• 21jan
    Categories: at sy, Diverse Comments: 1

    En gardinbog lavet som en sjov måde at give en pengegave til en rund fødselsdag. Modtageren skal snart flytte i anden bolig og kan måske bruge pengene som tilskud til nye gardiner.

    Ideen var nogle vinduer med gardiner foran. Bag vinduerne ligger så pengegaven i form af sedler. På billederne herunder er der ikke fotograferet med pengene lagt ind bag “vinduerne” I stedet små sedler, der skal illudere pengesedler.

    Først lavede jeg “vinduerne”. Materialer hertil:

    “Vinduerne skåret ud i alm. kopipapir. Den gule baggrund for ikke at kigge direkte på afstivningen, som bestod af karton. Bagsider fra A-4-blokke. Og bagerst et hvidt stykke papir for at dække karton samt montagehuller til de forskellige gardintyper. Det hele i en plastlomme.

    Jeg lavede fire vinduer.

    Så kom turen til selve gardinerne.

    Trækkegardin, eller hvad det nu hedder når et gardin trækkes for og fra.

    Bagsiden er ordnet med rynkebånd og gardinkroge. Gardinstangen er et stykke tynd metaltråd bukket omkring to papirbindere. Derpå er krogene hægtede, så gardinet kan trækkes ud og ind. Yderste krog er låst ved papirbinderen for at gardinet ikke skal samle sig på midten. Et ordentligt gardin trækkes fra og bliver ude ved siden.

    Monteret ser det således ud:

    Gardin trukket for

    Gardin trukket for

    Det ser skævt ud på billedet. Er lige nok.

    Gardin trukket fra

    Rullegardin, der ruller op på samme måde som de bambusrullegardiner, der var populære for nogle årtier siden.

    Gardinets vrangside

    Gardinets vrangside med bærestang, tynd metaltråd til højre, og en rundstok som tyngde i løbegang til venstre. Enderne på bærestangen blev bukket i 90 graders vinkel og stukket igennem plastlomme, “vindue” og karton. På bagsiden blev der sat brun pakketape, så metalenderne ikke gnavede sig ud gennem plastlommens bagside. Også selvom bagsiden blev dækket af hvid papir som ovenfor nævnt.

    Bærestangen på vej gennem “vindue” og karton

    Ingen denne montage blev sluttet helt af, blev der bundet et stykke hvid bomuldsgarn bag på metalstykket mellem gardin og “vindue”. Et i hver side.

    Disse garnstykker fungerer som de snore, der får gardinet til at rulle op og ned.  Øverst er syet to små ringe i, som snorene føres igennem Enderne er bundet sammen og en papirclips sat i, så snorene strammes op, når klipsen sættes fast i siden af plastlommen.

    Rullegardin lukket

    Denne clips flyttes så, når gardinet rulles op.

    Rullegardin åbent

    Liftgardin eller foldegardin skulle der også være. Der skulle jo være flere forskellige ideer til gardinvalg til fødslaren. Liftgardinet har fået påsyede små ringe på bagsiden, efter folderne er pressede. Ringene er små ringe, som hører til smykkefremstilling. De skulle have meget lille diameter for at fundere til gardinløsningerne.

    Liftgardinets bagside med ringe og trækkesnore

    Som tyngde nederst er sat en rundstok ind i løbegangen. Der skal være lidt vægt, som kan få gardinet til at folde ned igen, når det skal lukkes. Montage med tynd metalstang på samme måde som ved rullegardinet.

    Liftgardin lukket

    Liftgardin åbent

    Også her er brugt en papirclips som “låseanordning” til gardinet.

    Og hvordan kom den endelige gardinbog så til at se ud?

