• 11feb
    Categories: at sy, tasker Kommentarer lukket til Skal skindjakken lade livet?

    Dette var en workshopoverskrift på en nylig afholdt konference om bæredygtighed, arrangeret af Den faglige forening Håndværk og Design. Som titlen på dette indlæg siger, var udgangspunktet kasserede skindjakker. Instruktøren, Joan Eriksen, tilføjede andre materialer, der skulle indgå i arbejdet. Gamle broderier af dem, der fordums var at finde i mange hjem og som kan erhverves på genbrug for få penge. Hertil pelsrester.

    For at komme i gang med arbejdet og være rimelig sikker på at komme i mål, valgte jeg at starte med en mindre opgave. Jeg syede et etui til min saks. Den er ofte med på kursus, så et passende etui til dette, kunne jeg godt bruge.

    Jeg har dog ikke helt overholdt alle kravene i opgaven, idet der ikke indgår pels i dette arbejde.

    Etuiets forside
    Etuiets bagside.

    Etuiet er foret med alm. bomuldsstof. Nederst i etuiet, i spidsen, er syet et lille stykke skind på hver fordel. Dette er for at forhindre saksen i at bore sig igennem forstoffet. Etuiet måler 21 cm i længden og 10½ cm på det bredeste sted.

    Næste opgave blev en mindre taske. Det var en todages konference, så tasken påbegyndtes på dag to. Udgangspunktet var den samme røde skindjakke. Dejligt blødt skind. Det var så også skindets farve, der var udgangspunkt for at vælge hvilke broderielementer og pels, der skulle tilføres. På jakkens forside var der nederst en lomme, som blev styrende for taskens design og størrelse.

    Elementerne til taskens forside er samlet.

    På jakken var der en brystlomme, som kunne indgå i taskens bagside. Jakken var meget figursyet, så der var mange gennemskæringer. Det begrænsede i noget omfang hvor store de enkelte elementer kunne klippes. Samtidig tilstræbtes harmoni i udtrykket. Den ene brystlomme blev klippet ud og sammensyet med andre dele. Der blev også lavet en ekstra, udvendig lomme. Ikke af hensyn til en bestemt funktion. Mere for at få balance. Det mest harmoniske ville have været at bytte om på placeringen af de to lommer, men da tasken er tænkt til at skal have syet en bund, ville lommen komme til nærmest at kravle om på siden.

    Elementerne til taskens bagside er samlet.

    På dette tidspunkt i processen blev syet to små skindstrimler, foldet dobbelt, i hver side på bagstykket øverst, ca 3 cm fra overkanten. Det er til senere at sætte taskens rem fast i.

    Så langt, så godt. Tasken skulle have for. Da jakkens for ikke var videre slidt og samtidig virkede til at være af en god kvalitet, valgte jeg at klippe foret til tasken af jakkens for. Jeg ønskede en indvendig lomme i tasken. Lukket med en lynlås. Lommen i foret går ikke helt ud til siden, fordi tasken skal have syet bund. Lynlåsens farve matcher ikke helt forets farve, men da det er indvendigt, kan det godt gå. Lynlåsen er også genbrug.

    Forstykkerne til tasken

    I en taske er det praktisk, at det er let at finde nøgler. De ligger tit og rasler rundt i bunden. For at tage højde for dette, er der isyet en karabin i foerets sidesøm. Det er den strop, der var i nakken af jakken til at hænge den på knage med, der er brugt til dette formål.

    Karabin isyet. En genbrugskarabin.

    Så var tiden kommet til at samle det hele til en taske. Først klargjorde jeg lynlåsen, der var lidt længere end tasken, med to små skindstykker i hver ende til at tage fat i, når der skal lynes op og i. De ses på billedet herunder. Lynlåsen blev syet i, så lynlåsbændelen ligger skjult mellem skindstykke og forstykke, når tasken åbnes. Derefter blev de enkelte dele lagt ret mod ret. Skind mod skind og for mod for. Syet sammen og med en åbning i siden af foret. Så blev bunden formet ved at lægge side- og bundsøm mod hinanden og sy en bund, der er 5 cm bred. De to fremkomne trekanter er syet sammen for mod skind for at hindre foeret i at kravle ud af tasken i brug. Sørg for at få disse trekanter til at ligge ned mod bunden. Så var tasken klar til at blive vendt ud gennem åbningen i siden af foret.

    Taskens forside
    Taskens bagside

    Hanken til tasken lå også i materialebunken på workshoppen og kom måske fra en anden taske? Den er blevet samlet omkring en karabin i hver side, som er hægtet ind i de isyede sidestropper.

    Tasken måler ca. 27 cm i bredden og 20 cm i højden.

    Når der tales bæredygtighed og materialer, tales der bl. a. om upcycling og downcycling. Her vil jeg vove at påstå, at der er tale om upcycling. Skindjakken var kasseret, broderiet var der ingen, der ville have hængende mere, den indvendige lynlås samt karabinhage har tidligere været brugt i andre sammenhænge og pelsen er rest fra tidligere produkter.

  • 08jan
    Categories: at sy, tasker Kommentarer lukket til Lille skindtaske

    I november var jeg på kursus i skindsyning syet på maskine. Endnu et kursus arrangeret af Den faglige forening Håndværk og Design. Mit mål med at deltage på kurset var at få mere kendskab til skindsyning på symaskine, herunder fif og fiduser.

