Eller rettere. Jeg har siddet og hakket i det.
Teknikken kaldes Tunesisk hækling eller hakning. I følge “Berlingske Haandarbejdsbog” er det “… en meget gammel form for Hækling, der stammer fra Afrika, hvor også Arabernes Strikkepinde er forsynet med Hæklekroge. I Modsætning til den almindelige, europæiske Form for Hækling, der er af langt yngre Oprindelse, …., og Arbejdet er på en Maade en Mellemting mellem Strikning og Hækling.”
Det er egentlig ret ligetil. Samle masker op “på vejen ud” og lukke dem af “på vejen hjem”. Arbejdet skal ikke vendes på noget tidspunkt, så hele tiden kan man sidde og nyde mønstret efterhånden som det vokser frem.
Det er ikke fordi jeg i forvejen har den store erfaring i denne teknik. Jeg husker at have set den hos min Bedstemor for mange år siden. Hvad hun brugte den til, husker jeg ikke. Min udfordring i dette arbejde var, at jeg skulle holde anderledes på hakkenålen end jeg normalt ville gøre ved hæklenålen. Men det kom nu ret hurtigt.
Anstrengelserne blev til en nederdel. Der hakkes en rektangel. Der er arbejdet på tværs af kroppen. Den er samlet til et rør med maskesting; kendt fra strik. Til slut er der strikket en løbegang for oven i rib. I løbegangen en elastik. Nederdelen er foret med alm. foerstof.
Mønstret består af to rækker alm. hakning og to rækker hakning, som ligner glatstrik. Arbejdet har en god struktur og et godt hold. Farvegengivelsen er bedst på billedet herunder.
