• 24mar

    Et par jeans havde fået hul i begge sider ved sidesømmenene. Det var ikke sømmen i sig selv, der var i stykker, men stoffet slidt igennem på bege sider af sømmen.

    Det viste sig, at sidesømmen, som er overlocket sammen til samme side, netop på dette sted foldede og det har nok medvirket til slitagen.

    Jeg valgte en symærkeløsning som reparation. Symærkerne blev lavet på broderimaskinen med sommerfuglemotiver. De fleste er broderet på et stykke gammel dynebetræk. Det kryber ikke yderligere ved vask, når bukserne skal vaskes.

    Sommerfuglene blev klippet ud så tæt på broderiet som muligt. På den måde fik jeg symærker.

    Derefter blev de to blå placeret over hullerne i begge sider. Resten blev fordelt hist og pist. Det viste sig, at der også var kommet hul ved møntlommen. Nitten blev fjernet, hullet lappet og en sommerfugl på til sidst.

    Nogle af mærkerne er syet på med tæt zigzag. Andre er syet på som frit maskinbroderi.

    Nu kan bukserne lidt igen og deres levetid er forlænget.

  • 19mar
    Categories: at brodere Comments: 0

    Dette var titlen på en workshop i forbindelse med broderifestivalen BrodeRibe, som blev afholdt d. 8.-10. marts 2024. Instruktøren var Pelse Asboe.

    Det var en tretimers workshop, så formatet er lille. Motivet var eventyrforfatteren H C Andersen.

    Fremgangsmåden var den samme, som da jeg broderede torsken. Optegne motiv på madpapir/mønsterpapir. Ri fast og brodere gennem linjerne. Fjerne papiret på et tidspunkt og færdiggøre broderiet.

    Jeg valgte den absolut letteste montering. En 10 x 15 cm skifteramme uden kant. Derfor er stoffet klippet til efter glasset og så er rammen samlet. Egentlig gør broderier sig bedst ved ikke at være bag glas, men uden glasset var der ikke hold på stoffet.

    Billedet har fået sin plads i mit bibliotek. Et andet sted i reolen står hans bog med eventyr og historier

  • 15mar
    Categories: at brodere Comments: 0

    Endnu engang har der været konference i Den faglige forening Håndværk og Design. Denne gang med titlen Håndværk – Håndværk – Håndværk. I år blev mit håndværk yderst begrænset, da jeg havde praktiske opgaver, der skulle klares på konferencen. Lidt blev det da til.

    Jeg har længe været temmelig ambivalent overfor at klippe i gamle nodeark. Noder er til at spille efter. Her havde instruktøren limet to lag sammen og klippet hjerteformer. Så måske var tiden kommet til at bruge nodepapir til andet end spilleformål.

    På hjertet til venstre er broderet grensting og franske knuder. I begge tilfælde med to tråde i nålen. Til højre er det heksesting og enkelte kædesting. Ligeledes med to tråde i nålen.

    Når der broderes på papir, er der ingen fortrydelse. Nålen sætter blivende huller i papiret. De enkelte sting kom ikke altid lige, hvor jeg troede, så en ide kan være at prikke hjælpehuller – hvor nålen skal komme op og hvor den skal ned igen.

    Broderiet kunne godt være mere tydeligt i relation til hjerternes størrelse, så en tykkere tråd ville give en bedre virkning.

    Dette er en lille broderiprøve. Stikordet fra instruktøren var Grundtvig. Motivet er tegnet op på Solufix. Det er en vandopløselig vliseline, som klæber til stoffet. Efter broderiet er færdigt, lægges det i vand og derved opløses solufixet. Broderiet skulle gå ret stærkt til sidst for at nå det, og teksten er ikke tegnet op på forhånd. Hvad kan man lære af det? Broderi kræver den tid, det kræver.

    Broderiet består af kontursting og bagsting.

  • 10mar
    Categories: at strikke Comments: 0

    Modellen til huen er fra bogen SALT & TIMBER skrevet af Lindsey Fowler. Modellen i bogen er strikket med tre farver, således, at ribben er en af de tre farver. Jeg har strikket af rester, hvor der ikke var nok til, at en af farverne kunne være ribbens farve. Den fjerde restefarve var sort, så det blev ribfarven.

    For at få sammenhæng i huen, valgte jeg at lade den sorte indgå nogle gange på de omgange, hvor der blev strikket vævestrik.

    Selve mønstret er 1 omg. ret, 1 omg. vrang, 1 omg, ret, hvor hver anden m løftes løst af. 1 omg vrang, hvor samme m løftes løst af. Derved opstår “det prikkede mønster” på omgangene. Den sorte er således brugt på vævestriksomgange, 3. og 4. omgang. Vævestrikken giver prikmønstret.

    Den færdige hue, hvor ribben er ombukket.