• 26jul
    Categories: at brodere, at sy, at valke, tasker Kommentarer lukket til Sweaterens nye liv

    Et af de første store strikkearbejder lavede jeg for godt 30 år siden. Det var en blå sweater i raglanfacon. Den var strikket i uldgarn og jeg mindes at have brugt den en del.

    Den må være krøbet lidt med tiden. I hvert fald brugte min søn den en overgang, da han var en havlstor dreng.

    Disse dage er også ovre, så for et par år siden, kom trøjen i vaskemaskinen sammen med en alm. kulørt vask. Ikke noget med uldprogram, for nu var menigen, at den skulle valkes. Så kunne den altid ligge og vente på den rigtige ide dukkede op.

    forside-lukket

    Ideen kom, da jeg i forbindelse med et kursus i redesign hos Bettina Andersen lavede den grønne lap, som er en del af taskens klap.

    Lappen havde jeg strikket af noget tyndt kamgarn jeg havde fået forærende. Der blev lagt solvy (vandopløselig plast) på begge sider af lappen, og så blev der broderet frit. Der er brugt en maskinbroderegarn fra SULKY, som er meleret i blå nuancer. Lappen var glatstrikket, så den rullede slemt i kanterne. For at stabilisere og dekorere kanterne, blev der syet ud i plasten. Alm. sytråd. Det går fint så længe man husker, at det syede hele tiden skal hæfte sig i det i forvejen syede.

    Vel hjemme fra kurset skulle tasken gøres færdig. Det blev lappen, som kom til at bestemme taskens størrelse og øvrige design. Og så var det hele selvfølgelig begrænset af trøjens størrelse. Jeg havde som krav, at hanken skulle være en skulderrem og der skulle karm i for at give tasken bredde.

    Klappen på tasken er dekoreret på samme vis som den grønne lap.

    detalje

    Detaljerne på klappen og lappen. Desuden ses dekorationssyningerne på kanterne samt øgning af skulderrem.

    Tasken blev syet sammen med udvendigt sømmerum. Først syet med alm. stikning og derefter med en af symaskinens pyntesømme og med samme tråd som broderiet var lavet med.

    Selvom stoffet/trøjen var valket, var det stadig noget elastisk, så for at hindre skulderremmen i at ‘vokse’ for meget i brug, blev der først syet en ligeudstikning inden der blev pyntesyet.

    Og så blev skulderremmen selvfølgelig øget nogle gange. Det var trøjens ærmer, der blev brugt til dette formål.

    Bagsiden af tasken. Ribkanten vidner om en fortid som en sweater.

    Bagsiden af tasken. Ribkanten vidner om en fortid som en sweater.

  • 08jul
    Categories: at brodere Comments: 2
    Parasollen ovenfra

    Parasollen ovenfraEt uheld med en markedsparasol, diameter ca. 3 m., førte til denne løsning.Parasollen var væltet i en gang blæsevejr. To af stiverne var knækket og havde lavet et hul i selve skærmen. I stedet for at nøjes med en lap på hullet, som ville råbe langt væk af reparation, er der blevet drysset blade ud over skærmen.Der er taget udgangspunkt i nogle af havens træer; Ahorn, eg, hæg og elm.Bladene er syet på som frit maskinbroderi. D.v.s. med transportøren slået fra og så styre stingene frit. En broderiramme er brugt.En så stor skærm fylder godt på sybordet og i symaskinen.

    32

    Bladenes kontur bliver mere ‘naturtro’ som følge af den frie førte broderiteknik.

    Rent teknisk er bladenes midtreribbe først broderet, derefter sideribber og stilk og til sidst sleve kanten af bladet.

    Som det ser ud under parasollen.

    Som det ser ud under parasollen.

  • 27mar
    Categories: at brodere, Elevarbejder Kommentarer lukket til Maskinbroderet pude

    Pude med frit ført maskinbroderi

    Frit ført maskinbroderi udføres ved at sætte symaskinens transportør ud af funktion.

    Stoffet spændes op i en ramme. Forinden er lagt rivevlies under. Nu udføres broderiet ved at føre stoffet frit rundt.

    Symaskinenålen og tråden arbejder på stoffet som en farveblyant på et stykke papir.

    Teksten over broderiet er lavet v. h. a. transfertryk.

  • 27mar
    Categories: at brodere, at sy, messehagel Kommentarer lukket til Messehagel
    Bagsiden af messehagelen

    Bagsiden af messehagelen

    I Hunderup og Vilslev sogne besluttede menighedsrådene, at der skulle fremstilles en fælles messehagel til brug ved festgudstjenesterne i løbet af året.

    Temaet for hagelen er “Den yndigste rose er funden”.

    Arbejdet skulle have lokal forankring.

    Hagelen er således designet af Lis Bøggild, Ribe, som er tidligere lærer ved Hunderup skole. Det er også Lis, der har broderet rosen. Broderiet i kanten er udført af fire damer fra de to sogne og broderi af tornekrans samt monteringen har jeg stået for.

    Hagelen blev indviet ved gudstjenesten søndag d. 22. marts 2009

    messehagelens-tilblivelse-i-billeder-og-tekst som PDF-fil.