• 27mar
    Categories: at brodere, at filte, at sy, Elevarbejder, tasker Kommentarer lukket til Tekstilværkstedet 2012

    Atter en sæson er gået. En slags jubilæum, idet vi nu har undervist i fem sæsoner.

    På udstillingen kunne ses tasker syet af bannere. Bl. a en taske, hvor banneret handlede om sporarbejde på den lokale jernbanestrækning.

    Der var små filtede skåle; filtet over balloner.

    Det ene af denne sæsons emner hed: “Mig og mit værelse”. Her var omdrejningspunktet dekorationsformerne applikation og frit maskinbroderi. Det førte bl. a. til en del fleecetæpper. Eleverne fik et købt fleecetæppe, som de så dekorerede. Mange udnyttede virkelig, at de havde en stor arbejdsflade til deres rådighed. Der blev dekoreret med blomster, hundepoteaftryk og meget mere.

    Puder er altid et hit. Under puderne ses nogle af fleecetæpperne.

    Tekstilværkstedet må gerne være det sted, hvor eleverne kan prøve noget, der måske ikke er mulighed for i den daglige undervisning. Derfor tilbød vi de elever, der havde lyst, at de kunne prøve at flette i peddigrør. Det kom er nogle bægre ud af. De er flettet på en træbund af krydsfiner. I montren er også en pung flettet i candy-wrap-teknikken, Et par bannertasker og nederst endnu et tæppe. Stilk og blade er garn, der er påsyet med snorpåsyningstrykfoden.

    I løbet af sæsonen forsøger vi at nå at tage en del billeder af eleverne og deres arbejdsprocesser. I år havde vi valgt at lave disse billeder køre som et diasshow i en digital fotoramme.

    Hvad med en lille kage?

    Desværre  er billedkvaliteten elendig. Det gik for stærkt.

     Hesten på dette tæppe er et eks. på, at dekorationsteknikkerne supplerer hinanden. Applikation, maskinbroderi, garn påsyet og rulleøjne påsyet. Undervejs blev vi undervisere belært om forskellen på ‘man’ og ‘manke’.

    Det skal retfærdigvis siges, at vi er fire lærere til to emner. Billederne er fra begge emner.

    Tak til eleverne for deres engagement, gode ideer og positive energi.

     

  • 18mar
    Categories: at genbruge/redesigne, Diverse Kommentarer lukket til Flere raflebægre.

    Et bud på forskellige materialer til et raflebæger. Raflebægre har tidligere været vist her på bloggen.

    Samt en analyse af raflebægerets form set fra en matematisk synsvinkel.

    Raflebægre i traktorslange, plastdunk, basketball og presenning

    Et raflebæger er set med matematiske briller en keglestub. Altså en kegle, hvor toppen er skåret af.

    Raflebægeret af plastdunk vendt på hovedet så keglestubben er tydelig.

    Keglestubben består af en cirkel som er bund i bægeret samt et sidestykke. Dette sidestykke er et udsnit af to koncentriske cirkler. Bredden på bægerets overkant i forhold til bunden er et spørgsmål om vinklen på cirkeludsnittet. Det forholder sig således, at jo større denne vinkel er jo bredere bliver bægeret foroven i forhold til bunden. 

    Til konstruktionen af bægeret skal vælges tre tal:

    d: diameter i bægerets bund.  

    v: vinklen på cirkeludsnittet.

    h: højden på bægeret.

    Brug formlerne til beregning af r1 og r2. Disse to tal skal bruges for at tegne cirkeludsnittene. Se figur 1. 

    figur 1

     

                                                                                         

    r1 = 180° : v ∙ d

    r2 = r1 + h

    Fremgangsmåde:

    Konstruer mønstret ud fra formlerne. Eksperimenter med forskellige værdier af d, v og h.

    Tegn mønsterdelene over på materialet.

    Mønstret på raflebægeret tegnet op på plastdunk.

     Beregn placeringen af hullerne til sammensyningen. I bunden skal der være ca. 1 cm mellem hvert hul. Det samme antal huller på nederste kant af sidestykket. Hullerne placeret ca. ½ cm fra kanten.

    Klip hullerne med hultang – 1 mm huller.

    Sy først sidestykket sammen. Sy med vokset tråd og to nåle. En nål i hver ende af tråden. Sy fra nederst og op mod bægerets overkant. Start med hver nål ind gennem hvert hul i hver side. Sy derefter i kryds op langs siden og tilbage igen.

     

    Sy bunden fast på tilsvarende måde.

     

    Slut med at binde de to trådender sammen indvendigt i bægeret.

    De anvendte materialer er her traktorslange, en kasseret basketball, et stykke presenning og en plastdunk, der har været sprinklervæske i.

    Med traktorslange og basketball er mønstret tegnet uden overlap. De to lige sider er lagt mod hinanden ved sammensyningen.

    Både presenningen og plastdunken er klippet med overlap for at få en mere rund form.

    Det var nogle bud på materialer til et raflebæger.

    Hvad med aflagte gummistøvler? Opfordringen til andre materialer er herved givet videre.

    I det tidligere indlæg om raflebægre kan ses eksempler på forskellige størrelser af centervinklen samt evt. hentes et mønster.

    Tak til Toft-fotoservice for fotohjælp.

  • 15mar
    Categories: Elevarbejder Kommentarer lukket til Knudefugle

    Disse knudefugle er en direkte udløber af forårets udstilling arrangeret af Danmarks Håndarbejdslærerforening med fl.: Knuder og knaster.

    Fuglene på udstillingen var lavet af en skole fra Grindsted.

    I min 4. kl. har vi videreudviklet ideen. Emnet om fugle blev brugt i forbindelse med at lære symaskinen at kende.

    Først bemalede vi stoffet.

    Derefter blev der lavet syøvelser: Tæt zig-zag, åben zig-zag, ligeud-søm og zig-zag med var. stinglængde m.m. Og endelig frit valg mellem nogle af symaskinens pyntesømme. For hver gang skulle eleverne overveje sytrådens farve i relation til det alledere syede. Ligeledes skulle der skiftes både over- og undertråd for hver søm.

    Da dekorationsfasen var ovre, blev stoffet lagt dobbelt. Enkelte valgte først at sy en separat stykke stof i den ene ende til næb. Der blev klippet en trekant væk i begge ender (næb og hale). Syet sammen med en åbning at vende igennem.

    Efter der var kommet fyld i, blev der bundet en knude på midten.

    Så var det tid at vælge to knapper til øjne.

    Vingerne er lavet ved først at tegne forskellige forslag i papir og prøve størrelse og form af på knuden.

    Det valgte vingemønster blev tegnet over på stof. Dette blev lagt dobbelt og et stykke fyld heftet under. Stikning langs vingens kant. Igen med en åbning til at vende igennem. Når vingen var vendt og hullet lukket, blev vindet syet på fuglen. Og to vinger – naturligvis.

    Herunder har fuglene fået mere luft under vingerne. De er fløjet over på skolen bibliotek.

  • 05mar
    Categories: Diverse Kommentarer lukket til Folmer

    Indrømmet med det samme.

    Jeg har ikke selv syet bamser. Folmer kan købes i land og fritid.

    Og samtidig støttes Julemærkefonden med et beløb pr. bamse.

     Inden Folmer “flytter hjem” til en af familien små medlemmer, bliver han forsynet med barnets navn på en af selerne.

    Her ved siden af er Folmer kravlet op på pc-en for at vise sine seler.

    Reflekserne er fra TrygFonden.

     

    Klik på billedet for at se det større.

     

    Tags: