• 28jul

    Barnebarnet på ti år har hæklet en mobiltaske og på en ferie har vi monteret den med foer.

    Mobiltasken er hæklet i bomuldsgarn 8/8. 25 m slået op og der er hæklet fastmasker. Længden af det hæklede er målt efter mobilens størrelse. Som afslutning er hæklet en løkke af luftmasker midt på endestykket.

    Mobiltasken blev foldet og syet sammen med kastesting med garnet. Stingene strammes undervejs.

    Knappenålene markerer placering af knappen til at lukke tasken med.

    Foeret er bomuldsstof. Først blev hanken syet. Lagt dobbelt og stukket i kanten.

    Dernæst blev foerets ende ombukket 1 cm og stukket. Posen blev dannet efter udmålingen på det hæklede stykke og syet med 1 cm sømmerun.

    Sømmerum langs klappens sider blev foldet ind og stukket på maskinen.

    Foeret og taskens forkant er syet sammen med små kastesting inden foeret blev sat helt på plads i tasken.

    For at få foeret på plads i det hæklede stykke, blev der sat et langt stykke sytråd i hvert hjørne af foerets bund. En lang nål blev trådet med tråden, så den kunne stikkes ud i hjørnet af det hæklede ombuk. Tråden hæftet på ydersiden. Målet med dette var at holde foeret nede i tasken i brug.

    Foeret blev syet til klappen med kastesting med sytråd.

    Knappen sys på efter afmærkningen. Læg indhold i tasken og vurder hankens placering på bagsiden så tæt på sidekanten som muligt. Sys på med maskinen.

    Den færdige mobiltaske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.