• 12nov

    Kjole til lillepigen. Denne kjole til Louise er noget helt særligt. Den er syet af hendes Bedstefars skjorte. Den skjorte han havde på sidste gang de nåede at være rigtigt sammen, til en konfirmation i familien. Og skjorten var ganske ny. Så måske kunne den lige så godt have levet videre som skjorte hos en eller anden.  Nu er den transformeret til en kjole til barnebarnet og på den måde lever den videre og fortæller om hendes Bedstefar.

    Alt på kjolen er fra skjorten.

    Båndet på tværs af kjolen var syet indvendigt i manchetterne. Knappen er den lille knap til skjortens flip.

    Det ternede stykke på bærestykket er fra skjortens indvendige bærestykke.

    Kjolen er syet efter en model i bogen: Sy til piger 2 – 6 år af Carole Favero. Og som vanligt har jeg lavet om. Lukningen lavede jeg som overspænd i stedet for som en opklippet slids. Jeg tænker, at et overspænd vil være mere solidt.

    Spørgsmålet er nu hvad der er for og bag? Mønstret var nemlig ens, så der er to forsider – altså variationsmuligheder.

     

  • 31aug

    Et egnsspil med udgangspunkt i reformationstiden. Lokale begivenheder i vore to sogne, Hunderup og Vilslev, i perioden 1535 – 1694. Nedslag i lokale begivenheder skrevet sammen til et friluftsteater med lokale amatører som skuespillere. Stykket er skrevet til netop vore sogne af en lokal borger og i anedning af 500-året for Luthers oprør mod romerkirken.

    Jeg kom ind i projektet som kostumeansvarlig. Dvs. hjælpe med at finde de rette kostumer og hovedansvarlig for at få syet de kostumer, der måtte mangle. Herunder sætte andre i gang med at sy. Tidsperioden på næsten 200 år er lang, også for bønders tøj, selvom udviklingen hos disse er gået noget langsommere end hos adelen og borgerstanden. Vi valgte et grundkostume, som med al sansynlighed er indenfor perioden.

    Vi har syet hvad der manglede i forhold til hvad der kunne lejes. Jeg har haft fingrene i alle dragtdelene. her følger hvad jeg har syet. Klik på billederne for at se dem større.

    Skjorter: En sort skjorte til en præst fra den katolske tid. Billeder af Luther viser sort under jakken/kappen.

    Tre drengeskjorter:

    Undervejs en prøvning for at tilrette længder.

    En skjorte til en bonde. 

    Der er snørelukning i halsen, da den derved matchede nogle af de lejede skjorter. Snørelukningen er lavet på en påsyet og vendt belægning:

    Belægningen ret mod ret. Syet med 2 mm sømmerum og derefter klippet op .

    Belægningen er nu vendt på plads på skjortens vrangside.

    Jakker til herrerne. Den første er med træknapper for at symbolisere en fattigere bonde. Farven er ligeledes tænkt naturfarver. Stoffet er en rigtig lækker hørvare.

    En jakke til en frier, der samtidig havde noget på kistebunden. Han friede til præstedatteren, som var et passende parti.

    Og endelig en jakke til en præst, der modtog gæster hjemme.

    Og sådan så den ud, når den blev båret. 

    Alle tre jakker er syet efter samme mønster, i hver sin størrelse. Mønstret, renæssancedragter, jeg arbejdede med, var lavet, så ærmerne var løse og blev bundet eller knappet fast til kropstykket med trenser. Det var datiden mode. Jeg valgte at rette ærmekuplerne til, så ærmerne blev syet direkte i jakken. Dels fordi der i nogle tilfælde skulle ske et hurtigt kostumeskifte, og det så var lettere ærmerne sad fast, og dels for at skjorten ikke skulle blive synlig i ærmegabet og måske tage opmærksomheden fra det egentlige, nemlig skuespillet. Den sorte jakke lavede jeg med åbne ærmer, kun samlet med knapper, der er syet i hver side af “slidserne” og derved samler ærmet. Den sorte jakke har også flere detaljer, som det ses. Der måtte gerne være forskel på præsten og bønderne.

    Blyanternes funktion er at gøre trenserne lidt løsere, så knappen kan gå igennem. Trenserne er syet af sort bændel.

