.
Som i alle elevtilfælde må læreren nogle gange ind over og sy lidt sværere detaljer. Så her er resultatet af vores teamwork denne søndag:
Det er ingen sag at sy en quiltet vest, når stoffet er quiltet i forvejen.
Vesten er dekoreret med blomster frit broderet på symaskinen og den er foret med bomuldsstof.
Mønstret er i str. 11 år og er fra en gammel bog: Gynther & Solberg: Børnetøj du selv kan sy, 5 – 12 år. I forhold til modellen i bogen, er der ikke knapoverspænd. Længden er afkortet til en kort taljelængde.
Et hurtigt projekt.
Samtidig afprøvning af model og fremgangsmåde.
Mønstret er fra en cd med T-shirtsmodeller fra www.pppp.dk. Ideen er, at man tager nogle mål, disse tastes ind i programmet og et mønster på den valgte model bliver udskrevet på A-4 papir. Da de enkelte mønsterdele fylder flere ark, tapes disse sammen efterfølgende. Klip ud og i gang. Det fungerer. Og pasformen er god.
Da der her er tale om en afprøvning, er T-shirten syet op i nogle kasserede let brugte T-shirts.
Hvem siger egentlig at tøjmærker skal sidde i nakken?
Det ene mærke blev klippet af og syet på det ene ærme. (Og så behøver jeg ikke fortælle, at det var fordi jeg opdagede et lille hul i stoffet!)
Sædvanen tro har jeg ændret lidt på modellen. Forlænget den lidt.
Købte stof og mønster på Fredericiamessen i oktober. Kogt uld. Mønster fra Stof 2000. Farven er mere blommefarvet og ikke så lilla som på billederne.
Modellen er i mønstret beskrevet i to variationer. Jeg har valgt den absolut letteste løsning. Rå kanter. Ærmerne var tænkt med ribkant forneden. Også her blev det til de rå kanter. Forlængede bare mønstret til passende længde.
Og sådan ser den ud når lynlåsen er helt lukket samt fra ryggen.
Nu med lange ærmer og kantet med flæseelastik i håndled og halsudskæringen. Elastikkanten i halsen gør, at blusen ‘lægger sig’ ind til kroppen.
Stoffet er en let bomuldskvalitet.
Modellen er den samme som den jeg syede på højskolen.
Jeg har været på sommerferie med min symaskine; et ugekursus på Rønde Højskole. Kursets titel var Design & Genbrug/redesign med Karen Marie Dehn som instruktør.
Emnet kan angribes på forskellige måder. En vinkel kan være, at tage et stykke beklædning, klippe det fra hinanden og bruge stoffet til at sy noget nyt. Det er tilfældet med første eksempel.
Denne folklorebluse har tidligere været en nederdel med læg i taljen og meget vidde ved underkanten. Nederdelen var gennemknappet foran. I blusen har knapperne kun dekorative formål. De sad der jo i forvejen. De knapper, der blev til overs, da blusen var klippet ud, blev syet på mellem nogle af de øvrige knapper. Modellen er fra Stof&Stil. Desværre glemte jeg at fotografere nederdelen inden jeg klippede i den.
En anden vinkel på begrebet redesing, er at tage et stykke beklædning og ændre eller tilføre noget, så udtrykket bliver anderledes. Det er hvad der skete med denne slå-om nederdel. Her ses et “før”-billede.
Bindebåndene blev fjernet. I stedet et knaphul og en knap.
Dernæst dekorationer på forstykket. Nederdelen havde desværre fået nogle små pletter, som ikke lod sig fjerne i vask. Derfor skulle de skjules med dekorationerne.
Først blev tegnet en skabelon på en ‘blomst’. Denne blev placeret, så pletterne blev dækket. Dernæst blev blomsterne lavet ved at sy forskellige garner på. Med snorpåsyningstrykfoden går det let. I stedet for alm. zig-zag har jeg anvendt vari-overlocksøm: 
Den giver det påsyede garn mere ‘liv’, hvor zig-zagsømmen maser garnet fladt.
Derefter blev der syet nogle små sten ( med huller) inde i blomsterne. Nogle steder også en lille knap. En enkelt af blomsterne har fået en stilk bestående af forskellige knapper og føromtalte sten.
Voila – Nederdelen har nu fået et nyt udtryk.
Undervejs i kurset fandt jeg et mønster på en tunika. Her er der hverken tale om genbrug eller redesign. I stedet er det en afprøvning af modellen; om den fungerer med de indtegnede ændringer (vidde- samt længderegulering). Ideen til en efterfølger er allerede på vej.
Det er en Burdamodel. Stoffet har ligget i lageret længe. Det skulle efter sigende være importeret fra Rusland, oplyste stofhandleren i sin tid.
Det sidste produkt fra turen er et nyt bånd til min hat. Det gamle har i flere år stået for udskiftning.
Hat med det gamle bånd.
