Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
Et par jeans havde fået hul i begge sider ved sidesømmenene. Det var ikke sømmen i sig selv, der var i stykker, men stoffet slidt igennem på bege sider af sømmen.
Det viste sig, at sidesømmen, som er overlocket sammen til samme side, netop på dette sted foldede og det har nok medvirket til slitagen.
Jeg valgte en symærkeløsning som reparation. Symærkerne blev lavet på broderimaskinen med sommerfuglemotiver. De fleste er broderet på et stykke gammel dynebetræk. Det kryber ikke yderligere ved vask, når bukserne skal vaskes.
Sommerfuglene blev klippet ud så tæt på broderiet som muligt. På den måde fik jeg symærker.
Derefter blev de to blå placeret over hullerne i begge sider. Resten blev fordelt hist og pist. Det viste sig, at der også var kommet hul ved møntlommen. Nitten blev fjernet, hullet lappet og en sommerfugl på til sidst.
Nogle af mærkerne er syet på med tæt zigzag. Andre er syet på som frit maskinbroderi.
Nu kan bukserne lidt igen og deres levetid er forlænget.
Et legetæppe til mit barnebarn. Pigen hedder Marie, så mariehøns var et oplagt tema. Det skulle dog ikke være hovedtema og det dominerende. Hvor finder man mariehøns? Det gør man om sommeren blandt blomsterne. Og da pigen er født om sommeren, var blomstertemaet et naturligt valg. Teknikken skulle være patchwork. Syet i blokke og samlet til et tæppe til sidst.
Efter forgæves at have ledt efter egnede blomstermotiver i diverse patchworkbøger, tegnede jeg et motiv selv. Det skulle være lidt organisk, uden at blive alt for detaljeret.
Valget faldt på tegningen til højre. Her var balancen mellem blomsterbladenes størrelse og pletten i midten bedst. Hvis midterpletten blev for lille, ville det måske blive for “klumpet” med stof fra de enkelte delelementer under pletten. Pletten er applikeret på. På tegningen ses forslag til opdeling af blomsterblokken. Det endte med en anden opdeling. Der er 13 blomsterblokke på tæppet, så det skulle være rationelt at sy disse.
Jeg havde besluttet, at på dette tæppe skulle navnet på pigen indgå i selve tæppets design. Også syet som patchwork. Men hvor meget skulle navnet fylde for at det virkede harmonisk? Dette undersøgtes ved at sætte de indtil da syede blomsterblokke på sofaen og lægge forskellige forslag til tekststørrelse på også.
Når elementerne på denne måde placeres, er det lettere at vurdere det bedst mulige resultat. Jeg valgte løsningen til højre.
Efter alle blomsterblogge var syet, blev der applikeret midterpletter på. Og der blev broderet støvdragere. Dette blev gjort med teknikken frit ført maskinbroderi.
Som nævnt skulle der være mariehøns. Denne opgave blev overladt til broderimaskinen. (Fik ikke taget et ordentligt billede af denne inden tæppet blev afleveret.)
Blomsterbloggene, felterne med mariehøns, som løber hid og did, og navnet blev igen placeret på sofaen. Og der blev flyttet rundt på elementerne for at vurdere hvordan det så ud. Under en sådan proces, kan det være en fordel at tage billeder af de forskellige forslag. Da jeg var tilfreds med oplægningen, blev det hele samlet.
Næste trin var rammer af stofstrimler. Det lykkedes at få en ramme af samme stof som bogstaverne, hvilket binder det hele godt sammen. Alle mønstrede stoffer er stofrester.
Monteringen var et bagstykkestof, mellemfoer af tynd pladevat og toppen. Der er quiltet rundt om hver enkelt blomst ved at quilte i sømmen mellem blomst og det grønne stof. Hjælpemidlet her var symaskinens overtransportør. Der er også quiltet om feltet med navnet, udenom den grønne ramme om navnet. Til sidst et kantebånd, som er bukket om til vrangsiden og sømmet til i hånden.
Så er tæppet klar til i første omgang at ligge på, blive pakket ind i og senere kan det komme over sofabordet, når der skal bygges hule. Tæppet måler ca. 127×127 cm.
Den syvårige havde nogle jeans, som skulle afkortes til shorts. Når en sådan opgave gives til mig, så inviterer det til at lege med de afklippede bukseben. Valget faldt på en nederdel. Jeg havde i forvejen hendes taljemål og en anslået nederdelslængde.
Første del bestod i af klippe stykkerne til i rektangler. Eller mere præcist, at skære dem med rulleskæreren for mest mulig præcision. Ikke alle lige brede.
Derefter at samle de forskellige stykke, der havde samme bredde, i nogle baner.
Så var det tid at samle banerne bedst muligt.
Nederdelen er syet til en pige, der godt kan lide bling og pynt, så derfor måtte der broderes nogle hjerter lidt spredt over stykket. Dette foregik på broderimaskinen. Hjerterne er ikke alle ens, men udgangspunktet er det samme hjertemotiv.
