Inspirationen har jeg fået fra en taske, som en elev havde med.
Jeg hører til dem, der ‘ser’ med fingrene. Rører ved materialer, vender tingene om – vrangvender, for at finde ud af hvordan det er lavet. Det samme blev gjort med ovennævnte taske. Det viste sig, at bunden var formet efter samme princip som bunden af en almindelig plastindkøbspose. Dog således, at plastposens inderside var blevet til taskens yderside. Nærliggende og dog virkede det som en aha-oplevelse.
Herunder ses de tre eksperimenter dette førte med sig:
Dette penalhus er syet af resterne fra bogomslaget. Der var selvfølgelig ikke nok. Derfor er der indsat gule strimler. Broderierne, symaskinens pyntesømme, har til formål at binde det hele sammen.
På billedet til højre ses bunden.
Her kan findes en billedsyvejledning samt et mønster.
Endnu et penalhus efter samme fremgangsmåde som ovenfor. Denne gang er materialet slikpapir med bogbinderplast.
Enkelte detaljebilleder af processen kan ses her.
Så blev det til en taske, hvor indisk bomuld blev kombineret med presenning.
Taskens design er en sammenstykning af forskellige ideer. Der skulle være plads til en mappe i A-4-format og lukningen skulle være fleksibel i forhold til hvor meget taskens indhold fyldte i højden. Derfor denne lukning med at folde det øverste stykke ned.
Det var tanken, at taskens lodrette kanter skulle markeres med smalle stikninger fra retsiden. Dette skulle understøtte kasseformen på tasken. Ud fra den ide, blev broderiet placeret.
Det viste sig dog at denne markering af taskens form ikke var en gangbar løsning, da det ville blive alt for tykt og klodset. Lukningen ville slet ikke komme til at virke.
Ideen med bunden ses tydeligt på billedet herunder.
Indvendigt i tasken er syet mit valgsprog
som jo også er navnet på denne blog.
Båndet med teksten stammer fra bordpynten til vores sølvbryllup sidste år, hvor vores datter havde kreeret bordpynt med de fine bånd om servietterne.
En kortfattet syvejledning incl. klippemålene kan ses her.