    Så vidt jeg har undersøgt mig til, så er knaphuller en senere detalje i vores tøj, rent tidsmæssigt. Derfor er lukningerne i både den røde og den sorte jakke isyede knapper, der lukker på trenser. Der er således ikke noget overspænd midt for i de to jakker.

    Bukser til drenge og herrer. 

    Bukserne er med snorelukning i talje og snøring i benene. Snøring lige under knæet. Formen på bukserne er ens for og bag. Når de bliver taget på, skal noget af den sammenrynkede vidde i taljen flyttes om på ryggen for at de sidder bedre. En af aktørerne udtalte på et tidspunkt, da han gik rundt i bukser og skjorte, at det var ret behageligt tøj at have på. Bukserne er syet i uldstof.

    Lutherhat. En hat til præsten i scenen, der foregår i katolsk tid.

    Puld og stand mod fold.

    Mønstret til hatten er lavet med udgangspunkt i en baret. Pulden er en cirkel. Dertil en cirkelring som stand. Derunder en rektangel, der er klippet op nogle steder og lagt lidt vidde ind i, så den står lidt ud forneden.

    Huen er syet i uldstof. Og mønstret tegnet ud fra billeder på internettet af Luther.

    Damekostume: Kostumet til damerne var et langt, folderigt skørt; det anes nederst på billedet, en bluse med rynker i hals og ved ærmer, en vest med snørelukning, samt et forklæde. Blusens ærmelængde varierede. Det gav forskellighed i dragterne. Den tilstræbte snøring af vesten er lukket nederst og gabende opad, så blusen under ses.

    Som udgangspunkt var bluserne hvide.

    Et par af aktørerne havde ikke vest over blusen. I stedet en mere kulørt bluse som f. eks. denne:

    Bluserne er med raglanærmer. Halskant og ærmekanter er ombukket til en smal søm vha en special trykfod til symaskinen, der folder et lille ombuk og stikker det. Det er en let måde at lave smalle ombuk på.

    Elastikken er strakt ud og syet på med zig-zag. En hjælp til at styre det er at bruge applikationsfoden, idet elastikken kan løbe i det spor, der er på undersiden. Samtidig kan kanten styres efter hjælpelinjer på stingpladen.

    Veste er syet med forskellige udtryk alt efter hvilken figur det var til.

    En vest til en bondekone. Kanter er ordnede med skråbånd. Stoffet er et gammelt, ret kraftigt gardin i bomuld.

    En vest til en præstedatter, der får frierbesøg. Stoffet er ret kraftigt.

    En af de spændende udfordringer har været at få syet kostumer, som passer til de forskellige kroppe. Der er jo ingen af os, som er standartstørrelser og de mønsterark jeg havde adgang til, var jo kun til visse størrelser. Så jeg har fået støvet min viden om mønstertilretning af.

    Mønstret klippet fra hinanden. Mervidde og -længde er lagt ind i opklippene. Mønsterpapir limet under.

    Mønster klippet til og klar til at blive lagt på stof.

    En prøvemodel syet i lærred.

    Prøvemodellen blev som regel syet i det stof, som jeg ville bruge som foer til vesten. Hvis det hele passede, eller der kun var tale om små ekstra tilretninger, var det bare at gå videre, klippe og sy yderstykket og sy vesten færdig.

    Nogle af vestene var ikke afsluttede med skråbånd, men i stedet syet som vendt vest.

    Denne vest er til en præsteenke. Syet i noget gardinstof, der var noget løst i vævningen.

    Alle veste er forede, da de ellers ville blive for slaskede og helhedsindtrykket ville blive “andenrangs”. Det samme var tilfældet med herrejakkerne. Og så meget mere arbejde er det trods alt ikke.

    Alle vestene er forsynede med snørehuller. Disse er syet på symaskine. Jeg har en funktion på maskinen, der syr små cirkler. Derefter er det bare at bruge hultangen. Når hullerne laves i ombukket stof og der desuden er vliseline i forkanterne, holder hullerne fint. Også selvom vestene blev strammet op på aktørerne.

    Hovedtøj til damerne er alle syet efter mønstre fra sen middelalder eller renæssance.

    Dette hovedtøj er holdt på plads med en lille isyet elastik i nakken. Denne løsning går kun fordi det er kostume og ikke regulær dragtrekonstruktion. Elastik er en sen opfindelse.

