• 26maj
    Categories: at sy, Elevarbejder Kommentarer lukket til Sy i presenning

    Små punge, et etui til en vinkelmåler, en mobilholder, en toilettaske, et par penalhuse,  nogle hundehalsbånd (til små hunde) og et armbånd blev det til da nogle elever fra 4. og 5. kl. havde meldt sig til emnet “Sy i presenning” på en fagdag på skolen.

    De havde fem lektioner til rådighed.

    Oplægget til eleverne:

    1. Model: Overveje form, funktion, størrelse.
    2. Omsætte til papirmodel i rigtige mål. Husk sømmerum. Papirmodellen samles evt. for bedre at vurdere om den svarer til forventningerne. Evt. tilretning.
    3. Papirmodellen tegnes på presenning og klippes ud.
    4. Dekoration udføres.
    5. Lukning: Lynlås, velcro, trykknap, ..
    6. Sammensyning med udvendig søm.

    Eleverne kommenterede, at de synes det havde været sjovt at prøve at sy i andet end at sy i stof, som de kendte i forvejen.

    Min erfaring i materialet begrænsede sig til sporadiske småarbejder, så eleverne måtte ud i mange eksperimenter på små prøvestykker for at se om deres ideer til dekoration eller lukning nu også kunne lade sig gøre i presenningen. F. eks. havde en elev valgt selvklæbende velcro som lukning. Det kunne ikke sidde fast og i stedet blev isyet en knap og et knaphul.

    Det var en rigtig dejlig eksperimentere-dag.

    Lidt flere billeder fra processen kan findes her: Små punge og lign syet i presenning

  • 23maj

    Stof og mønster fra Stof&Stil købt sidste år. Kjolen var tiltænkt som sommerkjole eller med en T-shirt under på andre tider af året.

    Den blev først færdig i begyndelsen af denne måned og endte med at blive “festkjole”.

    Trøjen er strikket for et par år siden. Modellen er fra “Digt i masker” af Solveig  Hisdal. En spændende bog, hvor der med inspiration i norske museumstekstiler skabes strikkemodeller. Jeg valgte at strikke trøjen i bomuld. Den kan knappes hele vejen op.

    Tags:
  • 22maj
    Categories: at brodere, at sy Kommentarer lukket til Matematiklærerens penalhus

    Indlægget har fået denne overskrift p. g. a. indholdet i penalhuset. Og fordi der er tilstræbt symmetri i nogle af dekorationerne.

    Der er syet i presenning og dekoreret med symaskinenes pyntesømme. Presenningen er skærerester fra en presenningsfabrik.

    Jeg startede med at lave en model i papir. Samlede denne med hefteklammer for at vurdere størrelse og form.

    Modellen blev skilt af igen og brugt som mønster. Optegning på presenning med alm. skrædderkridt. Stregerne fjernes med en fugtig klud.

    Arbejdet med at sy i presennngen er forberedelse til en håndarbejdsdag på skolen for elever i 4. kl. – 6. kl. Denne penalhusmodel er dog ikke elevvenlig. Isyningen af lynlåsen var meget besværlig, da materialet er meget stift. Til elever skal modellen bestå af en for- og bagside, som sys sammen i bunden efter lynlåsen er syet i. De kan passende selv tegne modellen i papir først.

    Min arbejdsgang var:

    Dekoration, isyning af lynlås og endelig lukning af gavlene med udvendig søm. (6 mm sømmerum)

    Og så til penalhusets indhold:

    Et lille etui til passeren:

    Samt en lille pung til en retvinklet lineal og en vinkelmåler:

    Velcrostykket er sys i efter dekorationen er færdig.

    På dette billede ses gavlen i penalhuset:

    Den udvendige sammensyning blev valgt for ikke af skulle vende penalhuset til slut og for at det skulle stå bedre på bordet.