• 25aug
    Categories: at lave smykker Kommentarer lukket til Knappesmykker

    Frem med knappekassen og lade sig inspirere.

    Datteren kom hjem og spurgte til to små røde (ens) knapper med to huller. Det var ikke på lager, så hun måtte tænke i nye baner. Hun ville lave ørestikker. Valget faldt på nogle andre knapper, som der var to ens af. De blev limet på en ørestik med stopper til at sætte på bagsiden. Knappen blev limet på den flade cirkulære plade på forsiden. Der er brugt små skjorteknapper.

    Da hun havde hældt alle knapperne ud på bordet, blev jeg også inspireret.

    Jeg havde på en udstilling/marked i sommer set en lang halskæde, der var lavet af knapper og nylonsnor. Denne ide blev mit udgangspunkt:

    En lang nylonsnor blev først trukket gennem den ene del af låsetøjet. Valgte en bidsellås. Således er de to nylonsnore lige lange. Så var det skiftevis begge ender gennem en lille adskillelsesperle, klar glasperle, og gennem knappen. Gennem knappen foregik det på den måde, at venstre snor gik ind i knappen ene øje fra venstre side. Højre snor tilsvarende gennem samme hul på knappen –  fra højre side. Så føres snorene ud af knappen i det diagonalt yderste hul på tilsvarende vis. De to snore bytter plads gennem de samme to huller i kanppen. På denne måde ligger knappen fast mellem de to nylonsnore. Se billederne. Og klik på dem for at få dem større. På billedet her til venstre ses en af snorene på vej ud af knappens modsatte hul. Den anden snor er kommet igennem.

    Så skulle kæden prøves. Den fungerer både som en halskæde og som armbånd viklet flere gange om armen.

    Knappehalskæde

     

    Knappeambånd

    En anden type snor vil give et andet udtryk. Ligeledes knapper med to huller i stedet for fire. Det vilel i hvert fald være lettere at styre når snoren skal føres videre ud af knappen.En fastspænding af arbejdet er en absolut fordel.

  • 12aug
    Categories: at lave smykker Kommentarer lukket til Armbånd

    Et armbånd lavet af små stykker lædersnor og firkantede glasperler.

    Lædersnorsstykkerne er monteret med rørender med øjer (limet på). Glasperlerne er monteret med perlestave, der har fået øjer i begge ender. Disse småled er så samlet til en lænke med små øskner. Disse stammer fra en ærtekæde.

    Måske man skulle overveje en længere version til halsen?

  • 13apr
    Categories: at lave smykker Kommentarer lukket til Armbånd

    En dekoreret benperle med “lange knuder” på hver side.

    Knuderne er en enkeltknude med fem “omslag” inden knuden trækkes sammen.

    Ideen kom via en elev, som sad og legede med et stykke snor.

  • 18okt
    Categories: at lave smykker Kommentarer lukket til “Lukketøj”

    Et lukketøj til grov strik. 

    Pladen har jeg savet ud af en rest thuja. Yderformet var givet af stykket. Hullet er savet ud ved at bore små huller i hjørnerne indvendigt og derefter montere savklingen i savstellet gennem et af hullerne og så ellers save.

    Og så stod den ellers på pudsning og efterpolering.

    Den sorte pind, der holder pladen på plads (og som er lukningen af trøjen), kan jeg desværre ikke tage æren af. Træsorten kan jeg heller ikke huske.

  • 06jul
    Categories: at lave smykker Kommentarer lukket til Halskæde – perlestave som led

     

    Ideen er kopieret efter en halskæde min søster havde lavet på et kursus.

    Kædens enkelte led består af perlestave med en eller flere perler på.

    Da nogle af perlerne havde for store huller, blev det nødvendigt at sætte en lille sølvperle yderst.

    Fremgangsmåden ses herunder. Prøven er lavet uden den lille sølvperle yderst på hver perlestav.

    Trin 1: En perle sættes på en perlestav og føres igennem øjet fra den netop færdiggjorte perlestav. 

    Trin 2: Form et øje yderst på perlestaven.

    Trin 3: Bøj perlestaven henover perlen. Sørg for at øjet yderst på perlestaven bliver “vandret”.

    Første led i kæden er en perlestav med øje i begge ender.

    Til slut monteres lukketøjet. Her en kuglemagnetlås.

  • 20feb
    Categories: at genbruge/redesigne, at lave smykker Kommentarer lukket til Armbånd af cykelslange

    Et par bud på armbånd lavet af cykelslanger:

     

    Luknigen er et stykke cykelslange bundet gennem de to endeled med et råbåndsknob. Ikke videre elegant, så bedre forslag modtages gerne. Lidt billeder fra processen.

    Det næste armbånd er en ren kopi. Det så så spændende ud, at det måtte prøves:

    Armbåndet er dekoreret med transfertryk. De enkelte motiver er beskårne fotos fra haven, blade på buske og stauder, og delvis udsat for billedmanipulation.