Det gamle hattebånd var spjældvævet. Det var, som det antydes på billedet holdet sammen med en broche. Denne har form som en violin. Det er bl.a. min spillehat.
Hat med det nye bånd.
Det nye bånd er maskinbroderet. Stoffet er fra firmaet Kvadrat. Og designet hed Tangent. Det passede jo fint til en hat, der har været noget ved musikken. Violinen sidder der stadig. Nu kun som dekoration.
Herunder et nærbillede af maskinbroderiet. Stoffet er bygget op med indvævede rektangler og det er disse der er udgangspunktet for broderiet.
Broderet med farver i de blå og grønne nuancer.
Det blev en fantastisk uge “på stoffer” i selskab med andre nørder. Og med kulturelle input af forskellig art.
En god beklædningsgenstand når en trøje eller jakke er for meget.
Og samtidig en afprøvning af den endeløse ramme til broderimaskinen.
Vi fik en invitation til en westernfest, som skulle finde sted i “Den bøjede Høtyv” (det lokale forsamlingshus). Af invitationen fremgik, at gæsternes påklædning skulle passe til livet i en westernsaloon.
Gemalen ønskede en lang sort jakke i habitstil. Inspirationen var fra filmen “Tombstone”.
Stofvalget blev sort bomuldsstof, med indvævet stribestruktur i en lidt kraftig kvalitet. Dertil satinfoer. Næste udfordring var mønstret. På biblioteket fandt jeg bogen: “MØNSTRE konstruktion & design for kvinder-mænd-børn” af Mattie Couperus og Sjaan Maris. Den starter helt fra bunden. Masser af måltagning.
Dernæst konstruktion af mønster:
Det tog en dags tid at konstruere møsntret. Der blev også gjort brug af tilskæringsbogen fra seminarietiden.
Derefter blev modellen syet i et stykke lærred og detaljer omkring ærme og ærmegab m.m. blev rettet .
Ind imellem dukkede nye udfordringer op. Hvad med lommer? Hvor mange knapper. Disse spørgsmål kunne filmen vel besvare. Problemet var bare, at det er en film med meget action, så sceneskiftene var hurtige og ikke så ofte med hele dragten med på billedet. Og at sætte billedet på pause duede slet ikke. Det er for groft pixeleret og man kan ikke se noget som helst.
Efter fire hele dages arbejdet, og maaaange prøvninger, var jakken færdig. Nystrøget tog den sig rigtig godt ud.
En tunika syet efter en af sommernumrene af Sybladet (det tidligere Ingeliseblad).
En tunika syet efter samme mønster som den røde tunika.
For at “opbløde” stoffets lodrette stribemønster er der lavet en kant i halsen i ensfarvet stof og med broderi. Som det ses er hvid ikke altid hvid. Selve tunikaen er syet i hørstof, og det så meget hvidt ud. De to stykker stof er købt hver for sig. Til halskanten og stolpelukningen er brugt bomuldslærred, som altså var rigtig hvid.
De små blomster er broderet på broderimaskinen enkeltvis og med ny opspænding for hver blomst. Dette fordi jeg gerne ville have retningen af blomsternes centrum til at gå i forskellige retninger. Det ses desværre ikke så tydelig på billedet.(Klik evt. på billedet for at se det større).
På stolpelukningen veksler broderede blomster med knapper.
Lidt detaljer omkring blomsterbroderiet på halskanterne:
Mønstret til kanterne blev tegnet op på stoffet incl. sømmerum. Der blev ikke kippet ud.
De enkelte blomsters centrum blev afmærket.
Så blev stoffet spændt op i broderirammen lidt tilfældigt. D. v. s. trådretningen af stoffet ikke nødvendigvis fulgte kanten på rammen. For hver broderet blomst blev rammen flyttet til den næste og måske drejet lidt. Da alle blomster var broderet, blev kantstykkerne klippet ud.
Øverst på ryggen er samme kant med blomster.
Samme fremgangsmåde til stolpelukningen. Broderi før præcis udklipning.
Berberbukser fra Stof&Stil til datteren. Syet lige efter mønstret og i en let bomuldskvalitet.
Bukserne er lette at sy. Eneste udfordring er isyningen af ribkanterne i talje og ved benene. De vil sagtens kunne sys af begyndere, herunder valgholdselever i skolen.
Nogle gange er det en model, andre gange er det stoffet, der inspirerer.
Her gik jeg ned i den lokale stofhandel for at afhente en bestilt vare, og slet ikke for at købe til nye projekter. Udenfor lå dette strikstof i en lidt kraftig bomuldskvalitet med lidt polyester i. Ved siden af en kasse med udgåede modeller fra Onion.
Så….
Og nogle gange er behovet et hurtigt syprojekt, der nærmest “syr sig selv”.
I forhold til mønstret, har jeg lavet en længde midt imellem den korte og den lande model.
Den er lige henover foroven – ens – både for og bag. Det er jeg spændt på hvordan kommer til at virke i brug.
