Dette kludetæppe har fået titlen sommer, fordi jeg synes der er noget let over farverne. Lette sommerdage, som veksler med kraftig sol og enkelte mørke dage. Alle kludene er fra bunken. Enkelte af kludene har mange år på bagen, idet de er arvet fra min mormor, som også vævede kludetæpper. På den måde bindes fortid og nutid sammen.
Inspirationen til tæppet var en tur til Johannes Larsen Museet i Kerteminde i sommeren 2019. Blandt de mange malerier hang pludselig et vævet vægtæppe, hvor det så ud til, at de enkelte indslagsrækkers binding var ret tilfældig. Eller måske rettere. De var ikke systematiske. Det var i hvert fald den tolkning, jeg lagde i det. Farverne i vægtæppet hæftede jeg mig ikke ved.
Væven har hele tiden været med seks tramper, men der var plads til at montere to mere. Så jeg fik lavet to tramper mere. Bandt dem alle otte op ret tilfældigt. Eneste krav var, at alle tramper skulle bindes op forskelligt fra de øvrige. Under vævningen skiftede jeg også tilfældigt mellem tramperne. Eller næsten tilfældigt. Hvis jeg kunne se der ville blive for langt mellem at en trendetråd blev bundet, så valgte jeg en anden trampe.
Det var en sjov proces og helt anderledes end når det hele er planlagt til mindste detalje på forhånd.
Jeg forsøgte mig igen med en knyttet kantafslutning. For at øve mig på dette. Det vil nok være en fordel at have længere trendender til denne afslutning end jeg havde. Der var for lidt at lave slutfletningen med.