Den hvide festonkant skal være flæse nederst. Den er rynket på overlockeren med maksimal differentialtransport. Lettere er det vist ikke at rynke et stykke stof. Så er det bare at sy den på den tilrettede underkant.
I taljen en bred elastik. Jeg havde et stykke liggende med glimmer i, så det måtte nødvendigvis bruges her.
Først fik hun overdraget sine “nye” shorts. Dem var hun godt tilfreds med. Derefter sagde jeg til hende, at her var hendes afklippede bukseben. Så fik hun nederdelen. Selvfølgelig var jeg noget spændt på, om hun overhovedet kunne lide den. Dagen efter, da hun skulle have tøj på, kom den på.
En ny toilettaske.
Syet i quiltet bomuld og med inderfoer af frotté med gummibagside. Gummisiden vender ind i tasken.
Dekorationen er et 5-tal i kraftig filt, der er applikeret på samt et maskinbroderi udført med en tråd, der selv skifter farve.
Endestykket er svagt trapezformet, smallest foroven.
Som det ses på billedet, er alle sømme udvendige og gemt med et stykke skråbånd.
Alle bondegårdens dyr. Måske. Et legetæppe til barnebarnet.
Kyllingerne er meget små, så derfor kunne de løbe rundt på kanten af tæppet. Hønen løber allerede for at kalde dem sammen.
Motiverne i de enkelte felter er hentet fra bogen “A Quilters Ark”. Mønstrene er forstørret til dobbelt størrelse. De enkelte lapper er 20 x 20 cm.
Hele tæppet måler 125 x 125 cm.
Jeg havde ikke på forhånd taget stilling til hvor mange figurer, der skulle vende henholdsvis til venstre og til højre. Og undervejs i processen var der heller ikke det store overblik over farvekombinationer. En vurdering af hvordan de enkelte figurer skulle placeres på tæppet.
Mange af stofstykkerne har relation til min datter eller mig. Andre er fra en restekasse, jeg har fået på et tidspunkt. De mørkeblå felter har til opgave at binde det hele sammen.
Quiltningen er foregået både i hånd og på maskine. De mørkeblå felter er quiltet på broderimaskinen, hvor jeg på pc-en har lavet forskellige cirkelornamenter. Det ses ikke så tydeligt på billedet af tæppet.
Tæppet skulle foldes godt sammen til broderarbejdet i maskinen.
For at få mere stabilitet i tæppet, valgte jeg også at quilte rundt om de enkelte figurer. Jeg troede, jeg kunne gøre det på symaskine med brug af overtransportør. Det blev ikke pænt. I stedet er der håndquiltet rundt om hver enkelt figur i sømmen om figuren. Det gav en god virkning, hvor de enkelte figurer blev strammet op. Quiltet på den måde, at højre hånd styrede nålen under tæppet, mens venstre hånd styrede nålen over tæppet. Imens var det pågældende felt spændt op i en quilteramme.
Langs den ene kant står barnets navn. Også broderet på broderimaskinen med tredobbelt stikkesting. Jeg valgte en form, hvor bogstaverne blev syet i yderkonturen.
Mellemfoer er pladevat og bagsiden er bomuldsstof.
Categories: broderimaskineKommentarer lukket til Quiltet grydelap
En afprøvning af julegaven til mig. En magnetisk broderiramme. Den kan f. eks. bruges til quiltning, hvor broderiet fungerer som quiltningen. Til afprøvningen designede jeg denne hjertekrans. Jeg ønskede et motiv, der ikke var tæt og bastant i det.
Undervejs endte bagsiden med at blive til forsiden. Det valgte stofstykke var ikke stort nok til for- og bagside. Disse er klippet 24×24 cm. Der manglede et lille hjørne på det ene stykke.
Derfor er hanken indfællet i øgningen, så det ikke ser helt så “for-lille-agtigt” ud.
Øgningen er stukket på.
Og sømmerummet presset ned, så hanken kommer til at vende opad.
Det hele holdt på plads med en stikning. Det var så meningen, at denne side skulle være bagsiden.
De to stykker er syet sammen ret mod ret med to lag isolerende fyld beregnet til grydelapper. Derefter vendt og kantstukket.
Til sidst er der quiltet med maskinbroderiet. Og her var det så, at bagsiden blev til forsiden.
Rammen fungerer ganske udmærket. Også selvom jeg er kommet til at vende nogle af magneterne på hovedet. De er ret stærke, de magneter.
En gammel traver er blevet fornyet med bæltestropper. Det er denne nederdel. Det letteste ville jo være at tage et stykke jeansstof og så sy nogle bæltestropper. Det jeanstof jeg havde til rådighed, var meget lyst. Derfor blev det broderet med mørkere blå farver samt samme farve, som der er brugt til kantstikninger i nederdelen, for at få det til at spille sammen.