    Fremgangsmåden til armbåndet, udarbejdet af Anette Juhler, Århus, kan ses her.

  • 25dec
    Categories: at lave smykker Kommentarer lukket til Knyttet armbånd

    Armbåndet er en tillægsjulegave til min store niece. (beklager billedkvaliteten)

    Materialerne er mokkasinsnor og glasperler.

    Arbejdsprocessen som armbånd med procelænsperler. Her er lukningen lavet som en knytning. Det er den gennemgående snor, den som perlerne trækkes på, der lægges dobbelt og hvorover der knyttes.

    Billedet herunder viser hvordan armbåndet ser ud når knyttearbejdet er færdigt og inden enderne klippes af:

  • 01nov

    hornarbejdeNetop hjemvendt fra et kursus i Ben og Horn. For mit vedkommende blev det udelukkende til hornarbejder.

    Udgangspunktet for alle arbejder er horn fra forskellige kvæg. 

    Startede med at få føling med materialet ved at lave skeen. Et passende stykke horn blev savet ud. Så blev det varmet op og presset i skeformen. Det overskydende materiale saves væk og dernæst slibes og pudses indtil sidste punkt er poleringen. Skeen er savet ud i hornets længderetning.

    Armbåndet er lavet ved at tage et horn og save af på tværs. Dernæst slibe, pudse og polere.

    Det lille kædevedhæng er frasavningen fra armbåndet.

    Brochepladen (skal lige have købt en brochenål, der paser) er fra samme stykke som skeen. Sad oprindeligt parallelt med skaftet.

    Nåede at begynde på flere projekter. De skal færdiggøres (slibes og monteres) inden de kommer her.

    Kurset var arrangeret af sløjdlærerforeningen.

    Tags: , ,
  • 06okt
    Categories: at lave smykker Kommentarer lukket til Lang halskæde
    Karabinhagen lukket i både det yderste øsken samt en af kædens øvrige øskner

    Karabinhagen lukket i både det yderste øsken samt en af kædens øvrige øskner

    Glasperler sat på perlestave med øjer. Derimellem ærtekædeled, større øskner og blomstermetalled.  Kæde er lukket med en karabinhage.

    Kæden er 92 cm. lang.

    Kæden lagt dobbelt

    Kæden lagt dobbelt

    Kæden lagt dobbelt og karabinhagen lukket i en af de sidste øskner

    Kæden lagt dobbelt og karabinhagen lukket i en af de sidste øskner

    Tags: ,
  • 26sep
    Categories: at lave smykker Kommentarer lukket til Halskæde med hjertevedhæng

    metalhjertevedhc3a6ng-pa-to-snore

    Metalhjertet er købt i Panduro Hobby. Øvrige materialer er fra lageret.

    Nederst er isat en ferskvandsperle. En perlestav og lukket direkte gennem det lille øje, der er nederst på hjertet. Snoren er en vokset snor afsluttet med snøreklemmer og isat en bidsellås. Derudover er brugt to glasperler og to metalperler.

    Tags:
  • 19sep
    Categories: at lave smykker Kommentarer lukket til Knyttet armbånd med benperler

    knyttet-med-benperler

    Dette armbånd er knyttet med tynd lædersnøre. Perlerne er benperler, som er købt på vikingemarked i Ribe.  Markedet har i flere år været afholdt den første week-end i maj.

    Selve knytningen er 14 cm lang. Monteringen som armbånd med porcelænsperler. Denne montering kan også anvendes i forbindelse med undervisningen af børn, da der ikke er brug for lim, der indeholder opløsningsmidler.

  • 08sep
    Categories: at filte, at lave smykker Kommentarer lukket til Filtet armbånd med metalperler

     

    filtet-over-piberenser-med-metalperler

    Armbåndet er filtet over en piberenser.

    Derpå er sat metalperler og det hele er monteret med endedupper og en magnetlås. Endedupperne er limet på med sekundlim, som ikke må anvendes i skolesammenhænge. Men nu lavede jeg den også herhjemme.

    Ideen til filtningen opstod, da en elev skulle have filtet en stilk til et lille blomsterhoved. Vi snakkede om forskellige løsninger og hun valgte at prøve at filte over en piberenser. Jeg have ikke prøvet det før, men engang skulle være den første. Kartefloren blev lagt løst ud og så rullet diagonalt på piberenseren. Derefter vådfiltet og rullet på bobleplast.

    filten rulles på bobleplasten

    filten rulles på bobleplasten

    Det filtede udmærket. Dog “vandrede” filten, så den ene ende af piberenseren blev synlig mens filten i den anden ende “kravlede” ud over piberenseren. Til armbåndet skal der ikke bruges så meget, så det bedste stykke, 15 – 16 cm., blev valgt ud.

    Materialerne: Piberenser, karteflor, endedupper og øskner samt magnetlås

    Materialerne: Piberenser, karteflor, endedupper og øskner samt magnetlås

    Tags: ,