Sidste år fik personalet på skolen udleverede Ipads. Alle med ens omslag. Jeg har egentlig længe villet lave et mere personligt omslag til min Ipad i stedet for det standardomslag jeg har fået den udleveret i. Som det ses er den neutral mørk grå/sort i farven. Den er lukket med elastik.
At det nok også er en god ide viste sig her før jul, hvor den var væk, fordi en anden på skolen havde fået den taget med i farten.
Nu skulle den være til at kende. Og naturligvis dekoreret, så det kendetegner sin bruger. Dekorationen afspejler mine undervisningsfag.
Flere elever har været meget optagede af QR-koden. Om den virker og hvordan jeg har lavet den? Den er såmænd syet ved at en QR-kode er blevet tegnet op med tern. Tegningen er så blevet brugt som korsstingstællemønster.
På bagsiden af omslaget skulle der være et hul til Ipad-kameraet. Det har vist sig ikke helt at fungere. Jeg skal have syet hullet større, da det lige nu dækker for noget af linsen.
Dekorationen på bagsiden, æblet, er valgt på grund af teksten og ikke noget med Apple. Desværre kunne jeg ikke finde en tilsvarende tekst på dansk. Omslaget er delvis syet efter samme princip som et bogomslag.
Jeg er absolut ikke ekspert i brugen af en Ipad. Det forhindrer jo ikke, at jeg syede omslaget i et banner fra butikken Expert. Udbredt ser den sådan ud.
Og når omslaget er åbent ser det sådan ud.
Og jeg lærer den da lidt bedre at kende efterhånden som den bruges.
Her kan du læse meget mere om tilblivelsen af Ipad betræk , se mange flere billeder af processen og få et indblik i designprocessen fra ide til færdigt, funktionelt produkt.
Comments are closed.