• 19okt
    Categories: broderimaskine Kommentarer lukket til Er lyset for de lærte blot …

    På skolen er der indrettet et nyt personalerum. Jeg blev i den forbindelse opfordret til at sy en pude.

    Hvad var mere naturligt i disse skoledebattider end at ihukomme gamle Grundtvigs ord: “Er lyset for de lærte blot, til ret og galt at stave…”.

    Det er op til beskueren at tolke på pudens enkelte dele.

    Her er puden fotograferet i min sofa hjemme.

    er lyset for de lærte blot - pude

    Jeg valgte at lægge nogle udfordringer ind i opgaven. Træet har jeg selv tegnet med softwaren, der hører til broderimaskinen. Jeg købte en tegneplade og -pen i sommers for at kunne tegne egne broderimotiver, så træet var første øveopgave. Ligeledes har jeg eksperimenteret med applikationsbredden på bogstaverne. Puden er 35 cm x 60 cm, så det har også været en øvelse i sammensætning af store, opdelte broderimotiver.

    Broderiteknisk har jeg haft en del problemer med undertråden og er kommet frem til, at den endelig ikke må være spolet for løst op.

     

     

    Tags:
  • 11jul
    Categories: at genbruge/redesigne, broderimaskine Kommentarer lukket til Sommerfugledekoration

    Hvor er det ærgerligt at opdage et hul i en T-shirt, som kun har været brugt ganske få gange. Overvejede at forsøge at sy det sammen, men det ville nok ikke blive pænt. I stedet “landede” en sommerfugl.

    hulletsommerfuglen

    Så nu kan T-shirten bruges igen.

    T-shirt fixet

  • 12maj
    Categories: beklædning, broderimaskine Kommentarer lukket til Vest

    Endnu en vest. Syet af i uldfilt. Rester fra bikerjakken.

    Modellen er yderst enkel. Derfor oplagt til at blive fyldt med broderi. Disse almueinspirerede motiver var selvskrevne. Den største udfordring bestod i at få farverne lyse nok i forhold til det mørke stof. Dette blev løst ved at scanne stoffet ind i broderiprogrammet på pc-en og så forsøge med farveskift indtil det var tilfredsstillende. Mit krav var, at nogle af farverne  gik igen i begge broderier.

    Stoffet var godt afstivet og der var solvy øverst for at få broderiet til at ligge jævnt ovenpå det ujævne uldfilt. De enkelte dele blev klippet med større sømmerum. Efter broderiet var færdigt, blev der klippet til i den rigtige størrelse.

    broderet vest for

    broderet vest bag

    Mønstret er fra et tillæg til “Hendes Verden”, der handlede om patchwork.

  • 11mar
    Categories: at sy, beklædning, broderimaskine Kommentarer lukket til Kjole

    hvid kjole forhvid kjole bag Denne kjole har været længe undervejs. Sådan går det nogle gange, når der undervejs skal justeres og rettes.

    Modellen er fra et Burdablad. Dog har jeg syet “sidesømmene ” anderledes. I modellen var det lodrette stikninger et godt stykke ned. Resten stod åbent. I stedet valgte jeg at skråne disse syninger udad. Og stadig lade lidt stå åbent forneden. Denne ændring medførte, at vidden faldt mere jævnt og harmonisk. Samtidig blev ‘snipperne’ i siden mindre og knap så dominerende.

    På billeder herunder ses underkantens forløb. Jeg kan godt lide den virkning det giver, at underkanten ikke er lige. Kjolen virker lettere.

    hvid kjole - udslået

    Tiden må vise hvor meget den vil blive brugt. Den er behagelig at have på, og er som sagt også fin med underkantens forløb, så det er nok mere farven…. Måske den ender i et farvebad.

    Og selvfølgelig er den dekoreret med maskinbroderi både foran og bagpå.

    Tags:
  • 05aug
    Categories: at brodere, broderimaskine Kommentarer lukket til Tørklæde

    Under oprydning i ferien fandt jeg atter engang det blå stykke stof, som var købt for længe siden, og som hele tiden har været bestemt til at skulle blive til et tørklæde. Det var allerede blevet kantet. Lå blot og ventede på den helt rigtige ide til dekoration. Det har også hele tiden været meningen, at dekorationen skulle være noget med påsyet garn. Det lå også i posen sammen med stoffet.

    Jeg havde siddet og puslet lidt med korsstingsprogrammet til 5D. Altså at tegne et korsstingsmotiv på computeren, som skulle broderes på broderimaskinen. Det blev til et lille hjerte på knap 3,5 cm på hver led. Disse hjerter blev strøet ud over tørklædet.

    Så kom turen til garnet. Her valgte jeg at sætte et tilbehør på maskinen, der fører garnet lige ned til nålen samtidig med stoffet føres frit. (Husk lige at holde øje med at garnet løber frit til uden modstand – hele tiden.) Arbejdet skulle spændes i ramme for at det kunne føres frit. Rammen kunne kun tage en lille del af stoffet ad gangen. Til gengæld kunne den let flyttes rundt på stoffet uden det var nødvenligt at tage arbejdet ud af maskinen.

    Under arbejdet med både hjerterne og garnet, var der soluvlies på bagsiden. Soluvlies er vandopløselig. Et materiale jeg først lige har stiftet bekendskab med.

    Tørklædet måler 146 cm x 54 cm.