    Det næste hovedtøj består af en rektangel, der klippes igennem langs diagonalen. De to dele lægges sammen så de danner en trekant med de klippede diagonallinjer som de lige lange ben i trekanten. Sy sammen et stykke og resten hænger som “haler”, der krydses i nakken og bindes op om hovedet.

    Det tredje hovedtøj er rynket øverst og forneden er det bundet i nakken med en snor. Dette hovedtøj er i dobbelt stof, da det derved holder formen. Der var ikke så mange af aktørerne, der havde langt hår de kunne sætte op og som kunne gemmes under rynkningen øverst i huen. Alligevel sad hovedtøjet godt.

    Det sidste hovedtøj er med oprindelse i middelalderen. Kysen, som oprindeligt var til ridderne for at de kunne styre deres hår under kamp. Som så meget andet overgår det på et tidspunkt til damebeklædning og til børn. Hovedtøjet er rynket i nakken. Rynkerne er syet på båndet, som fortsætter som bindebånd under hagen.

    Sko var egentlig udenfor den oprindelige opgave med kostumer. Det viste sig svært at finde egnede sko, så jeg gik i gang med at se på billeder af sko og dernæst eksperimentere. Skoene fra renæssanceperiodens start var såkaldte komulesko. Altså sko, der var meget brede over tæerne. Flere af de billeder jeg fandt. bl. a. arkæologiske fund af sko fra renæssancen, gav associationer i retning af nutidige hjemmesko. Jeg tegnede min fod af på et stykke papir. Så havde jeg sålen. Dernæst tapede jeg papir på sålen og foldede det omkring foden. På den måde kom jeg frem til et mønster, jeg kunne sy efter. Dette mønster blev rentegnet og så gradueret i forskellige størrelser i kopimaskinen. Jeg havde fået en sæk med kasserede skindjakker, så de blev brugt til at sy sko til de af herrerne, der spillede bønder. Så var der også lige en anledning til at udvide sortimentet af trykfødder til symaskinen med en skindfod/glidefod. Skoene består af sål, overstykke og hælstykke. Først blev overstykke og hælstykke syet sammen i hver side med et overlap på ca. 1 cm. Derefter blev sålen sat på ret mod ret.

    Syet 1 cm fra kanten.

    Til sidst blev skoen vendt. Der blev lavet huller, hvori der blev sat en snor til at binde skoen på foden.

    Nogle af bønderne stillede op til skoparade. Ialt har jeg syet 12 par sko.

    Alt i alt har det været en fantastisk opgave med masser af faglige udfordringer. De aktører, der skulle prøve modeller undervejs har været supersøde til at komme. Smil og glade miner selvom prøvningen kun tog ganske få minutter.

    Jeg har fået stor hjælp og vejledning fra Historicum, hvor jeg også har købt mønstre med renæssancedragter til at sy efter.

    Billeder fra forestillingen her.

  • 17jul
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Sommerkjole

    En sommerkjole. Mens jeg syede, meldtes der om varmere vejr de næste dage. Så helt fint. Stoffet, jersey, er fra den lokale. Det har ligesom sprunget mig i øjnene de sidste par gange jeg har været i butikken i andet ærinde. Og for at stoffet ikke skulle ende med at ligge og grine ad mig herhjemme, så blev det vasket og kjolen syet med det samme.

    Farven på billedet er blevet »mystisk«. Farven øverst på kjolen er den rigtige.

  • 15apr
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Spencer.

    Overskriften på dette indlæg kunne også i stedet have været: “Første skridt på nye veje.” Sådanne første skridt kan det tage lang tid at træde. Der skal overvejes for og imod og de mulige løsninger skal gennemtænkes. Også hvordan løsningerne vil falde ud.

    Til sagen.

    I vinterferien, februar måned, gav jeg mig selv et kursus i tilretning af personligt grundmønster til kjole. Jeg har længe haft lyst til at få lavet et sådant. Det jeg havde fra min linjefagsuddannelse på seminariet i starten af 80’erne var ikke så anvendeligt mere. Og selvom jeg flere gange har forsøgt på egen hånd, så manglede jeg lige det der skarpe blik, der kan se hvad der skal rettes og hvor. Skal man gøre det selv v.h.a. et spejl, kommer det ikke til at virke, da man drejer sig for at se i spejlet m.m.

