At skabe er at leve

• Adventsbroderiet

  31jan
  Categories: at brodere Kommentarer lukket til Adventsbroderiet

  Det er vel på tide, at få afsluttet det projekt. Det gik fint med at dele med jer fra 1. adventsuge og 2. adventsuge. Endda indenfor den respektive uge. Her kommer resten.

  Delopgaven i 3. adventsuge var rammen udenom broderiet. Jeg tænkte, at små rhomber kunne være en mulighed. I oplægget blev foreslået cirkler. Prøvede at tegne lidt cirkler samt klipppe nogle rhomber for at vurdere hvad der ville virke bedst.

  

  Valget faldt på de rhombeformede figurer i en bort rundt om broderiet. Rhomberne blev fyldt ud med heksesting.

  

  Garnfarverne var primært med udgangspunkt i cirklerne fra 1. adventsuge, suppleret med enkelte, der passede ind. Dette for at få mere variation i rammen, men stadig bevare sammenhæng.

  Her kom projektet så igen til at holde en vel lang pause. I mellemtiden indløb opgaven til 4. adventsuge. Den indeholdt idéer til monteringen. Disse idéer henledte min opmærksomhed på rhomberne. Heksestingene var på midten af hver firkant meget lange, så i en eller anden funktion af broderiet, var der risiko for, at trådene ville blive trukket i. Derfor blev der broderet små heksesting oveni i gullige farver. Dette var med til at få ramme og midterfeltet til yderligere at “snakke sammen”.

  

  Der manglede noget, så derfor tog jeg igen fat på de frie korssting. Denne gang liggende hver for sig og ikke oveni hinanden, som i 1. adventsuge. Farverne var mørkere toner af det hidtil anvendte. De ligger også spredt for at give overgang til rammens rhomber, der jo ikke hænger sammen.

  

  Så henslæbte broderiet igen ventetid, mens jeg bestemte mig til, hvordan det skulle monteres. Valget faldt på en pude, med broderiet indsat på forstykket.

  

  I lageret lå noget grønstribet indisk bomuld. Det blev til resten af puden. Det fremgår ikke så tydeligt af billedet, at broderiet er placeret, så der er lidt mere gråt nederst på puden og mindre øverst. Det ser mest harmonisk ud, når puden bare står i sofaen.

  Tags: Heksesting, Ramme

• Pynte- og nyttesømme

  23jan
  Categories: at brodere, at sy, Elevarbejder Kommentarer lukket til Pynte- og nyttesømme

  Når eleverne stifter bekendskab med symaskinen i håndværk og design, er det i min undervisning i første omgang stikkesting (ligeud) og zigzag, der anvendes. Men det klør voldsomt i fingrene hos eleverne for at afprøve nogle af de mange andre sømme, som maskinen indeholder.

  Denne kriblen og nysgerrighed på, hvad de andre sømme kan, er her kombineret med et krav om skift af trådfarve for hver gang, der vælges en ny søm på maskinen. Og det er både over- og undertråd, der skal skiftes. Træning, træning, træning. Og de bliver hurtigt sikre til det.

  Rammen for sømafprøvningerne er et stykke ensfarvet stof, ikke for tyndt og afstivet med vliseline. Størrelsen er ca. A-4. Så er der frit spil til at designe stofstykket. Der eksperimenteres med trådfarver og hvor de forskellige sømme skal ligge på stoffet. Dekorationen opbygges i en legende proces. De broderer på symaskinen.

  Når resultatet er ved at være tilfredsstillende, er der forskellige muligheder for anvendelse af arbejdet. Det kan f. eks. klippes til og bruges som bogmærke; kantet med tæt zigzag. Eller som herunder, hvor det er sat ind som “vindue” i en lille notesbog. I begge tilfælde skal eleverne arbejde med søgeramme, for at finde den del af broderiet, der er bedst til formålet. Har eleverne andre forslag til anvendelse, så finder vi ud af det.

  Opgaven kan synes lille og simpel, men indeholder både en design- og håndværksproces, og produktet har en funktion.

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  Tags: Pyntesømme, Symaskinetræning

• Lille skindtaske

  08jan
  Categories: at sy, tasker Kommentarer lukket til Lille skindtaske

  I november var jeg på kursus i skindsyning syet på maskine. Endnu et kursus arrangeret af Den faglige forening Håndværk og Design. Mit mål med at deltage på kurset var at få mere kendskab til skindsyning på symaskine, herunder fif og fiduser.

  Emnet var en lille taske. Instruktøren medbragte materialer, som bestod af skindstykker i varierende størrelser. Der var mange rester imellem. Desuden fik hver deltager udleveret et stykke fiskeskind, som vi kunne vælge at lade indgå i tasken.

  

  Vi enedes på holdet om, at det nok var en torsk. Dette er dog ikke helt verificeret.

  Som nævnt bestod skindet af rester i varierende størrelse. Det skind, jeg synes passede bedst til fiskeskindet, var i små rester. Det gør jo ikke noget, bare der er nok af dem.