Ideen til dekorationen startede med denne lille skitse:
Den blev tegnet op i et simpelt tegneprogram på computeren.
Derefter bearbejdet til et broderimotiv, på computeren, til udførelse på broderimaskinen.
Selve broderimotivet er 44mm x 16 mm.
Efter nogle prøvebroderier, og efterfølgende tilretninger af detaljer i broderiet, var det bare at lave de seks bæltestropper, der skulle bruges.
Motivet kunne vist også gøre sig godt, sat tættere sammen, som en bort.
Et stykke stribet jersey til en T-shirt. Dekoreret med nogle broderede roser på broderimaskinen.
Inspirationen til broderiet er denne lille rose, broderet på aidastof, som ses til højre.
Det startede med jeg tegnede nogle roser på papir.
Disse blev tegnet ind i et tegneprogram på pc’en og derefter indsat i boriderisoftwarens korsstingsprogram. Her rettedes stingene til indtil jeg synes det så harmonisk ud.
Første broderiprøve:
Stingstørrelsen skulle være som i retning af øverste rose. Men selve rosen var for spinkel. Det skulle snarere være som den nederste rose.
Jeg fandt frem til, at en stingstørrelse på korsstingene skulle være 2,8 m.m. og en “fylde” i de enkelte rosenblade på tre til fire sting. Dette afprøvet i anden broderiprøve:
Så gik jeg i gang med at tegne roser ud fra vurderingerne af broderiprøve 2.
De valgte rosemotiver blev skrevet ud, klippet ud og fordelt på T-shirten.
Så var det ellers bare i gang med at brodere og derefter sy T-shirten sammen.
Under maskinbroderingen er der afstivet med solvy både under og over stoffet.
Categories: at sy, broderimaskine, DiverseKommentarer lukket til Ipad cover – eller rettere; betræk til samme.
Sidste år fik personalet på skolen udleverede Ipads. Alle med ens omslag. Jeg har egentlig længe villet lave et mere personligt omslag til min Ipad i stedet for det standardomslag jeg har fået den udleveret i. Som det ses er den neutral mørk grå/sort i farven. Den er lukket med elastik.
At det nok også er en god ide viste sig her før jul, hvor den var væk, fordi en anden på skolen havde fået den taget med i farten.
Nu skulle den være til at kende. Og naturligvis dekoreret, så det kendetegner sin bruger. Dekorationen afspejler mine undervisningsfag.
Flere elever har været meget optagede af QR-koden. Om den virker og hvordan jeg har lavet den? Den er såmænd syet ved at en QR-kode er blevet tegnet op med tern. Tegningen er så blevet brugt som korsstingstællemønster.
På bagsiden af omslaget skulle der være et hul til Ipad-kameraet. Det har vist sig ikke helt at fungere. Jeg skal have syet hullet større, da det lige nu dækker for noget af linsen.
Dekorationen på bagsiden, æblet, er valgt på grund af teksten og ikke noget med Apple. Desværre kunne jeg ikke finde en tilsvarende tekst på dansk. Omslaget er delvis syet efter samme princip som et bogomslag.
Jeg er absolut ikke ekspert i brugen af en Ipad. Det forhindrer jo ikke, at jeg syede omslaget i et banner fra butikken Expert. Udbredt ser den sådan ud.
Og når omslaget er åbent ser det sådan ud.
Og jeg lærer den da lidt bedre at kende efterhånden som den bruges.
Her kan du læse meget mere om tilblivelsen af Ipad betræk , se mange flere billeder af processen og få et indblik i designprocessen fra ide til færdigt, funktionelt produkt.
Categories: broderimaskineKommentarer lukket til Er lyset for de lærte blot …
På skolen er der indrettet et nyt personalerum. Jeg blev i den forbindelse opfordret til at sy en pude.
Hvad var mere naturligt i disse skoledebattider end at ihukomme gamle Grundtvigs ord: “Er lyset for de lærte blot, til ret og galt at stave…”.
Det er op til beskueren at tolke på pudens enkelte dele.
Her er puden fotograferet i min sofa hjemme.
Jeg valgte at lægge nogle udfordringer ind i opgaven. Træet har jeg selv tegnet med softwaren, der hører til broderimaskinen. Jeg købte en tegneplade og -pen i sommers for at kunne tegne egne broderimotiver, så træet var første øveopgave. Ligeledes har jeg eksperimenteret med applikationsbredden på bogstaverne. Puden er 35 cm x 60 cm, så det har også været en øvelse i sammensætning af store, opdelte broderimotiver.
Broderiteknisk har jeg haft en del problemer med undertråden og er kommet frem til, at den endelig ikke må være spolet for løst op.
Hvor er det ærgerligt at opdage et hul i en T-shirt, som kun har været brugt ganske få gange. Overvejede at forsøge at sy det sammen, men det ville nok ikke blive pænt. I stedet “landede” en sommerfugl.