    Første skridt var altså, at jeg tilmeldte jeg mig et dagskursus i tilretning af kjolegrundmønster hos Skaberlyst i Århus. Og efter en meget intens kursusdag; hun er bare dygtig, hende Signe;  gik jeg derfra med et personligt grundmønster, der passer lige præcis til mig.

    Hjemme forestod så arbejdet med næste skridt. Grundmønstret, opsyet i staut, er ikke i sig selv særlig spændende. Jeg har engang syet denne spencer.  Normalt siger man, at tøjet kryber inde i skabet. Der sidder sådan nogle små væsner, der hedder kalorier. De syr tøjet ind om natten. For mig er der sket det modsatte. Det er mig, der er “krøbet i vask”. Så den gamle spencer kunne jeg ikke passe mere. Den var syet efter et standardmønster. Jeg var glad for modellen, så jeg bestemte, at den skulle være udgangspunktet for mit første forsøg med at bruge mit personlige kjolegrundmønster. Den gamle spencer lever videre hos en anden, så min nye model blev tegnet ud fra hvordan jeg synes den skulle være og ikke kopieret direkte.

    Designændringer i forhold til grundmønstret har været at indtegne prinsessesnit. At lave overskæring på den midterste bane, så der kunne sys en lynlås ind midt foran. At udringe halsudskæringen. Og i underkanten af hver bane er lagt en anelse vidde ind. Ikke mange ændringer i forhold til grundformen, men lidt har også ret. Jeg tog grundformen i staut på og markerede prinsesselinjen med knappenåle.

    Så var det selve mønsterarbejdet. Jeg synes det er ret sjovt at indtegne linjer og flytte rundt på mønsterdele. Det nye mønster med brystindsnittet flyttet til prinsessesnittet, ser således ud.

    Dette mønster blev der taget en kopi af, da sidesømmene i underkanten går ind over hinanden. Dette skyldes den føromtalte lille mervidde i underkanten. På kurset blev det kraftigt understreget, at det var mere end en god ide, at sy en prøvemodel inden der blev klippet i det rigtige stof. Og helst noget stof, der minder om det, som modellen skal sys op i.

    Jeg fandt noget gammel i lageret, der lignede i kvalitet. Her er mønsterdelene lagt på prøvestoffet og sømrum er mærket op. Det er nu ellers ikke en disciplin, jeg ynder at bruge meget tid på. Et godt øjemål rækker langt. Men når nu det var afprøvning, var det nok bedst at være omhyggelig.

    Prøvemodellen blev syet og prøvet. Og en lille ændring blev lavet. Halsudskæringen var blevet lige dyb nok. Det øvrige design fungerede godt nok.

    Så var det endelig tiden at klippe i det rigtige stof og sy. Og denne gang skulle der både klippes foer og yderkjole. Også her var jeg grundig med opmærkning af sømmerum. Det får I ingen billeder af.

    Og så til det endelige resultat.

    Den har været i brug og den sidder som en drøm. Det fremgår ikke af billedet herover, at den faktisk er ret kropsnær. Alligevel er der fuld bevægelsesfrihed. Skønt.

    Stoffet er en blandingsvare med lidt uld i. Der er lynlås i siden. Lynlåsen foran er ren pynt.

    Mit næste skridt udi eget design ud fra grundmønstret skal nok være noget med ærmer i, så det også kan afprøves. Det bliver dog ikke lige foreløbig, da jeg er kommet til at sige ja til at sy kostumer til et lokalt egnsspil med udgangspunkt i reformations- og renæssancetiden.

     

  • 11mar
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til T-shirt igen, igen

    Efter en hård arbejdsuge er det godt med noget, der kan klares på automatpiloten.

    Samme model som denne og denne. Denne her gang ingen dikke-darrer. Bare lige ud af landevejen. Stoffet, et eller andet blandingsmateriale, er fundet i Stof&Stil.

    Tags:
  • 17feb
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Nederdel

    Fandt et fantastisk flot stykke rød velour. Farven er i virkeligheden mere bordeauxrød ned billedet giver indtryk af. Ikke særlig stort og med en lille skade i det ene hjørne. Det er jo sådan det er med rester.

    En nederdel kunne der godt blive af det. Den er syet efter et nederdelsmønster fra Stof&Stil, hvor jeg har fusket lidt med det. På mønstret gik sidesømmene indad ved underkanten i forhold til hoftebredden, og det skulle det ikke – i hvert fald ikke til mig. Så det er tegnet lige ned. Nederdelen er foret.

