• 26okt
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Blomsterpude

    En leg med applikationsteknikker.

    Puden er lavet som et oplæg til applikation med 5. kl. Applikation behøver ikke altid være den tætte zigzag.

    Allerførst laves en tegning af den ønskede dekoration på puden. Tegningen skal være i rigtig størrelse og være helt færdigtegnet.

    Et stykke rivevlies er herefter heftet på bagsiden.

    Blomster og blade er alle fastholdt med vlisofix inden symaskinen klarede applikationen. Denne er udført på forskellig vis. Se herunder, hvor pudestykkets for- og bagside er vist under hinanden. Applikation med vlisofix medfører, at motiverne bliver spejlvendte. (Dette er især en nyttig viden hvis man vil applikere bogstaver.) På bagsidebilledet herunder er billedet spejlvendt for at gøre det mere overskueligt.

    Bogstaverne henviser til teknikforklaring:

    A: Blomsterstilke. Et stykke savsnor er oversyet med zigzag med forskellige grønne sytråd. Klippet i passende længder og syet på med transparent tråd og sømmen til usynlig oplægning. Dette for at stilken ikke skal virke for flad.

    B: Satinsøm. Tæt zig-zag.

    C: Frit ført broderi på maskinen. Flere rækker ligesøm hvor nogle ligger indenfor figurens kant og andre ligger udenfor figurkanten.

    D: Frit ført broderi på maskinen. Stoffet er hele tiden ført rundt i små cirkelbevægelser. I kombination med syhastigheden giver det nogle uregelmæssige sting.

    E: To rækker zigzag efter hinanden.

    F: Overlocksøm. Syet på alm. symaskine. En omgang.

    Insektet er udført som frit maskinbroderi.

    Pudestykket er monteret med stofstrimler, der danner den hvide ramme. Hjemme i min sofa hører den sammen med puder med tryk.

    Bagsiden. Betrækket kan tages af:

  • 20okt
    Categories: at hækle Kommentarer lukket til Sommertrøje

    Hækling har aldrig været min store passion.

    Alligevel kastede jeg mig ud i denne hæklede sommertrøje og det er da vist blevet nogenlunde.

    Garnet er Allino fra BC Garn og modellen er fra et trøjetillæg til Hendes verden sidste forår. Så længe har den godt nok ikke været undervejs.

    Knappen er et stykke kokos jeg har savet til i en uregelmæssig form for at give et modspil til det grove garn og mønstret. Knappens højde er ca 3½ cm.

    Så må tiden vise hvor meget den vil blive brugt.

     

  • 18okt
    Categories: at lave smykker Kommentarer lukket til “Lukketøj”

    Et lukketøj til grov strik. 

    Pladen har jeg savet ud af en rest thuja. Yderformet var givet af stykket. Hullet er savet ud ved at bore små huller i hjørnerne indvendigt og derefter montere savklingen i savstellet gennem et af hullerne og så ellers save.

    Og så stod den ellers på pudsning og efterpolering.

    Den sorte pind, der holder pladen på plads (og som er lukningen af trøjen), kan jeg desværre ikke tage æren af. Træsorten kan jeg heller ikke huske.

  • 10okt

    Papirmaterialet er tilgængeligt overalt. Fine glittede magasiner eller reklamerne,der dumper ind i postkassen. Selvom man siger nej tak til reklamer, kommer der alligevel noget brugbart papir.

    Af papiret er flettet armbånd.

    A: Reklame fra et hobbyfirma.

    B: Sider fra en kasseret sangbog (den var slidt i laser).

    C: Sider fra sangbog samt reklame fra supermarked.

    D: Reklame fra supermarked.

    E: Gamle kort med madopskrifter.

    F: En fletteprøve med systematisk farvet papir i den ene række og hvidt papir i den anden række. Det farvede led og det hvide led isættes skiftevis.

    Fremgangsmåden er delvis taget fra Genbrug bli’r Guld.

    Især det lidt kraftige papir egnede sig til at lave perler af.

    Papiret skæres op i lange trekanter (A) og rulles stramt om en tændstik eller lille træpind (B). Det yderste stykke limes med limstift og rulles på plads. Det hele tørrer (C), hvorefter træpinden kan fjernes.

    Ideen har jeg set for nogle år siden i et hobbyblad. Mine forsøg viste, at det tynde reklamepapir ikke er stærkt nok. Det gik i stykker når det skulle limes med limstiften.

    Ideerne er lavet med henblik på en emneuge i skolen. Her skal jeg være igangsætter i et smykkeværksted. Og der skal foregå meget andet end papirsmykker. Spændende hvordan eleverne tager imod det og hvilke ideer de videreudvikler med.