  • 28jun
    Categories: at sy, beklædning, broderimaskine Kommentarer lukket til Vest

    En god beklædningsgenstand når en trøje eller jakke er for meget.

    Og samtidig en afprøvning af den endeløse ramme til broderimaskinen.

  • 05maj
    Categories: broderimaskine Kommentarer lukket til Konfirmationshilsen

    Telegrammet til niecen på konfirmationsdagen.Broderet på maskinen og monteret i en karton passepartout som et dobbeltkort.

    Hendes interesser fremgår vist.

    Derudover fik hun en bog til at samle minder fra dagen.

    En lille hilsen fra gæsterne, billeder fra dagen, hvad menuen var eller hvad hun nu synes.

    Bogen er en såkaldt Kinabog i A-5 format.

    Forsiden

    Bagsiden

     

  • 22apr
    Categories: at sy, broderimaskine Kommentarer lukket til Nederdel

    Denne nederdel er syet af råsilke og indisk bomuld. Omsyninger. Egentlig var der nok af det ene materiale til at nederdelen kunne blive i et stof. Synes dog det var sjovere at lege med de to nuancer af sort.

    For at binde felterne sammen, er der et broderi i hvert felt forneden. Disse broderier er alle forskellige. Dog justeret, så de er nogenlunde lige store. Broderet på broderimaskinen.

    En kollega havde ryddet op hjemme. Det resulterede i en pose med diverse blonder i alskens farver og bredder. Den lille sorte var perfekt til lige mit projekt.

    Nederdelen har et foer i tyndt bomuld syet indeni.

    Inspirationen til nederdelen stammer fra en osetur i Sønderborg sidste forår. “Forlægget” var blå og med hulbroderi i samlingen af felterne. Husker ikke lige hvor mange felter der var.

    Modellen er den samme som denne.

    Tags:
  • 27dec
    Categories: at strikke, at sy, broderimaskine Kommentarer lukket til Julegaveværkstedet 2011

    Til et par raske nevøer, som er vilde med traktorer, og som også gerne giver en hånd med i køkkenet.

    Den ene af nevøerne i gang med at hjælpe mor med aftensmaden

    Ønskerne gik på en John Deere-farvet traktor.

    Efter sigende var begge drenge klar til at gå i køkkenet straks gaverne var pakket ud.

    Forklæderne er i str. 3-4 år. Knappen på nakkestroppen kan flyttes når drengene vokser.

    Til en niece et par benvarmere:

    Strikket i Ragg-strømpegarn på p. nr. 5½.

    I samme garn et Möviusbånd til søsteren.

    Pind nr. 6 og en 100 cm rundpind. Omkring 140 m slået op. Der er strikket ret indtil passende bredde. Dernæst en afslutningskant: 4r, 4vr. Det gav automatisk det skrå mønster. Bemærk, at det hælder til hver sin side øverst og nederst på mövius’en:

    Se evt. mere om Mövius her.

    Til en lille en, der stadig gerne vil puttes i et tæppe:

    Et færdigkøbt fleecetæppe, med lidt broderi i midten og i hvert hjørne.

    Til min søn en lille tillægsgave.

    Et viskestykke med nogle rødbeder broderet på. Udgangspunktet er udsnit af en tegning han tegnede som 11-12-årig. Den skulle bruges til en ediket til syltede rødbeder. Hele tegningen forestiller et bord hvorved der sidder en person med kniv og gaffel. Hen ad bordet løber rødbederne. Jo længere væk de kommer fra personen, jo større er smilet og de første er allerede rutchet ned af bordbenet.

    Den originale tegning er scannet ind i et tegneprogram. Med musen er tegningerne trukket op. Dernæst automatisk omsat til et broderi i programmet 5D Embroidery System.

  • 11nov
    Categories: at sy, broderimaskine, Diverse Kommentarer lukket til Hjemmesko

    En leg med programmet 5D Embroidery System førte til sejlskibet. Et eksisterende motiv til broderimaskinen, hvor der er lavet fladeeffekter på skibets sejl og skrog.

    Bunden på hjemmeskoene er et stykke strik, der er valket i vaskemaskinen. Efterfølgende er der påført latexfilm både for at gøre dem mere skridsikre på trægulve samt øge slidstyrken.

    Modellen på hjemmeskoene er fra bogen “Tøj du selv kan sy” af Elsebeth Gynther.

    Skoene virker en anelse løse i det. Vælg en str. en nummer mindre end beskrivelsen angiver.

    Tags:
  • 06nov
    Categories: broderimaskine Kommentarer lukket til Viskestykker

    Et par kokkeviskestykker kørt gennem broderimaskinen og en hurtig gave er klar.

  • 05aug
    Categories: at sy, broderimaskine Kommentarer lukket til Babysengetøj

    Så kan jeg føje titlen, faster, til visitkortet og barselsgaven blev et sæt sengetøj.

    I min broderimotivsamling fandt jeg denne søde bamse, der fisker stjerner.

    En af stjernerne blev kopieret og gentaget ved siden af figuren i dynebrtrækkets bredde. Stjernefigurerne er også brugt i det ene hjørne af pudebrtrækket.

    Ganske vist bruger små babyer ikke puder.

    Dynebetrækket måler 67 x 100 cm og er med knaplukning i bunden. Pudebetrækket måler 40 x 45 cm og er afsluttet med hospitalslukning.

    Sov godt og drøm sødt.