• 21jul
    Categories: at strikke Comments: 0

    En restepose med røde bomuldsgarner og en opskrift i bladet Hendes Verden resulterede i dette shortssæt til den lille på et halvt år.

    Shortssæt for.

    For at få ro på udtrykket, er bukserne primært strikket i rød, indtil det pågældende nøgle garn slap op. Da resteposen indeholdt flere forskellige røde garner, duede det ikke bare at skifte til en anden, da der ville være en nuanceforskel. Denne forskel ses ikke, når der sættes en anden farve imellem.

    Toppen af sættet indbød derimod til fri leg med de forskellige nuancer af rød. Nogle af dem slap op undervejs, men sådan er det med resteprojekter. For at undgå en masse endehæftninger, er disse strikket ind ved farveskift.

    På ryggen af toppen er der lukket med små knapper.

    Shortssættet fra bag.

  • 20jul

    Eller rettere et dynebetræk til det yngste barnebarn til at have i liggende i dagplejen. Det er syet af det nederste af et kasseret voksenbetræk. Klippet på tværs. Selv bændlerne til at binde med er genbrugt. Betrækket passer til en 70 cm x 100 cm dyne.

    I tidligere tider var der tradition for at brodere navnetræk på sengetøj. Således også på dette dynebetræk. Hvor der i tidligere tider blev broderet sirligt og flot i hånden, man skulle kunne se, hvad pigen duede til med en nål, har jeg valgt den hurtige; broderimaskinen.

  • 08jul

    Nogle gange kan det være en fordel, at mobiltelefonen bæres hele tiden. For at imødekomme dette behov, har jeg syet en lille taske i læder, som beskytter telefonen godt. Etuiet er lavet til en Doro-klaptelefon.

    Telefonen blev målt op og jeg lavede en model i et stykke kraftig reklamepapir. Der skulle tages højde for, at læderet fylder mere end papiret; at læder er tykkere end papir.

    Designet blev i første omgang tænkt med en tværgående strop, som klappen skulle stikkes igennem.

    Efter form og størrelse på etuiet var på plads, tegnede jeg de enkelte mønsterdele op, så læderet kunne skæres efter disse mål. Mønsteret kan hentes her.

    De enkelte dele blev skåret ud. Der blev lavet syhuller, så delene passede overfor hinanden. På mønsteret angiver tal og bogstaver, hvilke sider, der hører sammen. Derefter var det bare at gå i gang med syningen. Dette er gjort med sadelmagersting.

    Undervejs i processen synes jeg ikke, at den valgte lukkeløsning virkede. Derfor blev der ændret til en magnetlås.

    Bagsiden af låsens overdel ville være synlig på etuiets forside, så derfor blev der tilføjet et stykke rødt skind, der dækkede låsens bagside. Se billedet herunder.

    Den færdige mobiltaske

    Tasken er sat på et stykke gjordbånd og dette bælte lukkes med en kliklås.

  • 04jul
    Categories: at strikke Comments: 0

    Til den to-årige faldt jeg over et strikkekit med en kortærmet og kort sommertrøje i en farve, som jeg tit ser pigen klædt i.

    Modellen er fra Sandnes garn. Strikket i deres Mandarin Petit, som er 100% bomuld.