    Emnet var en lille taske. Instruktøren medbragte materialer, som bestod af skindstykker i varierende størrelser. Der var mange rester imellem. Desuden fik hver deltager udleveret et stykke fiskeskind, som vi kunne vælge at lade indgå i tasken.

    Vi enedes på holdet om, at det nok var en torsk. Dette er dog ikke helt verificeret.

    Som nævnt bestod skindet af rester i varierende størrelse. Det skind, jeg synes passede bedst til fiskeskindet, var i små rester. Det gør jo ikke noget, bare der er nok af dem.

    Efter at have tegnet en størrelse og form på tasken, blev tegningen opdelt i skrå strimler. Så kunne de enkelte dele klippes ud i skind og der blev strøget vliseline på bagsiden. En mellemkvalitet. Dette for at afstive skindet. Fisken var stiv nok og skulle ikke have noget. Den var nærmest lidt papagtig.

    Så skulle delene til taskens forside sys sammen. For at holde på sømmerum, valgte jeg at kantstikke disse. Det giver også et andet finish, synes jeg.

    Derefter kom turen til bagsiden af tasken. Her ville det letteste have været, at klippe den i et stykke. Men; det var jo rester af den lille størrelse. Så her byggede jeg bagstykket op som en slags crazy-patchwork. Også med kanststikning, for at få overensstemmelse med forsiden.

    Hanken skulle være så lang, at tasken kan bæres over skrå fra den ene skulder og til modsat side. Så her skulle i hvert fald sys stykker sammen for at få den ønskede længde.

    Jeg ville gerne arbejde videre med det skrå udtryk fra forsiden, hvor der veksledes mellem skind og fisk. Samtidig ville opbygningen af skrå stykker gøre sammensyningen af hanken på langs lettere, da sammensyningsstederne ville ligge forskudte og ikke lige overfor hinanden.

    Vi skulle medbringe klemmer til kurset og her blev der brug for dem alle og mere til, for at styre den lange hank ved sammensyningen. Inde i hanken ligger et stykke skoningsbånd. Dette forhindrer hanken i at vokse sig længere.

    Egentlig er skoningsbånd et bånd, der sys indvendigt i oplægningen på bukser, hvor længden går ud over skoen, næsten til gulvet. Båndet tager sliddet fra skoene når man går, så oplægningen holder længere. Samme trick blev også tidligere brugt i de uldne skørter landbokvinderne brugte i almuetiden. Her var der tale om en bred stofstrimmel, der blev syet i bunden af skørtet indvendigt. Det var meget lettere og billigere at udskifte dette bånd, end at skulle forarbejde et helt nyt uldskørt.

    Et indtryk af sammenstykningerne til den lange hank

    I siderne er der sat D-ringe på stropper og der er karabinhager i enden af den lange skulderrem.

    I tasken blev små stykker skoningsbånd også brugt andre steder, hvor der var brug for forstærkning p.g.a. belastning ved brug. F. eks. isyningen af stropperne til D-ringe.

    Tasken måler 15 cm i bredden og 18 cm i højden.

    Tasken er foret med bomuldsstof. Vi prøvede også at sy lommer med lynlås i foret. Den ene lomme med usynlig lynlås. Den anden lomme paspoleret.

    Mit mål med kursusdeltagelsen blev opfyldt, og min Janome symaskine “Easy Jeans” klarede opgaven fint.

    Tags:
  • 27nov
    Categories: at sy Kommentarer lukket til Skindmokkasiner – babystr.

    Et par skindmokkasiner til Louise. De er syet i str. 6-12 mdr.

    Modellen fandt jeg i bogen “Redesign kids” med undertitlen ” Sy til børn af genbrugstøj”. En god tanke, da der tit kan blive noget i mindre størrelse af et stykke aflagt voksentøj.

    Jeg synes syvejledningen til mokkasinerne var lidt mangelfuld. Der er trukket elastik i løbegangen foroven. Dette fremgik ikke af syforklaringen. Begge sko er ens. Jeg kunne godt have tænkt mig mønstret var lavet, så der var en højre og en venstre sko.

    Mokkasinerne er syet i tynd skind på maskine med en nål 90. Stinglængde 3½. Der er anvendt en glidetrykfod beregnet til skind m.m. Selve syningen var egentlig problemfri.

    skindsko-louise

    Beklager billedkvaliteten. Sådan går det nogle gange, når billedet skal tages lige inden man skal ud af døren for at aflevere produktet.

  • 01mar
    Categories: Diverse, Elevarbejder Kommentarer lukket til Armbånd i læderflet

     

    Tiden til større projekter er ikke til stede, så hvad stiller man op med en masse ivrige piger den sidste undervisningsgang?

    I tekstilværkstedet, Bramming, præsenterede vi dem for et lille armbånd i læderrester, der flettes sammen af led.

    De blev et kæmpehit.

    Lukningen er en trykknap. Denne montage tog jeg mig af. På et tidspunkt følte jeg mig som samlebåndsarbejder: Hultang – trykknaptang – hultang – trykknaptang. Og holde styr på øverste og nederste del af trykknapperne. Bedst som jeg var færdig, kom der lige et par stykker mere, der skulle have trykknapper monteret. Herligt.

    Materialet er læderprøver fra skoindustrien.

    Med billedet af de flotte armbånd, vil jeg gøre opmærksom på tekstilværkstedets udstilling på Bramming Bibliotek, som kan ses i perioden 7. marts til 21. marts.

    læderfletarmbånd