  • 16feb
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Kjole

    Jeg var i efteråret til kundeaften hos Stof&Stil. Og skulle selvfølgelig ikke have noget.

    Aftenen indledtes med modeshow, som var meget inspirerende. Bagefter var butikken åben og vi kunne handle.

    Et bestemt stykke stof blev ved med at trække mig til sig. Et stykke viskosejersey. Det blev der denne kjole ud af.

    Syet efter samme mønster som den grønne kjole. Det var stoffets design, jeg faldt for. Jeg har endnu ikke haft den på. Den virker tung i det, men det viser sig i brug.

  • 08feb
    Categories: at sy, beklædning, Elevarbejder Kommentarer lukket til T-shirt

    Denne gang er det et elevarbejde. En pige på valgholdet designede en T-shirt, hvor hun arbejdede med udtrykket i valg af stoffarve samt detaljer. Der er sorte lynlåse nederst i begge sidesømme.

  • 26dec
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Kjole

    Hvor heldig har man lov til at være. Mønstret til denne kjole, som jeg har syet tidligere, var blevet væk for mig. Det var blevet arkiveret et andet sted, end hvor jeg plejer at lægge symønstre. Det dukkede heldigvis op (mens jeg ledte efter noget andet).

    I Stof & Stil i Esbjerg har de en reol med afklippede, meget billige, stofstykker. Der fandt jeg et stykke strækstof, med moderat stræk. De var klippet af i længder på 1,50 m. Det var i første omgang tiltænkt en T-shirt syet efter samme mønster som denne. Stoffet viste sig at være knap 180 cm bredt, så der kunne lige præcis blive til kjolen i stedet.

    En vinterkjole er det måske ikke helt. Så skulle det vist have været uldstof. Der var ikke deklaration på stoffet, men en brandprøve afslørede en blanding af natur- og kunststof.

  • 22sep
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Nederdel med bærestykke

    På biblioteket faldt jeg over en CD med nederdelsmodeller fra PPPP. CD-en indeholdt en del nederdele. Man udvælger den ønskede model, indtaster sine egne mål og dernæst udskriver man et mønster. Resten er syarbejde.

    I lageret lå en rest blomstret blødt denimagtigt stof. Det blev brugt til afprøvningen.

    blomstret-nederdel-med-baerestykke-pppp

  • 10jul
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Jakke i isoli

    “…Går tit du kold over landet hen…” Denne linje fra en af vore sommersange: “Du danske sommer, jeg elsker dig”, kan passende være udgangspunktet for denne jakke eller trøje, om man vil.

    Jakke i isoli-forJakke i isoli - bag

    Modellen er fra “Alt om håndarbejde”, 05/2015.

    Den er syet i en nærmest cremefarvet isoli.

    Jakke i isoli- for - åben

    Kjolen, der anes under jakken, er afprøvninger af et kjolemønster i jersey. Mere herom ved en anden lejlighed.

  • 30jul
    Categories: beklædning, broderimaskine Kommentarer lukket til Broderede bæltestropper

    En gammel traver er blevet fornyet med bæltestropper. Det er denne nederdel. Det letteste ville jo være at tage et stykke jeansstof og så sy nogle bæltestropper. Det jeanstof jeg havde til rådighed, var meget lyst. Derfor blev det broderet med mørkere blå farver samt samme farve, som der er brugt til kantstikninger i nederdelen, for at få det til at spille sammen.

    Ideen til dekorationen startede med denne lille skitse:

    Ideskitse til dekoration på bæltestropper

    Den blev tegnet op i et simpelt tegneprogram på computeren.

    Ornament til bæltestrop - tegning

    Derefter bearbejdet til et broderimotiv, på computeren, til udførelse på broderimaskinen.

    Ornamentfigur

    Selve broderimotivet er 44mm x 16 mm.

    Efter nogle prøvebroderier, og efterfølgende tilretninger af detaljer i broderiet, var det bare at lave de seks bæltestropper, der skulle bruges.

    Bæltestropperne broderede

    Motivet kunne vist også gøre sig godt, sat tættere sammen, som en bort.

    De enkelte trin i bæltestropperne.

    Bæltestropper - de enkelte trin

    Største udfordring var at få dem vendt.

    Så skulle de bare sys i.

    Bæltestrop isyet

    Og sådan blev det endelige resultat

    Nederdel for Nederdel bag