  Efter at have tegnet en størrelse og form på tasken, blev tegningen opdelt i skrå strimler. Så kunne de enkelte dele klippes ud i skind og der blev strøget vliseline på bagsiden. En mellemkvalitet. Dette for at afstive skindet. Fisken var stiv nok og skulle ikke have noget. Den var nærmest lidt papagtig.

  

  Så skulle delene til taskens forside sys sammen. For at holde på sømmerum, valgte jeg at kantstikke disse. Det giver også et andet finish, synes jeg.

  

  Derefter kom turen til bagsiden af tasken. Her ville det letteste have været, at klippe den i et stykke. Men; det var jo rester af den lille størrelse. Så her byggede jeg bagstykket op som en slags crazy-patchwork. Også med kanststikning, for at få overensstemmelse med forsiden.

  

  Hanken skulle være så lang, at tasken kan bæres over skrå fra den ene skulder og til modsat side. Så her skulle i hvert fald sys stykker sammen for at få den ønskede længde.

  Jeg ville gerne arbejde videre med det skrå udtryk fra forsiden, hvor der veksledes mellem skind og fisk. Samtidig ville opbygningen af skrå stykker gøre sammensyningen af hanken på langs lettere, da sammensyningsstederne ville ligge forskudte og ikke lige overfor hinanden.

  

  Vi skulle medbringe klemmer til kurset og her blev der brug for dem alle og mere til, for at styre den lange hank ved sammensyningen. Inde i hanken ligger et stykke skoningsbånd. Dette forhindrer hanken i at vokse sig længere.

  

  Egentlig er skoningsbånd et bånd, der sys indvendigt i oplægningen på bukser, hvor længden går ud over skoen, næsten til gulvet. Båndet tager sliddet fra skoene når man går, så oplægningen holder længere. Samme trick blev også tidligere brugt i de uldne skørter landbokvinderne brugte i almuetiden. Her var der tale om en bred stofstrimmel, der blev syet i bunden af skørtet indvendigt. Det var meget lettere og billigere at udskifte dette bånd, end at skulle forarbejde et helt nyt uldskørt.

  Et indtryk af sammenstykningerne til den lange hank

  

  I siderne er der sat D-ringe på stropper og der er karabinhager i enden af den lange skulderrem.

  

  I tasken blev små stykker skoningsbånd også brugt andre steder, hvor der var brug for forstærkning p.g.a. belastning ved brug. F. eks. isyningen af stropperne til D-ringe.

  Tasken måler 15 cm i bredden og 18 cm i højden.

  Tasken er foret med bomuldsstof. Vi prøvede også at sy lommer med lynlås i foret. Den ene lomme med usynlig lynlås. Den anden lomme paspoleret.

  Mit mål med kursusdeltagelsen blev opfyldt, og min Janome symaskine “Easy Jeans” klarede opgaven fint.

  Tags: skind

• Strikkeprøven, der blev til et tørklæde

  04jan
  Categories: at strikke Kommentarer lukket til Strikkeprøven, der blev til et tørklæde

  Jeg havde fået til opgave, at anmelde en strikkebog. Det drejede sig om en bog med japanske strikkemønstre, hulmønstre. De var beskrevet med diagrammer, som ikke helt lignede de diagrammer jeg kendte i forvejen til hulmønsterstrik. I den aktuelle bog, var alle pinde med hulmønster og derfor var alle pinde gengivet i diagrammet. Jeg besluttede mig for at strikke et af mønstrene i en lille prøve. Der blev fundet noget hvidt garn og slået 62 m. op. Mønsteret havde en rapport på 20 masker, så det ville give en vis fornemmelse for rytmen i mønsteret, at skulle gentage det hen over pinden.

  Det gik sådan set meget godt med at forstå diagrammet. Det var udfordrende. Også fordi, der skulle strikkes mønster på vrangpinde. Både omslag og drejede vrangsammentagninger. Der blev holdt nøje styr på hver enkelt række med notater ved siden af strikketøjet.

  Faktisk gik det så godt, at jeg besluttede at strikke videre ud over størrelsen på en prøve. Det er endt med et tørklæde. Her inden det er blevet vasket og spændt op.

  

  Det måler 93 cm x 17 cm inden opspænding og er meget “boblet” at se på. Størrelsen blev bestemt af den mængde garn jeg havde.

  Opspændt efter vask.

  

  Efter opspænding er målene 125 cm x 22 cm. Det færdige tørklæde.

  

  Jeg ville også gerne udfordre bogens mønsterdiagrammer ved at prøve at strikke rundt. Samtidig måtte arbejdet også gerne have en brugsfunktion. Det blev til halvvanter med hulmønster på håndryggen.

  • 

  • 

  De to halvvanter har forskellige mønstre, da det jo er strikkeprøver. De kan sagtens fungere som et par, da de har samme grundopbygning. Ribkant, hulmønster på håndryggen samt samme garnfarve og -kvalitet. Garnet til halvvanterne er strømpegarn. Tommelfingerhullet er fremkommet ved at lukke 12 m af og på næste omgang at slå 12 m op igen.

  Inde i håndfladen er der strikket glatstrikning.

  

  Tags: Diagramstrik, hulmønster, Strikkeprøver