• Hue

    02aug
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Hue
    I denne uge er der i ugebladet “Hendes Verden” en artikel med overskriften “Strik dig fri for stress”. Ifølge artiklen er strik lige så afstressende som meditation. En sandhed, som næppe kommer bag på hard-core strikkere. 
    Her endnu et bidrag til strikkeriets verden.
    grc3b8n-hue1

    Huen er strikket af diverse rester i uldgarn i den grønne farveskala. Garnerne er af varierende tykkelse. For at kompensere for dette, er der nogle gange strikket med to tråde. Visse steder består de to tråde af to forskellige tynde garner. Dette giver endnu flere farvenuancer.

    Mønsterstrikningen med grå garn er både for at binde de forskellige grønne farver sammen – at gøre fladen rolig så den ikke virker så stribet, og for at isolere mere. Medløbstråden indeni varmer jo også. Desuden er der en indvendig kant, der også varmer.

    Et kig ind i huen med den ombukkede kant.

    Et kig ind i huen med den ombukkede kant.

    Der er således slået op i grå garn og den indvendige kant er strikket. En omgang vrangmasker giver en ombukslinje. Derefter mønsterstrik efter diagrammet.

    Det sorte er selve mønsterrapporten.

    Det sorte er selve mønsterrapporten.

    Mønstret er tegnet i programmet Paint. Når mønsterrapporten er tegnet en gang, er det bare at kopiere og sætte ind. Det gør det hurtigt at vurdere om fladevirkningen er tilfredsstillende. Tit opstår der også nye mønstre når man leger med tegneprogrammet.

    Toppen af huen er formet som en ‘firkant’ ved at tage ind fire steder på omgangen med to masker ved hvert sted.  Dette er gjort på hver anden omgang.

    Indtagningerne foroven på huen.

    Indtagningerne foroven på huen.