• 28aug
    Categories: Diverse Kommentarer lukket til “Den ny strikkebog”

    strikkebogEn betænksom kollega gav mig denne gamle strikkebog, som er fra 1945.

    Fra bogens forord: “Interessen for Strikkearbejder er stadig stigende, og Fordringerne til Arbejdets Kvalitet bliver bestandig større. For at kunne præsentere Strikkearbejder af den standard, der forlanges i Dag, kræves derfor nøje Kendskab til Strikningens Teknik.” 

    Bogens første afsnit er med strikketeknikker og strikning af forskellige mønstre. Andet afsnit er strikkeopskrifter til hele familien – nærmest fra yderst til inderst.

    Og så følger det jeg synes er det mest interessante. Et afsnit med reparationer. f. eks. Istrikning af en ny hæl uden at skulle kassere hele strømpen. Anvisninger på hvordan garnet fra en optrævlet sweater skal vaskes og hænges til tørre for at fjerne så meget af “krøllet” som muligt. Skulle det ikke være lykkedes, så foreslås at strikke det nye arbejde i perlestrik, da det vil kamouflere genbrugsgarnet mest muligt. Der er rigtig mange af den type anvisninger.

    Bogen er et kulturhistorisk spejl på en tid hvor der var materialeknaphed. Og hvor det at kunne fremstille og vedligeholde familien tøj var vigtigt.