    Gardinbogen

    De enkelte plastlommer blev bundet sammen i siden. Der kan blades om i en rigtig bog. Da jeg gjorde det første gang, sprang de hvide venstresider lige i øjnene og tog alt for meget opmærksomhed på opslaget. Jeg havde fra starten tænkt jeg skulle bruge fire “vinduer”, hvor den fjerde skulle indeholde teksten til fødselaren og hvem gaven var fra. I stedet blev det integreret i selve gardingbogen som udfyld af venstresiderne. Andet opslag kom derfor til at se således ud:

    Og sidste opslag:

    Og det har bare været sjovt at lave.

  • Hue

    18jan
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Hue

    En hue strikket af forhåndenværende fra lageret. Det er uldgarn.

    Nederst en kant strikket på tværs. Strikket i retstrik og med en hulkant i den ene side. Den er lukket med maskesting til en ring.

    Kanten er bred, da den skal bukket op når huen er i brug.

    Efter den nederste kant er strikket, er der samlet masker op hele vejen rundt i kanten modsat hulkanten og strikket glat med mønster. Inspirationen til mønstret er fra den righoldige nordiske strikketradition.

  • 15jan
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Koglehuer

    Mor-barn-huer.

    Damehuen: Pind nr 2,5. Garnet er overskud fra polkakjole, som blev strikket til barnebarnet. Garnet er Isager Spinni og Isager Alpaca. En tråd af hver.

    Huen er strikket efter bogen “Strikkede huer og andet tilbehør til store og små” af Ingvill Freland. En dejlig bog med flotte modeller på huer og andet. Modellerne er enkle og stilfulde i udtrykket. Bogen er norsk. Damehuen er strikket direkte efter opskriften.

    Der var stadig garn tilbage, så lillepigen kunne der også blive en hue til. Til den har jeg strikket ud fra samme princip som damehuen, men tilpasset maskeantal: 128 m. Pind 2,5. Rib 2r, 2,vr. 4,5 cm. Begge garner. Så slap det ene grå garn op, og resten af det grå er alpaca 1 strikket med to tråde. Vrangrækkerne i dobbelt garn Isager Spinni. Det er de farvede rester fra polkakjolen. Huen, efter ribben, er strikket med p 3. 14 m mellem koglemaskerne. 8 omg glat mellem koglemaskerne. For at få koglemønstret pænt, er der strikket 7 omg. med grå og den ottende omgang er i stribefarven.

    I bogen er også en opskrift til børnehue i koglemønster. Den er strikket i kraftigere garn end det jeg havde.

    Detalje af aflukningen øverst.

    Kanten forneden er ikke helt ens. På damehuen er det små snoninger, som i opskriften. På pigehuen er det alm. rib.

    Garnet slog til og det gik til. Så er det af vejen og kan varme nogle ører her i vinterkulden.

    Tags:
  • 01jan
    Categories: at flette kurve Kommentarer lukket til Lille papirkurv

    Ikke en kurv til papiraffald ved skrivebordet, eller hvor man nu ellers ville stille en traditionel papirkurv. I stedet en kurv flettet af papir. I dette tilfælde avispapir og nogle overskudskopier. Alt skåret i strimler og foldet til en strimmelbredde på 1,8 cm. Avispapiret er foldet seks gange og kopistrimlerne er foldet fire gange, på langs. Derefter er stimlerne limet i forlængelse af hinanden til en strimmellængde på ca. 85 cm.

    Fletteteknikken er diagonalflet. Her er bunden lagt op. Avisstrimlerne i den ene retning og kopipapiret vinkelret på.

    Selve diagonalflettet er der ingen billeder af. Undervejs i fletningen af siderne, blev der lagt en krydsfletning af papirgarn. Den røde streg vandret på kurven. Det var nu noget bøvlet at lave.

    Hver side af kurven har fået sin egen dekoration med korssting.

    De fire sider ses her.

    Kurven måler ca. 15 x 15 cm i bunden og er 18 cm høj. Anvendelsen kan f. eks. være opbevaring af fyrfadslys eller andet i den mindre kategori.

    Et kig i kurven.