En ternet, ærmeløs kjole syet af et uldlignende stof. Kjolen er foret.
Mønstret på kjolen er fra stof 2000. Der var forskellige forslag til halskanter, ærmelængde m.m. Da jeg ville bruge to forskellige stykker stof, blev det den mest enkle model jeg valgte. Syet i jersey. Det grå er måske lige tyndt nok. Det må testes i brug.
BagDen opmærksomme vil bemærke, at mønstret på for og bag ikke stemmer fuldstændig i mønsterrapporten. Sådan bliver det nogle gange, når der kun lige er stof nok. Da rapporten er så stor, tror jeg ikke det vil betyde noget.
Denne kjole har været længe undervejs. Sådan går det nogle gange, når der undervejs skal justeres og rettes.
Modellen er fra et Burdablad. Dog har jeg syet “sidesømmene ” anderledes. I modellen var det lodrette stikninger et godt stykke ned. Resten stod åbent. I stedet valgte jeg at skråne disse syninger udad. Og stadig lade lidt stå åbent forneden. Denne ændring medførte, at vidden faldt mere jævnt og harmonisk. Samtidig blev ‘snipperne’ i siden mindre og knap så dominerende.
På billeder herunder ses underkantens forløb. Jeg kan godt lide den virkning det giver, at underkanten ikke er lige. Kjolen virker lettere.
Tiden må vise hvor meget den vil blive brugt. Den er behagelig at have på, og er som sagt også fin med underkantens forløb, så det er nok mere farven…. Måske den ender i et farvebad.
Og selvfølgelig er den dekoreret med maskinbroderi både foran og bagpå.
Stof og mønster fra Stof&Stil købt sidste år. Kjolen var tiltænkt som sommerkjole eller med en T-shirt under på andre tider af året.
Den blev først færdig i begyndelsen af denne måned og endte med at blive “festkjole”.
Trøjen er strikket for et par år siden. Modellen er fra “Digt i masker” af Solveig Hisdal. En spændende bog, hvor der med inspiration i norske museumstekstiler skabes strikkemodeller. Jeg valgte at strikke trøjen i bomuld. Den kan knappes hele vejen op.